AarhusWiki

Møllevangen: Forskelle mellem versioner

← Forrige ændring
Ingen redigeringsopsummering
 
(8 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 7: Linje 7:
|align=right
|align=right
}}</div>
}}</div>
[[Fil:Luftfoto af Moellevangskvarteret 1954 - RAF.jpg|350px|thumb|right|Luftfoto af Møllevangskvarteret kort efter opførelsen af de fleste bygninger. Luftfoto: RAF, 1954.]]
[[Fil:MllevangendelafrhusMarkjorder 1801.jpg|350px|thumb|right|[[Møllevangen]] - en del af [[Aarhus Bymark]] - umiddelbart efter udskiftningen 1801-1802. På kortet ses tydeligt Møllevangens fem "fald" samt dens yderligere opdelingen i jordlodder. Opmålt af Jacob Høgh. Udskiftet i 1801, udskiftet af Johann Friderich Wesenberg. Kilde: Historiskekort.dk.]]
'''Møllevangen''' er et område i den nordvestlige del af Aarhus, der historisk set var én af tre vange i [[Aarhus mark|bymarken]], og som i sig selv var næsten lige så stor som de nærliggende [[Skovvangen]] og [[Vorregårdsvangen]] tilsammen. I dag dækker betegnelsen over [[Møllevangskvarteret]].
[[Fil:Aarhus0lille1.jpg|350px|thumb|right|Udsnit af kort over Aarhus fra omkring år 1900. Kortet er skåret til ved området, som [[Aarhus Bymark|bymarken]] [[Møllevangen]] dækkede. Møllevangen strakte sig oprindeligt fra [[Viborgvej]] i syd til den rødstiplede linje man ser lige nord for [[Dybkjær]] i nord. Den vestlige grænse gik videre ned langs den rødstiplede linje lige øst for [[Hasle]], mens grænsen i øst gik langs [[Langelandsgade]], hvorved man på kortet kan se [[Artillerikasernen]] ved [[Langelandsgade]]. På kortet er de gamle "fald" stadig markeret af markveje, som næsten alle i dag er forsvundet. Udsnit af kort fra Generalstabens Topografiske Kort. Kilde: Historiskekort.dk. ]]
'''Møllevangen''' er et bykvarter i den nordvestlige del af Aarhus, der ligger inden for gaderne [[Paludan-Müllers Vej]], [[Vestre Ringgade]], [[Viborgvej]] og [[Fuglesangs Allé]]. Historisk set var Møllevangen én af tre vange i [[Aarhus mark|bymarken]], og som i sig selv var næsten lige så stor som de nærliggende [[Skovvangen]] og [[Vorregårdsvangen]] tilsammen.  


=== Fra små jordlodder til store marker ===
=== Fra små jordlodder til store marker ===
Linje 31: Linje 32:
Op til 1940'erne forventedes det at det nye bykvarter ved navn Møllevangskvarteret ville ende med at blive lige så stort som en mellemstor provinsby indeholdende ca. 20.000 borgere. Det havde længe været åbenlyst, at der ville blive gjort indhug i områdets karakter, således at der ville blive gjort plads til nye byggerier. Området var ejet af [[Aarhus Kommune]], men proprietær Bendixen fra gården [[Frydenlund]] havde indgået en aftale om at leje store dele af arealet indtil området senere skulle udstykkes. Tanken med Møllevangskvarteret var at opføre skoler og institutioner før der kom huse til og mennesker flyttede ind - en omvendt bykvartersdannelse end set tidligere. [[Møllevangsskolen]] blev derfor et af områdets første og mest markante byggerier.
Op til 1940'erne forventedes det at det nye bykvarter ved navn Møllevangskvarteret ville ende med at blive lige så stort som en mellemstor provinsby indeholdende ca. 20.000 borgere. Det havde længe været åbenlyst, at der ville blive gjort indhug i områdets karakter, således at der ville blive gjort plads til nye byggerier. Området var ejet af [[Aarhus Kommune]], men proprietær Bendixen fra gården [[Frydenlund]] havde indgået en aftale om at leje store dele af arealet indtil området senere skulle udstykkes. Tanken med Møllevangskvarteret var at opføre skoler og institutioner før der kom huse til og mennesker flyttede ind - en omvendt bykvartersdannelse end set tidligere. [[Møllevangsskolen]] blev derfor et af områdets første og mest markante byggerier.


Indtil da havde byens udvikling i grove træk holdt sig inden for Ringgaden, men fra 1942-1944 opførte [[Andelsboligforeningen Det Sociale Boligbyggeri for Aarhus og Omegn]] en række røde ejendomme i fire etager mellem [[Vestre Ringgade]] og [[Jens Baggesens Vej]]. Fra 1945-1947 fik de selskab af [[Boligforeningen Ringgården]], der opførte deres [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 5|afdeling 5]] på [[Vilhelm Bergsøes Vej]], fra 1948 også efterfulgt af [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 6|afdeling 6]], der spredte sig over [[Vilhelm Bergsøes Vej]], [[Peter Fabers Vej]] og [[Ambrosius Stubs Vej]]. Begge afdelinger blev opført som vinklede etageejendomme i røde mursten tegnet af arkitektfirmaet [[Harald Salling-Mortensen|Salling-Mortensen]]. I 1956 blev byggeriet efterfulgt af [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 10|afdeling 10]], der fik adresse på [[Paludan-Müllers Vej|Paludan Müllers Vej]], og inden for ganske få år blev det meste af Møllevangen fyldt ud med vinklede, røde murstensejendomme.  
Indtil da havde byens udvikling i grove træk holdt sig inden for Ringgaden, men fra 1942-1944 opførte [[Boligforeningen Højbo|Andelsboligforeningen Det Sociale Boligbyggeri for Aarhus og Omegn]] en række røde ejendomme i fire etager mellem [[Vestre Ringgade]] og [[Jens Baggesens Vej]]. Fra 1945-1947 fik de selskab af [[Boligforeningen Ringgården]], der opførte deres [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 5|afdeling 5]] på [[Vilhelm Bergsøes Vej]], fra 1948 også efterfulgt af [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 6|afdeling 6]], der spredte sig over [[Vilhelm Bergsøes Vej]], [[Peter Fabers Vej]] og [[Ambrosius Stubs Vej]]. Begge afdelinger blev opført som vinklede etageejendomme i røde mursten tegnet af arkitektfirmaet [[Harald Salling-Mortensen|Salling-Mortensen]]. I 1956 blev byggeriet efterfulgt af [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 10|afdeling 10]], der fik adresse på [[Paludan-Müllers Vej|Paludan Müllers Vej]], og inden for ganske få år blev det meste af Møllevangen fyldt ud med vinklede, røde murstensejendomme.


=== En kirke uden tårn ===
=== En kirke uden tårn ===
Linje 40: Linje 41:
Kirken blev rejst i lyntempo ved hjørnet af [[Fuglebakkevej]] og [[Fuglesangs Allé]]. Grundstensnedlæggelsen fandt sted den 24. juni 1958, og allerede den 21. juni 1959 kunne man indvie den nye kirke med en gudstjeneste. Det var den navnkundige arkitekt [[Christian Frederik Møller (1898-1988)|C.F. Møller]], der leverede tegningerne til den nye kirke, der i sin arkitektur søgte at forene det traditionelle med det moderne. Iøjnefaldende er det dominerende tag, der næsten når ned til jorden, samt den i det hele taget enkle bygning med det aflange kirkerum, der spidsede til mod alteret. Rummets eneste vindue har form som en stor udskæring i taget, hvorigennem lyset strømmer ind i kirkerummet. Ligesom de fleste af kvarterets andre bygninger blev Møllevangskirken opført i røde mursten. Kirken gjorde sig i øvrigt bemærket ved, at den som udgangspunkt var uden det ellers traditionelle tårn. Et sådant blev dog tilføjet i 1968 – også efter tegninger af C.F. Møller – nordvest for kirkens hovedindgang i samme røde sten.  
Kirken blev rejst i lyntempo ved hjørnet af [[Fuglebakkevej]] og [[Fuglesangs Allé]]. Grundstensnedlæggelsen fandt sted den 24. juni 1958, og allerede den 21. juni 1959 kunne man indvie den nye kirke med en gudstjeneste. Det var den navnkundige arkitekt [[Christian Frederik Møller (1898-1988)|C.F. Møller]], der leverede tegningerne til den nye kirke, der i sin arkitektur søgte at forene det traditionelle med det moderne. Iøjnefaldende er det dominerende tag, der næsten når ned til jorden, samt den i det hele taget enkle bygning med det aflange kirkerum, der spidsede til mod alteret. Rummets eneste vindue har form som en stor udskæring i taget, hvorigennem lyset strømmer ind i kirkerummet. Ligesom de fleste af kvarterets andre bygninger blev Møllevangskirken opført i røde mursten. Kirken gjorde sig i øvrigt bemærket ved, at den som udgangspunkt var uden det ellers traditionelle tårn. Et sådant blev dog tilføjet i 1968 – også efter tegninger af C.F. Møller – nordvest for kirkens hovedindgang i samme røde sten.  


===Veje i Møllevangen===
* [[Ambrosius Stubs Vej]]
* [[Frederik Barfoeds Vej]]
* [[Fuglebakkevej]]
* [[Helge Rodes Vej]]
* [[Jens Baggesens Vej]]
* [[Morten Eskesens Vej]]
* [[Møllevangs Allé]]
* [[Otto Benzons Vej]]
* [[Paludan-Müllers Vej]]
* [[Peter Fabers Vej]]
* [[Viggo Stuckenbergs Vej]]
* [[Vilhelm Bergsøes Vej]]
=== Bebyggelser i Møllevangskvarteret ===
====Boligbebyggelser====
[[Fil:Luftfoto af Moellevangskvarteret 1954 - RAF.jpg|350px|thumb|right|Luftfoto af Møllevangskvarteret kort efter opførelsen af de fleste bygninger. Luftfoto: RAF, 1954.]]
* [[Ambrosius Stubs Vej 3-9]]: Boligblok opført i 1954 for [[Boligforeningen Ringgården]] efter tegninger af arkitekt [[Harald Salling-Mortensen|Salling-Mortensen]].
* [[Helge Rodes Vej 7-13]]: Vinklet etageejendom fra 1949 opført for tømrermester Hans Olsen efter tegninger af arkitekt Arne Jantzen.
* [[Helge Rodes Vej 15-23]]: Opført i 1951 for boligforeningen Vesterbo som blok 4 efter tegninger af arkitekterne [[Max Boje Rasmussen]] og [[Knud Gebauer]].
* [[Helge Rodes Vej 25-33]]: Opført i 1951 for boligforeningen Vesterbo som blok 3 efter tegninger af arkitekterne [[Max Boje Rasmussen]] og [[Knud Gebauer]].
* [[Frederik Barfoeds Vej 1-73]]: En blok af aldersrenteboliger opført af [[Aarhus Kommune]] i 1942-43 ved [[Stadsarkitektens Kontor]] v. stadsarkitekt [[Frederik Marius Rasmussen Draiby (1877-1966)|Frederik Draiby]].
* [[Fuglebakkevej 4A]]: Folkepensionistboliger opført i 1956 af [[Aarhus Kommune]] efter tegninger af [[Stadsarkitektens Kontor]].
* [[Jens Baggesens Vej 1]]: Bagermester Trier Hansens ejendom fra 1945 opført efter tegninger af [[Arne Jantzen]].
* [[Jens Baggesens Vej 3-11]] og [[Helge Rodes Vej 1-5]]: Socialt boligbyggeri opført i 1949 efter tegninger af arkitekterne [[Christian Frederik Møller (1898-1988)|C.F. Møller]] og [[Gunnar Georg Krohn (1914-2005)|Gunnar Krohn]].
* [[Jens Baggesens Vej 4-20]]: Vinklet beboelsesejendom ved navn "Solbakken - Blok 5" opført i 1945 for [[Selskabet det sociale boligbyggeri for Aarhus og omegn]] efter tegninger af arkitekterne [[Edvard Thomsen]], [[Christian Frederik Møller (1898-1988)|C.F. Møller]] og [[Gunnar Georg Krohn (1914-2005)|Gunnar Krohn]].
* [[Morten Eskesens Vej 1-61]]: En blok af aldersrenteboliger opført af [[Aarhus Kommune]] i 1942-43 ved [[Stadsarkitektens Kontor]] v. stadsarkitekt [[Frederik Marius Rasmussen Draiby (1877-1966)|Frederik Draiby]].
* [[Møllevangs Allé 50-64]]: Aflang murstensejendom på 3-etager opført af [[Aarhus Kommune]] som aldersrenteboliger i 1949. Tegninger af [[Stadsarkitektens Kontor]].
* [[Møllevangs Allé 51-69]]: 10 stk. 2-etagers beboelseshuse opført af Chr. Johansen og P. Bräuner i 1947 efter tegninger af arkitekterne [[Christian Frühstück Nielsen (1878-1956)|Chr. Frühstuck Nielsen]] og [[Niels Bygum Clausen (1912-1977)|N. Bygum Clausen]].
* [[Møllevangs Allé 71-87]]: 9 stk. kædehuse opført af A. Jespersen & Søn efter tegninger af arkitekt [[Olaf Sahl]].
* [[Møllevangs Allé 91-105]]: 8 kædehuse opført i 1950-52 af murermester [[Emil Blæsbjerg Graversen (1911-1998)|Emil Blæsbjerg Graversen]] efter tegninger af arkitekt [[Thorkil Ry Andersen (1912-1994)|Thorkil Ry Andersen]].
* [[Møllevangs Allé 109-131]]: 2 blokke af 6 rækkehuse (ud af i alt 4 blokke) opført i 1949-50 for [[Århusbo|Aarhusbo A/S]] efter tegninger af arkitekt [[Thyge Klemann (1907-1979)|Thyge Klemann]].
* [[Møllevangs Allé 145-149]]: 3-etagers boligblok udført som studenterhus for [[Boligforeningen Ringgården]] i 1957 efter tegninger af arkitekt [[Harald Salling-Mortensen|Salling-Mortensen]].
* [[Møllevangs Allé 151-149]]: Butiksbygning opført for [[Boligforeningen Ringgården]] i 1956 efter tegninger af arkitekt [[Harald Salling-Mortensen|Salling-Mortensen]].
* [[Otto Benzons Vej 1-13]]: Vinklet boligblok opført i 1948 for [[Selskabet det sociale boligbyggeri for Aarhus og omegn]] efter tegninger af arkitekterne [[Christian Frederik Møller (1898-1988)|C.F. Møller]] og [[Gunnar Georg Krohn (1914-2005)|Gunnar Krohn]].
* [[Otto Benzons Vej 15-27]]: Vinklet boligblok opført i 1950 for Jyas A/S efter tegninger af arkitekt Hans Møller.
* [[Otto Benzons Vej 29-43]]: Aflang ejendom med vinkel opført i 1952 af [[Murersvendenes Stiftelse og Enkekasse]] efter tegninger af arkitekt [[Willy Åge Sværd Bøgely (1909-1999)|Willy Bøgely]].
* [[Paludan-Müllers Vej 41-55]]: Vinklet boligblok opført i 1946 for [[Boligforeningen Ringgården]] efter tegninger af [[Willy Åge Sværd Bøgely (1909-1999)|Willy Bøgely]] for arkitekt [[Harald Salling-Mortensen|Salling-Mortensen]].
* [[Paludan-Müllers Vej 57-71]]: Vinklet boligblok opført i 1947-48 for [[Boligforeningen Ringgården]] efter tegninger af [[Willy Åge Sværd Bøgely (1909-1999)|Willy Bøgely]] for arkitekt [[Harald Salling-Mortensen|Salling-Mortensen]].
* [[Paludan-Müllers Vej 73-87]]: Vinklet boligblok opført i 1949 for [[Boligforeningen Ringgården]] efter tegninger af arkitekt [[Harald Salling-Mortensen|Salling-Mortensen]].
* [[Paludan-Müllers Vej 89-101]]: Vinklet boligblok opført i 1952 for [[Boligforeningen FagBo]] efter tegninger af [[Mogens Klinge]], [[Ry Andersen]] og [[Juul Møller]].
* [[Paludan-Müllers Vej 103-115]]: Vinklet boligblok opført i 1957 for [[Boligforeningen Ringgården]] efter tegninger af Olaf Sahl.
* [[Paludan-Müllers Vej 117-121]]: Boligblok opført i 1952 for murermester Arthur Hansen efter tegninger af arkitekt Johs. Sørensen.
* [[Peter Fabers Vej 1-15]]: 3-etagers beboelsesejendom opført i 1953 for [[Selskabet det sociale boligbyggeri for Aarhus og omegn]] efter tegninger af arkitekterne [[Christian Frederik Møller (1898-1988)|C.F. Møller]] og [[Gunnar Georg Krohn (1914-2005)|Gunnar Krohn]].
* [[Peter Fabers Vej 37-47]]: Vinklet boligblok opført i 1951 for [[Boligforeningen Ringgården]] efter tegninger af arkitekt [[Harald Salling-Mortensen|Salling-Mortensen]].
* [[Viggo Stuckenbergs Vej 1-11]]: Vinklet boligblok opført i 1950 for [[Selskabet det sociale boligbyggeri for Aarhus og omegn]] efter tegninger af arkitekterne [[Christian Frederik Møller (1898-1988)|C.F. Møller]] og [[Gunnar Georg Krohn (1914-2005)|Gunnar Krohn]].
* [[Viggo Stuckenbergs Vej 13-23]]: 3-etagers beboelsesbygning opført i 1949 for tømrermester E. Christensen og grosserer K.V. Larsen efter tegninger af arkitekterne [[Max Boje Rasmussen]] og [[Gunnar Georg Krohn (1914-2005)|Gunnar Krohn]].
* [[Viggo Stuckenbergs Vej 25-37]]: Vinklet boligblok opført i 1948 for Jyas A/S efter tegninger af arkitekt Hans Møller.
* [[Vilhelm Bergsøes Vej 1-15]]: Vinklet boligblok opført i 1946 for [[Boligforeningen Ringgården]] efter tegninger af [[Willy Åge Sværd Bøgely (1909-1999)|Willy Bøgely]] for arkitekt [[Harald Salling-Mortensen|Salling-Mortensen]].
* [[Vilhelm Bergsøes Vej 17-31]]: Vinklet boligblok opført i 1947 for [[Boligforeningen Ringgården]] efter tegninger af [[Willy Åge Sværd Bøgely (1909-1999)|Willy Bøgely]] for arkitekt [[Harald Salling-Mortensen|Salling-Mortensen]].
* [[Vilhelm Bergsøes Vej 33-47]]: Vinklet boligblok opført i 1949 for [[Boligforeningen Ringgården]] efter tegninger af arkitekt [[Harald Salling-Mortensen|Salling-Mortensen]].
* [[Vilhelm Bergsøes Vej 49-65]]: Aflang boligblok med vinkel opført i 1951 for Jyas A/S efter tegninger af arkitekt Hans Møller.


=== Se også ===
====Større institutioner====
* [[Møllevangskvarteret]]
* Fuglesangs Allé 4: [[Handelshøjskolen|Aarhus BSS - Aarhus Universitet]] (tidl. Handelshøjskole)
* Fuglesangs Allé 24: [[4. Maj Kollegiet]]
* [[Fuglesangs Allé 26]]: [[Aarhus Universitet]], bygget for [[Det Jyske Musikkonservatorium]] i 1961.
* Fuglesangs Alle 28: [[Tandlægekollegiet]]
* Fuglebakkevej 1A: [[Aarhus Adventistkirke|Syvende Dags Adventistkirken]]
* Morten Eskesens Vej 2: [[Folkehuset Fuglebakken]]
* Møllevangs Allé 49: [[Møllevangskirken]]
* Møllevangs Allé 20: [[Møllevangskolen]]
* [[Peter Fabers Vej 35]]: Ungdomsklubbygning opført i 1981 for [[Andelsboligforeningen Ringgården]] efter tegninger af [[Interessentskabet Salling-Mortensens Tegnestue]].


== Møllevangen i AarhusArkivet==
== Møllevangen i AarhusArkivet==
Linje 50: Linje 112:
* På Borgernes Mark. Købstadslandbruget i Aarhus og dets afvikling i 1800-tallet. Trine Locht Elkjær. 2015.
* På Borgernes Mark. Købstadslandbruget i Aarhus og dets afvikling i 1800-tallet. Trine Locht Elkjær. 2015.
* Frihaverne" i Aarhus 1827-1927. Århus Stifts Årbøger 1927, Årg. 20, s. 20-28. Johannes Tholle.
* Frihaverne" i Aarhus 1827-1927. Århus Stifts Årbøger 1927, Årg. 20, s. 20-28. Johannes Tholle.
* Aarhus Stiftstidende. Aarhus begyndt paa et nyt Bykvarter. 26-07-1942.
* Aarhus Ejendomsarkiv. Samtlige bebyggelser i Møllevangskvarteret. https://www.aarhus.dk/borger/bolig-byggeri-og-miljoe/byggeri/find-papirerne-i-ejendomsarkivet/


[[Kategori:Byer & bydele]]
[[Kategori:Byer & bydele]]
Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/wiki/Møllevangen"