Aarhus Festuge
Aarhus Festuge blev egentlig til efter et forslag af det konservative byrådsmedlem Inge Ehlers, der på et byrådsmøde 5. marts 1964 foreslog, at Århus skulle arrangere en kulturuge mindst en gang årlig. Daværende borgmester Bernhardt Jensen kunne fuldt ud tilslutte sig ideen, da han selv havde gået med planer om at få arrangeret en kulturfestival i byen.
19. november samme år kunne komiteen til afholdelse af "Aarhus Festuge" i dagene 4.-12. september 1965 sende en ansøgning til Byrådet om at få et tilskud på 250.000 kr. til dækning af de forventede udgifter vedrørende arrangementet. Ansøgningen mødte ikke synderlig modstand, kun en enkelt beklagelse over, at der ikke var lagt mere vægt på det folkelige. Festugen var på sin vis en videreførelse af Rundskuet, der var en årlig festattraktion i Århus fra 1912 til 1964
Festugen 1965 - den første.
Kl. 15:00, lørdag d. 4. september 1965 kunne borgmester Bernhardt Jensen stille sig på Bispetorv og erklære Aarhus´ første festuge for åben. I hans programerklæring stod, at festugen skulle ”præsentere den jyske hovedstads vidtspændende og alsidige kulturelle institutioner og rørelser i en ramme af fest.”
Der var i princippet tale om et eksperiment, da det var usikkert om projektet havde nogen blivende gang på jord. Det skulle dog vise sig at være en succes; aarhusianerne mødte talstærkt og interesserede op til de begivenheder og arrangementer, der blev tilbudt. Og det blev hermed vedtaget, at succes´en skulle gentage sig hvert år, så længe borgere, kulturliv og publikum ville bevare interessen.
Den første festuge-plakat blev tegnet af Carl Johan Westberg og holdt sig i sin grundform igennem 19 festuger, hvor kun tekst og farve ændredes hvert år. Forrest står en fløjtespillende Pan-figur på baggrund af byens væsentligste kulturelle bygninger; stadion, Domkirken, Den Gamle By. rådhuset, universitetet og Aarhus Teater. Festugen var allerede fra 1965 "under protektion af Hendes Kongelige Højhed Tronfølgeren", prinsesse Margrethe (II) og festugens formand er den til hver tid siddende borgmester i Aarhus.
Som nogen af hovedattraktionerne i Festugen anno 1965 kan nævnes, at Aarhus Kunstmuseum udstillede skandinavisk kunst i det 20. århundrede og der var en vifte af kunstudstillinger andre steder i byen, deriblandt i Rådhushallen. På Svalegangen opførte man både en klassiker af J.L. Heiberg og Erik Knudsens "Ned med kulturen", mens Aarhus Teater havde urpremiere på den Leif Petersens "En kvinde er en straf" og samtidig diverterede med bl.a. Den Skandinaviske Ballet og Den Jydske Opera.
Festuge 1966
Festugen i 1966 åbnede med masser af vikinger - og en vikingehøvding, der var blevet sejlet til byen i et rigtigt vikingeskib og i spidsen for et ryttertog blev modtaget på Rådhuspladsen af borgmester Bernhardt Jensen og sang, taler og udskænkning af mjød. Et af Festugen highlights var da også udstillingen om de aarhusianske vikinger i Rådhushallen. Kunstmuseet og Ridehuset viste kunst, Vor Frue Kirke havde en udstilling om en romansk stenmester. Aarhus Teater havde både ny satire, et gæstespil fra Det Kgl. Teater, "Glasmenageriet" og gæsteballet på programmet.
Festuge 1967
I 1967 bragede Festugen i gang med fyrværkeri i Botanisk Have. I hver sin ende af underholdningsspektret kunne man opleve Sverige Radios Underholdningsorkester under ledelse Sergiu Celibidache og multikunstneren Jens Jørgen Thorsens undergrundsfilm i Kosmorama. På Aarhus Teater optrådte en tjekkoslovakisk pantomime-trup.
Festuge 1968
Aarhus Festuge blev i 1968 en kende erotisk; her kunne verdens øjne for første gang se ægteparret Phyllis og Eberhard Kronhausens samling af erotisk kunst fra alle tider og alle steder. Derudover indtog Den Gamle By det øvrige Aarhus, og havde dagligt en postvogn kørende ad forskellige ruter i byen for at fragte publikum til købstadsmuseet. Postvognen var ikke alene, men blev ledsaget både Aarhus Pigegarde og Jydske Pigegarde. Midtbyen boblede af events ved amerikaneren George Brecht, og Nils Malmros´ debutfilm "En mærkelig kærlighed" har verdenspremiere.
Festuge 1969
Aarhus Festuge var efter de første år ved at vokse ud af sit eget skind, og det blev nødvendigt at udvide - ikke mindst repertoiret. Foruden klassisk, kom nu den rytmiske musik med både beat og jazz med på programmet. Skolegade blev lavet til en regulær festugegågade med musik og optræden af bl.a. beat-grupperne Dave Dee, Dozy, Beaky Mick og Tich. Jazz-saxofonisten Ben Webster og visesangerinden kunne også opleves i Skolegade. Og gadefesten blev en kæmpe succes.
Festuge 1970
Rolling Stones optrådte i Vejlby-Risskov Hallen i Festugen 1970. Det var der også andre beat-orkestre der gjorde, men ingen som kunne måle sig med Mick Jagger og co. Tivoli Friheden blev omdannet til en blomsterpark, for dem som foretrak en mere rolig form for underholdning. I Den Gamle By udstilledes møbler af designeren Finn Juhl.
Festuge 1971
Fra rockens stormestre i 1970 kunne Festugen i 1971 byde den danske skakstormester Bent Larsen, der skulle møde den russiske verdensmester Boris Spasskij ved skakbordet. Aarhus Teater har besøg af Stockholms Opera og Aarhus Kunstbygning viser lystegninger af Asger Jorn. Borgmester Bernhardt Jensen hylder Festugens samling af aarhusianere på tværs af generationer.
Festuge 1972
I 1972 dannede Festugen ramme om to temmelig signifikante Aarhus-begivenheder. Den ene var omdannelsen af Søndergade til byens første gågade. Den anden var første gennemførelse af Marselisløbet. Hele 3.000 deltagere løb med på ruten. Der var masser af jazz på programmet; Hal Singer, Bill Coleman, Al Craig, Benny Waters og Clark Terry var en del af festugen - der også udgjorde Aarhus´ fjerde internationale jazzfestival. Beatmusikken manglede heller ikke. Vejlby-Risskov Hallen havde bl.a. den engelske gruppe Pentangle på scenen.
Festuge 1973
Festugen i 1973 tog et kvantespring i omfang. Og her lagde ikke mindst Aarhus Kunstmuseum til med udstillingen "Mestertegninger fra Chatworth", der kunne præsentere aarhusianerne for tegninger af kunstnere som Raphael, Rubens, Rembrandt og Van Dyck. Musikalsk toppede ugen med BBC Northern Symphony Orchestra, dirigeret af Eduardo Mata, og gospel-ensemblet The Stars & Faith of Black Nativity. Åbningstalen blev holdt af kulturminister Niels Matthiasen, og sammen med andre klip fra festugen 1973 kan den ses her: http://www.youtube.com/watch?v=_WwayTNIKgI&list=PL355894404FC2EF97&index=20&feature=plpp_video
Festuge 1974
I den tiende festuge ville man bl.a. involverede borgerne i selv at skabe kunst; det skete i Rådhushaven, hvor kunstneren Svend Wiig Hansen hjalp og vejledte aarhusianerne i at tage hul på deres kreative evner. Lige overfor, i Ridehuset, holdt man "Koncert fra Gaden". Her spillede Aarhus By-Orkester og Peder Pedersens Big Band. Også Svend Asmussen med Trio spillede jazz og The Juilliard String Quartet tog sig af en del af festugens klassiske repertoire.
Festuge 1975
”Festugen er nået til det punkt, hvor det skal vise sig, om den har den modenhed, den bredde og styrke, der danner grundlaget for en videre god udvikling.” Sådan skrev borgmester Orla S. Hyllested i forordet til festugeprogrammet for 1975. Og festugen voksede. Aarhus Kunstmuseum kunne udstille malerier og tryk af Edvard Munch. Og endnu to gågader i byen blev indviet; Frederiksgade og Sct. Clemens Stræde. Samtidig fejredes Aarhus By-Orkesters 40 års jubilæum med den kendte dirigent Jorma Panula. Og Botanisk Have er oplyst med lygteoptog bestående af 200 fakler og 700 japanske lygter.
Festuge 1976
International Folkemusikfestival var et af tilbuddene i 1976-festugen. Den bød bl.a. på Bert Jansch, Ralph McTell og Julie Felix. I Aarhus Kongreshus i Amaliegade var der Liederaften med operasangerinden Edda Moser og den franske jazzviolinist Jean Luc Ponty spillede i Vejlby-Risskov Hallen. Også Århus Stadionhal lagde gulvplads til musik med Orchestre de Paris, der blev dirigeret af den argentinsk-israelske pianist og digirent Daniel Barenboim.
Festuge 1977
I 1977 bød festugen på ballet, denne gang fra New York City Ballet, der sendte stjernerne Peter Martins og Suzanne Farrell. Zubin Mehta dirigerede Israel Phukharmonic Orchestra i Stadionhallen. I den anden ende af skalaen kunne Syngepigerne fra Bakkens Hvile for første gang nogensinde opleves udenfor Bakken. De optrådte på Aarhus Musikteater, der i festugens anledning blev bygget om til et serveringsteater. Og i Vejlby-Risskov Hallen spillede Cliff Richard med sit 10-mands band.
Festuge 1978
Nu kunne det konstateres, at Aarhus Festuge var en fast - og obligatorisk - del af kulturlivet i Aarhus. Festugens Internationale Jazzfestival blev udvidet til også at rumme rock. Men det var stadig store jazznavne der brillerede; trioen NHØP, Oscar Peterson og Joe Pass. Aarhus By-Orkester akkompagnerede operasangerinden Birgit Nilsson og på Arkitektskolen kunne man se udstilling med kunstneren, designeren og arkitekten LeCorbusier.
Festuge 1979
Aarhus festuge havde i 1979 for første gang et tema, nemlig "Dans i Centrum". Baggrunden var 100-året for August Bournonvilles død. Som i 1977 kom Peter Martins og Suzanne Farrell fra New York City Ballet til byen. Som de ypperste repræsentanter for moderne dans kom Alvin Ailey American Dance Theatre. Jazzen rykkede ind i byens kirker, hvor man kunne opleve Svend Asmussen, NHØP, Kenny Drew, Ed Thigpen og flere andre.
Festuge 1980
Året forinden havde det første festuge-tema været "Dans i Centrum", i 1980 var temaet "Idræt i Centrum", inspireret af de olympiske lege i Moskva samme år. Nok så vigtigt som OL havde Aarhus Gymnastik Forening (AGF) 100-års jubilæum, der fejredes med et internationalt gymnastikstævne. Og så var der VM-boksekamp i letmellemvægt, hvor den verdensmesteren Ayub Kalule mødte Buchy Bester. På Odin Teatret spillede "Brechts Aske" og man kunne se værker af Richard Mortensen på Aarhus Kunstmuseum.
Festuge 1981
Temaet "Rytmisk Musik" fik bl.a. Povl Dissing og Benny Andersen til Vennelystparken. På Strøget lød rytmerne til et børnekarneval. Victor Borge spillede i Stadionhallen. Det franske teater Théâtre du Campagnol havde skandinaviens-premieren på ’Le Bal’. Og så kunne man opleve det internationalt berømte - danske - balletdanserpar Vivi og Flemming Flindt give en opvisning i følelser og sindstilstande, udtrykt med krop og dans.
Festuge 1982
Samtidig med festugens åbning i 1982 indviedes byens nye Musikhus af H.M. Dronning Margrethe II. Årets tema var derfor oplagt; slet og ret "Musikhuset"
Henvisninger
- Aarhus Festuges Arkiv. Erhvervsarkivet
_1965.jpg){kind=link}