Strandvejen: Forskelle mellem versioner
mNo edit summary |
mNo edit summary |
||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
'''Strandvejen''' (el. Strandvej) strækker sig fra krydset ved [[Jægergårdsgade]] og [[Spanien]] til [[Ørneredevej]] ved [[Hotel Marselis|Hotel Helnan Marselis]] lige nord for [[Varna Palæet]]. | '''Strandvejen''' (el. Strandvej) strækker sig fra krydset ved [[Jægergårdsgade]] og [[Spanien]] til [[Ørneredevej]] ved [[Hotel Marselis|Hotel Helnan Marselis]] lige nord for [[Varna Palæet]]. | ||
I mange århundreder lå der langs kysten syd for Aarhus en lille primitiv vej. Vejen, som gik i gennem private herregårdsjorde, blev i starten af 1800-tallet omtalt som Norsminde Landevej. I 1845 blev denne vej udvidet og omdøbt til [[Hads Herreds Vej]]. I år 1900 gennemgik vejen en fornyelse og blev udvidet hen til [[Carl Nielsens Vej]], så vejen også bestod af en spadsere-, cykel- og ridesti samt en kørebane. Ved samme lejlighed blev vejen omdøbt til Strandvejen. | Bebyggelserne langs Strandvejen er hovedsagligt lokaliseret på vejens vestlige side. Østsidens bebyggelse er mere spredt og udgøres af forholdsvis lave bygninger orienteret mod havneområdet. Langs den nordøstlige side er der opsat en mur ind mod [[Sydhavnen]], og i forlængelse deraf et træplankeværk som længere mod syd afløses af træbeplantning. Ud for [[Chr. Filtenborgs Plads]] ligger det store rekreative område kendt som [[Tangkrogen]], og ikke langt derfra [[Marselisborg Lystbådehavn]]. | ||
=== Baggrundshistorie === | |||
I mange århundreder lå der langs kysten syd for Aarhus en lille primitiv vej. Vejen, som gik i gennem private herregårdsjorde, blev i starten af 1800-tallet omtalt som Norsminde Landevej. I 1845-46 blev denne vej nyanlagt, udvidet og omdøbt til [[Hads Herreds Vej]]. I år 1900-01 gennemgik vejen endnu en fornyelse og blev udvidet hen til [[Carl Nielsens Vej]], så vejen også bestod af en spadsere-, cykel- og ridesti samt en kørebane. Ved samme lejlighed blev vejen omdøbt til Strandvejen. | |||
I 1896 købte [[Aarhus Kommune]] [[Marselisborg Gods]] og i 1899 blev godsets tilhørende jord og skov indlemmet under kommunen. Det indbefattede blandt andet [[Marselisborgskovene]]. Indlemmelsen åbnede op for jordudstykning langs kysten, og private og store villaer begyndte at skyde op som følge deraf. Strandvejens nye beboere talte blandt andre prominente aarhuspersonligheder som [[Martin Frederik Lausen|Frederik Lausen]], [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]] og [[Christian_Gøtzsche_Filtenborg_(1852-1919)|Christian Gøtzsche Filtenborg]]. | I 1896 købte [[Aarhus Kommune]] [[Marselisborg Gods]] og i 1899 blev godsets tilhørende jord og skov indlemmet under kommunen. Det indbefattede blandt andet [[Marselisborgskovene]]. Indlemmelsen åbnede op for jordudstykning langs kysten, og private og store villaer begyndte at skyde op som følge deraf. Strandvejens nye beboere talte blandt andre prominente aarhuspersonligheder som [[Martin Frederik Lausen|Frederik Lausen]], [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]] og [[Christian_Gøtzsche_Filtenborg_(1852-1919)|Christian Gøtzsche Filtenborg]]. | ||
I 1915 blev Strandvejen forlænget, så den nu gik hen til [[Oddervej]] og igen i | I 1915 blev Strandvejen forlænget, så den nu gik hen til [[Oddervej]] og igen i 1939-40 blev vejen forlænget ud til [[Varna Pavillonen|Varna]]. Ved samme lejlighed blev ridestien droppet til fordel for en udvidelse af cykelstien, der blev anlagt fortov og kørebanen blev udvidet. | ||
Transport til Marselisborgskovene foregik indtil 1938 dog ofte over vandet med skovbådene [[Skovbåden Turisten|Turisten]] og [[Skovbåden Marselisborg|Marselisborg]]. | Transport til Marselisborgskovene foregik indtil 1938 dog ofte over vandet med skovbådene [[Skovbåden Turisten|Turisten]] og [[Skovbåden Marselisborg|Marselisborg]]. | ||
I 1978-79 blev vejen senest omlagt som følge af [[Marselis Boulevard]]s underføring. | |||
* [[Strandvejen 8]]: Etageejendom opført i 1898 af tømrermestrene J. P Jensen og A. P. Hansen | |||
=== Ejendomme og bygningsværker === | |||
* [[Strandvejen 2]]: Hjørneejendom opført i 1911 for F. E Gaarde efter tegninger af arkitekt Chr. Frühstück Nielsen. | |||
* [[Strandvejen 4]]: Etageejendom opført i 1898 af tømrermester M. Christensen. | |||
* [[Strandvejen 6]]: Etageejendom opført i 1898 af tømrermestrene J. P Jensen og A. P. Hansen. | |||
* [[Strandvejen 8]]: Etageejendom opført i 1898 af tømrermestrene J. P Jensen og A. P. Hansen. | |||
* [[Strandvejen 8A]]: Murermester M. P. Mogensen og tømrermester S. A. Madsens ejendom opført i 1913, efter tegninger af A. Laursen. | * [[Strandvejen 8A]]: Murermester M. P. Mogensen og tømrermester S. A. Madsens ejendom opført i 1913, efter tegninger af A. Laursen. | ||
* [[Strandvejen 8B]]: Murermester M. P. Mogensen og tømrermester S. A. Madsens ejendom opført i 1913, efter tegninger af A. Laursen. | * [[Strandvejen 8B]]: Murermester M. P. Mogensen og tømrermester S. A. Madsens ejendom opført i 1913, efter tegninger af A. Laursen. | ||
| Linje 47: | Linje 56: | ||
== Litteratur og kilder == | == Litteratur og kilder == | ||
* Århus – Dengang og nu, Århus byhistorisk Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1972 | * Århus – Dengang og nu, Århus byhistorisk Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1972 | ||
* Frederiksbjerg Øst. Århus Registrant. Magistratens 2. Afdeling 1979 | |||
[[Kategori: Gader & veje]] | [[Kategori: Gader & veje]] | ||
Versionen fra 20. jul. 2021, 09:39
Strandvejen (el. Strandvej) strækker sig fra krydset ved Jægergårdsgade og Spanien til Ørneredevej ved Hotel Helnan Marselis lige nord for Varna Palæet.
Bebyggelserne langs Strandvejen er hovedsagligt lokaliseret på vejens vestlige side. Østsidens bebyggelse er mere spredt og udgøres af forholdsvis lave bygninger orienteret mod havneområdet. Langs den nordøstlige side er der opsat en mur ind mod Sydhavnen, og i forlængelse deraf et træplankeværk som længere mod syd afløses af træbeplantning. Ud for Chr. Filtenborgs Plads ligger det store rekreative område kendt som Tangkrogen, og ikke langt derfra Marselisborg Lystbådehavn.
Baggrundshistorie
I mange århundreder lå der langs kysten syd for Aarhus en lille primitiv vej. Vejen, som gik i gennem private herregårdsjorde, blev i starten af 1800-tallet omtalt som Norsminde Landevej. I 1845-46 blev denne vej nyanlagt, udvidet og omdøbt til Hads Herreds Vej. I år 1900-01 gennemgik vejen endnu en fornyelse og blev udvidet hen til Carl Nielsens Vej, så vejen også bestod af en spadsere-, cykel- og ridesti samt en kørebane. Ved samme lejlighed blev vejen omdøbt til Strandvejen.
I 1896 købte Aarhus Kommune Marselisborg Gods og i 1899 blev godsets tilhørende jord og skov indlemmet under kommunen. Det indbefattede blandt andet Marselisborgskovene. Indlemmelsen åbnede op for jordudstykning langs kysten, og private og store villaer begyndte at skyde op som følge deraf. Strandvejens nye beboere talte blandt andre prominente aarhuspersonligheder som Frederik Lausen, Hack Kampmann og Christian Gøtzsche Filtenborg.
I 1915 blev Strandvejen forlænget, så den nu gik hen til Oddervej og igen i 1939-40 blev vejen forlænget ud til Varna. Ved samme lejlighed blev ridestien droppet til fordel for en udvidelse af cykelstien, der blev anlagt fortov og kørebanen blev udvidet.
Transport til Marselisborgskovene foregik indtil 1938 dog ofte over vandet med skovbådene Turisten og Marselisborg.
I 1978-79 blev vejen senest omlagt som følge af Marselis Boulevards underføring.
Ejendomme og bygningsværker
- Strandvejen 2: Hjørneejendom opført i 1911 for F. E Gaarde efter tegninger af arkitekt Chr. Frühstück Nielsen.
- Strandvejen 4: Etageejendom opført i 1898 af tømrermester M. Christensen.
- Strandvejen 6: Etageejendom opført i 1898 af tømrermestrene J. P Jensen og A. P. Hansen.
- Strandvejen 8: Etageejendom opført i 1898 af tømrermestrene J. P Jensen og A. P. Hansen.
- Strandvejen 8A: Murermester M. P. Mogensen og tømrermester S. A. Madsens ejendom opført i 1913, efter tegninger af A. Laursen.
- Strandvejen 8B: Murermester M. P. Mogensen og tømrermester S. A. Madsens ejendom opført i 1913, efter tegninger af A. Laursen.
- Strandvejen 10A: Tømrermester Chr. M. Jacobsens ejendom opført i 1936, efter tegninger af arkitekt Peder Møller.
- Strandvejen 10B: Tømrermester Chr. M. Jacobsens ejendom opført i 1936, efter tegninger af arkitekt Peder Møller.
- Strandvejen 12: Villa 'Lille Rosenborg'. Opført 1873 af murermester Carl Lange. Her havde Redningskorpset Zonen fra 1945 kontorer.
- Strandvejen 14: Ejendom opført 1896 af murermester Chr. Jensen
- Strandvejen 16: Ejendom opført af murermestrene Jens Hviid og Rasmus Hviid i 1897, efter tegninger af Jens Hviid.
- Strandvejen 18: Ejendom opført af murermestrene Jens Hviid og Rasmus Hviid i 1897, efter tegninger af Jens Hviid.
- Strandvejen 20: Se Heibergsgade 9
- Strandvejen 24: Se Heibergsgade 11
- Strandvejen 26: Se Heibergsgade 15
- Strandvejen 28: Se Heibergsgade 17
- Strandvejen 30A: Murermester J. Mikkelsens ejendom opført i 1897.
- Strandvejen 30B: Etageejendom opført i 1897 for enkefru E. Kudera efter tegninger af A. Jensen.
- Strandvejen 32: Etageejendommen "Strandpalæet" opført i 1908 for handelsrejsende M. Hansen.
- Strandvejen 34: Bygningskomplekset Skansepalæet.
- Strandvejen 36: Bygningskomplekset Skansepalæet. Her boede Ferdinand Salling fra 1946 til 1953.
- Strandvejen 86: Nu Christian Filtenborgs Plads 1. Villa Alba. Bygget 1904 til urgrosserer Christian Gøtzsche Filtenborg.
- Strandvejen 88: Villa Mafolie. Opført 1902 af Hjalmar Aae.
- Strandvejen 96-102: Rudolf Steiner-skolerne.
- Strandvejen 102: Villa Aros. Her boede direktør Thorkild Peter Juncker Hansen fra 1937.
- Strandvejen 104: Villa Kampen. Opført 1901-1902 af Hack Kampmann. Kampmann boede her fra 1902 til 1908, hvor han flyttede til København.
- Strandvejen 126: Villa Ydernæs (Lille Marselis). Opført 1919 af direktør H.P. Nielsen
- Strandvejen 128: Villa Søvang. Opført 1920 af møbelfabrikant Thorsen.
Strandvejen på Aarhusarkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Kulturmiljøer ved vandet
|
WaVE Kulturarvsområde
Den nordligste del af Strandvejen er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront. |
Litteratur og kilder
- Århus – Dengang og nu, Århus byhistorisk Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1972
- Frederiksbjerg Øst. Århus Registrant. Magistratens 2. Afdeling 1979
