Trøjborg

Kort over Trøjborg. Det stiplede område efter Kommuneatlas(1). Det fuldt optrukne er det traditionelle Trøjborg

Fil:1905 Trøjborgvej Willemoesgade.jpg

Hjørnet af Trøjborgvej og Willemoesgade. Omkr. 1905

Trøjborg er en bydel i Aarhus og afgrænses af Trøjborgvej, Nørrebrogade, Nordre Ringgade, Skovvangsvej og Dronning Margrethes Vej.

Bydelen tilhører Sankt Johannes Sogn.

Trøjborg er med sin placering ved både skov og kyst blot en god kilometers penge fra midtbyen et af byens mest attraktive boligområder. I dag er Trøjborg især kendt for sin store koncentration af studerende, men hvis vi går et par hundrede år tilbage i tiden, var det byens heste, køer og får, der huserede på Trøjborg.

Trøjborg for år 1900

Fra Troja til Trøjborg

Trøjborg er måske landets mest kendte Trøjborg, men det er bestemt ikke den eneste Trøjborg. Ved Tønder har der eksempelvis siden middelalderen ligget en herregård med navnet, ligesom navnet også er brugt mange andre steder rundt i landet som navn på både bygninger og marker. Ordets oprindelse kommer fra "Trojborg" eller "Troyæborg", der var benævnelsen for labyrintagtige gange lavet af hække, græstørv eller sten som i den gamle klassiske borg Troja i Grækenland.

Første gang vi støder på navnet i skriftlige kilder fra Aarhus er i 1632, hvor Trøjborgbæk nævnes. I 1758 dukker navnet atter op, da en sædehave ved navn Trøjborg sælges ud for Mejlgades Port ved Saltenbæk (også omtalt Saltkobæk eller Saltkornbæk). Saltenbæk var samme bæk, der godt 100 år tidligere blev omtalt Trøjborgbæk. Bækken udsprang fra en sø, der lå lidt nordvest for nuværende Otte Ruds Gade og Tordenskjoldsgade, og løb mod kysten gennem den såkaldte ”Trøjborgkløften” omkring den østlige ende af Niels Juels Gade. I 1904 blev Saltenbæk rørlagt, hvorimod søen først blev helt opfyldt knap 30 år senere.

En del af bymarken

Op til slutningen af 1800-tallet fandtes der kun ganske få bygninger på Trøjborg. Området var dengang en del af Skovvangen, der sammen med Møllevangen og Vorregårdsvang udgjorde Aarhus Bymark, hvor afgrøder blev dyrket og kreaturer græssede. De få bygninger, der fandtes her, bestod primært af læskure og lignende.

Skovvangen var inddelt i en række ”fald”, hvor Rugbakkefaldet var området, hvorpå størstedelen af Trøjborg senere blev anlagt. Området blev primært brugt til græsning, og det meste af jorden hørte lige inden den sidste udskiftning i 1840-1841 under Aarhus Domkirke. Herefter blev bymarken afviklet og jorden solgt til private.

Selvom markerne og kreaturerne i dag er forsvundet fra Trøjborg, er dele af gadenettet et levn fra Trøjborgs periode som landbrugsjord. Dronning Margrethes Vej var for eksempel oprindeligt en del af landevejen mod Grenå, mens Trøjborgvej, Aldersrovej, Skovvangsvej og dele af Otte Ruds Gade var simple markveje.

Forlystelsesområde

Første gang dele af Trøjborgområdet kom til at fungere som andet end landbrugsjord var i 1840, da Hartvig Philip Rée, der var en af byens førende købmand, købte Trøjborgkløften. Rée havde i forvejen en stor parklignende have bag sit hus på Vestergade 11, komplet med egen bro over åen og en kunstig anlagt ruin på Brobjergbakken. I Trøjborgkløften fik Rée nu anlagt endnu et anlæg, hvor der blev plantet træer og buske og anlagt blomsterbede. Her blev også opført et lysthus, opstillet bænke og åbnet et lille beværtningssted kaldet "Lille Paradis". Efter Rées død i 1859 forfaldt anlægget og groede til.

Lige ovenfor Trøjborgkløften, hvor Klintegården nu ligger, erhvervede den 40-årige skræddermester Søren Møller fra Skolegade i 1847 Trøjborgtoft. Her opførte han traktørstedet ”Trøjborg” med skydebane og beboelse og senere keglebane. Traktørstedet eksisterede i mange år efter skræddermesterens død under skiftende ejere, og over de næste mange år refererede navnet Trøjborg ofte til dette sted.

I det hele taget kom der fra omkring midten 1800-tallet en stigende trafik til og fra området af velhavende aarhusianere (den almindelige aarhusianer fik først søndagsfri med Helligdagsloven i 1891), der ville nyde deres fritid ude i det fri. I Riis Skov, som Trøjborg ligger klos op ad, blev der eksempelvis anlagt forlystelsesetablissementer så som Pavillonen, Salonen (i dag Sjette Frederiks Kro) og et traktørsted på Ferdinandspladsen.

Trøjborgs villaer

I 1864 blev Trøjborgs første villa opført, da fæstemand, lotterikollektør, forsikringsmand og ejendomsmægler Anders Hansen fik opført den pompøse og italiensk inspirerede Villa Aldersro. Villaen, der senere fik adresse på Trøjborgvej 70, blev opført som hovedbygning til Hansens landbrugsejendomme samme sted. Villa Aldersro, der både havde tårn, 14 spir og to balkoner, blev nedrevet i 1951.

Byudviklingen af Trøjborg blev for alvor igangsat efter Nordre Kirkegård i 1876 blev anlagt mellem Trøjborg og Aarhus, og Villa Aldersro blev snart efterfulgt af flere andre villaer. I slutningen af 1800-tallet var det nemlig blevet moderne for byens bedre stillede borgere ikke bare at nyde fritiden i det fri, men også ”at flytte på landet” for at komme væk fra byens larm og lugt. Mange beholdt dog deres midtbylejligheder, og brugte blot villaerne som sommerboliger.

I bunden af nuværende Dronning Margrethes Vej blev fra 1886-1900 eksempelvis opført en række smukke villaer inspireret af den italienske landbolig og palazzo-arkitektur. Også på området mellem Trøjborgvej og Aldersrovej opstod mellem 1896-1901 en lille enklave af villaer.

I 1900-tallet blev der landet over bygget et utal af villaer. Ikke desto mindre begyndte hele villabevægelsen med 1800-tallets købstadsvillaer, og Trøjborgs villaer udgør derfor en væsentlig del af byens identitet og bygningskultur.

Bykvarteret er sammensat af villaer fra den første udflytterbølge ca. 1870-1895, arbejder- og håndværkerboliger, der blev opført i Aarhus i forbindelse med industrialiseringen, og senere tiders almene boligbyggerier. Særligt tætbebyggede arbejderboliger fra slutningen af 1800-tallet karakteriserer området. Arbejdernes Byggeforening opførte ejendomme på Skovvejen 21-51 i perioden 1887-1893 og ejendomme langs Sandgravvej 3-5 i 1894.

Trøjborg, der oprindeligt var græsningsarealer for kreaturer, blev anlagt i slutningen af 1880'erne i forbindelse med anlæggelsen af Nordre Kirkegård. Store dele af de markjorder, som lå nord for kirkegården, blev opkøbt af få personer, som frem til århundredeskiftet begyndte at udstykke til boligformål. Bebyggelsen af kvarteret sket i flere tempi, først i årene 1900-1902, dernæst 1909-1913 og senest 1928-1937.

Fra 1896 til 1902 opførtes omkring 5000 lejligheder, en vækst der var så hastig, at man overvurderede mulighederne for udlejning. Mange bygherrer gik da også fallit, fordi husene stod tomme. Og man sagde dengang, at det var et sted man kunne bo gratis, hvis man ikke var straffet.

I bydelen har flere gader navne efter kendte søofficerer: Peder Skrams Gade, Tordenskjoldsgade, Willemoesgade, Herluf Trolles Gade, Steen Billes Torv.

Trøjborg var i starten et typisk arbejderkvarter, hvilket senere ændrede sig med den blandede bebyggelse af etageboliger, villaer og erhvervsbygninger.

Lille Paradis og traktørsted

Aarhus set fra Riis Skov med traktørstedet Trøjborg til venstre. Omkr. 1850

Lidt nordvest for nuværende Otto Ruds Gade og Tordenskjoldsgade havde Saltenbæk (Saltkobæk eller Saltkornbæk) sit udspring fra en dyb sø. Bækken løb gennem Trøjborgkløften syd for Riis Skov. I 1840 overtog købmand Hartvig Philip Rée Trøjborgkløften ved bækkens udløb. Han ryddede området, plantede træer og buske og anlagde blomsterstier. Hans anlæg tog form af et lille anlæg med lysthuse og bænke og et lille beværtningssted, som blev kaldt "Lille Paradis". Efter hans død i 1859 forfaldt anlægget og groede til.

Lige ovenfor Trøjborgkløften, hvor Klintegården nu ligger, erhvervede den 40-årige skræddermester Søren Møller fra Skolegade² i 1847 Trøjborgtoft og i 1856 købte Møller af kommunen en del af arealet uden for byporten. Ved landevejen opførte han et traktørsted med skydebane og beboelse, der blev kaldt "Trøjborg". Traktørstedet eksisterede i mange år efter skræddermesterens død under skiftende ejere. En af disse installerede en keglebane. I 1889 anlagde den daværende ejer gartner Gustav Birkefeldt et blomstergartneri på stedet og udstykkede jordene til villagrunde.

Private udstykninger

En håndfuld håndværksmestre og andre udviklere stod bag de første store karrébebyggelser. Slagtermester Ziegler var en af disse. Hans ansøgninger og tilladelser kan dokumenteres via byrådets forhandlinger. Han ejede matrikel 61d, svarende til det store hjørne ved Trøjborgvej, Niels Juels Gade og Dronning Margrethes Vej og fik i 1895 og 1896 tilladelse til sit forslag til gadenet her.³ Fem år senere vendte han tilbage med en ansøgning om at lade to gader skære igennem fra Niels Juels Gade til Otto Ruds Gade svarende til den senere Gyldenløvesgade og Ove Gjeddes Gade. Her ønskede slagtermesteren at indskrænke gaderne med fem alen under lovkravet om 30 alens gadebredde. Det fik han i 1902 lov til mod at afgive løfte om at ville forlænge Tordenskjoldsgade fra der, hvor hans egen villa, ”Villa Skovvejen”, lå, og hen til ”Skovvangsselskabets jorde” i en bredde på 30 alen.⁴

Litteratur og kilder

• ¹ Kommuneatlas Århus II. Udgivet af Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen og Århus Kommune. 1997
• ² Folketælling Aarhus, Skolegade. 1840.
• ³ Aarhus Byråds Forhandlinger 1896, https://storage.googleapis.com/openaws-webonly/000152300_c.pdf
• ⁴ Aarhus Byråds Forhandlinger 1902, https://storage.googleapis.com/openaws-webonly/000196404_c.pdf
• Emanuel Sejr: Gamle Århusgader. Anden Samling. 1961
• Trøjborg kvarteret Århus. Udgivet af Aarhus Kommune, Stadsarkitektens Kontor. Magistratens 2. Afdeling. 1984
• Vagn Dybdahl (red.): Århus dengang og nu. 1971

Søg billeder og kilder på AarhusArkivet https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=108133