AarhusWiki

Hack Kampmann (1856-1920): Forskelle mellem versioner

← Forrige ændring
 
(9 mellemliggende versioner af 4 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Hack Kampmann.jpg|350px|thumb|right|Hack Kampmann (1856-1920), arkitekt. Ca. 1910.]]
{{Infoboks-person
 
|titel=Hack Kampmann
|billede=Fil:Hack Kampmann.jpg
|billedtekst=Hack Kampmann (1856-1920), arkitekt. Ca. 1910.
|navn=Hack Kampmann
|født=1856
|død=1920
|nationalitet=Dansk
|foraeldre=Provst Christian P.G. Kampmann og Johanne M. Schmidt
|ægtefælle=Johanne f. Holm (1868-1920)
|partner=
|børn=
|erhverv=Arkitekt
|beskaeftigelse=
|aktive_aar=
|koordinater=
|koordinatnavn=
|tekst=
|underskrift=
}}
[[Fil:Toldkammer 1904.jpg|350px|thumb|right|Hack Kampmanns [[Toldbygningen (1898-1995)|toldkammerbygning]] på [[Aarhus Havn]], opført 1895-97. Foto ca. 1904]]
[[Fil:Toldkammer 1904.jpg|350px|thumb|right|Hack Kampmanns [[Toldbygningen (1898-1995)|toldkammerbygning]] på [[Aarhus Havn]], opført 1895-97. Foto ca. 1904]]
'''Hack Kampmann''' (født 6. september 1856 i Ebeltoft, død 27. juni 1920 på Frederiksberg) var arkitekt, kongelig bygningsinspektør og professor. Han var søn af provst Christian P.G. Kampmann og Johanne M. Schmidt i Ebeltoft. Hack Kampmann boede i Aarhus fra 1892 til 1908.
'''Hack Kampmann''' (født den 6. september 1856 i Ebeltoft, død den 27. juni 1920 på Frederiksberg) var arkitekt, kongelig bygningsinspektør og professor. Han var søn af provst Christian P.G. Kampmann og Johanne M. Schmidt i Ebeltoft. Hack Kampmann boede i Aarhus fra 1892 til 1908.


== Baggrundshistorie ==
=== Baggrundshistorie ===
Kampmann uddannede sig som ganske ung til murer, hvorefter han startede på arkitektuddannelsen på Kunstakademiets Arkitektskole, hvor han læste 1873-1878. I forbindelse med og forlængelse af sin uddannelse arbejdede han som assistent for to af sine lærere, Ferdinand Meldahl og Hans J. Holm.  
Kampmann uddannede sig som ganske ung til murer, hvorefter han startede på arkitektuddannelsen på Kunstakademiets Arkitektskole, hvor han læste 1873-1878. Under sin uddannelse som arkitekt var Kampmann assistent for sine lærere Ferdinand Meldahl og Hans J. Holm. Der sugede Kampmann ikke kun viden til sig om arkitektur, men han fik også nogle år senere øjnene op for Hans J. Holms datter, Johanne. I 1884 blev den 28-årige Kampmann forlovet med den blot 16-årige Johanne, inden han drog ud på en længere udlandsrejse til Tyskland, Italien og Frankrig. Under rejsen forsømte Kampmann ikke sin forlovede hjemme i Danmark, men sendte mange kærlighedsbreve til hende. Efter to års adskillelse vendte Kampmann hjem til Johanne. I 1888 blev parret gift, og i løbet af årene blev familien forøget med fire børn, hvor to af dem senere fulgte i farens arkitektoniske fodspor.


I 1882 rejste han til Paris, hvor han videreuddannede sig ved Ècole des Beaux-arts. I løbet af 1880´erne rejse han i store dele af Europa og studerede arkitektur og kunst; Italien, Sverige, Tyskland, Frankrig, Grækenland (sammen med brygger Carl Jacobsen) og i 1894 foretog han en rejse til Holland.
I 1882 rejste han til Paris, hvor han videreuddannede sig ved Ècole des Beaux-arts. I løbet af 1880'erne rejse han i store dele af Europa og studerede arkitektur og kunst; Italien, Sverige, Tyskland, Frankrig, Grækenland (sammen med brygger Carl Jacobsen) og i 1894 foretog han en rejse til Holland.
   
   
I 1888 åbnede han sin egen tegnestue samtidig med at han var undervisningsassistent for sin tidl. lærer og mentor Hans J. Holm på Kunstakademiet. Samme år giftede han sig med Holms datter, Johanne Holm (1868-1920).  
I 1888 åbnede han sin egen tegnestue, samtidig med at han var undervisningsassistent for sin tidligere lærer og mentor Hans J. Holm på Kunstakademiet. Samme år giftede Kampmann sig med Johanne Holm (1868-1920).
 
===Tiden i Aarhus===
I 1892 blev Hack Kampmann udnævnt til kongelig bygningsinspektør i Nørrejylland og bosatte sig i Aarhus, bl.a. i [[Strandvejen 12|Lille Rosenborg]] og [[Strandvejen 104|Villa Kampen]]. Stillingen indebar at føre tilsyn med statens bygninger. Kampmann havde et nært forhold til Jylland, hvor han var født, og han opførte i sin karriere flere bygninger i landsdelen. Særligt kom Aarhus til at nyde godt af hans værker.
 
Da Kampmann kom til Aarhus, havde byen udviklet sig i et meget højt tempo over de seneste årtier. En udbygning af [[Aarhus Havn|havnen]] og jernbanen, en voldsom befolkningstilvækst og initiativrige iværksættere havde gødet jorden for en by, der var i fremdrift. Kampmanns første store byggeprojekt i Aarhus var [[Aarhus Toldkammer|Toldboden]] (1897). Byen havde brug for et mere tidssvarende toldkammer til at kunne kontrollere og opkræve told. Kampmanns Toldbod skuffede ikke. Bygningen blev tre gange større end den forrige og blev opført i den nationalromantiske stil med symboler som hjerter, løver og hundehoveder. Hundehovederne blev lavet af billedhuggeren [[Frederik Carl Kristian Hansen Reistrup (1863-1929)|Karl Hansen Reistrup]], der var Kampmanns faste arbejdspartner på flere projekter. De arbejdede blandt andet sammen under opførelsen af [[Aarhus Teater]] (1900) og en aarhusiansk filial af [[Statsbiblioteket]] (1902), der senere blev til [[Erhvervsarkivet]].
 
Da der skulle laves en byplan for det sydlige Aarhus fra [[Banegraven]] til [[Marselisborgskovene]], blev Kampmann sat på opgaven. Planerne udarbejdede han sammen med stadsingeniøren fra København, [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)]], i 1898. På det tidspunkt var planen revolutionerende, da det ikke var almindeligt med en så gennemført byplanlægning i Danmark. Det er blandt andet byplanen, der er grunden til, at Aarhus i dag har en ringgade. 
 
Foruden Holm og Meldahl påvirkede arkitekten J.D. Herholdt også Kampmann, hvilket kom til udtryk i Provinsarkivet i Viborg, der var hans store gennembrudsværk. Stilen førte han videre i førnævnte [[Toldbygningen (1898-1995)|Aarhus Toldbod]], som han skabte med udgangspunkt i [[Aarhus byvåben]]. Den ligger som en port til byen via havnen, som var skabt ud fra lige dele individualistisk frihed og inspiration fra historisk og traditionel arkitektur.  


I 1892 blev Hack Kampmann udnævnt til kongelig bygningsinspektør i Nørrejylland og bosatte sig i Aarhus bl.a. i [[Strandvejen 12|Lille Rosenborg]] og [[Strandvejen 104|Villa Kampen]]. Kampmann havde et nært forhold til Jylland, hvor han var født, og han opførte i sin karriere flere bygninger i landsdelen. Særligt kom Aarhus til at nyde godt af hans værker.
Det var en dobbelthed, Kampmann havde med sig fra sin uddannelse og sine lærerige rejser, og som alle dage prægede hans arkitektoniske idealer. Dertil kom en forkærlighed for detaljerigdom, der var gennemgående i den periode, han arbejdede i; det personlige præg i form af organiske og en nogen gange prangende udsmykning. Løsenet var ”originalitet og uensartethed.”
[[Fil:Aarhus Teater 000186163.jpg|350px|thumb|right|Det af Hack Kampmann tegnede Aarhus Teater på [[Bispetorvet]] med [[Teater Café]] og biografen [[Fotorama]]. Hammerschmidt Foto, 1924.]]


Foruden Holm og Meldahl påvirkede arkitekten J.D. Herholdt også Kampmann, hvilket kom til udtryk i Provinsarkivet i Viborg, der var hans store gennembrudsværk. Stilen førte han videre i [[Toldbygningen (1898-1995)|Aarhus Toldkammer]], som han skabte med udgangspunkt i [[Aarhus byvåben]]. Den ligger som en port til byen via havnen, som var skabt ud fra lige dele individualistisk frihed og inspiration fra historisk og traditionel arkitektur. Det var en dobbelthed Kampmann havde med sig fra sin uddannelse og sine lærerige rejser, og som alle dage prægede hans arkitektoniske idealer. Dertil kom en forkærlighed for detaljerigdom, der var gennemgående i den periode, han arbejdede i; det personlige præg i form af organiske og en nogen gange prangende udsmykning. Løsenet var ”originalitet og uensartethed.”
Med Kampmanns omfattende kendskab til og forståelse for historisk bygningskunst, heriblandt ikke mindst middelalderlig kirkearkitektur, var det en velkommen opgave at få teaterbygningen til at gå i dialog med [[Aarhus Domkirke | Domkirken]] lige på den anden side af [[Bispetorvet]].
[[Fil:Aarhus Teater 000186163.jpg|350px|thumb|right|Det af Hack Kampmann tegnede Aarhus Teater på Bispetorvet med Teater Café og biografen Fotorama. Hammerschmidt Foto, 1924.]]
Denne udsmykningsform kom tydeligt til udtryk igennem hans samarbejde med keramiker [[Frederik Carl Kristian Hansen Reistrup (1863-1929)]], som han arbejdede sammen med både på [[Aarhus Teater]] og [[Statsbiblioteket]], nu [[Erhvervsarkivet]] og [[Aarhus Stadsarkiv]]. Aarhus Teater opførtes på baggrund af en samling af borgere, der var gået sammen om at samle penge til en ny og anselig bygning for scenekunsten i Aarhus. Iblandt disse tog købmand [[Ole Christian Ingvard Lottrup (1857-1908)|Chr. Lottrup]] kontakt til Kampmann, og hans udkast vandt over bl.a. Vilhelm Dahlerups forslag.  


Med Kampmanns omfattende kendskab til og forståelse for historisk bygningskunst, heriblandt ikke mindst middelalderlig kirke-arkitektur var det en velkommen opgave at få teaterbygningen til at gå i dialog med [[Aarhus Domkirke | Domkirken]] lige på den anden side af [[Bispetorvet]].
Den ydre og indre udsmykning på teatret blev bekostet af [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)|Otto Mønsted]] og rummer et rigt og fantasifuldt brug af bl.a. symboler, der understreger bygningens særegne anvendelse og den højere mening med teaterkunsten. Aarhus Teater og direktør [[Benjamin Pedersen]] kunne slå dørene op for publikum i september 1900.
Den ydre og indre udsmykning på teatret blev bekostet af [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)|Otto Mønsted]] og rummer et rigt og fantasifuldt brug af bl.a. symboler, der understreger bygningens særegne anvendelse og den højere mening med teaterkunsten. Aarhus Teater og direktør [[Benjamin Pedersen]] kunne slå dørene op for publikum i september 1900.


Statsbiblioteket var den første statslige kulturinstitution i provinsen, og Kampmann implementerede et gennemtænkt program i bygningen, der skulle understrege bibliotekets vigtighed. F.eks. den ovenbelyste læsesal, der er bygningens centrum og understreger væsentligheden af oplysning/viden.  
Statsbiblioteket var den første statslige kulturinstitution i provinsen, og Kampmann implementerede et gennemtænkt program i bygningen, der skulle understrege bibliotekets vigtighed. F.eks. den ovenbelyste læsesal, der er bygningens centrum og understreger væsentligheden af oplysning/viden.  


===== Kampmanns Aarhusbyggerier og -planer  =====
=== Personlige historier ===
Listen kan ikke anses for fuldstændig.
Kampmann blev født i en præstegård på Grønningen i Ebeltoft (Århus Stiftstidende, 30. september 2023, s. 10) og døde den 27. juni 1920 i sit hjem på Frederiksberg. I tiden efter dødsfaldet blev der udgivet flere nekrologer.
*[[Toldbygningen (1898-1995)|Aarhus Toldkammer]], Havnegade, Århus (1895-97, fredet)  
 
*[[Aarhus Teater]] (1897-1900, udsmykket af [[Frederik Carl Kristian Hansen Reistrup (1863-1929)]], fredet)
I Århus Stiftstidende blev det beskrevet, hvordan han havde haft et dårligt helbred i tiden op til sin død. Specifikt havde hans hjerte ikke været stærkt nok, hvilket havde fået ham til at søge kurbehandling på Finsens Institut. Han blev beskrevet som en af de bedste arkitekter i Danmark, der havde “en stor kunstnerisk evne i sin frugtbarhed og mangfoldighed.” (Århus Stiftstidende, 28. juni 1920, s. 1).
*Bebyggelsesplan for [[Marselisborg Gods | Marselisborg Jorder]] 1898, sammen med stadsingeniør [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)|Charles Ambt]].  
 
*[[Statsbiblioteket]], senere [[Erhvervsarkivet]], nu retsbygning, Bispetoften, [[Vester Alle 12]]. 1898-1902, udsmykket af Karl Hansen Reistrup. Fredet.
I en anden nekrolog blev han beskrevet som en “kunstnersjæl,” samt som en “myndig,” og “stilfærdig” person. Kampmann var derudover vellidt af de unge arkitekter, der arbejdede for ham (Århus Stiftstidende, 28. juni 1920, s. 1).
*[[Marselisborg Slot]] (1899-1902)
 
*[[Villa Kampen]], [[Strandvejen]] 104. (1901-02)
Personlighedsmæssigt blev Kampmann beskrevet som introvert. Han sagde ikke flere ord end højest nødvendigt (Johan Bender, Arkitekt Hack Kampmann, s. 14). Han blev både beskrevet som arrogant og mut, mens folk tæt på beskrev ham som munter (Johan Bender, Arkitekt Hack Kampmann, s. 552). Kampmann skulle føle sig tryg ved folk, før han åbnede op, og han gik på ingen måder op i den berømmelse, som den succesfulde arkitektkarriere medførte (Johan Bender, Arkitekt Hack Kampmann, s. 555-556).  
*[[Villa Restalrig]], [[Strandvejen]] 106.(ca. 1902, nedrevet 1962)
 
*[[Skt. Johannes Kirke]] på [[Trøjborg]] 1902-1905
Kampmanns vennekreds bestod af få, men nære venner. Det var blandt andet arkitekterne Axel Berg, Gotfred Tvede og Martin Borch, lægen Vilhelm Ryder, professor, skuespiller og teaterdirektør J.F.S. Dorph-Petersen, billedkunstner Erik Henningsen og arkitekt Martin Nyrop (Johan Bender, Arkitekt Hack Kampmann, s. 557-558).
*[[Post- og telegrafbygning]], [[Kannikegade]].(1903-05)
 
*[[Den Jydske Handelshøjskole]], senere [[Århus Købmandsskole]], nu advokatkontor, [[Hans Broges Gade]] (1904-05)
Kampmann havde også flere hobbyer. Han besad for eksempel store evner inden for tegning og var derudover en dygtig akvarellist. (Johan Bender, Arkitekt Hack Kampmann, s. 14). Derudover holdt han af naturen, hvor han både lystfiskede, gik på jagt og vandrede (Johan Bender, Arkitekt Hack Kampmann, s. 553).
*Udvidelse af [[Aarhus Privatbank]], Kannikegade (1905, nedrevet 1929)
 
*Nybygning og ombygning af [[Aarhus Katedralskole]] (1905-06)
Kampmann blev allerede i sin levetid anerkendt for sit arbejde. Fire år efter sin afgang fra Kunstakademiets Arkitektskole i København vandt han Akademiets lille guldmedalje i 1882. Den vandt han for sit forslag til en badeanstalt i italiensk renæssancestil. I 1884 blev han endnu engang anerkendt for sit arbejde, da han vandt Akademiets store guldmedalje. Denne gang for sit forslag til et rådhus i København (Århus Stiftstidende, 28. juni 1920, s. 1). Det åbnede muligheden for, at han kunne rejse ud i verden i to år fra 1884-1886. Kampmann kom blandt andet til Tyskland, Italien og Frankrig (Johan Bender, Arkitekt Hack Kampmann, s. 17).
*Landsted for grosserer [[Christian Kampmann]], Kronhjortevej (1916)
 
*Restaurering af [[Aarhus Domkirke]] (1907-20)
Inden han rejste afsted, så forlovede han sig med Johanne Holm, der var datter af hans arbejdsgiver arkitekt Hans J. Holm. Under rejsen forsømte Kampmann ikke Johanne derhjemme, men sendte mange kærlighedsbreve til hende (Johan Bender, Arkitekt Hack Kampmann, s. 18). Parret giftede sig i 1888 og fik siden fire børn, hvor to af børnene fulgte i Kampmanns fodspor og blev arkitekter (Johan Bender, Arkitekt Hack Kampmann, s. 22-23).
*Villa Skrænten, [[Niels W. Gades Vej 7]]
 
Selvom Hack Kampmann ikke var bosat i Aarhus, da Landsudstillingen i byen løb af stablen i 1909, så havde han en stor påvirkning på begivenheden som formand for kunstudvalget og som medlem af Landsudstillingens udstillingsråd (Johan Bender, Arkitekt Hack Kampmann, s. 500).
 
=== Kampmanns Aarhusbyggerier og -planer  ===
Nedenstående lister kan ikke anses for fuldstændige.


===== Kampmanns øvrige byggerier =====
====Liste over bygninger i Aarhus====
Listen kan ikke anses for fuldstændig.
{| class="wikitable"
* Villa Miramare for grosserer William Salomonsen, Vedbæk Strandvej 350, Vedbæk (1887-88)
! År !! Adresse !! Navn !! Noter
* Springvand (udstillet 1888)
|-
* Centralsygehus, Bispensgade, Hjørring (1888-90)
| 1895-1897 || [[Hack Kampmanns Plads]] 1, Aarhus C || [[Aarhus Toldkammer]]/Toldboden || Kilde: Johan Bender, ''Arkitekt Hack Kampmann'', s. 561
* Provinsarkiv for Nørrejylland, nu Landsarkivet for Nørrejylland, Viborg (1889-91)
|-
* Stege Præstegård, Stege (1891-93)
| 1897-1900 || [[Teatergaden]] 1, Aarhus C || [[Aarhus Teater]] || Fortjenstmedalje i guld. Kilde: Thyge Klemann + Johan Bender, s. 562
* Teknisk Skole, Kongensgade, Hjørring (1891)
|-
* Brygger Carl Jacobsens villa på Ny Carlsberg (1890, fredet)
| 1898 || || [[Bebyggelsesplan for Marselisborg jorder]] || Udarbejdet med [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)|Charles Ambt]]. Kilde: s. 561
* Om- og tilbygning af det første Glyptotek på Ny Carlsberg, Valby (ca. 1890-95, fredet)
|-
* Sparekasse, Kongensgade, Hjørring (1894)
| 1898-1902 || [[Vester Allé 12]], Aarhus C || [[Statsbiblioteket]] (nu retsbygning) ||
* Jagthus og ombygning af hovedbygningen, Kalø Hovedgård (ca. 1897, fredet)
|-
* Udvidelse af Ny Carlsberg Glyptotek, København (1901-06, efter konkurrence, fredet)
| 1899-1902 || [[Kongevejen]] 100, Aarhus C || [[Marselisborg Slot]] ||
* Kontor- og laboratoriebygning på Ny Carlsberg, Valby (1901)
|-
* Herregården Rye Nørskov (1904-06)
| ca. 1900 || [[Krathusvej]] 7, Risskov || [[Krathusvej 7|Skovhuset]] || Villa
* Kreditforeningen af jydske Landejendomsbesiddere, nu Nykredit, Sct. Mathias Gade 1-3, Viborg (1905-06, sammen med Valdemar Schmidt)
|-
* Skagen Toldkammer, Skagen (1907-1908)
| 1901-1902 || [[Strandvejen 104]], Aarhus C || Villa Kampen ||
* Nyt tårn, Kannikegaarden, Kannikegade 18, Aarhus
|-
* Post- og telegrafbygning, Algade 42-44 i Aalborg (1908-10, fredet 1988)
| 1902 || [[Niels W. Gades Vej]] [[Niels W. Gades Vej 7|7]], Aarhus C || Villa || Kilde: Thyge Klemann
* Hjørring Amtmandsbolig, Amtmandstoften 1 (1909-10, fredet 2010)[2]
|-
* Sommerbolig for grosserer Christian Kampmann, Lønstrup (1909, nedrevet)
| 1902 || [[Strandvejen]] 106, Aarhus || [[Strandvejen 106|Villa Restalrig]] ||
* Toldkammer, Banegårdspladsen, Viborg (1910, nedrevet)
|-
* Hornslet Ting- og Arresthus, Tingvej 35, Hornslet (1910)
| 1902-1905 || [[Peter Sabroes Gade]] 20 || [[Skt. Johannes Kirke]] ||
* Langå Posthus, Bredgade 53, Langå (1910, nedlagt)
|-
* Hurup Posthus, Jernbanegade 2, Hurup (1910, nedlagt, vinduer ændret)
| 1903-1905 || [[Kannikegade]] 16 || [[Kannikegade 16|Post- og Telegrafbygning]] ||
* Hadsten Posthus, Østergade 6, Hadsten (1910, nedlagt 2006, vinduer ændret)
|-
* Sindal Posthus, Sindal (1911, nedlagt 1990, fredet 1997)
| 1904-1905 || [[Hans Broges Gade]] 2 || [[Hans Broges Gade 2|Handelshøjskole]] (nu advokatkontor) ||
* Horsens Toldkammer, nu hovedsæde for Bestseller, Horsens (1911-13, fredet)
|-
* Nyt tårn, Sankt Sørens Kirke Gl. Rye (1911-12)
| 1905 || [[Kannikegade]] 4-6 || [[Aarhuus Privatbank]] || Udvidelse
* Kong Christian IX's og dronning Louises sarkofager, Roskilde Domkirke (1911 – ca. 1919)
|-
* Bassin til Rudolph Tegners Danserindebrønd i Rosenborg Have (1913, nu i Helsingør)
| 1905-1906 || [[Skolegyde]] 1-3 || [[Aarhus Katedralskole]] || Ny- og ombygning
* Løgstør Posthus, Løgstør (1913-18)
|-
* Frederikshavn Toldkammer, Frederikshavn (1913-15)
| 1907-1920 || [[Domkirkepladsen]] 2 || [[Aarhus Domkirke]] || Restaurering
* Politigård, Howitzvej 30, Frederiksberg (ca. 1915, efter konkurrence, fredet)
|-
* Viborg Katedralskole (1915-26, sammen med Christian Kampmann og Johannes Frederiksen, fredet)
| 1908 || [[Kannikegade]] 18 || [[Kannikegaarden]] || Nyt tårn
* Viborg Posthus, Sct. Mathias Gade 58, Viborg (1916)
|-
* Statsprøveanstalten, Amager Boulevard 108, København (1916-19, nedrevet 1995)
| 1916 || [[Kronhjortevej]] || Landsted for Christian Kampmann ||
* Randers Statsskole (1918-26, sammen med Christian Kampmann og Johannes Frederiksen, fredet)
|-
* Skørping Postbygning, Skørping (1918)
| 1917 || [[Høegh-Guldbergs Gade]] 8 ||  || Ombygning. Kilde: Thyge Klemann
* Cordial Teater, Stortingsgatan 16, Oslo (1918)
|}
* Sankt Pauls Kirke, Hadsten (1918-19, sammen med Hans Jørgen Kampmann)
* Københavns Politigård, Polititorvet, København (1918-24, sammen med Aage Rafn, Christian og Hans Jørgen Kampmann, Holger Jacobsen og Anton Frederiksen, fredet)
* Brædstrup Posthus, Brædstrup (1919-21)
* Ombygning af Aalborg Slot (1919-20)
* Om- og tilbygning på Palstrup, Viborg Amt (1919)
* Nyt tårn og våbenhus, Kongens Thisted Kirke (1920)
* Silkeborg Toldkammer, nu posthus, Drewsensvej, Silkeborg (1920, sammen med Christian Kampmann)
* Ebeltoft Toldkammer og Amtsstue, nu Glasmuseet Ebeltoft (1921, sammen med Christian Kampmann)
* Tilbygninger til Horsens Statsskole


===== Restaureringer udenfor Aarhus =====
====Liste over bygninger uden for Aarhus====
Listen kan ikke anses for fuldstændig.
{| class="wikitable"
*Sneslev Kirke (1889-91)
! År !! Adresse !! Navn !! Noter
*Helligåndshuset, Randers (1894)
|-
*Thisted Kirke (1895)
| 1887-1888 || Strandvejen 350, Vedbæk || Villa Miramare || Kilde: Johan Bender, s. 560
*Tilbygning og restaurering af Nørresundby Kirke (1897-98)
|-
*Skive gamle Kirke (1898)
| 1888-1890 || Bispensgade, Hjørring || Centralsygehuset i Hjørring || Kilde: s. 560
*Restaurering og tilbygning til Budolfi Kirke, Aalborg (1899-1910)
|-
*Aalborg Kloster, Adelgade (1904-07)
| 1889-1891 || Viborg || Provinsarkivet i Viborg || Kilde: s. 560-561
|-
| 1889-1891 || Haslevvej 390, Ringsted || Sneslev Kirke || Restaurering
|-
| 1890-1896 || Valby || Glyptotek (første) || Om- og tilbygning
|-
| 1891 || Hjørring || Teknisk Skole || Kilde: s. 561
|-
| 1891-1893 || Stege || Stege Præstegård || Kilde: s. 561
|-
| 1894 || Hjørring || Sparekasse || Kilde: s. 561
|-
| 1894-1897 || Randers || Helligåndshuset || Istandsættelse
|-
| 1895 || Thisted || Thisted Kirke || Restaurering
|-
| 1897-1898 || Nørresundby || Nørresundby Kirke || Tilbygning
|-
| 1898 || Skive || Skive Gamle Kirke || Restaurering
|-
| 1898-1899 || Rønde || Kalø Jagthus ||
|-
| 1899-1910 || Aalborg || Budolfi Kirke || Restaurering og tilbygning
|-
| 1904-1906 || Ry || Herregården Rye Nørskov ||
|-
| 1904-1907 || Aalborg || Aalborg Kloster || Restaurering
|-
| 1905-1906 || Viborg || Kreditforeningen (nu Nykredit) || Sammen med Valdemar Schmidt
|-
| 1907-1908 || Skagen || Skagen Toldkammer ||
|-
| 1908-1910 || Aalborg || Post- og telegrafbygning ||
|-
| 1909-1910 || Hjørring || Amtmandsbolig ||
|-
| 1910 || Viborg || Toldkammer ||
|-
| 1910 || Hornslet || Ting- og Arresthus ||
|-
| 1911-1913 || Horsens || Horsens Toldkammer ||
|-
| 1911-1912 || Gl. Rye || Sankt Sørens Kirke || Nyt tårn
|-
| 1915 || Frederiksberg || Politi- og brandstation ||
|-
| 1916-1919 || København || Statsprøveanstalten ||
|-
| 1918-1924 || København || Politigården || Samarbejde med flere arkitekter
|-
| 1919-1920 || Aalborg || Aalborghus Slot || Ombygning
|-
| 1920 || Silkeborg || Silkeborg Toldkammer ||
|-
| Indviet 1921 || Ebeltoft || Toldkammer og Amtsstue || Nu Glasmuseet
|}


== Se også ==
=== Se også ===
* [[Hack Kampmann og Charles Ambts byplan]]
* [[Hack Kampmann og Charles Ambts byplan]]


Linje 145: Linje 220:


* [http://da.wikipedia.org/wiki/Hack_Kampmann Kampmann på wikipedia]
* [http://da.wikipedia.org/wiki/Hack_Kampmann Kampmann på wikipedia]
* [https://arkitekternesaarhus.dk/ Podcast om Hack Kampmann - afsnit i serien Arkitekternes Aarhus]


[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]
Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/wiki/Hack_Kampmann_(1856-1920)"