Hack Kampmann (1856-1920): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
← Forrige ændring
 
(2 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 47: Linje 47:
Statsbiblioteket var den første statslige kulturinstitution i provinsen, og Kampmann implementerede et gennemtænkt program i bygningen, der skulle understrege bibliotekets vigtighed. F.eks. den ovenbelyste læsesal, der er bygningens centrum og understreger væsentligheden af oplysning/viden.  
Statsbiblioteket var den første statslige kulturinstitution i provinsen, og Kampmann implementerede et gennemtænkt program i bygningen, der skulle understrege bibliotekets vigtighed. F.eks. den ovenbelyste læsesal, der er bygningens centrum og understreger væsentligheden af oplysning/viden.  


=== Kampmanns Aarhusbyggerier og -planer  ===
=== Personlige historier ===
Kampmann blev født i en præstegård på Grønningen i Ebeltoft (Århus Stiftstidende, 30. september 2023, s. 10) og døde den 27. juni 1920 i sit hjem på Frederiksberg. I tiden efter dødsfaldet blev der udgivet flere nekrologer.
 
I Århus Stiftstidende blev det beskrevet, hvordan han havde haft et dårligt helbred i tiden op til sin død. Specifikt havde hans hjerte ikke været stærkt nok, hvilket havde fået ham til at søge kurbehandling på Finsens Institut. Han blev beskrevet som en af de bedste arkitekter i Danmark, der havde “en stor kunstnerisk evne i sin frugtbarhed og mangfoldighed.” (Århus Stiftstidende, 28. juni 1920, s. 1).
 
I en anden nekrolog blev han beskrevet som en “kunstnersjæl,” samt som en “myndig,” og “stilfærdig” person. Kampmann var derudover vellidt af de unge arkitekter, der arbejdede for ham (Århus Stiftstidende, 28. juni 1920, s. 1).
 
Personlighedsmæssigt blev Kampmann beskrevet som introvert. Han sagde ikke flere ord end højest nødvendigt (Johan Bender, Arkitekt Hack Kampmann, s. 14). Han blev både beskrevet som arrogant og mut, mens folk tæt på beskrev ham som munter (Johan Bender, Arkitekt Hack Kampmann, s. 552). Kampmann skulle føle sig tryg ved folk, før han åbnede op, og han gik på ingen måder op i den berømmelse, som den succesfulde arkitektkarriere medførte (Johan Bender, Arkitekt Hack Kampmann, s. 555-556).


Listen kan ikke anses for fuldstændig.
Kampmanns vennekreds bestod af få, men nære venner. Det var blandt andet arkitekterne Axel Berg, Gotfred Tvede og Martin Borch, lægen Vilhelm Ryder, professor, skuespiller og teaterdirektør J.F.S. Dorph-Petersen, billedkunstner Erik Henningsen og arkitekt Martin Nyrop (Johan Bender, Arkitekt Hack Kampmann, s. 557-558).  


* [[Toldbygningen (1898-1995)|Aarhus Toldkammer]], Havnegade, Århus (1895-97, fredet)
Kampmann havde også flere hobbyer. Han besad for eksempel store evner inden for tegning og var derudover en dygtig akvarellist. (Johan Bender, Arkitekt Hack Kampmann, s. 14). Derudover holdt han af naturen, hvor han både lystfiskede, gik på jagt og vandrede (Johan Bender, Arkitekt Hack Kampmann, s. 553).
* [[Aarhus Teater]] (1897-1900, udsmykket af [[Frederik Carl Kristian Hansen Reistrup (1863-1929)]], fredet)
* Bebyggelsesplan for [[Marselisborg Gods | Marselisborg Jorder]] 1898, sammen med stadsingeniør [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)|Charles Ambt]].
* [[Statsbiblioteket]], senere [[Erhvervsarkivet]], nu retsbygning, Bispetoften, [[Vester Alle 12]]. 1898-1902, udsmykket af Karl Hansen Reistrup. Fredet.  
* [[Marselisborg Slot]] (1899-1902)
* [[Villa Kampen]], [[Strandvejen]] 104. (1901-02)
* [[Villa Restalrig]], [[Strandvejen]] 106.(ca. 1902, nedrevet 1962)
* [[Skt. Johannes Kirke]] på [[Trøjborg]] 1902-1905
* [[Post- og telegrafbygning]], [[Kannikegade]].(1903-05)
* [[Den Jydske Handelshøjskole]], senere [[Århus Købmandsskole]], nu advokatkontor, [[Hans Broges Gade]] (1904-05)
* Udvidelse af [[Aarhus Privatbank]], Kannikegade (1905, nedrevet 1929)
* Nybygning og ombygning af [[Aarhus Katedralskole]] (1905-06)
* Landsted for grosserer [[Christian Kampmann (1881-1965)|Christian Kampmann]], Kronhjortevej (1916)
* Restaurering af [[Aarhus Domkirke]] (1907-20)
* Villa Skrænten, [[Niels W. Gades Vej 7]]


=== Kampmanns øvrige byggerier ===
Kampmann blev allerede i sin levetid anerkendt for sit arbejde. Fire år efter sin afgang fra Kunstakademiets Arkitektskole i København vandt han Akademiets lille guldmedalje i 1882. Den vandt han for sit forslag til en badeanstalt i italiensk renæssancestil. I 1884 blev han endnu engang anerkendt for sit arbejde, da han vandt Akademiets store guldmedalje. Denne gang for sit forslag til et rådhus i København (Århus Stiftstidende, 28. juni 1920, s. 1). Det åbnede muligheden for, at han kunne rejse ud i verden i to år fra 1884-1886. Kampmann kom blandt andet til Tyskland, Italien og Frankrig (Johan Bender, Arkitekt Hack Kampmann, s. 17).


Listen kan ikke anses for fuldstændig.
Inden han rejste afsted, så forlovede han sig med Johanne Holm, der var datter af hans arbejdsgiver arkitekt Hans J. Holm. Under rejsen forsømte Kampmann ikke Johanne derhjemme, men sendte mange kærlighedsbreve til hende (Johan Bender, Arkitekt Hack Kampmann, s. 18). Parret giftede sig i 1888 og fik siden fire børn, hvor to af børnene fulgte i Kampmanns fodspor og blev arkitekter (Johan Bender, Arkitekt Hack Kampmann, s. 22-23).


* Villa Miramare for grosserer William Salomonsen, Vedbæk Strandvej 350, Vedbæk (1887-88)
Selvom Hack Kampmann ikke var bosat i Aarhus, da Landsudstillingen i byen løb af stablen i 1909, så havde han en stor påvirkning på begivenheden som formand for kunstudvalget og som medlem af Landsudstillingens udstillingsråd (Johan Bender, Arkitekt Hack Kampmann, s. 500).  
* Springvand (udstillet 1888)
* Centralsygehus, Bispensgade, Hjørring (1888-90)
* Provinsarkiv for Nørrejylland, nu Landsarkivet for Nørrejylland, Viborg (1889-91)
* Stege Præstegård, Stege (1891-93)
* Teknisk Skole, Kongensgade, Hjørring (1891)
* Brygger Carl Jacobsens villa på Ny Carlsberg (1890, fredet)
* Om- og tilbygning af det første Glyptotek på Ny Carlsberg, Valby (ca. 1890-95, fredet)
* Sparekasse, Kongensgade, Hjørring (1894)
* Jagthus og ombygning af hovedbygningen, Kalø Hovedgård (ca. 1897, fredet)
* Udvidelse af Ny Carlsberg Glyptotek, København (1901-06, efter konkurrence, fredet)
* Kontor- og laboratoriebygning på Ny Carlsberg, Valby (1901)
* Herregården Rye Nørskov (1904-06)
* Kreditforeningen af jydske Landejendomsbesiddere, nu Nykredit, Sct. Mathias Gade 1-3, Viborg (1905-06, sammen med Valdemar Schmidt)
* Skagen Toldkammer, Skagen (1907-1908)
* Nyt tårn, Kannikegaarden, Kannikegade 18, Aarhus
* Post- og telegrafbygning, Algade 42-44 i Aalborg (1908-10, fredet 1988)
* Hjørring Amtmandsbolig, Amtmandstoften 1 (1909-10, fredet 2010)[2]
* Sommerbolig for grosserer Christian Kampmann, Lønstrup (1909, nedrevet)
* Toldkammer, Banegårdspladsen, Viborg (1910, nedrevet)
* Hornslet Ting- og Arresthus, Tingvej 35, Hornslet (1910)
* Langå Posthus, Bredgade 53, Langå (1910, nedlagt)
* Hurup Posthus, Jernbanegade 2, Hurup (1910, nedlagt, vinduer ændret)
* Hadsten Posthus, Østergade 6, Hadsten (1910, nedlagt 2006, vinduer ændret)
* Sindal Posthus, Sindal (1911, nedlagt 1990, fredet 1997)
* Horsens Toldkammer, nu hovedsæde for Bestseller, Horsens (1911-13, fredet)
* Nyt tårn, Sankt Sørens Kirke Gl. Rye (1911-12)
* Kong Christian IX's og dronning Louises sarkofager, Roskilde Domkirke (1911 – ca. 1919)
* Bassin til Rudolph Tegners Danserindebrønd i Rosenborg Have (1913, nu i Helsingør)
* Løgstør Posthus, Løgstør (1913-18)
* Frederikshavn Toldkammer, Frederikshavn (1913-15)
* Politigård, Howitzvej 30, Frederiksberg (ca. 1915, efter konkurrence, fredet)
* Viborg Katedralskole (1915-26, sammen med Christian Kampmann og Johannes Frederiksen, fredet)
* Viborg Posthus, Sct. Mathias Gade 58, Viborg (1916)
* Statsprøveanstalten, Amager Boulevard 108, København (1916-19, nedrevet 1995)
* Randers Statsskole (1918-26, sammen med Christian Kampmann og Johannes Frederiksen, fredet)
* Skørping Postbygning, Skørping (1918)
* Cordial Teater, Stortingsgatan 16, Oslo (1918)
* Sankt Pauls Kirke, Hadsten (1918-19, sammen med Hans Jørgen Kampmann)
* Københavns Politigård, Polititorvet, København (1918-24, sammen med Aage Rafn, Christian og Hans Jørgen Kampmann, Holger Jacobsen og Anton Frederiksen, fredet)
* Brædstrup Posthus, Brædstrup (1919-21)
* Ombygning af Aalborg Slot (1919-20)
* Om- og tilbygning på Palstrup, Viborg Amt (1919)
* Nyt tårn og våbenhus, Kongens Thisted Kirke (1920)
* Silkeborg Toldkammer, nu posthus, Drewsensvej, Silkeborg (1920, sammen med Christian Kampmann)
* Ebeltoft Toldkammer og Amtsstue, nu Glasmuseet Ebeltoft (1921, sammen med Christian Kampmann)
* Tilbygninger til Horsens Statsskole


=== Restaureringer udenfor Aarhus ===
=== Kampmanns Aarhusbyggerier og -planer  ===
Nedenstående lister kan ikke anses for fuldstændige.


Listen kan ikke anses for fuldstændig.
====Liste over bygninger i Aarhus====
{| class="wikitable"
! År !! Adresse !! Navn !! Noter
|-
| 1895-1897 || [[Hack Kampmanns Plads]] 1, Aarhus C || [[Aarhus Toldkammer]]/Toldboden || Kilde: Johan Bender, ''Arkitekt Hack Kampmann'', s. 561
|-
| 1897-1900 || [[Teatergaden]] 1, Aarhus C || [[Aarhus Teater]] || Fortjenstmedalje i guld. Kilde: Thyge Klemann + Johan Bender, s. 562
|-
| 1898 || || [[Bebyggelsesplan for Marselisborg jorder]] || Udarbejdet med [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)|Charles Ambt]]. Kilde: s. 561
|-
| 1898-1902 || [[Vester Allé 12]], Aarhus C || [[Statsbiblioteket]] (nu retsbygning) ||
|-
| 1899-1902 || [[Kongevejen]] 100, Aarhus C || [[Marselisborg Slot]] ||
|-
| ca. 1900 || [[Krathusvej]] 7, Risskov || [[Krathusvej 7|Skovhuset]] || Villa
|-
| 1901-1902 || [[Strandvejen 104]], Aarhus C || Villa Kampen ||
|-
| 1902 || [[Niels W. Gades Vej]] [[Niels W. Gades Vej 7|7]], Aarhus C || Villa || Kilde: Thyge Klemann
|-
| 1902 || [[Strandvejen]] 106, Aarhus || [[Strandvejen 106|Villa Restalrig]] ||
|-
| 1902-1905 || [[Peter Sabroes Gade]] 20 || [[Skt. Johannes Kirke]] ||
|-
| 1903-1905 || [[Kannikegade]] 16 || [[Kannikegade 16|Post- og Telegrafbygning]] ||
|-
| 1904-1905 || [[Hans Broges Gade]] 2 || [[Hans Broges Gade 2|Handelshøjskole]] (nu advokatkontor) ||
|-
| 1905 || [[Kannikegade]] 4-6 || [[Aarhuus Privatbank]] || Udvidelse
|-
| 1905-1906 || [[Skolegyde]] 1-3 || [[Aarhus Katedralskole]] || Ny- og ombygning
|-
| 1907-1920 || [[Domkirkepladsen]] 2 || [[Aarhus Domkirke]] || Restaurering
|-
| 1908 || [[Kannikegade]] 18 || [[Kannikegaarden]] || Nyt tårn
|-
| 1916 || [[Kronhjortevej]] || Landsted for Christian Kampmann ||
|-
| 1917 || [[Høegh-Guldbergs Gade]] 8 ||  || Ombygning. Kilde: Thyge Klemann
|}


* Sneslev Kirke (1889-91)
====Liste over bygninger uden for Aarhus====
* Helligåndshuset, Randers (1894)
{| class="wikitable"
* Thisted Kirke (1895)
! År !! Adresse !! Navn !! Noter
* Tilbygning og restaurering af Nørresundby Kirke (1897-98)
|-
* Skive gamle Kirke (1898)
| 1887-1888 || Strandvejen 350, Vedbæk || Villa Miramare || Kilde: Johan Bender, s. 560
* Restaurering og tilbygning til Budolfi Kirke, Aalborg (1899-1910)
|-
* Aalborg Kloster, Adelgade (1904-07)
| 1888-1890 || Bispensgade, Hjørring || Centralsygehuset i Hjørring || Kilde: s. 560
|-
| 1889-1891 || Viborg || Provinsarkivet i Viborg || Kilde: s. 560-561
|-
| 1889-1891 || Haslevvej 390, Ringsted || Sneslev Kirke || Restaurering
|-
| 1890-1896 || Valby || Glyptotek (første) || Om- og tilbygning
|-
| 1891 || Hjørring || Teknisk Skole || Kilde: s. 561
|-
| 1891-1893 || Stege || Stege Præstegård || Kilde: s. 561
|-
| 1894 || Hjørring || Sparekasse || Kilde: s. 561
|-
| 1894-1897 || Randers || Helligåndshuset || Istandsættelse
|-
| 1895 || Thisted || Thisted Kirke || Restaurering
|-
| 1897-1898 || Nørresundby || Nørresundby Kirke || Tilbygning
|-
| 1898 || Skive || Skive Gamle Kirke || Restaurering
|-
| 1898-1899 || Rønde || Kalø Jagthus ||
|-
| 1899-1910 || Aalborg || Budolfi Kirke || Restaurering og tilbygning
|-
| 1904-1906 || Ry || Herregården Rye Nørskov ||
|-
| 1904-1907 || Aalborg || Aalborg Kloster || Restaurering
|-
| 1905-1906 || Viborg || Kreditforeningen (nu Nykredit) || Sammen med Valdemar Schmidt
|-
| 1907-1908 || Skagen || Skagen Toldkammer ||
|-
| 1908-1910 || Aalborg || Post- og telegrafbygning ||
|-
| 1909-1910 || Hjørring || Amtmandsbolig ||
|-
| 1910 || Viborg || Toldkammer ||
|-
| 1910 || Hornslet || Ting- og Arresthus ||
|-
| 1911-1913 || Horsens || Horsens Toldkammer ||
|-
| 1911-1912 || Gl. Rye || Sankt Sørens Kirke || Nyt tårn
|-
| 1915 || Frederiksberg || Politi- og brandstation ||
|-
| 1916-1919 || København || Statsprøveanstalten ||
|-
| 1918-1924 || København || Politigården || Samarbejde med flere arkitekter
|-
| 1919-1920 || Aalborg || Aalborghus Slot || Ombygning
|-
| 1920 || Silkeborg || Silkeborg Toldkammer ||
|-
| Indviet 1921 || Ebeltoft || Toldkammer og Amtsstue || Nu Glasmuseet
|}


=== Se også ===
=== Se også ===

Nuværende version fra 1. maj 2026, 11:40

Hack Kampmann
Hack Kampmann (1856-1920), arkitekt. Ca. 1910.
Personlige detaljer
 Navn Hack Kampmann Nationalitet Dansk Født 1856 Død 1920 Forældre Provst Christian P.G. Kampmann og Johanne M. Schmidt Ægtefælle(r) Johanne f. Holm (1868-1920) Erhverv Arkitekt
Hack Kampmanns toldkammerbygning på Aarhus Havn, opført 1895-97. Foto ca. 1904

Hack Kampmann (født den 6. september 1856 i Ebeltoft, død den 27. juni 1920 på Frederiksberg) var arkitekt, kongelig bygningsinspektør og professor. Han var søn af provst Christian P.G. Kampmann og Johanne M. Schmidt i Ebeltoft. Hack Kampmann boede i Aarhus fra 1892 til 1908.

Baggrundshistorie

Kampmann uddannede sig som ganske ung til murer, hvorefter han startede på arkitektuddannelsen på Kunstakademiets Arkitektskole, hvor han læste 1873-1878. Under sin uddannelse som arkitekt var Kampmann assistent for sine lærere Ferdinand Meldahl og Hans J. Holm. Der sugede Kampmann ikke kun viden til sig om arkitektur, men han fik også nogle år senere øjnene op for Hans J. Holms datter, Johanne. I 1884 blev den 28-årige Kampmann forlovet med den blot 16-årige Johanne, inden han drog ud på en længere udlandsrejse til Tyskland, Italien og Frankrig. Under rejsen forsømte Kampmann ikke sin forlovede hjemme i Danmark, men sendte mange kærlighedsbreve til hende. Efter to års adskillelse vendte Kampmann hjem til Johanne. I 1888 blev parret gift, og i løbet af årene blev familien forøget med fire børn, hvor to af dem senere fulgte i farens arkitektoniske fodspor.

I 1882 rejste han til Paris, hvor han videreuddannede sig ved Ècole des Beaux-arts. I løbet af 1880'erne rejse han i store dele af Europa og studerede arkitektur og kunst; Italien, Sverige, Tyskland, Frankrig, Grækenland (sammen med brygger Carl Jacobsen) og i 1894 foretog han en rejse til Holland.

I 1888 åbnede han sin egen tegnestue, samtidig med at han var undervisningsassistent for sin tidligere lærer og mentor Hans J. Holm på Kunstakademiet. Samme år giftede Kampmann sig med Johanne Holm (1868-1920).

Tiden i Aarhus

I 1892 blev Hack Kampmann udnævnt til kongelig bygningsinspektør i Nørrejylland og bosatte sig i Aarhus, bl.a. i Lille Rosenborg og Villa Kampen. Stillingen indebar at føre tilsyn med statens bygninger. Kampmann havde et nært forhold til Jylland, hvor han var født, og han opførte i sin karriere flere bygninger i landsdelen. Særligt kom Aarhus til at nyde godt af hans værker.

Da Kampmann kom til Aarhus, havde byen udviklet sig i et meget højt tempo over de seneste årtier. En udbygning af havnen og jernbanen, en voldsom befolkningstilvækst og initiativrige iværksættere havde gødet jorden for en by, der var i fremdrift. Kampmanns første store byggeprojekt i Aarhus var Toldboden (1897). Byen havde brug for et mere tidssvarende toldkammer til at kunne kontrollere og opkræve told. Kampmanns Toldbod skuffede ikke. Bygningen blev tre gange større end den forrige og blev opført i den nationalromantiske stil med symboler som hjerter, løver og hundehoveder. Hundehovederne blev lavet af billedhuggeren Karl Hansen Reistrup, der var Kampmanns faste arbejdspartner på flere projekter. De arbejdede blandt andet sammen under opførelsen af Aarhus Teater (1900) og en aarhusiansk filial af Statsbiblioteket (1902), der senere blev til Erhvervsarkivet.

Da der skulle laves en byplan for det sydlige Aarhus fra Banegraven til Marselisborgskovene, blev Kampmann sat på opgaven. Planerne udarbejdede han sammen med stadsingeniøren fra København, Georg Christian Charles Ambt (1847-1919), i 1898. På det tidspunkt var planen revolutionerende, da det ikke var almindeligt med en så gennemført byplanlægning i Danmark. Det er blandt andet byplanen, der er grunden til, at Aarhus i dag har en ringgade.

Foruden Holm og Meldahl påvirkede arkitekten J.D. Herholdt også Kampmann, hvilket kom til udtryk i Provinsarkivet i Viborg, der var hans store gennembrudsværk. Stilen førte han videre i førnævnte Aarhus Toldbod, som han skabte med udgangspunkt i Aarhus byvåben. Den ligger som en port til byen via havnen, som var skabt ud fra lige dele individualistisk frihed og inspiration fra historisk og traditionel arkitektur.

Det var en dobbelthed, Kampmann havde med sig fra sin uddannelse og sine lærerige rejser, og som alle dage prægede hans arkitektoniske idealer. Dertil kom en forkærlighed for detaljerigdom, der var gennemgående i den periode, han arbejdede i; det personlige præg i form af organiske og en nogen gange prangende udsmykning. Løsenet var ”originalitet og uensartethed.”

Det af Hack Kampmann tegnede Aarhus Teater på Bispetorvet med Teater Café og biografen Fotorama. Hammerschmidt Foto, 1924.

Med Kampmanns omfattende kendskab til og forståelse for historisk bygningskunst, heriblandt ikke mindst middelalderlig kirkearkitektur, var det en velkommen opgave at få teaterbygningen til at gå i dialog med Domkirken lige på den anden side af Bispetorvet.

Den ydre og indre udsmykning på teatret blev bekostet af Otto Mønsted og rummer et rigt og fantasifuldt brug af bl.a. symboler, der understreger bygningens særegne anvendelse og den højere mening med teaterkunsten. Aarhus Teater og direktør Benjamin Pedersen kunne slå dørene op for publikum i september 1900.

Statsbiblioteket var den første statslige kulturinstitution i provinsen, og Kampmann implementerede et gennemtænkt program i bygningen, der skulle understrege bibliotekets vigtighed. F.eks. den ovenbelyste læsesal, der er bygningens centrum og understreger væsentligheden af oplysning/viden.

Personlige historier

Kampmann blev født i en præstegård på Grønningen i Ebeltoft (Århus Stiftstidende, 30. september 2023, s. 10) og døde den 27. juni 1920 i sit hjem på Frederiksberg. I tiden efter dødsfaldet blev der udgivet flere nekrologer.

I Århus Stiftstidende blev det beskrevet, hvordan han havde haft et dårligt helbred i tiden op til sin død. Specifikt havde hans hjerte ikke været stærkt nok, hvilket havde fået ham til at søge kurbehandling på Finsens Institut. Han blev beskrevet som en af de bedste arkitekter i Danmark, der havde “en stor kunstnerisk evne i sin frugtbarhed og mangfoldighed.” (Århus Stiftstidende, 28. juni 1920, s. 1).

I en anden nekrolog blev han beskrevet som en “kunstnersjæl,” samt som en “myndig,” og “stilfærdig” person. Kampmann var derudover vellidt af de unge arkitekter, der arbejdede for ham (Århus Stiftstidende, 28. juni 1920, s. 1).

Personlighedsmæssigt blev Kampmann beskrevet som introvert. Han sagde ikke flere ord end højest nødvendigt (Johan Bender, Arkitekt Hack Kampmann, s. 14). Han blev både beskrevet som arrogant og mut, mens folk tæt på beskrev ham som munter (Johan Bender, Arkitekt Hack Kampmann, s. 552). Kampmann skulle føle sig tryg ved folk, før han åbnede op, og han gik på ingen måder op i den berømmelse, som den succesfulde arkitektkarriere medførte (Johan Bender, Arkitekt Hack Kampmann, s. 555-556).

Kampmanns vennekreds bestod af få, men nære venner. Det var blandt andet arkitekterne Axel Berg, Gotfred Tvede og Martin Borch, lægen Vilhelm Ryder, professor, skuespiller og teaterdirektør J.F.S. Dorph-Petersen, billedkunstner Erik Henningsen og arkitekt Martin Nyrop (Johan Bender, Arkitekt Hack Kampmann, s. 557-558).

Kampmann havde også flere hobbyer. Han besad for eksempel store evner inden for tegning og var derudover en dygtig akvarellist. (Johan Bender, Arkitekt Hack Kampmann, s. 14). Derudover holdt han af naturen, hvor han både lystfiskede, gik på jagt og vandrede (Johan Bender, Arkitekt Hack Kampmann, s. 553).

Kampmann blev allerede i sin levetid anerkendt for sit arbejde. Fire år efter sin afgang fra Kunstakademiets Arkitektskole i København vandt han Akademiets lille guldmedalje i 1882. Den vandt han for sit forslag til en badeanstalt i italiensk renæssancestil. I 1884 blev han endnu engang anerkendt for sit arbejde, da han vandt Akademiets store guldmedalje. Denne gang for sit forslag til et rådhus i København (Århus Stiftstidende, 28. juni 1920, s. 1). Det åbnede muligheden for, at han kunne rejse ud i verden i to år fra 1884-1886. Kampmann kom blandt andet til Tyskland, Italien og Frankrig (Johan Bender, Arkitekt Hack Kampmann, s. 17).

Inden han rejste afsted, så forlovede han sig med Johanne Holm, der var datter af hans arbejdsgiver arkitekt Hans J. Holm. Under rejsen forsømte Kampmann ikke Johanne derhjemme, men sendte mange kærlighedsbreve til hende (Johan Bender, Arkitekt Hack Kampmann, s. 18). Parret giftede sig i 1888 og fik siden fire børn, hvor to af børnene fulgte i Kampmanns fodspor og blev arkitekter (Johan Bender, Arkitekt Hack Kampmann, s. 22-23).

Selvom Hack Kampmann ikke var bosat i Aarhus, da Landsudstillingen i byen løb af stablen i 1909, så havde han en stor påvirkning på begivenheden som formand for kunstudvalget og som medlem af Landsudstillingens udstillingsråd (Johan Bender, Arkitekt Hack Kampmann, s. 500).

Kampmanns Aarhusbyggerier og -planer

Nedenstående lister kan ikke anses for fuldstændige.

Liste over bygninger i Aarhus

År Adresse Navn Noter
1895-1897 Hack Kampmanns Plads 1, Aarhus C Aarhus Toldkammer/Toldboden Kilde: Johan Bender, Arkitekt Hack Kampmann, s. 561
1897-1900 Teatergaden 1, Aarhus C Aarhus Teater Fortjenstmedalje i guld. Kilde: Thyge Klemann + Johan Bender, s. 562
1898 Bebyggelsesplan for Marselisborg jorder Udarbejdet med Charles Ambt. Kilde: s. 561
1898-1902 Vester Allé 12, Aarhus C Statsbiblioteket (nu retsbygning)
1899-1902 Kongevejen 100, Aarhus C Marselisborg Slot
ca. 1900 Krathusvej 7, Risskov Skovhuset Villa
1901-1902 Strandvejen 104, Aarhus C Villa Kampen
1902 Niels W. Gades Vej 7, Aarhus C Villa Kilde: Thyge Klemann
1902 Strandvejen 106, Aarhus Villa Restalrig
1902-1905 Peter Sabroes Gade 20 Skt. Johannes Kirke
1903-1905 Kannikegade 16 Post- og Telegrafbygning
1904-1905 Hans Broges Gade 2 Handelshøjskole (nu advokatkontor)
1905 Kannikegade 4-6 Aarhuus Privatbank Udvidelse
1905-1906 Skolegyde 1-3 Aarhus Katedralskole Ny- og ombygning
1907-1920 Domkirkepladsen 2 Aarhus Domkirke Restaurering
1908 Kannikegade 18 Kannikegaarden Nyt tårn
1916 Kronhjortevej Landsted for Christian Kampmann
1917 Høegh-Guldbergs Gade 8 Ombygning. Kilde: Thyge Klemann

Liste over bygninger uden for Aarhus

År Adresse Navn Noter
1887-1888 Strandvejen 350, Vedbæk Villa Miramare Kilde: Johan Bender, s. 560
1888-1890 Bispensgade, Hjørring Centralsygehuset i Hjørring Kilde: s. 560
1889-1891 Viborg Provinsarkivet i Viborg Kilde: s. 560-561
1889-1891 Haslevvej 390, Ringsted Sneslev Kirke Restaurering
1890-1896 Valby Glyptotek (første) Om- og tilbygning
1891 Hjørring Teknisk Skole Kilde: s. 561
1891-1893 Stege Stege Præstegård Kilde: s. 561
1894 Hjørring Sparekasse Kilde: s. 561
1894-1897 Randers Helligåndshuset Istandsættelse
1895 Thisted Thisted Kirke Restaurering
1897-1898 Nørresundby Nørresundby Kirke Tilbygning
1898 Skive Skive Gamle Kirke Restaurering
1898-1899 Rønde Kalø Jagthus
1899-1910 Aalborg Budolfi Kirke Restaurering og tilbygning
1904-1906 Ry Herregården Rye Nørskov
1904-1907 Aalborg Aalborg Kloster Restaurering
1905-1906 Viborg Kreditforeningen (nu Nykredit) Sammen med Valdemar Schmidt
1907-1908 Skagen Skagen Toldkammer
1908-1910 Aalborg Post- og telegrafbygning
1909-1910 Hjørring Amtmandsbolig
1910 Viborg Toldkammer
1910 Hornslet Ting- og Arresthus
1911-1913 Horsens Horsens Toldkammer
1911-1912 Gl. Rye Sankt Sørens Kirke Nyt tårn
1915 Frederiksberg Politi- og brandstation
1916-1919 København Statsprøveanstalten
1918-1924 København Politigården Samarbejde med flere arkitekter
1919-1920 Aalborg Aalborghus Slot Ombygning
1920 Silkeborg Silkeborg Toldkammer
Indviet 1921 Ebeltoft Toldkammer og Amtsstue Nu Glasmuseet

Se også

Galleri

Skt. Johannes Kirke, bygget af Kampmann 1902-5
Hack Kampmanns Post- og Telegrafbygning i Kannikegade, (1903-05)
Aarhus Katedralskole, også kaldet Latinskolen. Bygningen set fra Havnepladsen mod hjørnet af Havnegade, Skolegyde og Skolebakken blev bygget af Hack Kampmann i 1906
Marselisborg Slot, opført 1899-1902. Postkort fra 1902
Statsbiblioteket på Bispetoften ved Vester Allé, nu tilhørende Retten i Aarhus. Opført af Kampmann 1898-1902. Foto: 1902
Aarhus Teater, opført 1900. Hammerschmidt Foto, 1924

Hack Kampmann i AarhusArkivet

Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Hack Kampmann

Litteratur og kilder

  • Hack Kampmann: Domkirken i Aarhus, Akademisk Architektforening, 1908
  • Hack Kampmann, ved Kay Fisker: Arkitekten, Professor Hack Kampmanns Rejsebreve og Skitser, 1946
  • Johan Bender: Marselisborg Slot, 2012
  • Hack Kampmann og Chr. Ambt: Forslag til bebyggelsesplan for en del af Marselisborg grund, 1898
  • Ivan Kilpatrick: Hack Kampmann i Århus, Arkitekskolen i Aarhus, 1993
  • Emanuel Sejr: Statsbiblioteket : forhistorie og tilblivelse : med en karakteristik af arkitekten Hack Kampmann, 1963
  • Emanuel Sejr: Århus Teater gennem 50 år, 1950
  • Jubilæumsudstilling. Udgivet i anledning af Aarhus Teaters 90 års fødselsdag som en hyldest til Hack Kampmann, 2000
  • Albert Bayer: Aarhus Theater, 1925
  • Vinnie Nørskov m.fl.: Antikken i Århus, 2008
Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Hack_Kampmann_(1856-1920)&oldid=102553"