Skolebakken 7: Forskelle mellem versioner

1.483 bytes fjernet ,  4. januar 2024
m
Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="
m (Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ===")
 
(9 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist)
Linje 4: Linje 4:
|height=200
|height=200
|zoom=15
|zoom=15
|center=56.16044208987859,10.214243388080538
|center=56.15742255, 10.21276113
|align=right
|align=right
}}</div>
}}</div>


[[Fil:Skolebakken 7.JPG|350px|thumb|right|Skolebakken 7. Foto: Ib Nicolajsen, 2019]]
[[Fil:Skolebakken 7.JPG|350px|thumb|right|Skolebakken 7. Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv]]


'''Skolebakken 7''' er en stor beboelsesejendom på 10 fag, der har facade ud mod [[Skolebakken]], [[Den historiske havnefront|havnefronten]] og [[havnepladsen]]. Bygningen blev opført i 1915 for landinspektør [[O.S. Sørensen]], mens arkitekten var [[Axel Johannes Høeg-Hansen]].  
[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Skolebakken 7''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Etageejendomme'']]
 
'''Skolebakken 7''' er en stor beboelsesejendom på 10 fag, der har facade ud mod [[Skolebakken]], [[Den historiske havnefront|havnefronten]] og [[havnepladsen]]. Bygningen blev opført i 1915 for landinspektør [[O.S. Sørensen]], mens arkitekten var [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]].  


I dag går bygningen næsten i ét med [[Skolebakken 5]], der findes i forlængelse af bygningen. De to bygninger kan være svære at skelne fra hinanden, da arkitekturen er meget ens.  
I dag går bygningen næsten i ét med [[Skolebakken 5]], der findes i forlængelse af bygningen. De to bygninger kan være svære at skelne fra hinanden, da arkitekturen er meget ens.  
Linje 39: Linje 41:
Dette gælder også for matrikel 859, der senere skulle blive Skolebakken 7. Før [[Husnumre i Aarhus|det nye husnummersystems]] indførelse i 1869 var adressen Mejlgade 52, og frem til 1915 var adressen [[Mejlgade 6]]. Da den nye bygning skulle opføres i 1915 blev matriklen delt, således at Mejlgade 6 lå mod Mejlgade og bygningen på Skolebakken 7 blev opført på den del af grunden, der tidligere havde være baghave til Mejlgade 6.
Dette gælder også for matrikel 859, der senere skulle blive Skolebakken 7. Før [[Husnumre i Aarhus|det nye husnummersystems]] indførelse i 1869 var adressen Mejlgade 52, og frem til 1915 var adressen [[Mejlgade 6]]. Da den nye bygning skulle opføres i 1915 blev matriklen delt, således at Mejlgade 6 lå mod Mejlgade og bygningen på Skolebakken 7 blev opført på den del af grunden, der tidligere havde være baghave til Mejlgade 6.


Bygningen på Mejlgade 6 var inden opførelsen af ejendommen på Skolebakken 7 beboet af flere fremtrædende og velstående personer. Ejendommen på matriklen, der strakte sig mod kysten, var en del af den gamle bykerne i Aarhus og en central del af det officielle byliv. Der levede blandt andet flere justitsråder og løjtnanter, en generalkommissær, en stabssergent og flere borgmestre i bygningen.
Bygningen på [[Mejlgade 6]] var inden opførelsen af ejendommen på Skolebakken 7 beboet af flere fremtrædende og velstående personer. Ejendommen på matriklen, der strakte sig mod kysten, var en del af den gamle bykerne i Aarhus og en central del af det officielle byliv. Der levede blandt andet flere justitsråder og løjtnanter, en generalkommissær, en stabssergent og flere borgmestre i bygningen.
 
I 1834 boede justitsråd [[David Niels Dorph Seidelin]] i ejendommen sammen med kammerjunker [[Ludvig Krabbe]], dragon [[Christian Pedersen]], løjtnant [[Jens Peter Seidelin]], cand. teolog [[Ivar Seidelin]] samt en række tjenestefolk og en oppasser.
 
I 1845 rykkede [[Theodor von Freisleben|Theodor v. Freisleben]] og [[Frederik Wilhelm Ferdinand Frederiksen]] ind på adressen sammen med ovennævnte. Justitsråd David Niel Dorph Seidelin var dog på dette tidspunkt afgået ved døden. Freisleben og Frederiksen var begge sekondløjtnanter ved det 3. Dragonregiment og medbragte tjenere og opvartere.
 
Korpsintendant, generalkrigskommisær, kammerherre og borgmester [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)|Ulrich Christian von Schmidten]] boede i ejendommen mod Mejlgade i anden halvdel af 1800-tallet. Schmidten boede på ejendommens 1. sal, mens justitsråd og bankkasserer [[L.S. Fabricius]] boede i bygningens stueetage.
 
I 1880’erne blev [[telegrafkontoret]]/[[telegrafstationen]] for Aarhus by oprettet i ejendommens stueetage. Denne lå i stueetagen frem til begyndelsen af 1900-tallet. Borgmester Ulrich Christian von Schmidtens gamle lejlighed på ejendommens første sal blev i denne periode opdelt og omlagt til både at fungere som privat bolig for byens borgmestre og borgmesterkontor. De senere borgmestre [[Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard (1837-1917)|Frederik Christian Bernhardt Stephan Vestergaard]] og [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)|Ernst Christopher Loentz Drechsel]] havde begge i begyndelsen af 1900-tallet både privatadresse og kontor på førstesalen. Lokalerne, der før havde været telegrafstation, blev i 1910’erne benyttet som [[byrådets ekspeditionskontor]]. Sidebygningen var beboet af et telegrafbud og en skomagermester.


====Erhverv, virksomheder og andre formål repræsenteret på matriklen gennem tiden====
====Erhverv, virksomheder og andre formål repræsenteret på matriklen gennem tiden====
Skolebakken 7 blev opført som en beboelsesejendom med en høj kælder, der udelukkende skulle benyttes til erhverv. Af en historisk gennemgang af beboere og erhverv på matriklen, fremgår det, at ejendommens kælderetage helt frem til slutningen af 1900-tallet blev benyttet til erhverv, mens de resterende etager som oftest blev benyttet til privat bolig, men i enkelte tilfælde også fungerede som kontorer. Skolebakken 7 havde en fordelagtig placering i forhold til den handel og industri, som centrerede sig omkring havnen og den gamle bykerne. Der fandtes derfor mange erhverv på adressen gennem 1900-tallet.  
Skolebakken 7 blev opført som en beboelsesejendom med en høj kælder, der udelukkende skulle benyttes til erhverv. Af en historisk gennemgang af beboere og erhverv på matriklen, fremgår det, at ejendommens kælderetage helt frem til slutningen af 1900-tallet blev benyttet til erhverv, mens de resterende etager som oftest blev benyttet til privat bolig, men i enkelte tilfælde også fungerede som kontorer. Skolebakken 7 havde en fordelagtig placering i forhold til den handel og industri, som centrerede sig omkring havnen og den gamle bykerne. Der fandtes derfor mange erhverv på adressen gennem 1900-tallet.  


Da bygningen på Skolebakken 7 blev opført i 1915 flyttede [[Aarhus Korn og foderstof]] samt [[A/S Jydsk Gibs-og Cementstøberi]] ind i ejendommens kælderetage.  
Da bygningen på Skolebakken 7 blev opført i 1915 flyttede [[Korn- og Foderstof Kompagniet|Aarhus Korn og foderstof]] samt [[A/S Jydsk Gibs-og Cementstøberi]] ind i ejendommens kælderetage.  


I 1920’erne skiftedes disse erhverv ud med [[C.M. Riis]] (Fotografiske artikler), [[Svend Durup]] (Kaffe en gros og detail) og [[Aarhus Konservative Vælgerforening|Aarhus Konservative Vælgerforenings]] kontor.  
I 1920’erne skiftedes disse erhverv ud med [[C.M. Riis]] (Fotografiske artikler), [[Svend Durup]] (Kaffe en gros og detail) og [[Det Konservative Folkeparti|Aarhus Konservative Vælgerforenings]] kontor.  


I 1930’erne var det i stedet [[Daytonvægtens jydske filial]] (slagterimaskiner), [[Carl Winther A/S]] (Kontormaskiner) og [[Schrøder og Jørgensen A/S]] (Kaffemøller), der lå i kælderetagen på Skolebakken 7.  
I 1930’erne var det i stedet [[Daytonvægtens jydske filial]] (slagterimaskiner), [[Carl Winther A/S]] (Kontormaskiner) og [[Schrøder og Jørgensen A/S]] (Kaffemøller), der lå i kælderetagen på Skolebakken 7.  
Linje 67: Linje 61:
Den nyopførte ejendom på Skolebakken 7 var mondæn og moderne. Bygning var en del af den bølge af flotte, nye ejendomme, der skød op langs [[Den historiske havnefront|kyststrækningen]] i begyndelsen af 1900-tallet. De velstående aarhusborgere søgte nu væk fra den gamle bykerne og ud mod de nye ejendomme ved kysten, der havde udsigt mod [[Aarhusbugten]].
Den nyopførte ejendom på Skolebakken 7 var mondæn og moderne. Bygning var en del af den bølge af flotte, nye ejendomme, der skød op langs [[Den historiske havnefront|kyststrækningen]] i begyndelsen af 1900-tallet. De velstående aarhusborgere søgte nu væk fra den gamle bykerne og ud mod de nye ejendomme ved kysten, der havde udsigt mod [[Aarhusbugten]].


Efter opførelsen af ejendommen på Skolebakken 7 flyttede bygherren, Landinspektør O.S. Sørensen, selv ind på ejendommens 2. sal. Det samme gjaldt husets arkitekt, [[Axel Johannes Høeg-Hansen]], der rykkede ind på ejendommens 3. sal. Høeg-Hansen havde både privat bolig og kontor i ejendommen helt frem til 1940’erne. Høeg-Hansen var en fremtrædende arkitekt i det aarhusianske byliv og stod blandt andet bag ejendomme på [[Dalgas Avenue]], [[Faaborggade]], [[Grønnegade]] og [[Vestergade]]. Bygninger, der kan fremhæves, er blandt andet [[amtssygehuset]] ved [[Viborgvej]], der blev indviet i 1935, og administrationsbygningen for [[Frichs fabrikken]] i [[Åbyhøj]] i 1912.
Efter opførelsen af ejendommen på Skolebakken 7 flyttede bygherren, Landinspektør O.S. Sørensen, selv ind på ejendommens 2. sal. Det samme gjaldt husets arkitekt, [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]], der rykkede ind på ejendommens 3. sal. Høeg-Hansen havde både privat bolig og kontor i ejendommen helt frem til 1940’erne. Høeg-Hansen var en fremtrædende arkitekt i det aarhusianske byliv og stod blandt andet bag ejendomme på [[Dalgas Avenue]], [[Fåborggade]], [[Grønnegade]] og [[Vestergade]]. Bygninger, der kan fremhæves, er blandt andet [[amtssygehuset]] ved [[Viborgvej]], der blev indviet i 1935, og administrationsbygningen for [[Frichs fabrikken]] i [[Åbyhøj]] i 1912.


En anden prominent personlighed, der boede i ejendommen, var kunstmaler [[Carl Frederik Høyrup]]. Høyrup boede på ejendommens 2. sal i 1950’erne. Han var en anerkendt dansk kunstmaler, der er kendt for sine malerier med natur-og jagtmotiver.  
En anden prominent personlighed, der boede i ejendommen, var kunstmaler [[Carl Frederik Høyrup]]. Høyrup boede på ejendommens 2. sal i 1950’erne. Han var en anerkendt dansk kunstmaler, der er kendt for sine malerier med natur-og jagtmotiver.  
Linje 91: Linje 85:
''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|åstrækningen, den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''
''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|åstrækningen, den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''


== Se også ==
=== Se også ===
* Bygninger og adresser på [[Skolebakken]].
* Bygninger og adresser på [[Skolebakken]].


10.897

redigeringer