Brabrand-Sønder Årslev Kommune: Forskelle mellem versioner

m
Text replacement - "↵==Se også==" to " === Se også ==="
(Oprettede siden med "'''Brabrand - Sønder Årslev Kommune''' blev oprettet i 1868 ved at udskille Brabrand Sogn fra Brabrand - Kasted Kommune og Sønder Årslev Sogn fra Sønd...")
 
m (Text replacement - "↵==Se også==" to " === Se også ===")
 
(7 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
'''[[Brabrand]] - Sønder Årslev Kommune''' blev oprettet i 1868 ved at udskille [[Brabrand Sogn]] fra [[Brabrand - Kasted Kommune]] og [[Sønder Årslev Sogn]] fra [[Sønder Årslev - Tilst Kommune]]. [[Tilst Sogn]] og [[Kasted Sogn]] blev herefter lagt sammen i [[Tilst - Kasted Kommune]]. Sognekommunerne var et led i den nye administrative inddeling af Danmark sammen med købstadskommunerne, der blev oprettet i 1838.
[[Fil:Brabrand-Søndre Årslev DigDag.jpg|450px|thumb|right|Kortet viser, hvor kommunegrænsen ved Brabrand-Sønder Årslev Kommune gik i 1969 inden [[Kommunalreformen i 1970]].]]


Sognekommunen blev fra 1868 ledet af sognerådet, og man havde ansvaret for fattig-, skole-, og vejvæsen samtidig med at man havde ansvaret for den økonomiske forvaltning. Den lokale sognepræst var automatisk medlem, mens resten af sognerådets medlemmer skulle vælges.
Meget er sket, siden '''Brabrand-Sønder Årslev Kommune''' blev oprettet i 1868, og de to sogne, som kommunen bestod af, har siden udviklet sig i to meget forskellige retninger. I [[Sønder Årslev Sogn]] kan der stadig opleves landlig idyl, mens Brabrand udviklede sig fra landsby til stationsby til driftig forstad.


I kommunen lå byerne Brabrand, Årslev, True og Gjellerup, og det samlede areal udgjorde 2329 ha. Befolkningstallet lå i 1870 på 427, mens det i 1960 var steget til 5699. Kommunen havde et elværk og en jernbanestation samt en række industrielle virksomheder, som blandt andet var [[Jydske Andelsslagteriers Konservesfabrik]], [[Rob. Funck Jensens automat-beslagfabrik]] og [[Aarhus Textilfabrik]]. Derudover var der en del landbrug, blandt andet gårdene [[Holmstrupgård]] og [[Årslev Skovgård]].  
=== Kommunen ===
Brabrand-Sønder Årslev Kommune blev oprettet i 1868 ved at udskille [[Brabrand Sogn]] fra [[Brabrand-Kasted Kommune]] og Sønder Årslev Sogn fra [[Sønder Årslev-Tilst Kommune]]. [[Tilst Sogn]] og [[Kasted Sogn]] blev herefter lagt sammen i [[Tilst-Kasted Kommune]]. Sognekommunerne var et led i den nye administrative inddeling af Danmark sammen med købstadskommunerne, der blev oprettet i 1838.


I 1970 blev kommunen en del af [[Aarhus Kommune]] som følge af kommunalreformen.
Sognekommunerne blev oprindeligt ledet af et sogneforstanderskab, hvor den lokale sognepræst automatisk var medlem. Resten af medlemmerne, som talte mellem 4 og 9 personer, blev valgt af sognets mandlige beboere over 25 år med jordværdier af mindst én tønde såkaldt hartkorn. Sogneforstanderskabets ansvarsområder var fattig-, skole-, og vejvæsen. Fra 1868, hvor Brabrand-Sønder Årslev Kommune blev oprettet, blev sogneforstanderskabet afløst af sognerådet, og det fik nu også ansvaret for den økonomiske forvaltning.


== Litteratur og kilder ==
=== Geografien ===
Brabrand-Sønder Årslev Kommune var omgivet af kommunerne [[Åby Kommune|Åby]], [[Hasle Kommune|Hasle]], [[Tilst-Kasted Kommune|Tilst-Kasted]], [[Sabro-Fårup Kommune|Sabro-Fårup]], [[Borum-Lyngby Kommune|Borum-Lyngby]] og [[Harlev-Framlev Kommune|Harlev-Framlev]]. Kommunens sydlige grænse gik langs [[Brabrand Sø]], hvor der på den anden side lå [[Ormslev-Kolt Kommune]]. I kommunen lå byerne [[Brabrand]], [[Årslev]], [[True]], [[Rætebøl]] og [[Gellerup]], og det samlede areal udgjorde 2329 hektar.


* J. P. Trap: Danmark, bind 8, Gads Forlag, 1964.  
Terrænet i det område, kommunen dækkede, er kuperet med blandt andet med [[Hans Broges Bakker]], der blev navngivet i 1899 efter storkøbmanden [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]], hvis sommervilla lå i bakkerne. Generelt ligger jorden højt i området med undtagelse af engene langs Brabrand Sø og området syd for Årslev, hvor [[Aarhus Å]] havde sit løb og [[Årslev Engsø]], senere blev anlagt. Øst for Årslev er endnu bevaret en rest af den gamle [[Årslev Skov]].


=== Udviklingen før 1900-tallet ===
True var oprindelig hovedbyen i området. Landsbyen, der var opført omkring en firkantet, åben plads, en såkaldt forte, havde egen kirke med selvstændigt sogn og præstegård. Kirken blev nedbrudt i 1700-tallet, og siden var det Brabrand, der blev hovedbyen i området.
Brabrand havde i starten af 1800-tallet 13 gårde samt omkring ti husmandssteder. Beboerne ernærede sig ved landbrug, og nogle supplerede også indtægten med fiskeri og sivfletning i vinterhalvåret. Da jernbanen i 1862 kom til Brabrand fandtes, her én gade - [[Hovedgaden]] - men langsomt udviklede Brabrand sig fra landsby til stationsby. De to gadekær blev opfyldt, der blev bygget beboelseshuse, og håndværkere og handlende slog sig ned i byen.
Årslev havde i slutningen af 1800-tallet, udover en række gårde og nogle husmandssteder, en [[Årslev Kro|kro]], andelsmejeri, smed, en høkerhandel samt nogle enkelte håndværkere. Indtil 1872 havde Årslev også sit eget præsteembede, men blev herefter et anneks til Brabrand.
[[Fil:000275665 l.jpg|350px|thumb|right|I 1960 var der optog gennem [[Hovedgaden]] i [[Brabrand]], da [[Engdalskolen|Brabrand Skole]] deltog i en indsamling til fordel for Dansk Flygtningehjælp.]]
=== Udviklingen efter 1900-tallet ===
Med en befolkning på 430 indbyggere i 1901 og 528 i 1970 var udviklingen i Sønder Årslev Sogn beskeden frem til kommunesammenlægningen i 1970. Vækstpunktet lå i Brabrand, hvor udviklingen som stationsbyen fortsatte i de første årtier af 1900-tallet. Bindingsværksgårde langs Hovedgaden blev nedrevet, en ny skole med gymnastikhus blev opført, der kom missionshus, en spare- og lånekasse, brugsforening, gæstgiveri, afholdsrestaurant og flere industrielle virksomheder som savskæreri, maskinsnedkeri, cementvarefabrik, legetøjsfabrik og elektricitets- og vandværk blev også etableret i byen. Af stor betydning for kommunen var også etableringen af [[Jaka|JAKA]]s store fabriksanlag, der blev indviet i 1954 på en grundt stillet til rådighed af kommunen.
Nord for [[Silkeborgvej|Silkeborg Landevej]] havde Hans Broges villa stort set ligget alene i bakkerne siden 1866, men fra 1897 fik den selskab af flere prægtige villaer. I 1948 blev [[Brabrand Boligforening]] stiftet, og boligforeningen satte hurtigt præg på kommunen med sine byggerier. I 1950 kunne [[Hans Brogesparken]] indvies, fra 1949-1959 blev [[Søvangen]] opført og i 1960’erne opførte boligforeningen [[Skovgårdsparken]].
Alt i alt betød udviklingen, at befolkningstallet i Brabrand Sogn steg fra 1.477 i 1901 til 13.185 i 1970, og ved [[Kommunalreformen i 1970|kommunesammenlægning i 1970]] var Brabrand-Sønder Årslev Kommune den kommune med tredjestørste indbyggertal – kun overgået af [[Vejlby-Risskov Kommune]] og [[Viby Kommune]].
Kommunens store størrelse og ikke mindst stærke selvstændighedsfølelse gjorde, at tanken om at lade sig opsluge af [[Aarhus Kommune]] ikke faldt i god jord. Derfor forsøgte kræfter i kommunen i samarbejde med andre omegnskommuner at finde på et alternativ til storkommunen Aarhus. Dog uden held. 1. april 1970 ophørte Brabrand-Sønder Årslev med at være en selvstændig kommune og var nu en del af Aarhus Kommune.
=== Se også ===
*[[Landkommunalstyret (sognekommuner)]]
== Brabrand-Sønder Årslev Kommune på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?collectors=110292 Se Brabrand-Sønder Årslev Kommunes arkiv]}}
==Litteratur og kilder==
* [http://www.brabrandarkiv.dk/ Kontakt Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv]
* Brabrand og Aarslev Sognes historie, August F. Schmidt, Brabrand-Aarslev Kommune, 1962.
* Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, J.P. Trap, København, 1859.
* Trap: Danmark, fjerde udgave, VII. bind, G.E.C. Gads Forlag, København, 1926.
* Trap: Danmark, femte udgave, VIII. bind, G.E.C. Gads Forlag, 1963.
* Århus - Byens historie 1945-1995, bind 4, Århus Byhistorisk Forlag, 1995.
* Statistisk årbog for Århus 1991, Århus Kommunes Statistiske Kontor, Aarhuus Stiftsbogtrykkeri, 1991.
* Landsarkivet for Nørrejylland, Harry Christensen: Danske landkommuner 1842-1970: fortegnelse over kommuner under dansk landkommunal lovgivning : med omlægninger og nyere grænseændringer, 1976.  
* Landsarkivet for Nørrejylland, Harry Christensen: Danske landkommuner 1842-1970: fortegnelse over kommuner under dansk landkommunal lovgivning : med omlægninger og nyere grænseændringer, 1976.  
* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/kommuner/artikel.aspx?artikel=landkommuner.xml Landkommunernes administration 1660 - 1970]
* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/kommuner/artikel.aspx?artikel=landkommuner.xml Landkommunernes administration 1660 - 1970]
* Aarhus Amt: Aarhus Amtsrådskreds: Danske byer og sogne, bind 5, Vort Lands Forlag, Aarhus, 1932.
* Aarhus Amt: Aarhus Amtsrådskreds: Danske byer og sogne, bind 5, Vort Lands Forlag, Aarhus, 1932.


[[Kategori: Kommunal forvaltning]]
[[Kategori:Kommunal forvaltning]]
[[Kategori: Samfund]]
[[Kategori:Byer & bydele]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]
10.897

redigeringer