Telefonens historie i Aarhus: Forskelle mellem versioner

=== Anmodning om telefonnet ===

Hr. Clausen og Hr. Larsen tilbød daglige demonstrationer af telefonens kunnen. Demonstrationerne blev en succes, og sammen med bygnings- og brandinspektør [[Eduard Ludvig Frederik Springborg|Springborg]] kunne hr. Larsen i september 1882 anmode [[Aarhus Byråd|byrådet]] om tilladelse til at anbringe telefonledninger over byen, for ''”…at delagtiggjøre Aarhus By i det Gode, som en telefonist Forbindelse mellem Autoriteterne, [[Aarhus Hovedbanegård|Banegaarden]], Dampskibsexpedetionerne, [[Børsen]], Bankerne, de større handlende, Fabrikanterne og Haandværkerne, [[Risskov]] og Landliggerne er, agte vi undertegnede, hvis et tilstrækkeligt stort Antal Abonnenter tegne sig, endnu i indeværende Efteraar at paabegynde Anlægget af en Centraltelefonstation med dertil hørende Ledning”.''  

=== [[Aarhus Telefonselskab]] ===

Alle kommunale telefoner blev tilknyttet en telefoncentral på politistationen, der havde til huse på [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|rådhuset]] - i dag [[Kvindemuseet]]. Brandinspektør Springborg havde tidligt set muligheden i at erstatte trommer og kirkeklokke med telefonen i forbindelse med brandalarmering, og derfor havde telefoncentralen på politistationen døgnåbent. Den anden telefoncentral fik lokaler på øverste sal hos [[Hotel Skandinavien]] på [[Skt. Clemens Torv]].

=== En ny centralbygning ===

Ved indvielsen i 1890 bragte [[Århus Stiftstidende|Aarhus Stiftstidende]] følgende reportage fra centralbygningen: ''”… Hvis man ønsker at blive Vidne til Travlhed … gives der intet bedre Sted at modtage et saadant Indtryk en paa Aarhus Telefoncentral. Og hvis man … undertiden eller maaske ofte har gjort Erfaring i Retning af Utaalmodighed eller Pirrelighed naar Apparatet ringede, bør man ikke forsømme at gaa op paa Centralstationen. Her ringer det uafladeligt, monotone Klappers Fald og kontrollerende Nøglers Flytning lyder uafbrudt, ledsaget af et velmenende ”Klar”, et ”Hallo” og undertiden en stille Latter. Det sidste et umiskendeligt Tegn paa at der er en i Telefonen, der er ugalant, ja, paa den Maade optager de flittige Damer Brøsighed og Ubehageligheder … Ethvert Vagthold har en Arbeidstid af 6 Timer, men det maa utrykkeligt bemærkes, at det ikke er Normalarbeide, under hvilket man har Tid til at ofre Pynt eller Frisure overflødige Tanker.”''

[[Fil:Jydsk Telefon 1922.jpg|300px|thumb|left|[[Jydsk Telefon|Jydsk Telefons]] centralbygning bag [[Søndergade]] 4-6 med samlingstårnet på taget.]]

Hans Broge var ikke den eneste, som havde problemer med at benytte det nye apparat, og telefonselskabet modtog mange klager fra frustrerede abonnenter. Af samme grund indeholdt telefonbøgerne en grundig instruktion i brug af telefonapparatet, der blandt andet understregede: ''”Tal, uden at raabe, med Munden tæt til Mikrofontragten”.''

[[Kategori: Kommunikation & medier]]