2.186
redigeringer
No edit summary |
Cjk (diskussion | bidrag) m (Fjerner version 65557 af Cjk (diskussion)) |
||
(10 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) | |||
Linje 5: | Linje 5: | ||
=== Anmodning om telefonnet === | === Anmodning om telefonnet === | ||
I 1882 havde kunstsmedemester og senere formand for [[Aarhus Håndværkerforening]] i Aarhus [[Jens Mogens Christian Larsen|J.M. Chr. Larsen]] anlagt en privat telefonforbindelse mellem sin egen bolig i [[Vestergade]] 30 og mekaniker Clausen i [[Søndergade]] 20. | I 1882 havde kunstsmedemester og senere formand for [[Aarhus Håndværkerforening]] i Aarhus [[Jens Mogens Christian Larsen (1844-1927)|J.M. Chr. Larsen]] anlagt en privat telefonforbindelse mellem sin egen bolig i [[Vestergade]] 30 og mekaniker Clausen i [[Søndergade]] 20. | ||
Hr. Clausen og Hr. Larsen tilbød daglige demonstrationer af telefonens kunnen. Demonstrationerne blev en succes, og sammen med bygnings- og brandinspektør [[Eduard Ludvig Frederik Springborg|Springborg]] kunne hr. Larsen i september 1882 anmode [[Aarhus Byråd|byrådet]] om tilladelse til at anbringe telefonledninger over byen, for ''”…at delagtiggjøre Aarhus By i det Gode, som en telefonist Forbindelse mellem Autoriteterne, [[Aarhus Hovedbanegård|Banegaarden]], Dampskibsexpedetionerne, [[Børsen]], Bankerne, de større handlende, Fabrikanterne og Haandværkerne, [[Risskov]] og Landliggerne er, agte vi undertegnede, hvis et tilstrækkeligt stort Antal Abonnenter tegne sig, endnu i indeværende Efteraar at paabegynde Anlægget af en Centraltelefonstation med dertil hørende Ledning”.'' | Hr. Clausen og Hr. Larsen tilbød daglige demonstrationer af telefonens kunnen. Demonstrationerne blev en succes, og sammen med bygnings- og brandinspektør [[Eduard Ludvig Frederik Springborg|Springborg]] kunne hr. Larsen i september 1882 anmode [[Aarhus Byråd|byrådet]] om tilladelse til at anbringe telefonledninger over byen, for ''”…at delagtiggjøre Aarhus By i det Gode, som en telefonist Forbindelse mellem Autoriteterne, [[Aarhus Hovedbanegård|Banegaarden]], Dampskibsexpedetionerne, [[Børsen]], Bankerne, de større handlende, Fabrikanterne og Haandværkerne, [[Risskov]] og Landliggerne er, agte vi undertegnede, hvis et tilstrækkeligt stort Antal Abonnenter tegne sig, endnu i indeværende Efteraar at paabegynde Anlægget af en Centraltelefonstation med dertil hørende Ledning”.'' | ||
Linje 12: | Linje 12: | ||
=== [[Aarhus Telefonselskab]] === | === [[Aarhus Telefonselskab]] === | ||
På trods af at andre tidligere havde henvendt sig til byrådet med samme anmodning, tilfaldt det 19. oktober 1882 Springborg og Larsen at etablere Aarhus’ første telefonnet. Det eneste krav fra det til lejligheden nedsatte byrådsudvalg var, at synligheden af telefonnettet skulle minimeres via tynde telefonledninger og få telefonmaster, samt at byrådet skulle have mindst 12 telefonstationer til nedsat pris. Med byrådets velsignelse blev [[Aarhus Telefonselskab|Aarhus Telefonselskab A/S]] stiftet, og 1. juli 1883 kunne 61 abonnenter for første gang tage deres nye kaldeapparat i brug. Blandt de første abonnenter og aktietegnere var prominente aarhus-borgere som købmændene [[Otto Langballe|Langballe]] og [[Frederik Carl Christian Johansen Baune (1848- | På trods af at andre tidligere havde henvendt sig til byrådet med samme anmodning, tilfaldt det 19. oktober 1882 Springborg og Larsen at etablere Aarhus’ første telefonnet. Det eneste krav fra det til lejligheden nedsatte byrådsudvalg var, at synligheden af telefonnettet skulle minimeres via tynde telefonledninger og få telefonmaster, samt at byrådet skulle have mindst 12 telefonstationer til nedsat pris. Med byrådets velsignelse blev [[Aarhus Telefonselskab|Aarhus Telefonselskab A/S]] stiftet, og 1. juli 1883 kunne 61 abonnenter for første gang tage deres nye kaldeapparat i brug. Blandt de første abonnenter og aktietegnere var prominente aarhus-borgere som købmændene [[Otto Langballe (1843-1910)|Langballe]] og [[Frederik Carl Christian Johansen Baune (1848-1933)|Baune]], overretssagfører [[Christian Ludvig Kier (1839-1934)|Kier]] og bankdirektør [[Jens Christian Seidelin (1827-1888)|Jens Christian Seidelin]]. | ||
Alle kommunale telefoner blev tilknyttet en telefoncentral på politistationen, der havde til huse på [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|rådhuset]] - i dag [[Kvindemuseet]]. Brandinspektør Springborg havde tidligt set muligheden i at erstatte trommer og kirkeklokke med telefonen i forbindelse med brandalarmering, og derfor havde telefoncentralen på politistationen døgnåbent. Den anden telefoncentral fik lokaler på øverste sal hos [[Hotel Skandinavien]] på [[Skt. Clemens Torv]]. | Alle kommunale telefoner blev tilknyttet en telefoncentral på politistationen, der havde til huse på [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|rådhuset]] - i dag [[Kvindemuseet]]. Brandinspektør Springborg havde tidligt set muligheden i at erstatte trommer og kirkeklokke med telefonen i forbindelse med brandalarmering, og derfor havde telefoncentralen på politistationen døgnåbent. Den anden telefoncentral fik lokaler på øverste sal hos [[Hotel Skandinavien]] på [[Skt. Clemens Torv]]. | ||
[[Fil:Telefoninstruks 1897.jpg|250px|thumb|right|Telefoninstruks fra [[Jydsk Telefon|Jydsk Telefons]] telefonbog 1897]] | [[Fil:Telefoninstruks 1897.jpg|250px|thumb|right|Telefoninstruks fra [[Jydsk Telefon|Jydsk Telefons]] telefonbog 1897]] | ||
=== En ny centralbygning === | === En ny centralbygning === | ||
Allerede fem år efter, at de første telefoner begyndte at ringe i Aarhus, var tilslutningen så stor, at lokalerne på politigården og på Hotel Skandinavien var for små. Telefonselskabet købte derfor en grund bagved [[Søndergade]] 4-6 - tæt ved den nye [[Skt. Clemens Bro]], og her kunne den nye hovedbygning udført af arkitekt [[Carl Lange|Lange]] i 1890 tages i brug. På bygningens anden sal fandtes centralbordene, hvorfra telefonledningerne blev ført op til samlingstårnet, der var en stor stålkonstruktion ovenpå bygningen. | Allerede fem år efter, at de første telefoner begyndte at ringe i Aarhus, var tilslutningen så stor, at lokalerne på politigården og på Hotel Skandinavien var for små. Telefonselskabet købte derfor en grund bagved [[Søndergade]] 4-6 - tæt ved den nye [[Skt. Clemens Bro]], og her kunne den nye hovedbygning udført af arkitekt [[Carl Christian Eduard Lange (1828-1900)|Lange]] i 1890 tages i brug. På bygningens anden sal fandtes centralbordene, hvorfra telefonledningerne blev ført op til samlingstårnet, der var en stor stålkonstruktion ovenpå bygningen. | ||
Ved indvielsen i 1890 bragte [[Århus Stiftstidende|Aarhus Stiftstidende]] følgende reportage fra centralbygningen: ''”… Hvis man ønsker at blive Vidne til Travlhed … gives der intet bedre Sted at modtage et saadant Indtryk en paa Aarhus Telefoncentral. Og hvis man … undertiden eller maaske ofte har gjort Erfaring i Retning af Utaalmodighed eller Pirrelighed naar Apparatet ringede, bør man ikke forsømme at gaa op paa Centralstationen. Her ringer det uafladeligt, monotone Klappers Fald og kontrollerende Nøglers Flytning lyder uafbrudt, ledsaget af et velmenende ”Klar”, et ”Hallo” og undertiden en stille Latter. Det sidste et umiskendeligt Tegn paa at der er en i Telefonen, der er ugalant, ja, paa den Maade optager de flittige Damer Brøsighed og Ubehageligheder … Ethvert Vagthold har en Arbeidstid af 6 Timer, men det maa utrykkeligt bemærkes, at det ikke er Normalarbeide, under hvilket man har Tid til at ofre Pynt eller Frisure overflødige Tanker.”'' | Ved indvielsen i 1890 bragte [[Århus Stiftstidende|Aarhus Stiftstidende]] følgende reportage fra centralbygningen: ''”… Hvis man ønsker at blive Vidne til Travlhed … gives der intet bedre Sted at modtage et saadant Indtryk en paa Aarhus Telefoncentral. Og hvis man … undertiden eller maaske ofte har gjort Erfaring i Retning af Utaalmodighed eller Pirrelighed naar Apparatet ringede, bør man ikke forsømme at gaa op paa Centralstationen. Her ringer det uafladeligt, monotone Klappers Fald og kontrollerende Nøglers Flytning lyder uafbrudt, ledsaget af et velmenende ”Klar”, et ”Hallo” og undertiden en stille Latter. Det sidste et umiskendeligt Tegn paa at der er en i Telefonen, der er ugalant, ja, paa den Maade optager de flittige Damer Brøsighed og Ubehageligheder … Ethvert Vagthold har en Arbeidstid af 6 Timer, men det maa utrykkeligt bemærkes, at det ikke er Normalarbeide, under hvilket man har Tid til at ofre Pynt eller Frisure overflødige Tanker.”'' | ||
Linje 33: | Linje 33: | ||
[[Fil:Jydsk Telefon 1922.jpg|300px|thumb|left|[[Jydsk Telefon|Jydsk Telefons]] centralbygning bag [[Søndergade]] 4-6 med samlingstårnet på taget.]] | [[Fil:Jydsk Telefon 1922.jpg|300px|thumb|left|[[Jydsk Telefon|Jydsk Telefons]] centralbygning bag [[Søndergade]] 4-6 med samlingstårnet på taget.]] | ||
Her i blandt var købmanden [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]] og svigersønnen og margarineproducenten [[Rasmus Otto Mønsted|Otto Mønsted]]. Den nye teknik var tilsyneladende svær at forstå for den aldrende Broge, hvorfor han ved første opringning til svigersønnen råbte så højt i røret, at en samtale var umulig. Frustreret sagde han efterfølgende i et normalt toneleje ''”Jeg vil sgu blæse dig et stykke''”, hvortil svigersønnen efter sigende svarede ''”Nå, var det bare derfor, du ringede mig op”.'' | Her i blandt var købmanden [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]] og svigersønnen og margarineproducenten [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)|Otto Mønsted]]. Den nye teknik var tilsyneladende svær at forstå for den aldrende Broge, hvorfor han ved første opringning til svigersønnen råbte så højt i røret, at en samtale var umulig. Frustreret sagde han efterfølgende i et normalt toneleje ''”Jeg vil sgu blæse dig et stykke''”, hvortil svigersønnen efter sigende svarede ''”Nå, var det bare derfor, du ringede mig op”.'' | ||
Hans Broge var ikke den eneste, som havde problemer med at benytte det nye apparat, og telefonselskabet modtog mange klager fra frustrerede abonnenter. Af samme grund indeholdt telefonbøgerne en grundig instruktion i brug af telefonapparatet, der blandt andet understregede: ''”Tal, uden at raabe, med Munden tæt til Mikrofontragten”.'' | Hans Broge var ikke den eneste, som havde problemer med at benytte det nye apparat, og telefonselskabet modtog mange klager fra frustrerede abonnenter. Af samme grund indeholdt telefonbøgerne en grundig instruktion i brug af telefonapparatet, der blandt andet understregede: ''”Tal, uden at raabe, med Munden tæt til Mikrofontragten”.'' | ||
Linje 57: | Linje 57: | ||
[[Kategori: Kommunikation & medier]] | [[Kategori: Kommunikation & medier]] | ||
{{#coordinates:56.157651 | <!-- | ||
{{#coordinates:56.155023 | {{#coordinates:56.157651,10.203454}} | ||
{{#coordinates:56.157169 | {{#coordinates:56.155023,10.207095}} | ||
{{#coordinates:56.156803 | {{#coordinates:56.157169,10.211378}} | ||
{{#coordinates:56.155539 | {{#coordinates:56.156803,10.209282}} | ||
{{#coordinates: | {{#coordinates:56.155539,10.207671}} | ||
{{#coordinates:56.159155,10.190532}} | |||
--> | |||
<!-- Koordinaterne er Vestergade 30, Søndergade 20, Det 2. Rådhus, Hotel Skandinavien, Søndergade 4, Clemensborg, Den Gamle By --> | |||
< | <display_map width=350 height=200 zoom=15 center=56.155984,10.208072> | ||
56.155984,10.208072; | |||
</display_map> |