Telefonens historie i Aarhus
De første telefoner
I 1877 kunne man både hos J. N. Binzers Bazar i Vestergade 21 og ved Elektroplet- og galanterihandler J.G. Zoëga i Rosensgade erhverve sig et telefonapparat. Samme år kunne aarhusianere deltage i flere forskellige foredrag om det nye vidunder, som blot året før var blevet demonstreret af Graham Bell. På Hotel Cimbria i Rosensgade lod hr. P. Hansen i begyndelse af 1878 publikum ”overbevise sig om dens Anvendelighed ved at tale og synge gjennem en 300 Fod lang Ledning.” En ting var dog, at aarhusianerne nu kunne erhverve sig telefonapparater, noget andet var, at der endnu ikke var noget offentligt telefonnet at tilslutte telefonerne.
Anmodning om telefonnet
I 1882 havde kunstsmedemester og senere formand for Aarhus Håndværkerforening i Aarhus J.M. Chr. Larsen anlagt en privat telefonforbindelse mellem sin egen bolig i Vestergade 30 og mekaniker Clausen i Søndergade 20.
Hr. Clausen og Hr. Larsen tilbød daglige demonstrationer af telefonens kunnen. Demonstrationerne blev en succes, og sammen med bygnings- og brandinspektør Springborg kunne hr. Larsen i september 1882 anmode byrådet om tilladelse til at anbringe telefonledninger over byen, for ”…at delagtiggjøre Aarhus By i det Gode, som en telefonist Forbindelse mellem Autoriteterne, Banegaarden, Dampskibsexpedetionerne, Børsen, Bankerne, de større handlende, Fabrikanterne og Haandværkerne, Risskov og Landliggerne er, agte vi undertegnede, hvis et tilstrækkeligt stort Antal Abonnenter tegne sig, endnu i indeværende Efteraar at paabegynde Anlægget af en Centraltelefonstation med dertil hørende Ledning”.
Abonnenterne skulle betale 125 kr. årligt (dette blev dog hurtigt nedsat til 75 kr.). Til gengæld ville Larsen og Springborgs telefonselskab opsætte de nødvendige telefonledninger, udlåne et telefonapparat, samt stå for alle eventuelle reparationer. Abonnenten måtte binde sig for fem år, men kunne så til gengæld benytte tjenesten hver dag fra 8 morgen til 8 aften, hvor centralstationen havde åbent.
Aarhus Telefonselskab
På trods af at andre tidligere havde henvendt sig til byrådet med samme anmodning, tilfaldt det 19. oktober 1882 Springborg og Larsen at etablere Aarhus’ første telefonnet. Det eneste krav fra det til lejligheden nedsatte byrådsudvalg var, at synligheden af telefonnettet skulle minimeres via tynde telefonledninger og få telefonmaster, samt at byrådet skulle have mindst 12 telefonstationer til nedsat pris. Med byrådets velsignelse blev Aarhus Telefonselskab A/S stiftet, og 1. juli 1883 kunne 61 abonnenter for første gang tage deres nye kaldeapparat i brug. Blandt de første abonnenter og aktietegnere var prominente aarhus-borgere som købmændene Langballe og Baune, overretssagfører Kier og bankdirektør Jens Christian Seidelin.
Alle kommunale telefoner blev tilknyttet en telefoncentral på politistationen, der havde til huse på rådhuset - i dag Kvindemuseet. Brandinspektør Springborg havde tidligt set muligheden i at erstatte trommer og kirkeklokke med telefonen i forbindelse med brandalarmering, og derfor havde telefoncentralen på politistationen døgnåbent. Den anden telefoncentral fik lokaler på øverste sal hos Hotel Skandinavien på Skt. Clemens Torv.
En ny centralbygning
Allerede fem år efter, at de første telefoner begyndte at ringe i Aarhus, var tilslutningen så stor, at lokalerne på politigården og på Hotel Skandinavien var for små. Telefonselskabet købte derfor en grund bagved Søndergade 4-6 - tæt ved den nye Skt. Clemens Bro, og her kunne den nye hovedbygning udført af arkitekt Lange i 1890 tages i brug. På bygningens anden sal fandtes centralbordene, hvorfra telefonledningerne blev ført op til samlingstårnet, der var en stor stålkonstruktion ovenpå bygningen.
Ved indvielsen i 1890 bragte Aarhus Stiftstidende følgende reportage fra centralbygningen: ”… Hvis man ønsker at blive Vidne til Travlhed … gives der intet bedre Sted at modtage et saadant Indtryk en paa Aarhus Telefoncentral. Og hvis man … undertiden eller maaske ofte har gjort Erfaring i Retning af Utaalmodighed eller Pirrelighed naar Apparatet ringede, bør man ikke forsømme at gaa op paa Centralstationen. Her ringer det uafladeligt, monotone Klappers Fald og kontrollerende Nøglers Flytning lyder uafbrudt, ledsaget af et velmenende ”Klar”, et ”Hallo” og undertiden en stille Latter. Det sidste et umiskendeligt Tegn paa at der er en i Telefonen, der er ugalant, ja, paa den Maade optager de flittige Damer Brøsighed og Ubehageligheder … Ethvert Vagthold har en Arbeidstid af 6 Timer, men det maa utrykkeligt bemærkes, at det ikke er Normalarbeide, under hvilket man har Tid til at ofre Pynt eller Frisure overflødige Tanker.”
Jydsk Telefon dannes
I maj 1889 udvidede Aarhus Telefonselskab med forbindelser til både Odder, Horsens og Kolding. I 1895 kunne man telefonere så langt som til København. For at fremme udbygningen af telefonnettet og undgå en statslig overtagelse gik Aarhus Telefonselskab i slutningen af 1895 sammen med en række andre mindre telefonselskaber og dannede Jydsk Telefonselskab. Selskabet fik hovedsæde i Aarhus og overtog Aarhus Telefonselskabs bygning, samtidigt med at det også lejede sig ind i det nyopførte Clemensborg, hvor selskabet holdt til indtil 1981.
Telefoniske problemer
Telefonen var de første mange år langt fra allemandseje. I midten af 1887 havde telefonselskabet 239 abonnenter, og der blev foretaget ca. 500 samtaler om dagen.
Det var primært virksomheder, kommunale instanser og folk fra det bedre borgerskab, som abonnerede ved Aarhus Telefonselskab.
Her i blandt var købmanden Hans Broge og svigersønnen og margarineproducenten Otto Mønsted. Den nye teknik var tilsyneladende svær at forstå for den aldrende Broge, hvorfor han ved første opringning til svigersønnen råbte så højt i røret, at en samtale var umulig. Frustreret sagde han efterfølgende i et normalt toneleje ”Jeg vil sgu blæse dig et stykke”, hvortil svigersønnen efter sigende svarede ”Nå, var det bare derfor, du ringede mig op”.
Hans Broge var ikke den eneste, som havde problemer med at benytte det nye apparat, og telefonselskabet modtog mange klager fra frustrerede abonnenter. Af samme grund indeholdt telefonbøgerne en grundig instruktion i brug af telefonapparatet, der blandt andet understregede: ”Tal, uden at raabe, med Munden tæt til Mikrofontragten”.
Telefonkiosker
For de mange, der ikke havde en telefon i hjemmet, kunne telefonkioskerne benyttes. Den første af disse blev opført på Skt. Clemens Torv 26. maj 1900. Arkitekten bag telefonkiosken var Thorkel Møller, som senere kom til at stå bag tegningerne til blandt andet Marselisborg Hospital. I telefonkiosken indeholdte udover et lille telefonrum også et skriverum og en kiosk hvor der kunne købes aviser, blade, frimærker osv. I dag kan byens ældste telefonkiosk ses i Den Gamle By.
Fuldautomatisering
1. maj 1953 blev Jydsk Telefon, som de første i Danmark, fuldautomatiserede. Det vil sige, at abonnenterne nu ikke længere skulle stilles igennem en telefondame, men selv kunne dreje et direkte nummer. Samtidigt åbnede fuldautomatiseringen op for at langt flere kunne få telefon. I 1948 havde Jydsk Telefon over 30.000 på venteliste til at få installeret telefon, og antallet var konstant voksende. Med fuldautomatiseringen var ventetiden på en telefon ikke længere afhængig af ledige abonnentnumre, men telefonmontørernes arbejdstempo. Fuldautomatiseringen blev en stor begivenhed, og aarhusianerne drejede i løbet af de næste par dag løs på skiverne i et tempo, som telefonnettet ikke kunne holde til. Jydsk Telefon havde været forudseende ved at lægge fuldautomatiseringen natten til Store Bededag, så da aarhusianerne igen mødte på arbejde mandag morgen, var det med næsten normale telefontilstande.
Kilder
- Gunner Rasmussen, En Århus-bygning der kom på museum - Århus’ ældste telefonkiosk i Århus-årbog 1974, Århus Byhistoriske Udvalg
- Henrik Fode, Da telefonen kom til byen i Århus-årbog 1982, Århus Byhistoriske Udvalg
- Henrik Fode, Drej nummeret i Det talte man om … - rids fra Århus i 100 år, Århus Byhistoriske Udvalg, 1986
- Lisa Abel Christensen, Da Århus koblede sig på verden i Århus i Verden – Fra bjerget til byen 2, Aarhus Universitetsforlag 2006
- Jydsk Telefon – Aktieselskab, Alfabetisk Fortegnelse over Telefon-Abonnenter 1897, Aarhus, Erhvervsarkivet
- Aarhus Byråds Forhandlinger 30.01.1879, 27.03.1879, 21.09.1882, 19.10.1882, 08.03.1883
- Århus Stiftstidende 18.12.1877, 21.01.1878, 19.03.1882, 03.04.1887, 03.09.1889, 26.10.1890
