Strandvejen: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
mNo edit summary
mNo edit summary
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Strandvejen Aarhus 1898.jpg|400px|thumbnail|Hads Herreds Vej / Strandvejen set mod nord med Aarhus by i baggrunden. Midt i billedets horisont skimtes [[Skt. Pauls Kirke]]s tårne. Foto omkring 1898]]
<div class="tright">{{#display_map:lines=
  56.126363027173404, 10.213484986309888:56.12921680841194, 10.213122888092704:
  56.1307893621741, 10.212929769046438:56.13130356731255, 10.21270446349122:56.131997135491325, 10.21205805111914:56.133568080869274, 10.21043531466733:56.13482658454414, 10.20935170221926:56.13695787563976, 10.207586808694241:56.13709537423267, 10.207495613588556:56.13778285986367, 10.207227392683576:56.139059159208074, 10.206975265038453:56.1403922041839, 10.207055731302217:56.14123504731212, 10.207248850349545:56.14307608723592, 10.207849665170484:56.144175887191444, 10.208471937657531:56.145353355493235, 10.208740158556598:56.14615126404236, 10.208799167153858:56.147370508021865, 10.209040565962148:56.148213198145655, 10.209336950055615~Strandvejen~Fra Spanien  til Ørneredevej~red~0.40~10
|width=378
|height=200
|align=right
}}</div>
 
[[Fil:Strandvejen Aarhus 1898.jpg|350px|thumbnail|Hads Herreds Vej / Strandvejen set mod nord med Aarhus by i baggrunden. Midt i billedets horisont skimtes [[Skt. Pauls Kirke]]s tårne. Foto omkring 1898]]


'''Strandvejen''' (el. Strandvej) strækker sig fra krydset ved [[Jægergårdsgade]] og [[Spanien]] til [[Ørneredevej]] ved [[Hotel Marselis|Hotel Helnan Marselis]] lige nord for [[Varna Palæet]].  
'''Strandvejen''' (el. Strandvej) strækker sig fra krydset ved [[Jægergårdsgade]] og [[Spanien]] til [[Ørneredevej]] ved [[Hotel Marselis|Hotel Helnan Marselis]] lige nord for [[Varna Palæet]].  
Linje 39: Linje 47:
* [[Strandvejen 34]]: Bygningskomplekset Skansepalæet.
* [[Strandvejen 34]]: Bygningskomplekset Skansepalæet.
* [[Strandvejen 36]]: Bygningskomplekset Skansepalæet. Her boede [[Frederik Ferdinand Salling|Ferdinand Salling]] fra 1946 til 1953.
* [[Strandvejen 36]]: Bygningskomplekset Skansepalæet. Her boede [[Frederik Ferdinand Salling|Ferdinand Salling]] fra 1946 til 1953.
* [[Strandvejen 86]]: Nu Christian Filtenborgs Plads 1. [[Villa Alba]]. Bygget 1904 til urgrosserer [[Christian_Gøtzsche_Filtenborg_(1852-1919)|Christian Gøtzsche Filtenborg]].
* [[Strandvejen 86]]: [[Villa Alba]]. Bygget 1904 til urgrosserer [[Christian_Gøtzsche_Filtenborg_(1852-1919)|Christian Gøtzsche Filtenborg]]. Nu beliggende på adressen [[Christian Filtenborgs Plads 1]].
* [[Strandvejen 88]]: Villa Mafolie. Opført 1902 af [[Hjalmar Aae]].
* [[Strandvejen 88]]: Villa Mafolie. Opført 1902 af [[Hjalmar Aae]].
* [[Strandvejen 96-102]]: [[Rudolf Steiner-skolerne|Rudolf Steiner-skolerne.]]
* [[Strandvejen 96-102]]: [[Rudolf Steiner-skolerne|Rudolf Steiner-skolerne.]]

Versionen fra 20. jul. 2021, 09:56

Indlæser kort...
Hads Herreds Vej / Strandvejen set mod nord med Aarhus by i baggrunden. Midt i billedets horisont skimtes Skt. Pauls Kirkes tårne. Foto omkring 1898

Strandvejen (el. Strandvej) strækker sig fra krydset ved Jægergårdsgade og Spanien til Ørneredevej ved Hotel Helnan Marselis lige nord for Varna Palæet.

Bebyggelserne langs Strandvejen er hovedsagligt lokaliseret på vejens vestlige side. Østsidens bebyggelse er mere spredt og udgøres af forholdsvis lave bygninger orienteret mod havneområdet. Langs den nordøstlige side er der opsat en mur ind mod Sydhavnen, og i forlængelse deraf et træplankeværk som længere mod syd afløses af træbeplantning. Ud for Chr. Filtenborgs Plads ligger det store rekreative område kendt som Tangkrogen, og ikke langt derfra Marselisborg Lystbådehavn.

Baggrundshistorie

I mange århundreder lå der langs kysten syd for Aarhus en lille primitiv vej. Vejen, som gik i gennem private herregårdsjorde, blev i starten af 1800-tallet omtalt som Norsminde Landevej. I 1845-46 blev denne vej nyanlagt, udvidet og omdøbt til Hads Herreds Vej. I år 1900-01 gennemgik vejen endnu en fornyelse og blev udvidet hen til Carl Nielsens Vej, så vejen også bestod af en spadsere-, cykel- og ridesti samt en kørebane. Ved samme lejlighed blev vejen omdøbt til Strandvejen.

I 1896 købte Aarhus Kommune Marselisborg Gods og i 1899 blev godsets tilhørende jord og skov indlemmet under kommunen. Det indbefattede blandt andet Marselisborgskovene. Indlemmelsen åbnede op for jordudstykning langs kysten, og private og store villaer begyndte at skyde op som følge deraf. Strandvejens nye beboere talte blandt andre prominente aarhuspersonligheder som Frederik Lausen, Hack Kampmann og Christian Gøtzsche Filtenborg.

I 1915 blev Strandvejen forlænget, så den nu gik hen til Oddervej og igen i 1939-40 blev vejen forlænget ud til Varna. Ved samme lejlighed blev ridestien droppet til fordel for en udvidelse af cykelstien, der blev anlagt fortov og kørebanen blev udvidet.

Transport til Marselisborgskovene foregik indtil 1938 dog ofte over vandet med skovbådene Turisten og Marselisborg.

I 1978-79 blev vejen senest omlagt som følge af Marselis Boulevards underføring.

Ejendomme og bygningsværker

Strandvejen på Aarhusarkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=2357

Kulturmiljøer ved vandet

Wave logo til boks v2.png WaVE Kulturarvsområde

Den nordligste del af Strandvejen er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront.


Litteratur og kilder

  • Århus – Dengang og nu, Århus byhistorisk Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1972
  • Frederiksbjerg Øst. Århus Registrant. Magistratens 2. Afdeling 1979