Aarhus Kommune: Forskelle mellem versioner
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
SBC (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
[[Fil:Kort Aarhus Kommune 2018.png|thumbnail|Kort over Aarhus Kommune (klik for større kort)]] | [[Fil:Kort Aarhus Kommune 2018.png|thumbnail|Kort over Aarhus Kommune (klik for større kort)]] | ||
=== | === Kommunesammenlægning === | ||
Behovet for en kommunalreform var først og fremmest opstået på grund af de store ændringer i befolkningens erhverv og byernes vækst. Før kommunalsammenlægningen var der stort set ikke en ledig byggegrund i Aarhus kommune. I forstads- og omegnskommunerne bestod problemerne i, at deres små forvaltninger ikke kunne følge med det stigende omfang af kommunale opgaver. Befolkningstallet var stigende, og borgerne efterspurgte moderne servicetilbud. Elev kommune, som var den mindste af omegnskommunerne, bestod kun af 240 sjæle. Her var administrationen simpel, økonomien solid, men til gengæld manglede borgerne svømmehaller, sportsanlæg, biblioteker, moderne skoler, og der var udfordringer omkring trafik og miljø, som kommunen havde svært ved at løfte alene. | Behovet for en kommunalreform var først og fremmest opstået på grund af de store ændringer i befolkningens erhverv og byernes vækst. Før kommunalsammenlægningen var der stort set ikke en ledig byggegrund i Aarhus kommune. I forstads- og omegnskommunerne bestod problemerne i, at deres små forvaltninger ikke kunne følge med det stigende omfang af kommunale opgaver. Befolkningstallet var stigende, og borgerne efterspurgte moderne servicetilbud. Elev kommune, som var den mindste af omegnskommunerne, bestod kun af 240 sjæle. Her var administrationen simpel, økonomien solid, men til gengæld manglede borgerne svømmehaller, sportsanlæg, biblioteker, moderne skoler, og der var udfordringer omkring trafik og miljø, som kommunen havde svært ved at løfte alene. | ||
Allerede i 1939 var en kommunesammenlægning på dagsordenen, og Indenrigsministeriet havde givet grønt lys for afholdelse af folkeafstemninger for eller imod sammenlægning i forstads- og omegnskommunerne. | Allerede i 1939 var en kommunesammenlægning på dagsordenen, og Indenrigsministeriet havde givet grønt lys for afholdelse af folkeafstemninger for eller imod sammenlægning i forstads- og omegnskommunerne. | ||
Prøveafstemninger viste, at befolkningen generelt var positivt stemt for sammenlægninger, mens de valgte repræsentanter i sognerådene var kraftigt imod. De mente, at en sammenlægning ville svække det lokale selvstyre. Den endelige afstemningsdag blev sat til 29. april 1940, men man kom aldrig dertil. Krigen og besættelsen kom i vejen. | Prøveafstemninger viste, at befolkningen generelt var positivt stemt for sammenlægninger, mens de valgte repræsentanter i sognerådene var kraftigt imod. De mente, at en sammenlægning ville svække det lokale selvstyre. Den endelige afstemningsdag blev sat til 29. april 1940, men man kom aldrig dertil. Krigen og besættelsen kom i vejen. | ||
===Indlemmelse eller ej=== | ===Indlemmelse eller ej=== | ||
Versionen fra 16. nov. 2018, 14:53
Aarhus Kommune består af Aarhus by og omliggende byer. Aarhus Kommune blev skabt med kommunalreformen i 1970, før var Aarhus en del af Aarhus Købstadskommune
Kommunesammenlægning
Behovet for en kommunalreform var først og fremmest opstået på grund af de store ændringer i befolkningens erhverv og byernes vækst. Før kommunalsammenlægningen var der stort set ikke en ledig byggegrund i Aarhus kommune. I forstads- og omegnskommunerne bestod problemerne i, at deres små forvaltninger ikke kunne følge med det stigende omfang af kommunale opgaver. Befolkningstallet var stigende, og borgerne efterspurgte moderne servicetilbud. Elev kommune, som var den mindste af omegnskommunerne, bestod kun af 240 sjæle. Her var administrationen simpel, økonomien solid, men til gengæld manglede borgerne svømmehaller, sportsanlæg, biblioteker, moderne skoler, og der var udfordringer omkring trafik og miljø, som kommunen havde svært ved at løfte alene.
Allerede i 1939 var en kommunesammenlægning på dagsordenen, og Indenrigsministeriet havde givet grønt lys for afholdelse af folkeafstemninger for eller imod sammenlægning i forstads- og omegnskommunerne. Prøveafstemninger viste, at befolkningen generelt var positivt stemt for sammenlægninger, mens de valgte repræsentanter i sognerådene var kraftigt imod. De mente, at en sammenlægning ville svække det lokale selvstyre. Den endelige afstemningsdag blev sat til 29. april 1940, men man kom aldrig dertil. Krigen og besættelsen kom i vejen.
Indlemmelse eller ej
Efter krigen blev sammenlægningsplanerne genoplivet af blandt andet borgmester Svend Unmack Larsen, der nedsatte en ’Stor-Aarhus kommission’. Kommissionen skulle belyse fælles økonomiske og administrative forhold i Aarhus kommune og forstads- og omegnskommunerne. Kommissionsarbejdet udmøntedes i en rapport i 1954, der dog gik relativt ubemærket hen. Rapporten søgte at tilgodese for manges interesser, og derfor blev anbefalingerne vage og ukonkrete. Væsentligst var det nok, at planen ikke indeholdt krav om at nedlægge de kommunale sogneråd og etablere ét byråd.
Fra 1955 begyndte befolkningstallet at stagnere i Aarhus kommune. Mange valgte at søge lykken i de mange nye parcelhuse, der skød op i forstadskommunerne. Her var skatteprocenten tilmed også lavere. Udsigterne fik i 1959 Aarhus Byråd til at henvende sig til Hasle-Skejby-Lisbjerg kommune og senere til Holme-Tranbjerg kommune om at lade sig indlemme. Disse forsøg blev afvist, da forstadskommunerne stadig ikke ønskede at afgive selvbestemmelse. Derudover hjalp det ikke, at daværende borgmester Bernhardt Jensen, konsekvent betegnede Aarhus kommune som ’centralkommunen’. Forstadskommunerne viste dog forståelse for Aarhus kommunes arealproblemer. Dette mente de kunne løses ved indlemmelse af nogle ganske få sogne. I 1962 lykkedes det derfor at indlemme Skejby-Lisbjerg sogne, det nordlige Hasle, samt en del af Tilst og Vejlby. Dette fordoblede næsten kommunens areal fra 19,8 km2 til 38,5 km2.
Sideløbende foregik der et kommissionsarbejde i en meget bred arbejdsgruppe med repræsentanter fra Aarhus kommune og stort set alle forstads- og omegnskommuner. Selvom der således var et samarbejde, var dagsordenen fra forstads- og omegnskommunerne klar. De ønskede at bevare deres selvstyre.
Politikerne i forstadskommunerne var opmærksomme på, at befolkningstallet var vigtigt for at sikre en bæredygtig økonomi, og dermed deres selvstyre. Der blev derfor igangsat store byudviklingsprojekter, ofte for lånte penge, i form af moderne kommunekontorer, sportsfaciliteter, skolebyggeri og udlejningsejendomme. Det var eksempelvis på dette tidspunkt, at Gellerup-planen blev igangsat i Brabrand-Årslev kommune, og store dele af den gamle landsby i Vejlby-Risskov blev revet ned til fordel for en helt ny bydel med storhotel og indkøbscenter.
Én by – én kommune
Lige lidt hjalp det. I maj 1967 vedtog folketinget loven om revision af den kommunale inddeling. Loven byggede på princippet: én by, én kommune. Loven indeholdt en bestemmelse om, at der skulle foretages en særlig undersøgelse af de befolkningsmæssige, erhvervsmæssige og økonomiske forhold i Aarhus, Ålborg og Odense. Konklusionen var klar: Aarhus kommune, forstadskommunerne og omegnskommunerne måtte knyttes sammen politisk og administrativt. Kommunerne kunne dog ikke nå til enighed, og derfor tvang indenrigsministeren og Folketinget sammenlægningen igennem i maj 1969. Dermed forkastede man idéen fra 1939 om folkeafstemninger i forstads- og omegnskommunerne, og de efterfølgende politiske forhandlinger om sammenlægning. Den 1.april 1970 blev landets mest omfattende kommunesammenlægning en realitet. 150 kommunalpolitikere blev erstattet med 31, der alle blev placeret på Aarhus rådhus. Reformen satte rammerne for det geografiske, politiske og administrative landskab, som Aarhus kommune har i dag.
I dag består Aarhus kommune således af de samme sognekommuner og kommuner, der blev indlemmet i starten af 1960erne og ved kommunalremorten i 1970, som er følgende:
- Beder-Malling Kommune
- Borum-Lyngby Kommune
- Brabrand-Sønder Årslev Kommune
- Elev Kommune
- Elsted Kommune
- Harlev-Framlev Kommune
- Hasle-Skejby-Lisbjerg Kommune
- Hjortshøj-Egå Kommune
- Holme-Tranbjerg Kommune
- Mårslet Kommune
- Ormslev-Kolt Kommune
- Sabro-Fårup Kommune
- Skødstrup Kommune
- Tilst-Kasted Kommune
- Todbjerg-Mejlby Kommune
- Trige Kommune
- Solbjerg Kommune
- Vejlby-Risskov Kommune
- Viby Kommune
- Åby Kommune
- Aarhus kommune
Kommunens ledelse
Aarhus Kommune bliver ledet af Aarhus Byråd med en borgmester i spidsen. Byrådet har 31 medlemmer, som holder møder på rådhuset. Udover borgmesteren og byrådet bliver byen ledet af et Magistratsstyre med borgmesteren som leder. Byens ledelse er opdelt i fem magistrater, som hver bliver ledet af en rådmand. Rådmændene bliver valgt blandt medlemmer af byrådet, og posterne fordeles som led i byrådets konstituering. De fem magistrater er fordelt på følgende måde:
- Borgmesterens Afdeling
- Sociale forhold og Beskæftigelse
- Teknik og Miljø
- Sundhed og Omsorg
- Kultur og Borgerservice
- Børn og Unge
Aarhus Kommune i dag
Aarhus Kommune består i dag af omkring 315.000 indbyggere. Kommunens budget ligger på cirka 13 mia. kroner. Kommunen er landets næststørste, kun overgået af Københavns Kommune. Med kommunalreformen i 2007 blev Aarhus Kommune en del af Region Midtjylland.
Læs mere
- Aarhus Byråd
- Aarhus Kommune
- Borgmester i Aarhus
- Medlemmer af byens råd
- Magistratsstyre
- Politiske partier
- Valgperioder
