Bygningsnumre i Aarhus: Forskelle mellem versioner
No edit summary |
SBC (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
=== De ældste nummersystemer === | === De ældste nummersystemer === | ||
Aarhus havde haft et nummersystem fra omkring 1682. Nummersystemet blev brugt i grundtaksten. Fra 1761 kom der et tilsvarende løbenummersystem i brandtaksationsprotokollerne. Byen var ikke specielt stor så det var ikke nødvendigt med numre på facaderne for at finde rundt. Numrene var derimod knyttet til de papirer der hørte til ejendommen. | Aarhus havde haft et nummersystem fra omkring 1682. Nummersystemet blev brugt i grundtaksten fra dette år. Fra 1761 kom der et tilsvarende løbenummersystem i brandtaksationsprotokollerne. Byen var ikke specielt stor, så det var ikke nødvendigt med numre på facaderne for at finde rundt. Numrene var derimod knyttet til de papirer, der hørte til ejendommen. | ||
=== Bygningsnumre fra 1829-1869=== | === Bygningsnumre fra 1829-1869=== | ||
I 1827 blev det besluttet af | I 1827 blev det besluttet af Stiftamtet, at der skulle være gård- og husnumre i byen. Grunden hertil var, at panteregisteret skulle være pålideligt, og det krævede, at der kom numre på de enkelte bygninger. Numrene blev givet ved en gennemgang af brandforsikringerne. Det blev også pålagt, at numrene skulle påmales over indgangen til husene. Nummereringen blev gennemført i 1829 og gik fra 1 til 936. | ||
* '''1-11''': Domkirkegården, den ene side af Kødtorvet og [[Kannikegade]] | * '''1-11''': Domkirkegården, den ene side af Kødtorvet og [[Kannikegade]] | ||
| Linje 40: | Linje 40: | ||
* '''916-929:''' [[Store Torv]] | * '''916-929:''' [[Store Torv]] | ||
* '''930-932:''' Kødtorvet ([[Skt. Clemens Torv]]) | * '''930-932:''' Kødtorvet ([[Skt. Clemens Torv]]) | ||
* '''933:''' | * '''933:''' Uden for [[Munkeport]] | ||
* '''934:''' [[Aarhus Mølle]] | * '''934:''' [[Aarhus Mølle]] | ||
* '''935-936:''' [[Riis Skov]] | * '''935-936:''' [[Riis Skov]] | ||
* '''937-947:''' | * '''937-947:''' Uden for [[Mindeport]] | ||
* '''948 og følgende:''' Herefter | * '''948 og følgende:''' Herefter var husnumrene ikke fortløbende i de nyere gader | ||
De bygninger der kom til efter nummereringen i 1829 fik fortløbende nummer. De hang altså ikke sammen med gader, men hvornår de var opført. I 1859 gik numrene op til 1124 og i 1869 til 1388. Nummersystemet blev derfor meget uoverskueligt. | De bygninger, der kom til efter nummereringen i 1829, fik fortløbende nummer. De hang altså ikke sammen med gader, men hvornår de var opført. I 1859 gik numrene op til 1124 og i 1869 til 1388. Nummersystemet blev derfor meget uoverskueligt. | ||
=== Omlægning af husnumre i 1869 === | === Omlægning af husnumre i 1869 === | ||
I 1869 var nummersystemet blevet for uoverskueligt og det var derfor nødvendigt at ændre det. De enkelte gader | I 1869 var nummersystemet blevet for uoverskueligt og det var derfor nødvendigt at ændre det. De enkelte gader fik nu alle numre fra 1 og opefter. Man hentede inspiration i de engelske husnumre, hvor de ulige numre var i den venstre side af gaden og de lige i den højre side. Højre og venstre side blev beregnet ud fra, at man stod med ryggen mod centrum og begyndte med de laveste numre og gik opad. Det er det nummersystem, der stadig bruges. | ||
Det nye nummersystem blev udviklet af [[Troels Wilhelm Honum]]. Det kan blandt andet ses i hans bog, [http://www.sa.dk/ao/billedviser?epid=17112439#147729,24377090 ”Matrikel- og husnummerprotokol for Århus Købstad”]. | Det nye nummersystem blev udviklet af [[Troels Wilhelm Honum]]. Det kan blandt andet ses i hans bog, [http://www.sa.dk/ao/billedviser?epid=17112439#147729,24377090 ”Matrikel- og husnummerprotokol for Århus Købstad”]. | ||
==== Nummer 13 ==== | ==== Nummer 13 ==== | ||
Der var dog et problem med det nye system. Der var mange der ikke ønskede at bo i nummer 13 på grund af overtro. Tidligere havde der kun været en familie i Skolegade som havde problemet, men med de nye numre galt det mange husstande. I de gader hvor man forventede at få problemet sprang man nummeret over. Det var specielt i de gader byens borgerskab boede. I de mere dårligt stillede gader tog man ikke hensyn. Det er derfor der i dag er nogle gader, hvor der ikke er et nummer 13. | Der var dog et problem med det nye system. Der var mange, der ikke ønskede at bo i nummer 13 på grund af overtro. Tidligere havde der kun været en familie i Skolegade, som havde problemet, men med de nye numre galt det mange husstande. I de gader, hvor man forventede at få problemet, sprang man nummeret over. Det var specielt i de gader, byens borgerskab boede. I de mere dårligt stillede gader tog man ikke hensyn. Det er derfor, der i dag er nogle gader, hvor der ikke er et nummer 13. | ||
=== Henvisninger === | === Henvisninger === | ||
Versionen fra 12. jan. 2015, 20:52
Gennem tiden har der været forskellige former for bygningsnumre i Aarhus.
De ældste nummersystemer
Aarhus havde haft et nummersystem fra omkring 1682. Nummersystemet blev brugt i grundtaksten fra dette år. Fra 1761 kom der et tilsvarende løbenummersystem i brandtaksationsprotokollerne. Byen var ikke specielt stor, så det var ikke nødvendigt med numre på facaderne for at finde rundt. Numrene var derimod knyttet til de papirer, der hørte til ejendommen.
Bygningsnumre fra 1829-1869
I 1827 blev det besluttet af Stiftamtet, at der skulle være gård- og husnumre i byen. Grunden hertil var, at panteregisteret skulle være pålideligt, og det krævede, at der kom numre på de enkelte bygninger. Numrene blev givet ved en gennemgang af brandforsikringerne. Det blev også pålagt, at numrene skulle påmales over indgangen til husene. Nummereringen blev gennemført i 1829 og gik fra 1 til 936.
- 1-11: Domkirkegården, den ene side af Kødtorvet og Kannikegade
- 12-49: Skolegade og Revet
- 50-152: Middelgade og tilstødende gyder
- 153-165: Rosensgade
- 166-213: Studsgade
- 214-237: Graven
- 238-259: Badstuegade
- 260-269: Immervad og Lille Torv
- 270-322: Aagade
- 323-342: Mindegade
- 343-367: Dynkarken
- 368-387: Spanien
- 388-411: Grønland
- 412-415: Dynkarken
- 416-427: Ridderstræde
- 428-525: Fiskergade
- 526-531: Fiskergyde
- 532-608: Frederiksgade
- 609: Lille Torv
- 610-668: Vestergade
- 669-685: Møllegyden
- 686-730: Møllestien
- 731-743: Garvergyden
- 744-791: Grønnegade og Nygade
- 792-841: Klostergade
- 842-845: Frue Kirkerist
- 846-863: Tangen
- 864-879: Guldsmedgade
- 880-883: Lille Torv og Borgporten
- 884-906: Volden
- 907-915: Rosensgade og Bispegyde
- 916-929: Store Torv
- 930-932: Kødtorvet (Skt. Clemens Torv)
- 933: Uden for Munkeport
- 934: Aarhus Mølle
- 935-936: Riis Skov
- 937-947: Uden for Mindeport
- 948 og følgende: Herefter var husnumrene ikke fortløbende i de nyere gader
De bygninger, der kom til efter nummereringen i 1829, fik fortløbende nummer. De hang altså ikke sammen med gader, men hvornår de var opført. I 1859 gik numrene op til 1124 og i 1869 til 1388. Nummersystemet blev derfor meget uoverskueligt.
Omlægning af husnumre i 1869
I 1869 var nummersystemet blevet for uoverskueligt og det var derfor nødvendigt at ændre det. De enkelte gader fik nu alle numre fra 1 og opefter. Man hentede inspiration i de engelske husnumre, hvor de ulige numre var i den venstre side af gaden og de lige i den højre side. Højre og venstre side blev beregnet ud fra, at man stod med ryggen mod centrum og begyndte med de laveste numre og gik opad. Det er det nummersystem, der stadig bruges.
Det nye nummersystem blev udviklet af Troels Wilhelm Honum. Det kan blandt andet ses i hans bog, ”Matrikel- og husnummerprotokol for Århus Købstad”.
Nummer 13
Der var dog et problem med det nye system. Der var mange, der ikke ønskede at bo i nummer 13 på grund af overtro. Tidligere havde der kun været en familie i Skolegade, som havde problemet, men med de nye numre galt det mange husstande. I de gader, hvor man forventede at få problemet, sprang man nummeret over. Det var specielt i de gader, byens borgerskab boede. I de mere dårligt stillede gader tog man ikke hensyn. Det er derfor, der i dag er nogle gader, hvor der ikke er et nummer 13.
