1.259
redigeringer
Vester Allé Kaserne: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
|||
| Linje 14: | Linje 14: | ||
===Rytterikasernen opføres=== | ===Rytterikasernen opføres=== | ||
Byens nye rytterikaserne blev naturligt nok placeret ved det allerede eksisterende ridehus og fra 1875-1878 skød de nye bygningerne frem. Det var byrådsmedlem og arkitekt [[Carl Lange]], som stod bag tegningerne til den nye kaserne. Lange tegnede også [[Infanterikasernen]] i [[Høegh-Guldbergs Gade]] og [[Garnisonssygehuset]] i [[Valdemarsgade]] – begge blev opført sideløbende med rytterikasernen. | Byens nye rytterikaserne blev naturligt nok placeret ved det allerede eksisterende ridehus og fra 1875-1878 skød de nye bygningerne frem. Det var byrådsmedlem og arkitekt [[Carl Christian Eduard Lange (1828-1900)|Carl Lange]], som stod bag tegningerne til den nye kaserne. Lange tegnede også [[Infanterikasernen]] i [[Høegh-Guldbergs Gade]] og [[Garnisonssygehuset]] i [[Valdemarsgade]] – begge blev opført sideløbende med rytterikasernen. | ||
Den første bygning som kunne tages i brug ved Rytterikasernen var skolestalden, der foruden stalde også indeholdt fægtesal og foderloft. I 1876 kunne den såkaldte skolekaserne langs Vester Allé tages i brug. Fordelt på fire etager fandtes her kontorer, belægningsstuer, samlings- og undervisningsrum. Endeligt fandtes der også her officersboliger, hvorfor bygningen senere blev kendt som [[Officersbygningen]]. Det var i disse to bygninger de nye rekrutter blev placeret. | Den første bygning som kunne tages i brug ved Rytterikasernen var skolestalden, der foruden stalde også indeholdt fægtesal og foderloft. I 1876 kunne den såkaldte skolekaserne langs Vester Allé tages i brug. Fordelt på fire etager fandtes her kontorer, belægningsstuer, samlings- og undervisningsrum. Endeligt fandtes der også her officersboliger, hvorfor bygningen senere blev kendt som [[Officersbygningen]]. Det var i disse to bygninger de nye rekrutter blev placeret. | ||