Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)

Axel Høeg-Hansen

Arkitekt Axel Høeg-Hansen. Fotograf Michele Alessio Caprani, ca. 1917, Aarhus Stadsarkiv.

Personlige detaljer

Navn Axel Johannes Høeg-Hansen

Nationalitet Dansk

Født 1877

Død 1947

Forældre Overlærer Henrik Hansen og Alma Isabella Clausen

Ægtefælle(r) Inga Paulina

Erhverv Arkitekt

Arkitekt Axel Johannes Høeg-Hansen blev født den 27. juni 1877 på Frederiksberg og døde den 30. august 1947 i Bjørnehovede ved Frederiksværk. Hans forældre var overlærer Henrik Hansen og Alma Isabella Clausen.

Biografi

Uddannelsesmæssigt tog Axel Høeg-Hansen først en præliminæreksamen i 1893. Derefter prøvede han at arbejde på et handelskontor, men skiftede siden spor og fik en uddannelse fra Teknisk Skole i 1898 som murer. Efterfølgende blev han uddannet arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole i København hvorfra han dimitterede i 1907. Mens han var under uddannelse, arbejdede han hos Ulrik Plesner i 1898, hos Claudius August Wiinholt fra 1898-99 og hos Fritz Kock frem til 1905.

Efter hans uddannelse som arkitekt blev afsluttet, var han først på en dannelsesrejse til Spanien i 1907 i 10 måneder, hvorefter han blev konduktør hos arkitekt Anton Rosen fra 1907-1909. Rosen var den ledende arkitekt af landsudstillingen i Aarhus i 1909, og det var i den forbindelse, at Høeg-Hansen blev ansat som konduktør på udstillingen. Jobbet krævede, at han flyttede til Aarhus i 1908, hvor han førte tilsyn med opførelsen af bygningerne til udstillingen.

I 1909 åbnede han sin egen tegnestue i Aarhus, og fra 1935-1940 var han i kompagniskab i virksomheden med arkitekt Harald Salling-Mortensen (Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104).

I sin tid i Aarhus nåede han at stå bag flere store projekter som Aarhus Stadion (1920), Regina-bygningen (1921) og Aarhus Amtssygehus (1935). I 1937 fik han ikke opgaven om at tegne Aarhus’ nye rådhus, hvilket skuffede ham. Derfor forlod han Aarhus samme år og flyttede til Frederiksværk efter næsten 30 år i byen (Arkitekten Axel Høeg-Hansen af Mogens Brandt Poulsen (2018), s. 30, 36 og 175).

Kulturhistorisk baggrund

Da Axel Høeg-Hansen flyttede til Aarhus i 1908, stod byen på den anden ende. Der skulle være landsudstilling i Aarhus året efter, og byen skulle vise sig fra den bedste side. Udstillingen var en industriudstilling, der skulle illustrere en by i fremdrift. Aarhus havde på et halvt århundrede vokset sig fra en lille købstad på 7.886 indbyggere i 1850 til over 52.000 indbyggere blot 50 år senere.

Massiv befolkningstilvækst, en udbygning af byen geografisk, der gik udover de tidligere bygrænser, nye industrivirksomheder og en tiltrækning af arkitekter fra København fik sat byen på landkortet over vigtige steder i Danmark.

De tilflyttende arkitekter fik sat skik på byen gennem nybyggerier, byplanlægning, villabyggerier og istandsættelser af ældre bygninger.

Velhavende borgere begyndte at efterspørge villaer uden for byen, hvilket gav arbejde til byens arkitekter (Arkitekten Axel Høeg-Hansen af Mogens Brandt Poulsen (2018), s. 15-22). Aarhus skulle i 1910 sørge for boliger til byens mange tilflyttere. Både håndværkere og arkitekter fik derigennem mere arbejde, og efterhånden overtog arkitekterne flere projekter, som håndværksmestrene tidligere havde stået for (Arkitekten Axel Høeg-Hansen af Mogens Brandt Poulsen (2018), s. 58).

Landsudstillingen

Arkitekt Anton Rosen blev udnævnt til den ledende arkitekt for Landsudstillingen i Aarhus, og Axel Høeg-Hansen blev ansat som konduktør for projektet. Dette krævede, at han flyttede til Aarhus for at føre tilsyn med opførelsen af bygningerne til udstillingen. Udstillingen var landsdækkende og havde udstillinger om industri og håndværk. Den fandt sted fra den 18. maj 1909 til den 3. oktober 1909, og selve udstillingspladsen fyldte 39 hektar på det åbne område mellem havnen, midtbyen og Dalgas Avenue. Udstillingen inddragede både byens erhvervsliv, kulturelle institutioner og politikere og var et stort trækplaster med flere besøgende end forventet.

Til gengæld var landsudstillingen økonomisk ikke nogen succes grundet en stor overskridelse af udgiftsbudgettet. Det ramte byen hårdt på økonomien og krævede flere år, før byen var helt på fode igen (Arkitekten Axel Høeg-Hansen af Mogens Brandt Poulsen (2018), s. 15-22).

Efter landsudstillingen kom der også en byggekrise, der besværliggjorde tingene for Høeg-Hansen og hans nyåbnede tegnestue (åbnet i 1909) (Arkitekten Axel Høeg-Hansen af Mogens Brandt Poulsen (2018), s. 44). Han blev dog med tiden en stor arkitekt i byen, og fra slutningen af 1. Verdenskrig til langt ind i 1920’erne havde han en tegnestue, der var i fuld gang (Arkitekten Axel Høeg-Hansen af Mogens Brandt Poulsen (2018), s. 80).

Hvorfor forlade Aarhus?

Da Høeg-Hansen flyttede fra Aarhus i 1937, var det med bitterhed. Han troede, at det næste skridt i karrieren måtte være at tegne Aarhus’ nye rådhus. Han synes selv, han var oplagt, fordi han havde været med til at udforme området omkring Banegårdspladsen og Park Allé. Derudover havde han allerede i 1919-1920 udarbejdet planer for et nyt rådhus på opfordring fra byrådet. Derfor var overraskelsen stor, da Aarhus Byråd i 1937 valgte at udskrive en konkurrence efter nye forslag. Høeg-Hansen deltog ikke i konkurrencen, og projektet gik i stedet til Arne Jacobsen og Erik Møller. Han udtrykte sig dog ikke bittert til pressen, men kørte en tilbageholdende stil. Han flyttede til Frederiksværk i 1937 og fik sin kompagnon arkitekt Harald Salling-Mortensen til at overtage tegnestuen (Arkitekten Axel Høeg-Hansen af Mogens Brandt Poulsen (2018), s. 175). Hans sidste store opgave i byen blev Aarhus og Omegns Bank (1934).

Arbejde

Aarhus Idrætspark (1920)

En af Axel Høeg-Hansens største opgaver i Aarhus var Aarhus Idrætspark, der blev indviet i 1920 forenden af Stadion Allé.

Baggrunden for projektet var, at idrætsforeningerne i Aarhus savnede et stadion med opvisnings- og øvelsesbaner. Det var kommunen, der stillede arealer til rådighed, og derudover blev projektet statsstøttet. Efter en godkendelse i Aarhus Byråd den 16. maj 1918 kunne arbejdet gå i gang. Man genbrugte i den forbindelse træbuekonstruktionen fra Københavns anden banegård til stadionhallen. Axel Høeg-Hansen gik i samme periode sammen med arkitekt Kaj Gottlob om at foreslå en retlinet boulevard mellem Aarhus Stadion og Skt. Lukas Kirke, som Kaj Gottlob havde tegnet. Planerne gik igennem, og den nye boulevard fik navnet Stadion Allé.

Arkitektonisk tegnede Høeg-Hansen en stadionbygning, der rejste sig som en monumental og moderne bygning med klare referencer til den klassicistiske tradition. Grundplanen kom til at udgøre en streng symmetri med den åbne gård som hovedindgang og midterakse og to store haller på hver sin side. Facaden blev holdt i røde farver med hvide detaljer. Via midterpartiet, igennem de fire klassiske og hvide søjler, trådte man ind i selve søjlehallen, hvorfra der var adgang til de to buehaller, kontorerne og samlingsstederne. Søjlehallen fremstod som en åben forgård, en klassisk åben atriumgård i antik stil, hvor der i midten var placeret et regnbassin.

Friluftmuseum

I forbindelse med arbejdet med at tegne og opføre stadion, fik Høeg-Hansen ideen til at skabe et Friluftsmuseum med skulpturer foran Aarhus Stadions facade (Arkitekten Axel Høeg-Hansen af Mogens Brandt Poulsen (2018), s. 97). Ideen blev i årene efter stadions indvielse ført ud i livet, og skulpturerne kredsede alle om det ideale menneske og de klassiske sportsidealer for at skabe en tilknytning til stadion. Skulpturerne blev indviet en ad gangen over en længere årrække.

Statuerne var som følger: Århuspigen eller Vågnende Kvinde skabt af Kai Nielsen (placeret 1921), Uffe hin Spage skabt af Johannes Clausen Bjerg (1923), Diskoskaster skabt af Jean René Gauguin (1927), Manden skabt af Svend Rathsack, Svømmepigen skabt af Svend Rathsack (1934) og Atalante skabt af Einar Utzon Frank (1921). Statuerne er siden blevet flyttet til andre placeringer grundet en sabotagebrand under besættelsen i 1943, hvor den ene stadionhal nedbrændte.

Udover de førnævnte seks statuer, så blev statuerne Marathonløberen skabt af Viggo Jarl (1920), Fodboldspillere skabt af Jean René Gauguin (1936) og Skraberen formodentlig skabt af Ferdinand Barbedienne (1921) placeret ved John Stampes Plads foran Aarhus Stadion samt Nævefægteren skabt af Jean René Gauguin (1926), der blev opstillet i søjlegården.

Høeg-Hansen var selv involveret i indsamling af penge til statuerne, ligesom han gennem årene deltog i afsløringen af dem.

Deltagelse ved De Olympiske Lege

I foråret i 1928 fik Høeg-Hansen en henvendelse fra Kunstakademiet i København angående indsendelse af tegninger over Aarhus Stadion til De Olympiske Lege, som på det tidspunkt blev afholdt i Amsterdam. Alle kunstværker skulle have en relation til sport, hvilket var det centrale kriterium for kunstkonkurrencen ved De Olympiske Lege.

Desværre nåede Høeg-Hansen ikke en placering på podiet til kunstkonkurrencen. En anden dansk arkitekt, Einer Mindedal-Rasmussen, opnåede en andenplads for sine tegninger over Ollerup Svømmehal på Fyn, mens førstepladsen blev tildelt en hollandsk arkitekt med det stadion, hvor De Olympiske Lege blev afholdt det pågældende år.

Regina hotel og biograf (1921)

Axel Høeg-Hansen har også tegnet Regina-komplekset, der ligger på hjørnet af Sønder Allé og Søndergade.

Høeg-Hansen blev hyret til opgave af direktør for A/S Fotorama, Frede Skaarup. Grunden havde tidligere været brugt til Frichs Fabrikken, der kort for inden var flyttet til Åbyhøj.

Regina-komplekset blev tegnet i nyklassicistisk stil i fire etager og kom til at indeholde både butikker, hotel og en biograf. Den monumentale bygning blev pudset med porfyrit og dekoreret med vaser, og soklen blev udført i granit. Biografen blev den største biograf uden for København med 939 pladser (Arkitekten Axel Høeg-Hansen af Mogens Brandt Poulsen (2018), s. 109).

Høeg Hansens glæde ved farver kom blandt andet til udtryk i foyeren, der blev malet i grønne og lilla farver. Det var usædvanligt på det tidspunkt, hvor man mest brugte gråt eller beige. På første sal lå hotellet med koncert- og restaurationslokaler.

Komplekset blev indviet den 1. januar 1921 og ombygget i 1973. Ved indvielsen deltog Dronning Alexandrine, hvor der blandt andet blev vist film fra kongeparrets udenlandsrejse samt Jomfruen fra Stambul.

Biografen er ikke i funktion længere, men lukkede i juni 1983 (Arkitekten Axel Høeg-Hansen af Mogens Brandt Poulsen (2018), s. 110-114).

Amtssygehuset (1935)

I 1928 blev Axel Høeg-Hansen hyret af Aarhus Amtsråds Sygehusudvalg til at give et bud på, hvad en udvidelse af det daværende amtssygehus på Ingerslevs Boulevard ville koste. Hans beregninger viste, at forskellen mellem at udvide og bygge helt nyt ikke ville være stor. Sygehusudvalget valgte i sidste ende at få opført et helt nyt sygehus. Gennem en arkitektkonkurrence i 1931 vandt Høeg-Hansen og arkitekt Harald Salling-Mortensen konkurrencen om at tegne det nye Aarhus Amtssygehus, der blev indviet i 1935 på Tage-Hansens Gade.

I forbindelse med arbejdet med amtssygehuset lagde Høeg-Hansen vægt på, at bygningen kunne varetage sine funktioner, hvor østfløjen tog sig af den medicinske del, vestfløjen varetog den kirurgiske og bygningens midte indeholdt en hal, der agerede mellemled mellem behandlings- og patientafdelingen. Selve udformningen var symmetrisk med en lang hovedfløj med to knæk med fokus på at minimere afstande og lette arbejdsgange. Bygningen blev opført i røde mursten (Arkitekten Axel Høeg-Hansen af Mogens Brandt Poulsen (2018), s. 166-173).

Park Allé 1-15 (1931)

Høeg-Hansen har også haft stor indflydelse på området omkring Banegårdspladsen og Park Allé, herunder Park Allé 1-15. Forhistorien var, at Aarhus skulle have en ny banegård. Derfor mente man, at Banegårdspladsen og dens omgivelser skulle give besøgende i byen en oplevelse af, at Aarhus emmede af storbykultur. I 1917 hævede man Banegårdspladsen, så Banegården, Ryesgade og Park Allé kom på samme højde/niveau, og i 1919 udskrev Aarhus Byråd en arkitektkonkurrence om udformningen af Banegårdspladsen og omgivelserne omkring. Ingen af forslagene blev dog brugt til noget, og i stedet bad man Axel Høeg-Hansen og stadsingeniør O. Jørgensen om et forslag til en bebyggelsesplan. Forslaget blev godkendt i byrådet i 1920. I forslaget havde de blandt andet lavet facader, der tog hensyn til den nyklassicistiske stil udført i gule mursten, som banegården er opført i.

Udover ejendommene langs Park Allé tegnede Høeg-Hansen også en basarbygning på Bruuns Bro samt Banegårdspladsen 6-10. Ejendomme på Park Allé og Banegårdspladsen blev opført i gule mursten i fire etager med en høj mansardetage, en kraftig vertikal karakter og med sorte tegl. Høeg-Hansen var personligt ikke begejstret for gule mursten, og havde foretrukket at bruge røde mursten. Høeg-Hansens helhedsplaner for områdets arkitektoniske udfoldelse blev ikke holdt, da dagbladet Demokraten opførte en bygning i 1935, der arkitektonisk afskilte sig fuldstændigt fra områdets andre bygninger (Arkitekten Axel Høeg-Hansen af Mogens Brandt Poulsen (2018), s. 116-124).

Karréen ved Ingerslevs Boulevard 14-24 (1919)

Høeg-Hansen var en arkitekt, der forsøgte at tilpasse hans projekter til omgivelserne. Det så man blandt andet ved karréen på de Mezas Vej, Ingerslevs Boulevard, Harald Jensens Plads og Vejlegade (en trekantet karré med adresse på alle fire veje). “I udformningen af karréen ved Ingerslevs Boulevard forholdt han sig med respekt og finfølelse til omgivelserne, og det fik betydning for hans arkitektur, for facaderytmen og bearbejdningen af udformningen af hjørnerne, der udgør selvstændige elementer i facadeforløbet karréen rundt.” (Arkitekten Axel Høeg-Hansen af Mogens Brandt Poulsen (2018), s. 64).

Karréen blev opført i 1917-1919 for private bygherrer og for Aarhus Kommune. Karréen har røde teglsten med mansardtag. Facaderne har attikaprydede hjørnetårne og gavlmotiv med busefrise og svungen fronton (Frederiksbjerg Vest Århus af Registrant Magistratens 2. Afdeling (1981), s. 78).

Foreningsarbejde

Axel Høeg-Hansen var medlem af flere foretagender. Han var blandt andet medlem af bestyrelsen for Akademisk Arkitektforening fra 1909-1919 (Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104). I 1933 blev han formand for den jyske afdeling af Akademisk Arkitektforening, hvilket han var frem til 1938. Afdelingen blev oprettet, fordi man oplevede, at arkitekter fra København havde “havde monopol på foreningen,” hvilket man forsøgte at bryde. Indsatsen blev honoreret i 1939, da han modtog Akademisk Arkitektforenings Æresmedalje (Arkitekten Axel Høeg-Hansen af Mogens Brandt Poulsen (2018), s. 164).

Høeg-Hansen var meget interesseret i moderne kunst. Interessen ledte til, at han i 1914 blev medlem af bestyrelsen for Aarhus Kunstforening af 1847. Foreningen stod blandt andet bag flere udstillinger med moderne kunst i 1914-1915. Da foreningen ønskede en kunstudstillingsbygning, fik Høeg-Hansen til opgave at tegne den, hvilket resulterede i en kunstbygning på Bispetoften, der blev indviet i 1917. Det var dog ikke alle, der var lige begejstret for den moderne kunst, som foreningen udstillede. Det førte til oprettelsen af Kunstforeningen Moderne Kunst, hvor en af medstifterne var Høeg-Hansen (Arkitekten Axel Høeg-Hansen af Mogens Brandt Poulsen (2018), s. 80-87). Derudover startede han i 1920 Friluftsmuseet foran Aarhus Stadion (Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104).

Høeg-Hansen blev Ridder af Dannebrog i 1924 (Århus Stiftstidende, 16. september 2025, s.3).

Privatliv

Privat blev Høeg-Hansen gift med den norske Inga Pauline i 1909. Hun havde i forvejen børnene Liv og Lisa fra et tidligere ægteskab. Gennem årene havde familien adresse på Strandvejen 34 og senere på Skolebakken 7 i Aarhus. Sidstnævnte tegnede Høeg-Hansen selv, hvor både familien og tegnestuen fik adresse. I hjemmet kom der mange gæster, herunder Peter Holm, der grundlagde Den Gamle By (Arkitekten Axel Høeg-Hansen af Mogens Brandt Poulsen (2018), s. 47-48).

Da Høeg-Hansen forlod Aarhus i 1937, flyttede han og hustruen til Frederiksværk, hvor han samme år tegnede deres hus Haukeli (Høgely), der lå i en bakke med en flot udsigt. Tiden i Frederiksværk blev blandt andet brugt på at anlægge en køkkenhave og at dyrke blomster. Derudover brugte han også tid på kreative ting som at male malerier og forme skulpturer.

Høeg-Hansen bevarede han interessen for sit levebrød, arkitekturen, frem til det sidste. Han var et socialt væsen, der, sammen med sin kone, agerede værtspar for både familie og venner, inklusive parrets syv børnebørn (Arkitekten Axel Høeg-Hansen af Mogens Brandt Poulsen (2018), s. 175-177).

I forbindelse med Høeg-Hansens død blev der udgivet en nekrolog i Aarhus Amtstidende, der beskrev ham som en interessant og inciterende med mange venner i Aarhus. Han beskrives også som en med “et følsomt og nervøst Temperament.” I årene op til hans død havde han givet udtryk for, at hans helbred ikke var så godt. Derudover skrev avisen, at han havde hjerteproblemer (Aarhus Amtstidende, 1. september 1947, s. 6). I andre kilder er han blevet beskrevet som “et farverigt, rundhåndet og stræbsomt menneske, som har ført sig frem med naturlig værdighed. Dertil et noget nervøst gemyt, indimellem ilter og streng.” Derudover beskrives han som arbejdsom og entusiastisk (Arkitekten Axel Høeg-Hansen af Mogens Brandt Poulsen (2018), s. 181).

Liste over bygninger i Aarhus

År	Adresse	Navn	Noter
1908	Strandvejen 102, Aarhus C		Ombygning Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1909	Skolegade 33-35, Aarhus C		Ejendom Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1909	Frederiks Allé 129 A og B, Aarhus C		Ejendom Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1909	Havnegade 30, Aarhus C		Ejendom Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1909	Steen Billes Torv 12-14-16, Aarhus N		I samarbejde med arkitekt Chr. Frühstück Nielsen Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1909	Tjørne Allé 1 og 3, Åbyhøj		Villaer Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1910	Lars Kruses Gade 3, Aarhus C		Ejendom Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1910	Fåborggade 8, Aarhus C		Ejendom Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1910	Fåborggade 18-20, Aarhus C		Ejendom Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1910	Dalgas Avenue 38, Aarhus C		Dobbeltvilla Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1910	Banegårdsgade 41-43, Aarhus C	Hotel Kronprinsen	I samarbejde med Chr. Frühstück Nielsen Bygningen eksisterer ikke længere Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1910	Vesterbrogade 4-6, Aarhus C		Ejendom I samarbejde med Christian Frühstück Nielsen Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1910	Marselisvej 10, Aarhus C		Villa Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1910	Mejlgade 19, Aarhus C		Ejendom Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1911	Montanagade 66, Aarhus C		Ejendom Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1911	Dalgas Avenue 9, Aarhus C		Ejendom Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1911	Dalgas Avenue 19-23, Aarhus C		Ejendom Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1911	Bogensegade 15, Aarhus C		Ejendom Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1911	Guldsmedgade 29, Aarhus C		Butik Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1911	Helgenæsgade 1, Aarhus C		Ombygning Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1911	Skt. Anna Gade 55 (Ingerslevs Plads 2-4), Aarhus C	Skt. Annæ Gaard (også omtalt som Skt. Annagård)	Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1911	Grønnegade 6, Aarhus C		Ejendom Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1911	Hedemannsgade 2-6		Ejendom Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1912	Åbyhøj	Administrationsbygningen til Frichs Fabrikker	Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1912	Willemoesgade 15, Aarhus N		Villa Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1912	Østergade 40, Aarhus C		Hal Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1912	Vestergade 75, Aarhus C		Ejendom Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1912	Vestergade 81, Aarhus C		Ejendom Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1912	De Mezas Vej 8, Aarhus C		Ejendom Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1912	Trepkasgade 3, Aarhus C		Ejendom Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1912	Ryesgade 32, Aarhus C		Ombygning Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1912	Blegdammen 3, 5, 6, 7, 8 og 9, Aarhus C		Ejendomme Del af Møllegården Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1912	Vester Allé 4		Basar Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1912	Ormslevvej, Viby		Landsted Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1912	Mejlgade 55, Aarhus C		Fabrik Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1913	Vestergade 11, Aarhus C		Ombygning Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1913	Risskov	Mindesten for Margrethe I	Stenen og opstilling udført i samarbejde med arkitekt Kaj Rasmussen Stenen er opført af Historisk Samfund Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1913	Harald Jensens Plads 1A, Aarhus C		Ejendom Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1913	Horsensvej 13		Ejendom Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1913	Nørre Allé 34, Aarhus C		Ombygning Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1914	Grønnegade 66, Aarhus C		Ejendom Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1914	Grønnegade 68, Aarhus C		Ejendom og værksted Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1914	Grønnegade 70, 72 og 74		Ejendomme Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1914	Skolebakken 7, Aarhus C		Axel Høeg-Hansens eget hus I samarbejde med landinspektør Sørensen Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1914	Ingerslevs Plads 4, Aarhus C		Ejendom Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1914	Amaliegade 14-16, Aarhus C		Værksted Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1914	Havnegade 24, Aarhus C		Ombygning Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1914	Grønnegade 4, Aarhus C		Ejendom Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1914	Vesterbrogade 13-17, Aarhus C		Ombygning Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1914	Heibergsgade 27, Aarhus C		Balkon Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1914	Skolegade 29-31, Aarhus C		Butik Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1915	Grønnegade 79, 81 og 82-86, Aarhus C		Ejendomme Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1915	Niels W. Gades Vej 17, Aarhus C		Ombygning Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1915	Møllegade 1-3, Aarhus C		Ejendom Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1915	Krathusvej 2, Risskov		Ombygning Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1916	J. M. Mørksgade 13, Aarhus C		Kunstbygning Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1916	Grønnegade 87, Aarhus C		Ejendom Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1916	Rosenkrantzgade 19, Aarhus C		Ombygning Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1916	Nørre Allé 86, Aarhus C		Ejendom Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1916	Grønnegade 75-77, Aarhus C		Ejendomme Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1916	Finsensgade 12, Aarhus N		Villa Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1917	Mejlgade 55, Aarhus C		Ombygning Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1917	De Mezas Vej 11, 13, 15, 17, 19 og 21		Kommunale ejendomme Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1917	Åboulevarden 100, Aarhus C		Garager Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1917	Marselisvej 5, Aarhus C		Villa Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1917	Holme		Landsted Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1917	Søndergade 74, Aarhus C		Ombygning Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1917	De Mezas Vej 9, Aarhus C		Ejendom Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1917	Nørre Allé 88, Aarhus C		Ejendom Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1917	Nørre Allé 90, Aarhus C		Ejendom Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1917	Læssøesgade 30, Aarhus C		Lager Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1917	Viborgvej 76, Aarhus V		Ombygning Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1917	Silkeborgvej 4-8, Aarhus C		Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1917	Viborgvej 84, Aarhus C		Ombygning Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1918	Strandvænget 5, Risskov		Villa Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1918	Vejlegade, Aarhus C	Vejlegade-karréen	Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1918	Sønder Allé 35-37, Aarhus C		Ejendomme Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1918	Nyborggade 2, Aarhus C		Ombygning Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1918	Søndergade 74, Aarhus C		Ejendom Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1918	Søndergade 72, Aarhus C		Ejendom Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1918	Søndergade 53, Aarhus C	Regina	Hotel og biograf Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1918	Aarhus Havn	Administrationsbygning i Slippen	Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1918	Skovbrynet 8, Aarhus C		Villa Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1918	P. Heises Vej 19, Aarhus C		Villa Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1918	Stadion Allé 70, Aarhus C	Aarhus Idrætspark	Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1918	Syrenvej 4, Risskov		Villa Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1918	Vejlegade 4-12, Aarhus C		Kommunale ejendomme Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1918	Åboulevarden 96-100, Aarhus C		Ejendomme Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1918	Grønnegade 80, Aarhus C		Fabrik Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1919	Vester Allé 10, Aarhus C	Tinghuset	Nævningesalen Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1919	Rugbakkevej 1-11 og 2-22, Aarhus N	Arbejdernes Andelsboligforening	Dobbelte huse Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1919	Ingerslevs Boulevard 14-24, Aarhus C		Kommuale ejendomme Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1919	Emil Aarestrups Vej 12-14, Aarhus C		Villa Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1919	Østergade, Aarhus C		Sparekasse Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1919	Søndergade 74, Aarhus C		Sidehus Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1919	Søndergade 11, Aarhus C		Tilbygning Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1919	Louisegade 46, Aarhus C		Ombygning Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1920 og 1926	Østergade 10-12, Aarhus C		Ombygning
1920	Marselisvej 17, Aarhus C		Villa Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1920	Ryesgade 9, Aarhus C		Ombygning Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1920	Marienlundsvej 3-25 og 4-22, Aarhus N	(Bemærkninger MBP, den 26.01.26 – Marienlunds Alle?)	Villaer Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1920	Spanien 63, Aarhus C		Kontor Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1921	Lundbyesgade 2-20, Aarhus C		Ejendomme Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1921	H.H Seedorffs Stræde 5, Aarhus C		Pakhus Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1921	Thorvaldsensgade, Lundbyesgade og Carl Blochs Gade		14 ejendomme fordelt over de tre gader Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1921	Dronning Margrethes Vej 89-191, Aarhus N	89-125	Villaer Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1921	Skovfaldet 1-15, Aarhus N		Villaer Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1921	J. M. Mørksgade 13, Aarhus C		Haveanlæg til kunstbygningen Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1921	Viborgvej 47-49, Aarhus C		Villa Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1922	Skovvangsvej 217-235
1922	Østergade, Aarhus C	Forsamlingsbygning	Udvidelse og ombygning Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1922	Vestergade 56, Aarhus C		Garage Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1922	Krathusvej 10, Risskov		Ombygning Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1923	Nørre Allé 98, Aarhus C		Ejendom Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1923	Sønder Allé 3-9, Aarhus C		Ejendomme Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1924	Sønder Allé 4-6, Aarhus C		Ejendomme Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1925	Søndergade 39, Aarhus C		Ombygning Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1925	Marstrandsgade 9-11, Aarhus C		Ejendomme Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1925	Havnegade 8, Aarhus C		Ombygning Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1925	Frederiksgade 67, Aarhus C		Ombygning Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1925	Bissensgade 1-19, Aarhus C		Ejendomme Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1925	Ryesgade 33-35, Aarhus C		Ejendomme Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1926	Niels W. Gades Vej 7, Aarhus C		Ombygning Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1926	Marselisvej 4, Aarhus C		Villa Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1926	Nordre Ringgade 116-118, 38, 41 og 126-128, Aarhus N	Det må være fejl. Opført 1920 – og Axel Høeg-Hansen står bag hele rækken 116-128 MBP 26.01.26	Villaer
1927	Vesterbrogade	Trælasthandel	Tilbygning Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1927	Bævervej 5, Højbjerg		Ombygning Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1927	Nordre Ringgade 119-129, Aarhus N	Fejl. 1920 MBP 26.01.26	Villaer Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1928	Ryesgade 28-30	Katolsk Kirkes Stiftelse	Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1928	Guldsmedgade 2, Aarhus C		Ombygning af blomsterbutik Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1928	Banegårdsgade 6-10, Aarhus C		Ejendomme Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1928	Frederiks Allé 178, Aarhus C		Bankfilial Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1929	Vestergade 11, Aarhus C		Ombygning Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1929 og 1933	Kannikegade		Bank Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1929	Ny Munkegade 2, Aarhus C		Butiksbasar Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1929	Ryesgade 29, Aarhus C		Hotel Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1929	Skt. Clemens Bro		Ombygning af Wormhus Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1930	Sonnesgade, Aarhus C		Bananlager Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1930	Rosensgade 28, Aarhus C		Ombygning Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1930	Frederiks Allé 93-95, Aarhus C		Ombygning Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1931	Park Allé 1-15, Aarhus C		Ejendomme Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1931	Banegårdspladsen 12, Aarhus C		Hotel Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1931	Strandvejen 3, Aarhus C	Tertia	Ombygning Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1931	Tage-Hansens Gade, Aarhus C	Aarhus Amtssygehus	Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1932	Dalgas Avenue 38, Aarhus C		Garage Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1932	Lille Torv 6-6A, Aarhus C		Ombygning Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1932	Banegårdspladsen 2, Aarhus C		Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1934	Tage-Hansens Gade, Aarhus C	Aarhus Amtssygehus	Nye afdelinger Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1934	Store Torv 1, Aarhus C	Aarhus & Omegns Bank	Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1934	Guldsmedgade 42, Aarhus C		Ombygning Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1934	Banegårdspladsen 16-18, Aarhus C		Ejendomme Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1935	Paradisgade 2, Aarhus C		Ombygning i samarbejde med Harald Salling-Mortensen Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1935	Vestergade 11, Aarhus C		Tilbygning Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1936	Banegårdspladsen 14, Aarhus C		Hotel Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1936	Kannikegade 14, Aarhus C	Århus Stiftstidende	Ombygning
1939	Rosenkrantzgade 12, Aarhus C		Ombygning Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104

Liste over bygninger uden for Aarhus

År	Adresse	Navn	Noter
1911	Skanderborg	Skvæt Mølle	Ombygning Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1911	Skanderborg		Lægebolig Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1913	Odense	Direktør Langes gravsted	Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1914	Spjald	Væggerskilde Kirke	Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1917	Estruplund Sogn, Djursland	Estruplund	Ombygning Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1917	Silkeborg	Silkeborg Bad	Kurhus Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1918	Grauballe	Joppes Landsted	Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1918	Ans	Allinggård	Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1918	Lønstrup	Lønstorps sommerhus	Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1919	Skarrild	Clasonsborg	Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1921	Feldballe	Møllerup Gods	Hovedbygning, vognport, forvalterbolig, stald og bro Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1925	Nymindegab		Sommerhus Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1927	Holstebro Kommune	Stubbergård	Jagthus Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1935	Silkeborg	Silkeborg Bad	Mindesten Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
1940	Krabbesholmvej 15, Kirke Hyllinge, Sjælland	Krabbesholm	Ombygning Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104

Derudover har han bygget Silkeborg Bad Kurhus, hovedgårdene Allingegaard, Clasonsborg, Møllerup og Estruplund samt en række villaer og beboelsesbygninger i Jylland.

Axel Johannes Høeg-Hansen på AarhusArkivet

Søg billeder og kilder på AarhusArkivet Se arkivalier omhandlende Axel Johannes Høeg-Hansen i AarhusArkivet

Litteratur og kilder

• Aarhus Byråds Forhandlinger.
• Klemann, Thyge: Arkitekten A. Høeg-Hansen, 1977.
• Aarhus Borgere, 1915-1920, Hæfte XXI Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus.
• Om Axel Johannes Høeg-Nielsen i Dansk Kunstindex].