Beder-Malling Kommune: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
m (Tilføjelse af links, flytning af sognerådsmedlemmer)
Linje 4: Linje 4:


=== Kommunen ===
=== Kommunen ===
I 1842 blev Beder-Malling Kommune dannet som en sognekommune bestående af [[Beder Sogn]] og [[Malling Sogn]]. Kommunen blev ledet af et sogneforstanderskab, hvor den lokale sognepræst automatisk var medlem. Resten udgjordes af mellem 4 og 9 medlemmer, blev valgt af sognets mandlige beboere over 25 år, og med mindst én tønde hartkorn. Sogneforstanderskabets ansvarsområder var fattig-, skole-, og vejvæsen. Fra 1868 blev sogneforstanderskabet afløst af sognerådet, og man fik nu også ansvaret for den økonomiske forvaltning.  
I 1842 blev Beder-Malling Kommune dannet som en sognekommune bestående af [[Beder Sogn]] og [[Malling Sogn]]. Kommunen blev ledet af et [[Beder-Malling Sogneråd|sogneforstanderskab]], hvor den lokale sognepræst automatisk var medlem. Resten udgjordes af mellem 4 og 9 medlemmer, blev valgt af sognets mandlige beboere over 25 år, og med mindst én tønde hartkorn. Sogneforstanderskabets ansvarsområder var fattig-, skole-, og vejvæsen. Fra 1868 blev sogneforstanderskabet afløst af sognerådet, og man fik nu også ansvaret for den økonomiske forvaltning.  


I 1970 ophørte Beder-Malling med at være en selvstændig kommune, da den indgik i en større [[Kommunalreformen i 1970|kommunesammenlægning]] og blev lagt ind under [[Aarhus Kommune]].
I 1970 ophørte Beder-Malling med at være en selvstændig kommune, da den indgik i en større [[Kommunalreformen i 1970|kommunesammenlægning]] og blev lagt ind under [[Aarhus Kommune]].
Linje 33: Linje 33:
[[Odderbanen]], der før havde bragt udviklingen til især Malling, gjorde, at de nye parcelhusejere havde nemmere ved at bo i Beder eller Malling og arbejde inde i byen. Dermed er mange jobs forsvundet fra området, og mange af forretningerne har måttet dreje nøglen om. Odderbanen blev nedlagt i august 2016 for at ombygge banestrækningen til [[Letbanen]], der åbnede den 25. august 2018.
[[Odderbanen]], der før havde bragt udviklingen til især Malling, gjorde, at de nye parcelhusejere havde nemmere ved at bo i Beder eller Malling og arbejde inde i byen. Dermed er mange jobs forsvundet fra området, og mange af forretningerne har måttet dreje nøglen om. Odderbanen blev nedlagt i august 2016 for at ombygge banestrækningen til [[Letbanen]], der åbnede den 25. august 2018.


== Sognerådsmedlemmer ==
== Se også ==


Periode
[[Beder-Malling Sogneråd]]
1917 - 1921
 
Moesgaard Nielsen - formand - død 16/6 1919
Søren Sørensen, Fulden
Skrædder P. Lunn, Malling
Jacob Hansen, Fløjstrup - formand fra 1919
Erik Danielsen, Elmose
Ole P. Jensen, Malling
Jacob Sørensen, Pøel
N. K. Rasmussen, Beder
Andreas Petersen, Fulden
 
1920 - suppleringsvalg 22/9 Jens Anton Jensen, Starup, Husmand Jensen Jensen, Lillenor
 
1921 - 1925
 
Jacob Hansen, Fløjstrup - formand
Ole Peter Jensen - næstformand
Rasmus Jeppesen, O. Fløjstrup
Jens Anton Jensen, Starup
Karetmager S. P. Pedersen, Malling
Alfred Jacobsen, Elmose
Jens Kjeldsen, Malling
Jens P. Birkeskov, Malling
Jens Jensen, Lillenor
 
1925 - 1929
 
Jens Anton Jensen - formand
Ole Peter Jensen - næstformand
Karetmager S. P. Pedersen, Malling
Skovfoged V. Lindby
Karl Mortensen, Pedholt
Alfred Jacobsen Kjeldsen, Malling
N. K. Rasmussen, Beder
Niels Peter Mikkelsen
 
1929 - 1933
 
Ole Peter Jensen - formand
N. K. Rasmussen, Beder
S. P. Skov, Malling
Fisker Chr. Mikkelsen, Storenor
Anton Larsen, Beder
Danius Danielsen, Aistrup
Hans P. Hansen, Malling - næstformand
Skovfoged Vilhelm Lindby, Fløjstrup
Carl Mortensen, Pedholt
Marinus Nielsen, Fulden - indtrådt som suppleant første gang i mødet den 2/1 1932
 
1933 - 1937
 
Hans P. Hansen - forand
N. K. Rasmussen - næstformand
Danius Danielsen, Aistrup
Anton Larsen, Beder
S. P. Skov, Malling
Aage Nielsen, Fulden
Anton Pedersen, Ndr. Fløjstrup
Chr. Mikkelsen
Skrædder Chr. Jensen, O. Fløjstrup
 
1937 - 1943
 
Anton Pedersen, Ndr. Fløjstrup - formand
N. K. Rasmussen - næstformand
Gartner R. P. Nielsen, Malling
Alfred Elmose
Harry Nielsen
Skrædder Chr. Jensen
Aage Nielsen, fulden
Jens Andersen, Fløjstrup
S. P. Skov, Malling
 
1943 - 1946
 
Anton Pedersen - formand
Helge Kjeldsen - næstformand
Alfred Elmose, Starup
R. P. Nielsen, Malling
Jens Andersen, Fløjstrup
Harry Nielsen, Aistrup
Niels Thomsen, Storenor
Karl Øvlisen, Seldrup
Anton Nielsen, Beder
 
1946 - 1950
 
Alfred Elmose - formand
Helge Kjeldsen - næstformand
Søren Jacobsen
N. A. Sørensen
Harry Nielsen
Karl Mortensen
Inga Møller
Frands Frandsen
Niels Thomsen
 
1950 - 1954
Alfred Elmose - formand
N. Anker Sørensen
Harry Nielsen
Harald Nielsen
Harald Holgersen - næstformand
Niels Thomsen
Søren Jacobsen
Søren Pedersen
Niels Klougart
Frands Frandsen
 
1954 - 1958
 
Harald Holgersen - formand
Helge Kjeldsen - næstformand
Frands Frandsen
Søren Pedersen
Magda Schmidt Jensen
Karlo Terkildsen
Knud Elmose
Niels Thomsen
Evald Frandsen (fraflyttet i 1956)
Inga Møller (indtrådt i stedet for Evald Frandsen)
 
1958 - 1962
 
Harald Holgersen - formand
Helge Kjeldsen - næstformand
Frands Frandsen
Karlo Therkildsen -  I 1960 udtrådte efter ønske Karlo Therkildsen i stedet indtrådte Henry Hansen
Inga Møller
Magda Schmidt Jensen
Søren Pedersen
Erik Klougart
Knud  Elmose
 
1962 - 1966
 
Hans Frandsen - formand
Arne Eriksen
Henry Hansen
Søren Jensen
Jens V. Sørensen - næstformand
Elvin Hansen
Anton Hasle Laursen
Hans Jakobsen
Jens Arbjerg Pedersen
 
1966 - 1970
 
Hans Frandsen - formand
Elvin Hansen
Sven Rasmussen
Tage Anker
Jens Arbjerg Pedersen - næstformand
Søren Jensen - I 1967 afgik Søren Jensen ved døden I stedet indtrådte Richard Mortensen
Anton Hasle Laursen
Inge Andersen
Jens V. Sørensen - I 1966 udtrådte efter ønske Jens V. Sørensen i stedet indtrådte fru Martha Birkeholm.


== Litteratur og kilder ==
== Litteratur og kilder ==

Versionen fra 29. sep. 2021, 09:35

Kortet viser, hvor kommunegrænsen gik i 1969 inden Kommunalreformen i 1970.

Selvom sognene Beder og Malling gennem tiden har delt både præster og kommunefællesskab, har der også fundet en rivalisering sted mellem de to. Til sammen har sognene ellers det hele: smuk natur, hvide sandstrande med sommerhusområder, stationsbyer og store parcelhuskvarterer.

Kommunen

I 1842 blev Beder-Malling Kommune dannet som en sognekommune bestående af Beder Sogn og Malling Sogn. Kommunen blev ledet af et sogneforstanderskab, hvor den lokale sognepræst automatisk var medlem. Resten udgjordes af mellem 4 og 9 medlemmer, blev valgt af sognets mandlige beboere over 25 år, og med mindst én tønde hartkorn. Sogneforstanderskabets ansvarsområder var fattig-, skole-, og vejvæsen. Fra 1868 blev sogneforstanderskabet afløst af sognerådet, og man fik nu også ansvaret for den økonomiske forvaltning.

I 1970 ophørte Beder-Malling med at være en selvstændig kommune, da den indgik i en større kommunesammenlægning og blev lagt ind under Aarhus Kommune.

Geografien

Beder-Malling Kommune lå forud for kommunesammenlægning i 1970 omgivet af kommunerne Mårslet, Solbjerg (oprettet i 1963) og Saksild-Nølev, der kom under Odder Kommune. I kommunen lå byerne Beder, Seldrup, Fulden, Over Fløjstrup i Beder Sogn og Malling, Vormstrup, Krekær, Pedholt, Storenor, Lillenor, Ajstrup, Neder Fløjstrup, Synnedrup, Elmose og Norsminde i Malling Sogn.

Kommunens areal var på 3624 hektar, der er præget af et stærkt kuperet bakkelandsskab med frugtbar morænejord. Mod øst ligger kyststrækningen mod Kattegat og i den nordøstlige del af kommunen ligger Fløjstrup Skov. Kommunens sydøstlige grænser bliver markeret af Norsminde Fjord.

Det bakkede landskab og mange bevarede ejendomme er med til at give især det nordlige område et idyllisk udseende, og området omkring Fulden er i dag fredet under navnet Fulden-fredningen både i forhold til natur, stendiger og ejendomme.

Udviklingen før 1900-tallet

Langt de fleste af kommunens indbyggere har, siden de første bebyggelser blev etableret i 1100-tallet, været beskæftiget inden for landbruget – enten på egen gård, som husmænd for lokale gårdmænd eller senere som daglejere ved hovedgårdene Vilhelmsborg eller Moesgård, der lå i nabokommunen Mårslet. Andre fandt også arbejde som skovarbejdere. I 1767 var de fleste gårde i de to sogne fæstegårde under baroniet Vilhelmsborg, der også ejede både Beder og Malling Kirke. Dermed ejede herremanden på Vilhelmsborg, baron Güldencrone, praktisk talt både Mårslet, Beder og Malling sogne.

I 1884 kom jernbanen både til Beder og Malling, da kommunen finansierede anlæggelsen af de to stationsbygninger. Malling udviklede sig hurtigt til en klassisk stationsby med et driftigt miljø omkring den nyopførte stationsbygning, og der blev etableret flere større industrier.

I Beder gik udviklingen langsommere. Beder fik også en handelsgade, men den udviklede sig på landevejen ind mod Aarhus, separat fra stationsbygningen, og samtidigt var industrierne i Beder færre og mindre. Måske grundet de to byers forskellig udvikling har der historisk set fundet en rivalisering sted mellem Beder og Malling.

Beder Gartner- og Havebrugsskole var sammen med Malling Landbrugsskole med til at præge udviklingen i Beder-Malling Kommune. Her fremviser nogle af skolens elever en blomstersol til den årlige blomsterudstillinger, der blev afholdt i september. Fotograf Børge Venge, ca. 1955, Aarhus Stadsarkiv.

Udviklingen efter 1900-tallet

I 1889 blev Beder Gartner- og Havebrugsskole oprettet, hvor der var tilknyttet areal på 1 1/2 ha. Dette areal var beplantet med frugttræer og -buske, roser mm. Til skolen hørte også et handelsgartneri og en planteskole. I 1889 blev også Malling Landbrugsskole oprettet, som Aarhuskøbmanden Hans Broge havde stor andel i. De to skoler startede beskedent op, men kom op gennem 1900-tallet til at få stor betydning for egnen, både fagligt og socialt. Her var åbne foredrag, teater, og eleverne kom med tiden fra hele Jylland. I 1999 fusionerede de to skoler under navnet Dansk Center for Jordbrugsuddannelse og i 2008 blev de yderligere fusioneret med Vejlby Landbrugsskole under navnet Jordbrugets UddannelsesCenter Århus

Fra 1914 og frem til 1960’erne var udviklingen i kommunen langsom, men fra slut-60’erne og frem kom der nyt liv til kommunen. Parcelhuskvarterer skød frem, og især Beder oplevede en stor vækst i indbyggertallet. I 1955 boede der 695 mennesker i Beder – 15 år senere boede her 2.023, og i 1990 var Beder oppe på 4.120 indbyggere. Udviklingen bragte nye typer bebyggelse til kommunen, og i 1968/69 blev Beder Butikscenter indviet.

Nybebyggelse kom der også langs Ajstrup og Mariendal Strand, hvor der blev opført en bred bræmme af sommerhuse. De første sommerhuse var blevet opført fra sidst i 1930erne, og fra 1960’erne og frem fik sommerhusbyggeriet et boom.

Odderbanen, der før havde bragt udviklingen til især Malling, gjorde, at de nye parcelhusejere havde nemmere ved at bo i Beder eller Malling og arbejde inde i byen. Dermed er mange jobs forsvundet fra området, og mange af forretningerne har måttet dreje nøglen om. Odderbanen blev nedlagt i august 2016 for at ombygge banestrækningen til Letbanen, der åbnede den 25. august 2018.

Se også

Beder-Malling Sogneråd

Litteratur og kilder

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Se Beder-Malling Kommunes arkiv


  • Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, J.P. Trap, København, 1859.
  • Trap: Danmark, fjerde udgave, VII. bind, G.E.C. Gads Forlag, København, 1926.
  • Trap: Danmark, femte udgave, VIII. bind, G.E.C. Gads Forlag, 1963.
  • Århus - Byens historie 1945-1995, bind 4, Århus Byhistorisk Forlag, 1995.
  • Statistisk årbog for Århus 1991, Århus Kommunes Statistiske Kontor, Aarhuus Stiftsbogtrykkeri, 1991.
  • Landsarkivet for Nørrejylland, Harry Christensen: Danske landkommuner 1842-1970: fortegnelse over kommuner under dansk landkommunal lovgivning : med omlægninger og nyere grænseændringer, 1976.
  • Aarhus Amt: Aarhus Amtsrådskreds: Danske byer og sogne, bind 5, Vort Lands Forlag, Aarhus, 1932.
  • Egnsarkivets beskrivelse, Kirsten Williams: [1]
  • Fortegnelse over Sognerådsmedlemmer, Beder-Malling Kommune fra Beder Malling Kommunes arkiv ( 1859 - 1970), fundet i arkivæske 64