Møllevangen: Forskelle mellem versioner

Ingen redigeringsopsummering
Ingen redigeringsopsummering
Linje 40: Linje 40:
Kirken blev rejst i lyntempo ved hjørnet af [[Fuglebakkevej]] og [[Fuglesangs Allé]]. Grundstensnedlæggelsen fandt sted den 24. juni 1958, og allerede den 21. juni 1959 kunne man indvie den nye kirke med en gudstjeneste. Det var den navnkundige arkitekt [[Christian Frederik Møller (1898-1988)|C.F. Møller]], der leverede tegningerne til den nye kirke, der i sin arkitektur søgte at forene det traditionelle med det moderne. Iøjnefaldende er det dominerende tag, der næsten når ned til jorden, samt den i det hele taget enkle bygning med det aflange kirkerum, der spidsede til mod alteret. Rummets eneste vindue har form som en stor udskæring i taget, hvorigennem lyset strømmer ind i kirkerummet. Ligesom de fleste af kvarterets andre bygninger blev Møllevangskirken opført i røde mursten. Kirken gjorde sig i øvrigt bemærket ved, at den som udgangspunkt var uden det ellers traditionelle tårn. Et sådant blev dog tilføjet i 1968 – også efter tegninger af C.F. Møller – nordvest for kirkens hovedindgang i samme røde sten.  
Kirken blev rejst i lyntempo ved hjørnet af [[Fuglebakkevej]] og [[Fuglesangs Allé]]. Grundstensnedlæggelsen fandt sted den 24. juni 1958, og allerede den 21. juni 1959 kunne man indvie den nye kirke med en gudstjeneste. Det var den navnkundige arkitekt [[Christian Frederik Møller (1898-1988)|C.F. Møller]], der leverede tegningerne til den nye kirke, der i sin arkitektur søgte at forene det traditionelle med det moderne. Iøjnefaldende er det dominerende tag, der næsten når ned til jorden, samt den i det hele taget enkle bygning med det aflange kirkerum, der spidsede til mod alteret. Rummets eneste vindue har form som en stor udskæring i taget, hvorigennem lyset strømmer ind i kirkerummet. Ligesom de fleste af kvarterets andre bygninger blev Møllevangskirken opført i røde mursten. Kirken gjorde sig i øvrigt bemærket ved, at den som udgangspunkt var uden det ellers traditionelle tårn. Et sådant blev dog tilføjet i 1968 – også efter tegninger af C.F. Møller – nordvest for kirkens hovedindgang i samme røde sten.  


===Veje i Møllevangen===
* [[Ambrosius Stubs Vej]]
* [[Frederik Barfoeds Vej]]
* [[Fuglebakkevej]]
* [[Helge Rodes Vej]]
* [[Jens Baggesens Vej]]
* [[Morten Eskesens Vej]]
* [[Møllevangs Allé]]
* [[Otto Benzons Vej]]
* [[Paludan-Müllers Vej]]
* [[Peter Fabers Vej]]
* [[Viggo Stuckenbergs Vej]]
* [[Vilhelm Bergsøes Vej]]


=== Se også ===
=== Bebyggelser i Møllevangskvarteret ===
* [[Møllevangskvarteret]]
 
====Boligbebyggelser====
* [[Ambrosius Stubs Vej 3-9]]: Boligblok opført i 1954 for [[Boligforeningen Ringgården]] efter tegninger af arkitekt [[Harald Salling-Mortensen|Salling-Mortensen]].
* [[Helge Rodes Vej 7-13]]: Vinklet etageejendom fra 1949 opført for tømrermester Hans Olsen efter tegninger af arkitekt Arne Jantzen.
* [[Helge Rodes Vej 15-23]]: Opført i 1951 for boligforeningen Vesterbo som blok 4 efter tegninger af arkitekterne [[Max Boje Rasmussen]] og [[Knud Gebauer]].
* [[Helge Rodes Vej 25-33]]: Opført i 1951 for boligforeningen Vesterbo som blok 3 efter tegninger af arkitekterne [[Max Boje Rasmussen]] og [[Knud Gebauer]].
* [[Frederik Barfoeds Vej 1-73]]: En blok af aldersrenteboliger opført af [[Aarhus Kommune]] i 1942-43 ved [[Stadsarkitektens Kontor]] v. stadsarkitekt [[Frederik Marius Rasmussen Draiby (1877-1966)|Frederik Draiby]].
* [[Fuglebakkevej 4A]]: Folkepensionistboliger opført i 1956 af [[Aarhus Kommune]] efter tegninger af [[Stadsarkitektens Kontor]].
* [[Jens Baggesens Vej 1]]: Bagermester Trier Hansens ejendom fra 1945 opført efter tegninger af [[Arne Jantzen]].
* [[Jens Baggesens Vej 3-11]] og [[Helge Rodes Vej 1-5]]: Socialt boligbyggeri opført i 1949 efter tegninger af arkitekterne [[Christian Frederik Møller (1898-1988)|C.F. Møller]] og [[Gunnar Georg Krohn (1914-2005)|Gunnar Krohn]].
* [[Jens Baggesens Vej 4-20]]: Vinklet beboelsesejendom ved navn "Solbakken - Blok 5" opført i 1945 for [[Selskabet det sociale boligbyggeri for Aarhus og omegn]] efter tegninger af arkitekterne [[Edvard Thomsen]], [[Christian Frederik Møller (1898-1988)|C.F. Møller]] og [[Gunnar Georg Krohn (1914-2005)|Gunnar Krohn]].
* [[Morten Eskesens Vej 1-61]]: En blok af aldersrenteboliger opført af [[Aarhus Kommune]] i 1942-43 ved [[Stadsarkitektens Kontor]] v. stadsarkitekt [[Frederik Marius Rasmussen Draiby (1877-1966)|Frederik Draiby]].
* [[Møllevangs Allé 50-64]]: Aflang murstensejendom på 3-etager opført af [[Aarhus Kommune]] som aldersrenteboliger i 1949. Tegninger af [[Stadsarkitektens Kontor]].
* [[Møllevangs Allé 51-69]]: 10 stk. 2-etagers beboelseshuse opført af Chr. Johansen og P. Bräuner i 1947 efter tegninger af arkitekterne [[Christian Frühstück Nielsen (1878-1956)|Chr. Frühstuck Nielsen]] og [[Niels Bygum Clausen (1912-1977)|N. Bygum Clausen]].
* [[Møllevangs Allé 71-87]]: 9 stk. kædehuse opført af A. Jespersen & Søn efter tegninger af arkitekt [[Olaf Sahl]].
* [[Møllevangs Allé 91-105]]: 8 kædehuse opført i 1950-52 af murermester [[Emil Blæsbjerg Graversen (1911-1998)|Emil Blæsbjerg Graversen]] efter tegninger af arkitekt [[Thorkil Ry Andersen (1912-1994)|Thorkil Ry Andersen]].
* [[Møllevangs Allé 109-131]]: 2 blokke af 6 rækkehuse (ud af i alt 4 blokke) opført i 1949-50 for [[Århusbo|Aarhusbo A/S]] efter tegninger af arkitekt [[Thyge Klemann (1907-1979)|Thyge Klemann]].
* [[Møllevangs Allé 145-149]]: 3-etagers boligblok udført som studenterhus for [[Boligforeningen Ringgården]] i 1957 efter tegninger af arkitekt [[Harald Salling-Mortensen|Salling-Mortensen]].
* [[Møllevangs Allé 151-149]]: Butiksbygning opført for [[Boligforeningen Ringgården]] i 1956 efter tegninger af arkitekt [[Harald Salling-Mortensen|Salling-Mortensen]].
* [[Otto Benzons Vej 1-13]]: Vinklet boligblok opført i 1948 for [[Selskabet det sociale boligbyggeri for Aarhus og omegn]] efter tegninger af arkitekterne [[Christian Frederik Møller (1898-1988)|C.F. Møller]] og [[Gunnar Georg Krohn (1914-2005)|Gunnar Krohn]].
* [[Otto Benzons Vej 15-27]]: Vinklet boligblok opført i 1950 for Jyas A/S efter tegninger af arkitekt Hans Møller.
* [[Otto Benzons Vej 29-43]]: Aflang ejendom med vinkel opført i 1952 af [[Murersvendenes Stiftelse og Enkekasse]] efter tegninger af arkitekt [[Willy Åge Sværd Bøgely (1909-1999)|Willy Bøgely]].
* [[Paludan-Müllers Vej 41-55]]: Vinklet boligblok opført i 1946 for [[Boligforeningen Ringgården]] efter tegninger af [[Willy Åge Sværd Bøgely (1909-1999)|Willy Bøgely]] for arkitekt [[Harald Salling-Mortensen|Salling-Mortensen]].
* [[Paludan-Müllers Vej 57-71]]: Vinklet boligblok opført i 1947-48 for [[Boligforeningen Ringgården]] efter tegninger af [[Willy Åge Sværd Bøgely (1909-1999)|Willy Bøgely]] for arkitekt [[Harald Salling-Mortensen|Salling-Mortensen]].
* [[Paludan-Müllers Vej 73-87]]: Vinklet boligblok opført i 1949 for [[Boligforeningen Ringgården]] efter tegninger af arkitekt [[Harald Salling-Mortensen|Salling-Mortensen]].
* [[Paludan-Müllers Vej 89-101]]: Vinklet boligblok opført i 1952 for [[Boligforeningen FagBo]] efter tegninger af [[Mogens Klinge]], [[Ry Andersen]] og [[Juul Møller]].
* [[Paludan-Müllers Vej 103-115]]: Vinklet boligblok opført i 1957 for [[Boligforeningen Ringgården]] efter tegninger af Olaf Sahl.
* [[Paludan-Müllers Vej 117-121]]: Boligblok opført i 1952 for murermester Arthur Hansen efter tegninger af arkitekt Johs. Sørensen.
* [[Peter Fabers Vej 1-15]]: 3-etagers beboelsesejendom opført i 1953 for [[Selskabet det sociale boligbyggeri for Aarhus og omegn]] efter tegninger af arkitekterne [[Christian Frederik Møller (1898-1988)|C.F. Møller]] og [[Gunnar Georg Krohn (1914-2005)|Gunnar Krohn]].
* [[Peter Fabers Vej 37-47]]: Vinklet boligblok opført i 1951 for [[Boligforeningen Ringgården]] efter tegninger af arkitekt [[Harald Salling-Mortensen|Salling-Mortensen]].
* [[Viggo Stuckenbergs Vej 1-11]]: Vinklet boligblok opført i 1950 for [[Selskabet det sociale boligbyggeri for Aarhus og omegn]] efter tegninger af arkitekterne [[Christian Frederik Møller (1898-1988)|C.F. Møller]] og [[Gunnar Georg Krohn (1914-2005)|Gunnar Krohn]].
* [[Viggo Stuckenbergs Vej 13-23]]: 3-etagers beboelsesbygning opført i 1949 for tømrermester E. Christensen og grosserer K.V. Larsen efter tegninger af arkitekterne [[Max Boje Rasmussen]] og [[Gunnar Georg Krohn (1914-2005)|Gunnar Krohn]].
* [[Viggo Stuckenbergs Vej 25-37]]: Vinklet boligblok opført i 1948 for Jyas A/S efter tegninger af arkitekt Hans Møller.
* [[Vilhelm Bergsøes Vej 1-15]]: Vinklet boligblok opført i 1946 for [[Boligforeningen Ringgården]] efter tegninger af [[Willy Åge Sværd Bøgely (1909-1999)|Willy Bøgely]] for arkitekt [[Harald Salling-Mortensen|Salling-Mortensen]].
* [[Vilhelm Bergsøes Vej 17-31]]: Vinklet boligblok opført i 1947 for [[Boligforeningen Ringgården]] efter tegninger af [[Willy Åge Sværd Bøgely (1909-1999)|Willy Bøgely]] for arkitekt [[Harald Salling-Mortensen|Salling-Mortensen]].
* [[Vilhelm Bergsøes Vej 33-47]]: Vinklet boligblok opført i 1949 for [[Boligforeningen Ringgården]] efter tegninger af arkitekt [[Harald Salling-Mortensen|Salling-Mortensen]].
* [[Vilhelm Bergsøes Vej 49-65]]: Aflang boligblok med vinkel opført i 1951 for Jyas A/S efter tegninger af arkitekt Hans Møller.
 
====Større institutioner====
* Fuglesangs Allé 4: [[Handelshøjskolen|Aarhus BSS - Aarhus Universitet]] (tidl. Handelshøjskole)
* Fuglesangs Allé 24: [[4. Maj Kollegiet]]
* [[Fuglesangs Allé 26]]: [[Aarhus Universitet]], bygget for [[Det Jyske Musikkonservatorium]] i 1961.
* Fuglesangs Alle 28: [[Tandlægekollegiet]]
* Fuglebakkevej 1A: [[Aarhus Adventistkirke|Syvende Dags Adventistkirken]]
* Morten Eskesens Vej 2: [[Folkehuset Fuglebakken]]
* Møllevangs Allé 49: [[Møllevangskirken]]
* Møllevangs Allé 20: [[Møllevangskolen]]
* [[Peter Fabers Vej 35]]: Ungdomsklubbygning opført i 1981 for [[Andelsboligforeningen Ringgården]] efter tegninger af [[Interessentskabet Salling-Mortensens Tegnestue]].


== Møllevangen i AarhusArkivet==
== Møllevangen i AarhusArkivet==
Linje 50: Linje 110:
* På Borgernes Mark. Købstadslandbruget i Aarhus og dets afvikling i 1800-tallet. Trine Locht Elkjær. 2015.
* På Borgernes Mark. Købstadslandbruget i Aarhus og dets afvikling i 1800-tallet. Trine Locht Elkjær. 2015.
* Frihaverne" i Aarhus 1827-1927. Århus Stifts Årbøger 1927, Årg. 20, s. 20-28. Johannes Tholle.
* Frihaverne" i Aarhus 1827-1927. Århus Stifts Årbøger 1927, Årg. 20, s. 20-28. Johannes Tholle.
* Aarhus Stiftstidende. Aarhus begyndt paa et nyt Bykvarter. 26-07-1942.
* Aarhus Ejendomsarkiv. Samtlige bebyggelser i Møllevangskvarteret. https://www.aarhus.dk/borger/bolig-byggeri-og-miljoe/byggeri/find-papirerne-i-ejendomsarkivet/


[[Kategori:Byer & bydele]]
[[Kategori:Byer & bydele]]