Skovvejen 5: Forskelle mellem versioner
Laura B. (diskussion | bidrag) Ingen redigeringsopsummering |
Hemik (diskussion | bidrag) Ingen redigeringsopsummering |
||
| (En mellemliggende version af en anden bruger ikke vist) | |||
| Linje 8: | Linje 8: | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil:Skovvejen 5.JPG|350px|thumb|right|Skovvejen 5. Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv]] | [[Fil:Skovvejen 5.JPG|350px|thumb|right|Skovvejen 5. <br>Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv]] | ||
[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Skovvejen 5''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Etageejendomme'']] | [[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Skovvejen 5''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Etageejendomme'']] | ||
| Linje 14: | Linje 14: | ||
'''Skovvejen 5''' ligger med facaden ud mod [[Skovvejen]] og [[Hjortholmsvej]]. Fra ejendommen har man blik mod [[Østbanegården]], [[Aarhus Ø]] og [[Aarhus Lystbådehavn]]. Bygningen blev tegnet af og opført for murer S. Sørensen i 1894. Mansardetagen blev påsat i 1925 og portgennemkørslen etableret i 1929. I 1994 gennemgik bygningen en større ombygning. | '''Skovvejen 5''' ligger med facaden ud mod [[Skovvejen]] og [[Hjortholmsvej]]. Fra ejendommen har man blik mod [[Østbanegården]], [[Aarhus Ø]] og [[Aarhus Lystbådehavn]]. Bygningen blev tegnet af og opført for murer S. Sørensen i 1894. Mansardetagen blev påsat i 1925 og portgennemkørslen etableret i 1929. I 1994 gennemgik bygningen en større ombygning. | ||
Ejendommen blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes | Ejendommen blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes [[SAVE]]-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 4. | ||
{{WaVE|text=Skovvejen 5 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}} | {{WaVE|text=Skovvejen 5 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}} | ||
| Linje 21: | Linje 21: | ||
==== Baggrundshistorie ==== | ==== Baggrundshistorie ==== | ||
I marts 1894 anmodede murer [[S. Sørensen]] om tilladelse til at opføre et treetages forhus og et baghus på én etage på matrikel nr. 1121D, der i forvejen tilhørte ham. Byggeriet blev opført til beboelse, og lejlighederne var forholdsvis små og havde | I marts 1894 anmodede murer [[S. Sørensen]] om tilladelse til at opføre et treetages forhus og et baghus på én etage på matrikel nr. 1121D, der i forvejen tilhørte ham. Byggeriet blev opført til beboelse, og lejlighederne var forholdsvis små og havde to-tre værelser. Sørensen indrykkede en række annoncer i [[Aarhus Stiftstidende]], hvor han reklamerede for de nye lejligheder. Her blev der lagt vægt på ejendommens placering lige overfor [[Østbanegården]]. Østbanegården blev opført i 1877 og var således forholdsvis nyopført. Det nye jernbanenetværk udvidede byen, og det kunne derfor være en fordel for erhvervsdrivende at bo tæt på jernbanebygningen. | ||
Allerede året efter opførelsen af ejendommen på Skovvejen 5, ønskede S. Sørensen at bortsælge bygningen. I en annonce i [[Jyllands-Posten]] den 29. april 1895 med overskriften | Allerede året efter opførelsen af ejendommen på Skovvejen 5, ønskede S. Sørensen at bortsælge bygningen. I en annonce i [[Jyllands-Posten]] den 29. april 1895 med overskriften "3000 Kr. Udbetaling", gjorde Sørensen det klart, at han søgte en køber til den nyopførte ejendom tæt ved Østbanegården. Bygningen var takseret til 25.000 kr. og havde en lejeindtægt på 1.600 kr. Sørensen ønskede at sælge straks, men var også interesseret i at bytte med en landejendom, der skulle have en værdi på omkring 15.000 kr. | ||
==== Tidligere bebyggelse på matriklen==== | ==== Tidligere bebyggelse på matriklen==== | ||
| Linje 33: | Linje 33: | ||
==== Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden ==== | ==== Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden ==== | ||
Bygningen blev opført til beboelse og bestod hovedsageligt af private lejligheder. | Bygningen blev opført til beboelse og bestod hovedsageligt af private lejligheder. Enkelte erhverv har dog ligget i ejendommens stueetage. | ||
Kort tid efter opførelsen af ejendommen rykkede skrædder M.M. Jensen og bogbinder A.B. Mikkelsen ind i ejendommens stueetage, hvorfra de også formentlig drev deres erhverv. | Kort tid efter opførelsen af ejendommen rykkede skrædder M.M. Jensen og bogbinder A.B. Mikkelsen ind i ejendommens stueetage, hvorfra de også formentlig drev deres erhverv. | ||
Allerede året efter i november 1895 åbnede bygherren S. Sørensen en klædetøjsbutik, der ligeledes skulle komme til at ligge i bygningens stueetage. I den forbindelse skrev han en notits til [[Aarhus Amtstidende]], hvor han gjorde opmærksom på åbningen: | Allerede året efter i november 1895 åbnede bygherren S. Sørensen en klædetøjsbutik, der ligeledes skulle komme til at ligge i bygningens stueetage. I den forbindelse skrev han en notits til [[Aarhus Amtstidende]], hvor han gjorde opmærksom på åbningen: ''"Dersom De vil spare Penge, bør De gjøre Deres Indkøb i den nye herreekviperings- og skotøjsforretning, Skovvejen 41, tæt ved Østbanegaarden, Hele Klædninger fra 15-40 Kr., Vinterfrakker fra 15-40 Kr. Fine hatte 2 2,5, 3 Kr. Et Parti Dame-og Børnefodtøj fra 2,4 og til højere priser. Kun gode varer føres. Husk nu Skovvejen 41, tæt ved Østbanegaarden”''. | ||
Sørensen videresolgte dog allerede ejendommen året efter i marts 1896, og butikken blev derfor også sat til salg. I den sammenhæng noterede Sørensen i Aarhus Amtstidende, at hele forretningens lager var til salg til så: “(…)billige priser, saa at al Konkurrence er umulig”. Den nye ejer af ejendommen var købmand [[Graabæk]], der rykkede ind på ejendommens stueetage sammen med savskærer P.J. Møller. Det fremgår ikke af kilderne, om de to drev deres erhverv eller havde privat bolig i lokalerne. | Sørensen videresolgte dog allerede ejendommen året efter i marts 1896, og butikken blev derfor også sat til salg. I den sammenhæng noterede Sørensen i Aarhus Amtstidende, at hele forretningens lager var til salg til så: ''“(…) billige priser, saa at al Konkurrence er umulig”''. Den nye ejer af ejendommen var købmand [[Graabæk]], der rykkede ind på ejendommens stueetage sammen med savskærer P.J. Møller. Det fremgår ikke af kilderne, om de to drev deres erhverv eller havde privat bolig i lokalerne. | ||
==== Bygningerne og Aarhushistorien ==== | ==== Bygningerne og Aarhushistorien ==== | ||
| Linje 46: | Linje 46: | ||
Ejendommen på Skovvejen 5 var dog ikke så mondæn som nogle af de ejendomme, der ellers blev opført ved [[Skolebakken]], [[Havnegade]], [[Kystvejen]] og [[Mejlgade]]. I ejendommens første år boede der flere personer, som levede af håndværkserhverv. Det drejede sig blandt andet om skræddere, bogbindere, arbejdsmænd, skomagere, vævere og snedkere. Derudover boede der en redaktionssekretær og en fabriksarbejderske i 1895, en fotograf og postmester i 1896 samt en pudsemand og jernbanearbejder i 1897. | Ejendommen på Skovvejen 5 var dog ikke så mondæn som nogle af de ejendomme, der ellers blev opført ved [[Skolebakken]], [[Havnegade]], [[Kystvejen]] og [[Mejlgade]]. I ejendommens første år boede der flere personer, som levede af håndværkserhverv. Det drejede sig blandt andet om skræddere, bogbindere, arbejdsmænd, skomagere, vævere og snedkere. Derudover boede der en redaktionssekretær og en fabriksarbejderske i 1895, en fotograf og postmester i 1896 samt en pudsemand og jernbanearbejder i 1897. | ||
Ved bygningens opførelse i slutningen af 1800-tallet lå den i udkanten af byen og var derfor ikke så centralt placeret som de ejendomme, der lå længere mod syd og derfor var mere attraktive. Alligevel havde ejendommen en god placering i forhold de handels-og arbejdsmuligheder, der knyttede sig til havnen og Østbanegården. Det nød håndværks-og småerhvervene godt af. | Ved bygningens opførelse i slutningen af 1800-tallet lå den i udkanten af byen og var derfor ikke så centralt placeret som de ejendomme, der lå længere mod syd og derfor var mere attraktive. Alligevel havde ejendommen en god placering i forhold de handels-og arbejdsmuligheder, der knyttede sig til havnen og Østbanegården. Det nød håndværks- og småerhvervene godt af. | ||
=== Arkitektonisk beskrivelse=== | === Arkitektonisk beskrivelse=== | ||
Bygningen er en | Bygningen er en 3½-etages, femfags rødstensbygning med mansardtegltag, to kviste samt to skorstene. Pudset hovedgesims med tandsnit. Pudsede vinduesindfatninger, fordakninger og gennemgående sålbænke på 2. og 3. etage. Kvaderpudset og hvidmalet underetage, foroven afsluttet af kordongesims og med port i yderfag. Glatpudset og sortmalet sokkel. Nyere, hvidmalede helglasvinduer i plast, 1 kvist udført med to fag. Nyere, lakeret dør med glasfyldninger. | ||
Den arkitektoniske kvalitet: middel. Den bygningsmæssige tilstand: middel. Samhørighed med omgivelserne: god. Omgivelsernes helhedskarakter: middel. Kvalitetsgruppe II. | Den arkitektoniske kvalitet: middel. Den bygningsmæssige tilstand: middel. Samhørighed med omgivelserne: god. Omgivelsernes helhedskarakter: middel. Kvalitetsgruppe II. | ||
| Linje 66: | Linje 66: | ||
''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].'' | ''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].'' | ||
== Se også == | === Se også === | ||
* Bygninger og adresser på [[Skovvejen]]. | * Bygninger og adresser på [[Skovvejen]]. | ||
| Linje 83: | Linje 83: | ||
*Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090 | *Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090 | ||
* Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Minejendom, Skovvejen 5 | * Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Minejendom, Skovvejen 5 | ||
* Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og | * Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018 | ||
* AarhusWiki, Skovvejen, Skovvejen - AarhusWiki | * AarhusWiki, Skovvejen, Skovvejen - AarhusWiki | ||
* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skovvejen 5 | * Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skovvejen 5 | ||