Kystvejen 41: Forskelle mellem versioner

|center=56.16057399, 10.21440076

[[Fil:Kystvejen 41 og 43.JPG|350px|thumb|right|Kystvejen 41 og 43. <br>Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv]]

 

'''Kystvejen 41''' og '''Kystvejen 43''' er sammenbygget, så de fremstår som én symmetrisk, treetagers bygning. Bygningen ligger med facaden ud mod [[Kystvejen]] og [[Den historiske havnefront|havnefronten]] og blev opført i 1877 for intendant [[Adolf Speyer (1838-1901)|Adolf Speyer]] og arkitekt [[Sophus Petersen]]. Arkitekten bag var muligvis Sophus Petersen selv, men det vides ikke med sikkerhed.  

Ejendommen blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes [[SAVE]]-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 3.  

I 1876 købte intendant Speyer og arkitekt Petersen en del af grunden til Kystvejen 41 og 43 af enkemadam [[J. Petersen]]. Området var oprindeligt baghaven til [[Mejlgade 70]], men blev ved købet adskilt fra matriklen på [[Mejlgade]], som fortsat ejedes af enken. Den erhvervede grund ud til Kystvejen var 42 alen dyb, dvs. lidt over 26 meter, og kostede Speyer og Petersen 7.000 kr. Herudover købte Speyer og Petersen købmand [[N.C. Kaas|N.C. Kaas']] matrikel på [[Mejlgade 72]] for 30.000 kr. På de to opkøbte grunde opførte Speyer og Petersen i 1877 den ejendom på Kystvejen 41 og 43, der stadig ligger på adressen.

Den nyopførte ejendom blev opført til beboelse. Den 18. december 1877 fremgik det eksempelvis af [[Aarhus Stiftstidende]], at der fandtes flere lejligheder til leje i ejendommen. Dette gjaldt blandt andet en stuelejlighed på to værelser med køkken, pigekammer og egen entré, en lejlighed på 2. sal med otte værelser og gode ungdomsbekvemmeligheder samt tre store, nye og tørre kælderværelser. Hvis det havde interesse, kunne man henvende sig til Speyer, der kunne træffes i ejendommens stue fra klokken 9 til 15.  

Kystvejen 41 og 43 har været hjem for flere af Aarhus’ store arkitekter. Mest kendte er nok [[Sophus Frederik Kühnel]] og [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)|Rudolf Frimodt Clausen]], der boede i ejendommen i hhv. 1881-82 og 1894-96.  

Derudover boede arkitekt og ejendommens bygherre Sophus Petersen i bygningen fra 1878 til 1885. Arkitekt [[J.A. Frederiksen]] boede i ejendommen fra 1828 til 1961 og var også ejer i denne periode. I 1960 havde arkitekt [[Herbert Jensen (1919-1967)|Herbert Jensen]] tegnestue på førstesalen på Kystvejen 43.   

[[Fil:Kystvejen 43 1896.jpg|350px|thumb|right|Kronprins Frederik (senere Frederik VIII) og prins Christian (senere Christian X) på besøg ved generalmajor Zahlmann på Kystvejen 43 i 1896. Foto: Thomas Sørensen Hermansen, Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling]]

Forskellige personer, der var tilknyttet militæret, boede i løbet af 1800-og 1900-tallet i ejendommen på Kystvejen 41 og 43. Blandt andet oberstløjtnant [[M. Benzon]] i 1881-1883, fhv. skibskaptajn og krigsveteran [[N. Sørensen]] i 1909-1910, oberstløjtnant [[L.W. Otterstrøm]] i 1912-1913 og generalmajor [[Carl Christian Zahlmann (1830-1920)|Carl Christian Zahlmann]] i 1887-1898.

Bygningen på Kystvejen 41 og 43 var attraktiv for både købmænd, grosserer, skibsmæglere, konsuler og andre forretningsdrivende, der nød fordel af bygningens placering tæt på [[Den historiske havnefront|havnen]], der var porten til omverdenen.  

Købmand [[Anton Herskind (1841-1915)|Anton Herskind]] boede blandt andet i bygningen i 1879. Derudover boede grosserer [[O. Bech]], købmand [[M. Meden]], købmand [[H. Glaser]] og købmand en gros [[Victor Brabrand (1868-1945)|Victor Brabrand]] i ejendommen i henholdsvis 1879-1880, 1880-1884, 1913-1916 og 1897-1904. [[Lindor|”Lindor”]] (Kitler og Trikoge) havde lokaler i ejendommens kælder i 1930’erne. Købmændene drog fordel af, at ejendommen befandt sig tæt på de handelsmuligheder, der både fandtes i forbindelse med havnen og den gamle bykerne, som også blot lå et stenkast væk.  

Flere offentlige personer og erhverv fandtes også på adressen i løbet af 1800- og 1900-tallet. Borgmesterfuldmægtig [[J.M. Høj]] boede på ejendommens 2. sal i 1928-1932 og jurist og byfogedfuldmægtig [[G.V. Neergaard]] levede på bygningens 2. sal fra 1903-1909. I midten af 1900-tallet havde [[Vurderingsraadet for nordre Skyldkreds]] kontor på førstesalen, mens [[Amtstuen]] for Aarhus Amt lå i bygningens kælder i 1887-1892. Amtsforvalter [[O.C. Schlichtkrull]] boede i den forbindelse på ejendommens 1. sal fra 1884-1892. Han var desuden ejer af bygningen fra 1887. Derudover kan det nævnes, at den svensk-norske vicekonsul [[J.O. Florval]] levede i ejendommen fra 1905-1908. Ejendommens beliggenhed tæt på den gamle bykerne og havnens adgang til forbindelser uden for Aarhus gjorde, at også offentlige erhverv trivedes i bygning.  

Kystvejen 41 har klare historicistiske træk og en 3½-etagers, firefags gulstensbygning på en høj kælder. Ejendommen har papbelagt skifertag med tre ovenlys. Risalit afsluttet i papbelagt kuppel med oprindelig kvist og spir med kugle.  

Bygningen har en høj, pudset konsolhovedgesims samt pudsede, kvaderdelte hjørnelisener på risalit. Konsolbåren altan på risalit med støbte brystninger og tredelt altandørsparti opdelt afpudsede to sammenstillede, tofags vinduer med pudsede indfatninger med foroven afsluttet af konsolbåren fordakning.  

Facaden er udført med gennemgående, pudset sålbænk på 2. etage og pudsede sålbænke på 3. etage samt konsolbårne trekantsfrontoner på 2. etage. Port med kvaderpudset indfatning i underetagens sidefag; her ligeledes vandret fugning på risalit. Glatpudset sokkel foroven afsluttet i kraftigt udkraget overgangsled og forneden beklædt med granitstenskvadre. Dels oprindelige, grønmalede, to- og trefags vinduer dels nye, grønbejdsede, et-, to- og trefags vinduer med overrammer.  

I kælderen har ejendommen nye, grønbejdsede, to- og trefags vinduer. Nyere, blåmalet stålport samt faste sidepartier med ruder og sprossedelt overvindue med buet overkarm ligeledes af stål. Bygningen har en mindre forhave mod Kystvejen.  

Tagaltaner er etableret og nuværende kvist påsat i 1962. Kystvejen 43 fremstår med to indbyggede altaner i tagfladen i hele facadens længde kun afbrudt af risalit. Den sydlige altan er udført med pergola og overdækning af klare plastplader. Nyere trefags kvist i risalitkuppel. Oprindelige et-, to- og trefags vinduer, heraf er enkelte ændrede ved borttagning af lod- og tværposte. Nye brunbejdsede helglasrammer isat de oprindelige karme til kælder. Nyere trefløjet naturtræsport med ruder og tredelt overvindue med buet overkarm og bræddebeklædt brystning.

=== Se også ===