Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947): Forskelle mellem versioner

(En mellemliggende version af den samme bruger vises ikke)

Linje 47:

=== Hvorfor forlade Aarhus? ===

Da Høeg-Hansen flyttede fra Aarhus i 1937, var det med bitterhed. Han troede, at det næste skridt i karrieren måtte være at tegne Aarhus’ nye rådhus. Han synes selv, han var oplagt, fordi han havde været med til at udforme området omkring [[Banegårdspladsen]] og [[Park Allé]]. Derudover havde han allerede i 1919-1920 udarbejdet planer for [[Aarhus Rådhus|et nyt rådhus]] på opfordring fra byrådet. Derfor var overraskelsen stor, da [[Aarhus Byråd]] i 1937 valgte at udskrive en konkurrence efter nye forslag. Høeg-Hansen deltog ikke i konkurrencen, og projektet gik i stedet til Arne Jacobsen og Erik Møller. Han udtrykte sig dog ikke bittert til pressen, men kørte en tilbageholdende stil. Han flyttede til Frederiksværk i 1937 og fik sin kompagnon arkitekt [[Harald Salling-Mortensen]] til at overtage tegnestuen (Arkitekten Axel Høeg-Hansen af Mogens Brandt Poulsen (2018), s. 175). Hans sidste store opgave i byen blev Aarhus og Omegns Bank (1934).

Da Høeg-Hansen flyttede fra Aarhus i 1937, var det med bitterhed. Han troede, at det næste skridt i karrieren måtte være at tegne Aarhus’ nye rådhus. Han synes selv, han var oplagt, fordi han havde været med til at udforme området omkring [[Banegårdspladsen]] og [[Park Allé]]. Derudover havde han allerede i 1919-1920 udarbejdet planer for [[Aarhus Rådhus|et nyt rådhus]] på opfordring fra byrådet. Derfor var overraskelsen stor, da [[Aarhus Byråd]] i 1937 valgte at udskrive en konkurrence efter nye forslag. Høeg-Hansen deltog ikke i konkurrencen, og projektet gik i stedet til Arne Jacobsen og Erik Møller. Han udtrykte sig dog ikke bittert til pressen, men kørte en tilbageholdende stil. Han flyttede til Frederiksværk i 1937 og fik sin kompagnon arkitekt [[Harald Salling-Mortensen]] til at overtage tegnestuen (Arkitekten Axel Høeg-Hansen af Mogens Brandt Poulsen (2018), s. 175). Hans sidste store opgave i byen blev Aarhus og Omegns Bank (1934).

=== Arbejde ===

Linje 980:

Linje 981:

| Krabbesholm

| Ombygning<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104

|}

Derudover har han bygget Silkeborg Bad Kurhus, hovedgårdene Allingegaard, Clasonsborg, Møllerup og Estruplund samt en række villaer og beboelsesbygninger i Jylland.

@@ Linje 47: / Linje 47: @@
 === Hvorfor forlade Aarhus? ===
-Da Høeg-Hansen flyttede fra Aarhus i 1937, var det med bitterhed. Han troede, at det næste skridt i karrieren måtte være at tegne Aarhus’ nye rådhus. Han synes selv, han var oplagt, fordi han havde været med til at udforme området omkring [[Banegårdspladsen]] og [[Park Allé]]. Derudover havde han allerede i 1919-1920 udarbejdet planer for [[Aarhus Rådhus|et nyt rådhus]] på opfordring fra byrådet. Derfor var overraskelsen stor, da [[Aarhus Byråd]] i 1937 valgte at udskrive en konkurrence efter nye forslag. Høeg-Hansen deltog ikke i konkurrencen, og projektet gik i stedet til Arne Jacobsen og Erik Møller. Han udtrykte sig dog ikke bittert til pressen, men kørte en tilbageholdende stil. Han flyttede til Frederiksværk i 1937 og fik sin kompagnon arkitekt [[Harald Salling-Mortensen]] til at overtage tegnestuen (Arkitekten Axel Høeg-Hansen af Mogens Brandt Poulsen (2018), s. 175). Hans sidste store opgave i byen blev Aarhus og Omegns Bank (1934).
+[[Fil:Axelhoeg raadhus.png|350px|thumb|right|Axel Høeg-Hansens forslag til byens nye [[Aarhus Rådhus|rådhus]].]]
+Da Høeg-Hansen flyttede fra Aarhus i 1937, var det med bitterhed. Han troede, at det næste skridt i karrieren måtte være at tegne Aarhus’ nye rådhus. Han synes selv, han var oplagt, fordi han havde været med til at udforme området omkring [[Banegårdspladsen]] og [[Park Allé]]. Derudover havde han allerede i 1919-1920 udarbejdet planer for [[Aarhus Rådhus|et nyt rådhus]] på opfordring fra byrådet. Derfor var overraskelsen stor, da [[Aarhus Byråd]] i 1937 valgte at udskrive en konkurrence efter nye forslag. Høeg-Hansen deltog ikke i konkurrencen, og projektet gik i stedet til Arne Jacobsen og Erik Møller. Han udtrykte sig dog ikke bittert til pressen, men kørte en tilbageholdende stil. Han flyttede til Frederiksværk i 1937 og fik sin kompagnon arkitekt [[Harald Salling-Mortensen]] til at overtage tegnestuen (Arkitekten Axel Høeg-Hansen af Mogens Brandt Poulsen (2018), s. 175). Hans sidste store opgave i byen blev Aarhus og Omegns Bank (1934).
 === Arbejde ===
@@ Linje 980: / Linje 981: @@
 | Krabbesholm
 | Ombygning<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
+|}
 Derudover har han bygget Silkeborg Bad Kurhus, hovedgårdene Allingegaard, Clasonsborg, Møllerup og Estruplund samt en række villaer og beboelsesbygninger i Jylland.