Jul i Aarhus: Forskelle mellem versioner

Linje 26:

I 1800-tallet begyndte salget af julegaver til børn som voksne fjorten dage før jul. De handlende gik ofte sammen om julebasarer, hvor man kunne købe alt fra smykker, modetøj og konfekt. I 1850 organiserede selskabet [[Polyhymnia]] et julemarked til fordel for de sårede fra krigen i Slesvig. Julemarkedet fik ros for sin smagfulde indretning og afvekslende forlystelser med tombola og terningespil, men fik også kritik for at lukke for mange besøgende ind, så man var at kvæles ”ved de mange forskellige uddunstninger”. Af en reportage fra julehandlen i 1902 fremgår det, at trængslen ikke var blevet mindre. På [[Sct. Clemens Torv|Clemenstorv]] var der "aldeles overfyldt med mennesker, og det kneb voldsomt at trænge sig igennem. Inde i butikkerne var det endnu værre end på gaden. Folk stod pressede sammen som sild i en tønde." Op og ned af [[Strøget]] "drog tætte skarer folk, og uden for de vinduer, hvor der var noget særligt at se, var al trafik standset." Journalistens søn var især optaget af en cyklende julemand i en cykelforretning og en elefant og en nisse i en butik i Ryesgade. Julen var allerede da blevet en højtid for handel.

=== ~~Kulørte lamper~~ i ~~Bruuns Gade~~ ===

=== De aarhusianske gader blev oplyst i 1930'erne ===

I slutningen af 1920’erne ~~havde~~ de aarhusianske ~~købmænd~~ et problem~~; nemlig at mange af~~ de ~~handlende~~ tog til Randers for at ~~gøre deres juleindkøb~~. ~~Sagen~~ var, ~~at nabokøbstaden efterhånden~~ var blevet danmarksberømt for sin gadeudsmykning i julen. I de ~~snævre randrusianske gader var det nemt~~ at hænge ~~lysende~~ granguirlander, som kunne ~~skabe~~ den helt ~~rigtige julestemning~~. ~~Problemet for de aarhusianske købmand~~, ~~var~~ at ~~sporvejnettet~~ i Aarhus ~~gjorde det svært~~ at ~~hænge guirlander op~~.

I slutningen af 1920’erne så julegadebilledet anderledes ud end i dag, da de aarhusianske gader lå hen i vintermørket. Det var blevet et problem for de handelsdrivende, da flere og flere aarhusianere tog til Randers for at klare julehandelen. I de snævre randrusianske gader var det nemt at hænge granguirlander op og skabe den helt rigtige julestemning, og som det første sted uden for hovedstaden var Randers begyndt på dette omkring 1910. Nabokøbstaden var derfor gået hen og blevet danmarksberømt for sin gadeudsmykning i julen, og da Randers i 1930 endda satte lys i granguirlanderne, kunne aarhusianerne ikke længere lade stå til.

Udfordringen i Aarhus var dog, at sporvejnettet hindrede ophængning af guirlander hen over vejen. I 1931 løste de forretningsdrivende i [[Ryesgade]] dette problem ved at hænge granguirlander op parallelt med husene. Primus motor bag juleprojektet var fabrikant [[Heinrich Erik Martin Dambmann (1866-1936)|Heinrich Dambmann]], der også var formand for [[Velgørenhedskomitéen]]. Dambmann havde i et halvt år arbejdet utrætteligt for at skaffe midler til den nye juleudsmykning. Ud over granguirlanderne i Ryesgade, blev 45 flagstænger rejst i gaden, ligesom både [[Katolsk Vor Frue Kirke]] og [[Aarhus Hovedbanegård|banegården]] blev projektøroplyst, og et 17 meter højt juletræ fra Ry Nørreskov blev opstillet på [[Banegårdspladsen]].

Andre gader ønskede ikke at stå tilbage for Ryesgades juleplaner, og formanden for [[Frederiksbjerg Handels- og Håndværkerforening]], malermester Staalby, opfordrede ved foreningens generalforsamling i november 1931 til, at Frederikbjergs forretningsdrivende skulle vise initiativ til at skabe lys og fest over gadebilledet. Selvom de ikke kunne nå at igangsætte initiativer, som Dambmanns i Ryesgade, kunne de tage andre midler i brug som at lade lyset være tændt i gadernes forretninger eller anvende smukke lysskilte.

Året efter kom [[Frederiksbjerg]] for alvor ind i julekampen. Det var den nystiftede [[Bruunsgades Sammenslutning af 1931]], der stod bag initiativet til blandt andet at få opstillet 30 kulørte lamper på to og en halv meter høje standere konstrueret af snedkermester Anton Jensen. 5. december 1932 rapporterede [[Århus Stiftstidende]]: ''”I tætte Stimer drog Folk fra den indre Bydel, gennem Strøggaderne og udefter mod Skt. Pauls Kirke Plads, hvor det kæmpemæssige Juletræ lyste som en strålende Ildfakkel for enden af Bruunsgade … smukt tog den dobbelte Ildstribe sig ud, som den strakte sig fra Kirken helt ned til Broen”''.

Også [[Vestergade]] havde ophængt lysende granguirlander, og julesuccesen i Vestergade og [[M.P. Bruuns Gade|Bruuns Gade]] gjorde, at gader som [[Frederiks Allé]], [[Immervad]], [[Jægergårdsgade]], [[Vesterbro Torv]], [[Nørregade]] og [[Østergade]] i de følgende år fulgte trop. Aarhus var dermed i slutningen af 1930’erne dækket af lysende granguirlander i december, og aarhusianerne behøvede ikke længere at tage til Randers for at opleve rigtig julestemning.

I 1931 løste de forretningsdrivende i Ryesgade dette problem ved at hænge granguirlander op parallelt med husene. Året efter dukkede der også granguirlander op i [[Vestergade]] og [[M.P. Bruuns Gade]] – og denne gang med lys i. I Bruuns Gade havde man endda opstillet 30 kulørte lamper på to og en halv meter høje standere. ”Illumanitionens debut” i Bruuns Gade blev 5. december 1932 dækket af Århus Stiftstidende, som skrev: ”I tætte Stimer drog Folk fra den indre Bydel, gennem Strøggaderne og udefter mod [[Skt. Pauls Kirkeplads]], hvor det kæmpemæssige Juletræ lyste som en strålende Ildfakkel for enden af Brunnsgade … smukt tog den dobbelte Ildstribe sig ud, som den strakte sig fra Kirken helt ned til Broen”. Julesuccesen i Vestergade og Bruuns Gade gjorde, at i de følgende år fulgte gader som [[Frederiks Allé]], [[Immervad]], [[Jægergårdsgade]] og [[Nørregade]] trop. I slutningen 1930’erne var Aarhus således dækket af lysende granguirlander i december, og aarhusianerne behøvede ikke længere at tage til Randers for at opleve rigtig julestemning.

[[Fil:jul 2.jpg|250px|thumb|right|En handelsdrivende er højt til vejrs på en wienerstige i starten af 1930'erne.]]

@@ Linje 26: / Linje 26: @@
 I 1800-tallet begyndte salget af julegaver til børn som voksne fjorten dage før jul. De handlende gik ofte sammen om julebasarer, hvor man kunne købe alt fra smykker, modetøj og konfekt. I 1850 organiserede selskabet [[Polyhymnia]] et julemarked til fordel for de sårede fra krigen i Slesvig. Julemarkedet fik ros for sin smagfulde indretning og afvekslende forlystelser med tombola og terningespil, men fik også kritik for at lukke for mange besøgende ind, så man var at kvæles ”ved de mange forskellige uddunstninger”. Af en reportage fra julehandlen i 1902 fremgår det, at trængslen ikke var blevet mindre. På [[Sct. Clemens Torv|Clemenstorv]] var der "aldeles overfyldt med mennesker, og det kneb voldsomt at trænge sig igennem. Inde i butikkerne var det endnu værre end på gaden. Folk stod pressede sammen som sild i en tønde." Op og ned af [[Strøget]] "drog tætte skarer folk, og uden for de vinduer, hvor der var noget særligt at se, var al trafik standset." Journalistens søn var især optaget af en cyklende julemand i en cykelforretning og en elefant og en nisse i en butik i Ryesgade. Julen var allerede da blevet en højtid for handel.
-=== Kulørte lamper i Bruuns Gade ===
+=== De aarhusianske gader blev oplyst i 1930'erne ===
-I slutningen af 1920’erne havde de aarhusianske købmænd et problem; nemlig at mange af de handlende tog til Randers for at gøre deres juleindkøb. Sagen var, at nabokøbstaden efterhånden var blevet danmarksberømt for sin gadeudsmykning i julen. I de snævre randrusianske gader var det nemt at hænge lysende granguirlander, som kunne skabe den helt rigtige julestemning. Problemet for de aarhusianske købmand, var at sporvejnettet i Aarhus gjorde det svært at hænge guirlander op.
+I slutningen af 1920’erne så julegadebilledet anderledes ud end i dag, da de aarhusianske gader lå hen i vintermørket. Det var blevet et problem for de handelsdrivende, da flere og flere aarhusianere tog til Randers for at klare julehandelen. I de snævre randrusianske gader var det nemt at hænge granguirlander op og skabe den helt rigtige julestemning, og som det første sted uden for hovedstaden var Randers begyndt på dette omkring 1910. Nabokøbstaden var derfor gået hen og blevet danmarksberømt for sin gadeudsmykning i julen, og da Randers i 1930 endda satte lys i granguirlanderne, kunne aarhusianerne ikke længere lade stå til.
+Udfordringen i Aarhus var dog, at sporvejnettet hindrede ophængning af guirlander hen over vejen. I 1931 løste de forretningsdrivende i [[Ryesgade]] dette problem ved at hænge granguirlander op parallelt med husene. Primus motor bag juleprojektet var fabrikant [[Heinrich Erik Martin Dambmann (1866-1936)|Heinrich Dambmann]], der også var formand for [[Velgørenhedskomitéen]]. Dambmann havde i et halvt år arbejdet utrætteligt for at skaffe midler til den nye juleudsmykning. Ud over granguirlanderne i Ryesgade, blev 45 flagstænger rejst i gaden, ligesom både [[Katolsk Vor Frue Kirke]] og [[Aarhus Hovedbanegård|banegården]] blev projektøroplyst, og et 17 meter højt juletræ fra Ry Nørreskov blev opstillet på [[Banegårdspladsen]].
+Andre gader ønskede ikke at stå tilbage for Ryesgades juleplaner, og formanden for [[Frederiksbjerg Handels- og Håndværkerforening]], malermester Staalby, opfordrede ved foreningens generalforsamling i november 1931 til, at Frederikbjergs forretningsdrivende skulle vise initiativ til at skabe lys og fest over gadebilledet. Selvom de ikke kunne nå at igangsætte initiativer, som Dambmanns i Ryesgade, kunne de tage andre midler i brug som at lade lyset være tændt i gadernes forretninger eller anvende smukke lysskilte.
+Året efter kom [[Frederiksbjerg]] for alvor ind i julekampen. Det var den nystiftede [[Bruunsgades Sammenslutning af 1931]], der stod bag initiativet til blandt andet at få opstillet 30 kulørte lamper på to og en halv meter høje standere konstrueret af snedkermester Anton Jensen. 5. december 1932 rapporterede [[Århus Stiftstidende]]: ''”I tætte Stimer drog Folk fra den indre Bydel, gennem Strøggaderne og udefter mod Skt. Pauls Kirke Plads, hvor det kæmpemæssige Juletræ lyste som en strålende Ildfakkel for enden af Bruunsgade … smukt tog den dobbelte Ildstribe sig ud, som den strakte sig fra Kirken helt ned til Broen”''.
+Også [[Vestergade]] havde ophængt lysende granguirlander, og julesuccesen i Vestergade og [[M.P. Bruuns Gade|Bruuns Gade]] gjorde, at gader som [[Frederiks Allé]], [[Immervad]], [[Jægergårdsgade]], [[Vesterbro Torv]], [[Nørregade]] og [[Østergade]] i de følgende år fulgte trop.  Aarhus var dermed i slutningen af 1930’erne dækket af lysende granguirlander i december, og aarhusianerne behøvede ikke længere at tage til Randers for at opleve rigtig julestemning.
-I 1931 løste de forretningsdrivende i Ryesgade dette problem ved at hænge granguirlander op parallelt med husene. Året efter dukkede der også granguirlander op i [[Vestergade]] og [[M.P. Bruuns Gade]] – og denne gang med lys i. I Bruuns Gade havde man endda opstillet 30 kulørte lamper på to og en halv meter høje standere. ”Illumanitionens debut” i Bruuns Gade blev 5. december 1932 dækket af Århus Stiftstidende, som skrev: ”I tætte Stimer drog Folk fra den indre Bydel, gennem Strøggaderne og udefter mod [[Skt. Pauls Kirkeplads]], hvor det kæmpemæssige Juletræ lyste som en strålende Ildfakkel for enden af Brunnsgade … smukt tog den dobbelte Ildstribe sig ud, som den strakte sig fra Kirken helt ned til Broen”. Julesuccesen i Vestergade og Bruuns Gade gjorde, at i de følgende år fulgte gader som [[Frederiks Allé]], [[Immervad]], [[Jægergårdsgade]] og [[Nørregade]] trop. I slutningen 1930’erne var Aarhus således dækket af lysende granguirlander i december, og aarhusianerne behøvede ikke længere at tage til Randers for at opleve rigtig julestemning.
 [[Fil:jul 2.jpg|250px|thumb|right|En handelsdrivende er højt til vejrs på en wienerstige i starten af 1930'erne.]]