Jul i Aarhus
I dag findes der mange juletraditioner i Aarhus, hvoraf nogle er flere hundrede år gamle, mens andre er af nyere dato.
Forbudte julelege
I 1700-tallet fejrede man julen med julestuer, hvor venner og naboer mødtes hos hinanden for at drikke og lege til langt ud på natten. Julelegene kunne være ret løsslupne. Derfor blev julestuerne forbudt i en helligdagsforordning fra 1735. I Aarhus beretter en politirapport fra 1739 således om en ”offentlig julestue” hos skipper Michel Herschind i Rosensgade, hvor to matroser havde spillet op til dans på ”en fiol og en bas”. For denne ”helligbrøde” blev skipperen idømt en bøde på tre lod sølv.
I 1795 kunne der derimod helt legalt annonceres i Aarhus Stiftstidende for en ”Samling af Jule-Lege til Fornøielse i Selskaber”. På dette tidspunkt var de tidligere så vilde julelege erstattet af mere familievenlige selskabslege som stoleleg og gæt og grimasser.
Til mavens fordærv
I en embedsmands erindringer fra 1840’ernes Aarhus beskrives julen som ét langt ædegilde. Julemiddagen bestod af risengrød, gåsesteg og æblekage, som blev skyllet ned med øl eller vin. Mens børnene fik gaver fra et lille juletræ, fik man kaffe og friskbagt julekage. Siden spillede man lotteri og fik småkager, knas og punch. Sådan fortsatte ædegildet mellem jul og nytår, så maverne var ved at sprænges.
Knap så overdådig var julen hos byens mindre bemidlede. I en håndværkers erindringer om sin barndom i 1860- og 1870’ernes Aarhus fortælles det, at man fik rigeligt med kød i julen, men sjældent varm mad. De fleste havde nemlig ikke ovn og måtte sende mel, smør og rosiner til bagerne for at få bagt deres julekage. Juletræ var endnu ikke udbredt i håndværkerhjemmene.
Så stor var knapheden i 1800-tallet, at mange så julens søde sager som unødig luksus. I 1821 beskrev Aarhus Stiftstidende skikken med at give julegaver i form af æbleskiver som værende ”til mavens fordærv”. I julen 1839 meddelte bagerlavet i Aarhus, at man for at afskaffe forældede og bekostelige skikke fremover ville undlade at bage julekager til jule- og nytårsgaver. Denne bekendtgørelse afstedkom et par vrede læserbreve. Således roste en læser med tyk ironi bagernes ”liberale tænkemåde” med at nægte ”de kære rollinger” de julekager, som de små havde glædet sig til at få til jul.
Først skal træet spises
Juletræet er en tysk skik, som blev udbredt i København i begyndelsen af 1800-tallet. I 1836 omtaler Aarhus Stiftstidende for første gang den nye skik med ”at plante juletræ” med små lys og gaver til familiens børn. Siden middelalderen havde det været skik at give børn julegaver i anledning af Jesus’ fødselsdag. Af datidens reklamer fremgår det, at gaverne mest bestod af julekager og konfekt, men at børnene også fik billedbøger, spil og legetøj.
I begyndelsen var julen kun forbeholdt borgerskabets børn, men allerede i 1839 holdt børnehjemmet Aarhus Børneasyl en julefest, hvor børnene fik nogle ”klædningsstykker i forhold til deres trang og opførsel”. Fra 1870’erne begyndte velgørende organisationer og fagforeninger at holde juletræsfester for byens fattige børn. Dog meddelte Våbenbrødreforeningen i 1883, at man dette år ville uddele gaver uden juletræ ”til forældrenes beroligelse”, da der var forekommet ulykker med de tændte lys.
Julegaveræs
I 1800-tallet begyndte salget af julegaver til børn som voksne fjorten dage før jul. De handlende gik ofte sammen om julebasarer, hvor man kunne købe alt fra smykker, modetøj og konfekt. I 1850 organiserede selskabet Polyhymnia et julemarked til fordel for de sårede fra krigen i Slesvig. Julemarkedet fik ros for sin smagfulde indretning og afvekslende forlystelser med tombola og terningespil, men fik også kritik for at lukke for mange besøgende ind, så man var at kvæles ”ved de mange forskellige uddunstninger”. Af en reportage fra julehandlen i 1902 fremgår det, at trængslen ikke var blevet mindre. På Clemenstorv var der "aldeles overfyldt med mennesker, og det kneb voldsomt at trænge sig igennem. Inde i butikkerne var det endnu værre end på gaden. Folk stod pressede sammen som sild i en tønde." Op og ned af Strøget "drog tætte skarer folk, og uden for de vinduer, hvor der var noget særligt at se, var al trafik standset." Journalistens søn var især optaget af en cyklende julemand i en cykelforretning og en elefant og en nisse i en butik i Ryesgade. Julen var allerede da blevet en højtid for handel.
Kulørte lamper i Bruuns Gade
I slutningen af 1920’erne havde de aarhusianske købmænd et problem; nemlig at mange af de handlende tog til Randers for at gøre deres juleindkøb. Sagen var, at nabokøbstaden efterhånden var blevet danmarksberømt for sin gadeudsmykning i julen. I de snævre randrusianske gader var det nemt at hænge lysende granguirlander, som kunne skabe den helt rigtige julestemning. Problemet for de aarhusianske købmand, var at sporvejnettet i Aarhus gjorde det svært at hænge guirlander op.
I 1931 løste de forretningsdrivende i Ryesgade dette problem ved at hænge granguirlander op parallelt med husene. Året efter dukkede der også granguirlander op i Vestergade og M.P. Bruuns Gade – og denne gang med lys i. I Bruuns Gade havde man endda opstillet 30 kulørte lamper på to og en halv meter høje standere. ”Illumanitionens debut” i Bruuns Gade blev 5. december 1932 dækket af Århus Stiftstidende, som skrev: ”I tætte Stimer drog Folk fra den indre Bydel, gennem Strøggaderne og udefter mod Skt. Pauls Kirkeplads, hvor det kæmpemæssige Juletræ lyste som en strålende Ildfakkel for enden af Brunnsgade … smukt tog den dobbelte Ildstribe sig ud, som den strakte sig fra Kirken helt ned til Broen”. Julesuccesen i Vestergade og Bruuns Gade gjorde, at i de følgende år fulgte gader som Frederiks Allé, Immervad, Jægergårdsgade og Nørregade trop. I slutningen 1930’erne var Aarhus således dækket af lysende granguirlander i december, og aarhusianerne behøvede ikke længere at tage til Randers for at opleve rigtig julestemning.
Sikken voldsom trængsel og alarm
Ophængningen af juleudsmykningen foregik de første mange år ved hjælp af Wienerstier, og ofte var det de handelsdrivende selv, der måtte op på stigen. Med tiden overtog de forskellige gadeforeninger ophængningen af juleudsmykningen, som foreningerne selv måtte bekoste. Gadeforeningerne i Aarhus forsøgte flere gange forgæves at få kommunen til at bekoste den ekstra elregning. Med tiden lykkedes det dog foreningerne af få reduceret elprisen, da man argumenterede for, at juleudsmykningen kom alle til glæde.
Gadepyntningen viste sig at være en god investering for de handelsdrivende, da den trak mange kunder til. På julesøndage i 1930’erne og frem kunne folkemængden blive så tæt at politiet måtte lukke for cykel- og biltrafikken i Søndergade, som ellers først blev en gågade i 1972. Ligeledes kunne sporvognene kun komme frem ved hjælp af et par betjente, som banede vejen gennem mylderet.
Også det aarhusianske postvæsen havde travlt i julen. At sende hilsner til hinanden ved jul og nytår er en tradition som går flere 100 år tilbage, men de første dansk producerede rigtige julekort kom først i handlen i 1882. Herefter kom der for alvor gang i juleforsendelserne. I 1930’erne talte postvæsnet i Aarhus om syndfloden i december, og arbejdsstyrken på hovedpostkontoret blev øget fra de faste 240 personer til godt 330 personer. Samtidigt måtte det postvæsenet ofte tage private vognmænd i brug for at få bragt al den ekstra decemberpost ud.
De aarhusianske juletræer
Juletræernes Aarhus-historie er knap så kommerciel, som gadedekorationerne. Allerede i den første halvdel af 1800-tallet havde juletræet vundet indpas i de velstillede borgeres hjem, men det første store juletræ i Aarhus blev først tændt på Bispetorvet i 17. december 1922. Skt. Pauls Kirkeplads fulgte hurtigt efter, og da man efter blot et par år flyttede juletræet på Bispetorv til Store Torv, er det Skt. Pauls Kirkeplads der i dag har den længste juletræstradition. Efter Bispetorv og Skt. Pauls Kirkeplads kom Viby, som i 1928 fik et juletræ og med den nye banegårds indvielse i 1929 blev også her opstillet et stort juletræ foran hovedindgangen. Hjørnet ved Tordenskjoldsgade og Otto Ruds Gade fik et juletræ i 1934 og i 1936 blev det Vesterbro Torvs tur.
Traditionen med at ’plante’ et grantræ på pladsen foran rådhuset opstod i begyndelsen af 1960’erne. Træet blev pyntet med lyskæder og tændtes første gang af rådmand Oluf Nielsen søndag 9. december 1962. Træet stammede fra Telemarken og blev fragtet hertil fra Norge ombord på skibet Holger Danske fra DA-NO Linjen. Et optog gik gennem byen; der var nordmænd klædt i folkedragter og med sig havde de norsk fjeldsne, som blev drysset ud, ligesom skiløbere var en del af optoget. Året forinden fandt en lignende begivenhed sted – dog medbragte skibet ikke et træ. Skibsruten blev sløjfet i begyndelsen af 1970’erne.
Herefter var man nødsaget til at finde årets træ herhjemme – nærmere betegnet i de store plantager ved Silkeborg. Det er blevet en tradition, at byens juletræ tændes 1. søndag i advent af borgmesteren.
I modsætning til gadeudsmykningen ville kommunen gerne bekoste opstilling og elregningen i forbindelse med juletræerne. Dette skyldes primært juletræets sociale funktion. Allerede byens første store juletræ på Bispetorv blev opstillet med det formål at indsamle penge og tøj til de trængende. Denne tradition fortsatte og indsamlingsbøsser, arrangementer og små julekoncerter, som opfordrede folk til at give en skilling var som regel at finde i forbindelse med juletræerne.
På gåsejagt
Til tider kunne de aarhusianske husmødre have problemer med at fremskaffe and eller gås til julemaden, hvis de satsede på at købe den i de sidste dage op til juleaften. Aarhus Stiftstidende rapporterede i 1915 om de sidste indkøb 24. december: ”Efter Gæs og Ænder var der Juleaftensdag livlig Jagt. De var nemlig de fleste Steder ganske udsolgt tidligt paa Formiddagen”.
Gæs og ænder var også udsolgt mange steder i Aarhus lillejuleaftensdag i 1956, hvor en del sent handlende måtte nøje sig med en flæskesteg. Dog ville mange husmødre ikke gå så langt som at købe en kalkun i stedet, som ellers var udbudt billigt til byens slagtere på grund af manglende salg. I julen skulle man have den bedste mad, og de billige kalkuner blev derfor ikke nogen succes som julemad.
I en længere årrække var det tradition, at Aarhus Stiftstidende udloddede julegæs til avisens læsere i december måned. I december 1969 drejede det sig om 100 julegæs, hvor avisen hver dag op til jul udloddede 5x100 kr. til køb af julegås, rødkål, svesker eller hvad man nu mente hørte julemiddagen til.
Mørke tider
De fleste aarhusianere havde fået gas i 1910’erne, men på juleaftensdag, hvor julemiddagen blev tilberedt i alle de aarhusianske hjem, slog gasleverancen ofte ikke til. Derfor valgte mange husmødre at bruge den lokale bager som stegemester, mens høkassen kunne bruges til at færdigtilberede kartoflerne og risengrøden. Også under 2. verdenskrig, hvor der var gasrationering, blev bageren og høkasserne taget i brug. Alternativt kunne problemet løses ved at besøge bekendte på landet, som stadigt havde brændeovnskomfur.
Besættelsen medvirkede også til at julehandlen i Aarhus blev fremskyndet. Mange populære julevarer som eksempelvis appelsiner og nødder blev en mangel vare, og også julegaveudvalget var væsentligt reduceret. Det blev derfor almindeligt at gøre sine juleindkøb allerede i november, da der ellers var risiko for at butikkerne var løbet tør for julevarerne.
Under krigen måtte Aarhus også undvære de populære granguirlander, og de store juletræer måtte kun være tændt ganske få timer i døgnet og i 1944 slet ikke. På grund af gasrationeringen skal vi helt frem til 1948, før der igen var lysende granguirlander i Aarhus’ gader.
Bjørne og nisser
Juleudstillinger i butiksruder havde fundet sted i mange år, men også dette udviklede sig i Aarhus i 1930’erne. De første mekaniske juleudstillinger dukkede op i de aarhusianske butiksruder allerede i starten af 1910’erne. I Jacob Zeuners boghandel på Lille Torv kunne der eksempelvis opleves en nikkende klovn, mens der i Jul A. Jørgensens kaffeforretning i Guldsmedgade stod en kaffekande, hvis låg løftes og afslørede en dukke.
I 1930’erme havde de mekaniske vinduesudstillinger spredt sig til resten af Aarhus, og elektriske tog kunne få flokke af drenge til at presse næserne flade mod butiksvinduerne, mens de voksne kunne nyde kunstige snelandskaber og vinkende nisser. En julesøndag i Guldsmedgade 1933 kunne man i et butiksvindue endda opleve tre levende Malajbjørne udlånt af Aarhus Zoologiske Have. Selvom levende bjørne hørte til sjældenhederne var ”rigtige” nisser blevet moderne og fra sidste halvdel 1930’erne, kunne man i flere af Aarhus’ butikker og gader opleve børn og voksne klædt ud som nisser.
Julegaver til store og små
Traditionen med at give nytårsgaver er flere hundrede år gammel, men som så mange andre juletraditioner var julegaven noget, der vandt frem i løbet af 1800-tallet. I 1843 blev der i Århus Stiftstidendes annonceret for en julebazar på St. Pietros gård på Store Torv – her kunne blandt andet købes: ” Kobberstik, Lithographier og Bijouterie, alle Slags Guld- og Sølv-arbeider, … Hatte, Kapper, Kraver og Blomster m.m. Kunstsager af Conditorarbeide og Bonbons; - alle Gjenstande særdeles passende til Jule- og Nytaarsgaver.” Annoncen giver et meget godt indtryk af populære voksengaver hen mod midten af 1800-tallet.
Nu er julen som bekendt børnenes fest, og julegaverne har de sidste 150 år primært været fokuseret omkring børnene. De fleste børn kunne omkring midten af 1800-tallet se frem til én gave juleaften. Det kunne eksempelvis være en træ- eller kludedukke, en lille hestevogn af træ eller en kæphest – gaverne var ofte hjemmelavede. I de mere velstående hjem kunne gaverne være flere og specialfremstillet, som eksempelvis tinsoldater eller endog en dukke med glashoved. Gaveønskerne udviklede sig naturligvis med årene og op i 1930’erne var biler, damplokomotiver og mekanisk legetøj et stort hit blandt drengene. Pigerne skulle stadigt lege små husmødre med dukker dukkehuse og teselskaber. Rejsegrammofoner stod højt på ønskesedlen hos de unge, men mor kunne ønske sig ting som silkestrømper, lingeri, kimonoer, forklæder og måske endda en symaskine. I faderens pakker lå der i 1930'erne tit manchetskjorter, slips, hatte, kraveskånere eller pyjamasser. Også gavekortet vandt frem i 1930’erne, og i det hele taget er mange af de traditioner, som vi i dag anser som hørende julen til, blevet udviklet i mellemkrigstiden.
Efter 2. verdenskrig havde plastik sit indtog i legetøjsindustrien, og masseproduceret legetøj kunne nu købes til billige penge. Kombineret med 1960’ernes højkonjunktur betød dette stor fremgang for eksempelvis Mattels Barbie og danske LEGO.
Efterhånden som udbredelsen og antallet af gaver til børnene voksede, begyndte flere butikker at føre legetøj i december sammen med deres normale varelager. Dette gjorde sig blandt andet gældende for Johs. Gierulffs damemanufakturhandel på Store Torv 3, der i 1920’erne indrettede 1. salen til legetøjsafdeling i december. Det var også i slutningen af 1920’erne at deciderede legetøjsbutikker begyndte at dukke op i Aarhus. I 1929 åbnede ’Tante Laura’ i Ryesgade 31, hvor aarhusianerne de næste 40 år kunne købe legetøj. Antallet af legetøjsbutikker i Aarhus fortsatte med at stige indtil 1955, hvor det toppede med 31 butikker.
Den store forbrugsjul
Ligesom i dag var der for 150 år siden mange andre ting end gaver, der skulle indkøbes til julen. Fra midten af 1800-tallet begyndte forbrugsjulen, som vi kender den så småt at udvikle sig. Hvis der var råd til det, skulle der også købes julegodter som figner, appelsiner og rosiner og måske endda også lidt rom og nogle cigarer til husfaderen. Aarhus var i denne periode i rivende udvikling – industrier og forretninger skød frem overalt og med den øgede samhandel med resten af verden var vareudvalget konstant stigende. Erhvervsfolk udnyttede muligheden og produkter som julebøger, julepynt og julekort blev udviklet specielt til julehandlen. Samtidigt begyndte byens butikker at arrangere specielle juleudstillinger i butiksruderne for at trække kunder i butikken. Selv efter åbningstid var butiksgaderne i december fyldt, med folk, der kom for at se og ikke mindst blive set. De lysende vinduesudstillinger blev et trækplaster for både lokale og tilrejsende, og Søndergade og Ryesgade var i december en populær promenaderute.
2. verdenskrig fik sat en midlertidigt stopper for den store forbrugsjul. Vareudvalget var under besættelsen knap, og de mest populære varer var enten rationeret eller helt væk. I 1930’erne havde langt det meste julehandel fundet sted i de sidste to uger op til jul, men under besættelsen måtte aarhusianerne være hurtigt ude, hvis de ville sikre sig de eftertragtede varer. Derfor blev mange juleindkøb gjort allerede i november. Besættelsen og varemangelen blev dermed en af årsagerne til den lange jul, som vi kender den i dag.
Jul for de juleløse
Det var ikke kun i hjemmene i Aarhus, at julemaden var vigtig for at skabe julestemning. På De Gamles Hjem på Trøjborg, byens hospitaler og Fattiggården på Vester Allé sørgede man også for god julemad til de, som af den ene eller anden grund ikke kunne fejre julen hjemme. Også de indsatte i arresten på Vester Allé i 1923 fik lidt ekstra god mad i form af flæskesteg og sødsuppe, og de fik undtagelsesvis lov til at modtage godter fra familie og venner.
Samme år serverede man risengrød og flæskesteg med rødkål på velgørenhedshjemmet i Frederiksgade kl. 18, og både faste beboere og andre uden et sted at være var velkomne. Senere på aftenen blev der serveret kaffe og kage, og der blev uddelt cigarer og godter.
Rådhuset har siden 1950’erne flere gange været vært for jul for de juleløse, hvor dørene åbnes op for byens udsatte. Her blev der ved lange borde serveret julemad og øl i rådhussalen, alt i mens et orkester spillede julen ind for de mange gæster.
Sne på skinner og gader
I 1915 var der snestorm over store dele af Danmark på juleaftensdag – også Aarhus blev ramt. ”Det ublide Vejr”, som Århus Stiftstidende kaldte det, forhindrede dog ikke de aarhusianske husmødre i at få de sidste juleindkøb i hus. Otte år senere var den gal igen. I december 1923 kunne Århus Stiftstidende rapportere: ”Den voldsomme Snestorm, der Juleaften og Julenat gik over Danmark, har flere Steder anrettet Ravage og ikke mindst haft Indflydelse paa den i Forvejen overbelastede Trafik. Snefaldet var i Virkeligheden kolossalt, og da det samtidig baade fryste og blæste, blev det flere Steder Fygevejr 1. Juledag.” Særligt vakte det opsigt, at man måtte sende en sneplov fra Aarhus til Tvingstrup nord for Horsens juledagsmorgen for at befri et tog fra Fredericia. Det lykkedes at få toget fri, hvorefter de strandede passagerer blev sat af på Tvingstrup station.
Hvid december
Statistisk set er chancen for hvid jul ikke stor. Alligevel oplevede Aarhus at have hvid jul fire år i træk fra 1938-41. Særligt i 1938 var der masser af sne, med de sædvanlige trafikale problemer og kaos til følge. I flere af vintrene under den tyske besættelse var der desuden lange perioder med kulde og sne. Vareknaphed og rationering gjorde disse julemåneder ekstra udfordrende. En udbredt beskæftigelse for byens børn var kul- og koksrapseri på havnen. Snerydningen blev desuden i disse år besværliggjort af, at motordrevne sneplove var forbudte på grund af benzinrationeringen.
Nogle vil måske kunne huske december 1969, hvor mange veje i Aarhus og omegn blev lukket på grund af et kraftigt snevejr, som varede knap to døgn. Mange bilister blev fanget i snemasserne, og Falck måtte indkalde ekstra personale for at kunne hjælpe alle de bilister, som sad fast i sne og trafik. Frosttemperatur gjorde at sneen blev liggende, og Sneen blev liggende på grund af lave temperaturer og nogle få dage senere blæste det op. Snefygningen dækkede veje og skinner til igen og gjorde det besværligt for alle trafikanter, som ville rejse hjem til jul.
Endnu flere vil nok huske december i 1981. Med en gennemsnitstemperatur på minus 4°C, står denne december stadig som den koldeste december i moderne tid. I Aarhusområdet blev der målt temperaturer helt ned til minus 20°C natten til 18. december. Da der samtidigt var faldet sne i dagene op til, lå sneen fin og hvid julen over.
Snekastning
I 1800-tallet havde kommunen ansvaret for rydning af sne på de offentlige pladser og torve i byen samt vejene udenfor byen – den såkaldte snekastning. Grundejerne havde ansvaret for at rydde fortove og veje ved sine bygninger – en ordning grundejerforeningerne flere gange forsøgte at få ændret. Efterhånden overtog kommunen også ansvaret for en større del af snerydningen og i dag er det som bekendt kun fortovet, som grundejerne har ansvar for at rydde.
Kommunen brugte løst ansatte arbejdere til at udføre den kommunale snekastning. De blev hyret på timebasis og skulle selv medbringe redskaber til at udføre arbejdet. I 1909 var lønnen for at arbejde som snekaster 43 øre i timen. Til sammenligning fik en ufaglært arbejder i købstæderne 3,33 kr. for en dags arbejde i 1901. Byrådet udpegede et par af byens borgere til at være snefogeder. Snefogederne fik et mindre vederlag mod at de sørgede for at hyre snekastere, overså arbejdet og udbetalte lønnen til de arbejdende.
Litteratur og Kilder
- Hans Ellekilde: Vor danske Jul gennem Tiderne, Gad, København 1943.
- J. R. Hübertz: Aktstykker vedrørende Staden og Stiftet Aarhus, bd. 3, København 1846, s. 276.
- Rasmus Nielsen: Fra det gamle Aarhus, Det Jydske Forlag, Aarhus 1902, s. 85-90.
- R. Berg: "Aarhus i Treserne og Halvfjerserne af 19. Aarhundrede (Fortsat)", Aarhus Stifts Aarbog 1936, s. 1-29 (14-15).
- Århus i 1930erne – set gennem fotografen Åge Fredslund Andersens linse, Århus Byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget, 1984
- Århus – Byens historie 1870-1945, bind 3, red. Ib Gejl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1998
- Chr. R. Jansen, Sikken voldsom trængsel og alarm i Butik i Århus, Århus Byhistoriske Udvalg, 1981
- Annegrete Dybdahl, Til fritid og leg – Legetøj og galanteri i Butik i Århus, Århus Byhistoriske Udvalg, 1981
- Århus Stiftstidende 19.12.1795, 02.01.1821, 27.12.1836, 04.01.1839, 18.12.1839, 21.12.1839, 27.12.1839, 24.12.1841, 13.12.1843, 29.11.1850, 16.12.1850, 13.01.1883,22.12.1902, 27.12.1915, 21.12.1923, 05.12.1932, 11.12.1946, 23.12.1956, 1.12.1969
- Sejrs sedler
