11.873
redigeringer
Skansen og Skansepalæet: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| (7 mellemliggende versioner af 4 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 7: | Linje 7: | ||
|align=right | |align=right | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil:Skansepalæet 1909.jpg|thumb|right|350px|Hotel Skansen fotograferet under Landsudstillingen 1909 af den århusianske fotograf og filmpioner Thomas S. Hermansen]] | [[Fil:Skansepalæet 1909.jpg|thumb|right|350px|Hotel Skansen fotograferet under Landsudstillingen 1909 af den århusianske fotograf og filmpioner Thomas S. Hermansen]] | ||
[[Fil:Facadetegning.jpg|thumb|right|350px|Hjalmar Kjærs tegning af Skansen]] | |||
[[Fil:Salg af hotelinventar efter landsudstillingen.jpg|thumb|right|350px|Avisannonce fra [[Aarhus Stiftstidende]] september 1909]] | |||
[[Fil:2021-06-19 10-44-27 Phillip Fangel.JPG|thumb|right|350px|Skansepalæet i nyere tid.<br> Foto: Phillip Fangel, 19-06-2021.]] | |||
[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|200px|thumb|right|'''Skansen og Skansepalæet''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Etageejendomme]] | [[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|200px|thumb|right|'''Skansen og Skansepalæet''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Etageejendomme]] | ||
'''Bygningskomplekset Skansepalæet''' ([[Heibergsgade]] 28-36 og [[Marselisborg Allé]] 35) og '''Skansen''' ([[Strandvejen]] 34-36 og Heibergsgade 25-27) i den sydøstlige del af [[Frederiksbjerg]] | '''Bygningskomplekset Skansepalæet''' ([[Heibergsgade]] 28-36 og [[Marselisborg Allé]] 35) og '''Skansen''' ([[Strandvejen]] 34-36 og Heibergsgade 25-27) i den sydøstlige del af [[Frederiksbjerg]] blev opført i 1908 for murermester [[Rasmus Hviid]] efter tegninger af arkitekt [[Hjalmar Kjær (1872-1933)|Hjalmar Kjær]].<br /> | ||
Byggeriet og den sydligste del af Heibergsgade, hvor bygningskomplekset ligger, er anlagt som led i den byplan, arkitekt [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]] og Københavns stadsingeniør [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)|Charles Ambt]] udarbejdede, da den del af Marselisborgs jorder, der ligger mellem [[Aarhusbugten|bugten]] og [[Skanderborgvej]], i 1898 blev indlemmet under Aarhus. | Byggeriet og den sydligste del af Heibergsgade, hvor bygningskomplekset ligger, er anlagt som led i den byplan, arkitekt [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]] og Københavns stadsingeniør [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)|Charles Ambt]] udarbejdede, da den del af Marselisborgs jorder, der ligger mellem [[Aarhusbugten|bugten]] og [[Skanderborgvej]], i 1898 blev indlemmet under Aarhus. | ||
| Linje 23: | Linje 24: | ||
===Skansen og Skansepalæet på tegnebrættet=== | ===Skansen og Skansepalæet på tegnebrættet=== | ||
Byrådet ønskede, at byggeriet langs den nyanlagte gade skulle matche områdets smukke beliggenhed, og udskrev derfor en arkitektkonkurrence i 1903. En fremtidig køber af grundene forpligtede sig til at betale arkitektens honorar og bygge efter arkitektens udkast. | Byrådet ønskede, at byggeriet langs den nyanlagte gade skulle matche områdets smukke beliggenhed, og udskrev derfor en arkitektkonkurrence i 1903. En fremtidig køber af grundene forpligtede sig til at betale arkitektens honorar og bygge efter arkitektens udkast. | ||
Konkurrencen opstillede en række krav til bygningernes udformning. Bygningerne skulle blandt andet danne et samlet hele, være arkitektonisk smukke og passe til den høje frie beliggenhed. Der skulle kunne installeres wc. | Konkurrencen opstillede en række krav til bygningernes udformning. Bygningerne skulle blandt andet danne et samlet hele, være arkitektonisk smukke og passe til den høje frie beliggenhed. Der skulle kunne installeres wc. | ||
Konkurrencens vinder blev den århusiansk fødte Odense-arkitekt Hjalmar Kjær, som også | Konkurrencens vinder blev den århusiansk fødte Odense-arkitekt Hjalmar Kjær, som også satte sit aftryk på Aarhus med [[Dansk Landbrugs Grovvareselskab|Jysk Andels-Foderstofforretning]]s silobygning på Aarhus Havn, kendt som ”[[De Fem Søstre]]” samt [[Skt. Nikolajs Kirke]] fra 1893, som ligger på [[Frederiks Allé]] ved [[Rådhusparken]]. | ||
Kjærs forslag rummede flere af de elementer, Kampmann og Ambt fremhævede i byggeplanen som vigtige for at give liv i gadebilledet: Forskellige bygningshøjder, gavlpartier og fremspring i facaden. Byrådsmedlemmerne var begejstrede for Kjærs forslag til | Kjærs forslag rummede flere af de elementer, Kampmann og Ambt fremhævede i byggeplanen som vigtige for at give liv i gadebilledet: Forskellige bygningshøjder, gavlpartier og fremspring i facaden. Byrådsmedlemmerne var begejstrede for Kjærs forslag til bygningerne, som de mente, ville være ”en Ualmindelig pryd”<ref>Uddrag fra byrådsmødet den 03.10.1907</ref>, som ikke bare kvarteret, men hele byen ville vinde ved. | ||
===Byggeriet realiseres=== | ===Byggeriet realiseres=== | ||
| Linje 41: | Linje 41: | ||
Hjørnetårnet var oprindeligt forsynet med lanternespir, men dette blev fjernet efter landsudstillingen. | Hjørnetårnet var oprindeligt forsynet med lanternespir, men dette blev fjernet efter landsudstillingen. | ||
===Skansen indrettes som hotel for Landsudstillingens gæster=== | === Skansen indrettes som hotel for Landsudstillingens gæster === | ||
Der kom dog til at gå et par år, før lejlighederne i Skansen blev udlejet til beboelse, som det oprindeligt var tænkt. Der var brug for ekstra hotelkapacitet i forbindelse med Landsudstillingen i 1909, og bygningen havde en ideel placering tæt ved udstillingens nordre indgang. Den blev derfor udlejet fra 1.maj til 15.september for 32.000 kr. | |||
Der kom dog til at gå et par år, før lejlighederne i Skansen blev udlejet til beboelse, som det oprindeligt var tænkt. Der var brug for ekstra hotelkapacitet i forbindelse med Landsudstillingen i 1909, og bygningen havde en ideel placering tæt ved udstillingens nordre indgang. Den blev derfor udlejet fra 1.maj til 15.september for 32.000 kr. | |||
Det var et kæmpehotel efter datidens Aarhus-forhold med 210 værelser og i alt 430 senge. I Dansk Idrætsblad blev det beskrevet som ”udstyret med al Nutidens Komfort, Elevator, Badeværelser, W.C., Automobil-Garage, Cyklestald o.s.v.”. Værelsernes pris, som svingede fra 2,50 - 4 Kr., blev sammesteds bedømt som ”i høj grad rimelige”<ref>Preben Rasmussens Samling, Strandvejen 34-36 (Hotel Skansen) "Landsudstillingen i Aarhus 1909 Indkvarteringsforholdene". s.236 Dansk Idrætsblad, 01.05.1909</ref> | Det var et kæmpehotel efter datidens Aarhus-forhold med 210 værelser og i alt 430 senge. I Dansk Idrætsblad blev det beskrevet som ”udstyret med al Nutidens Komfort, Elevator, Badeværelser, W.C., Automobil-Garage, Cyklestald o.s.v.”. Værelsernes pris, som svingede fra 2,50 - 4 Kr., blev sammesteds bedømt som ”i høj grad rimelige”.<ref>Preben Rasmussens Samling, Strandvejen 34-36 (Hotel Skansen) "Landsudstillingen i Aarhus 1909 Indkvarteringsforholdene". s.236 Dansk Idrætsblad, 01.05.1909.</ref> | ||
Caféen i Skansens underetage var dekoreret af [[Frederik Carl Kristian Hansen Reistrup (1863-1929)|Hansen-Reistrup]], som også har dekoreret [[Aarhus Teater]] og det tidligere [[Erhvervsarkivet|Erhvervsarkiv]]. | Caféen i Skansens underetage var dekoreret af [[Frederik Carl Kristian Hansen Reistrup (1863-1929)|Hansen-Reistrup]], som også har dekoreret [[Aarhus Teater]] og det tidligere [[Erhvervsarkivet|Erhvervsarkiv]]. | ||
I starten gik det som forventet med udlejningen, indtil juli måned var alt udsolgt. Men gæsterne svigtede i den sidste del af udstillingsperioden på grund af dårligt vejr, og hotellet blev en stor underskudsforretning for byen. | I starten gik det som forventet med udlejningen, indtil juli måned var alt udsolgt. Men gæsterne svigtede i den sidste del af udstillingsperioden på grund af dårligt vejr, og hotellet blev en stor underskudsforretning for byen. | ||
Efter Landsudstillingen blev inventaret solgt.< | Efter Landsudstillingen blev inventaret solgt. | ||
Restaurationsdriften i udstillingshotellets restaurant blev i pinsen 1910 genoptaget for en kortere tid af restauratør Knudsen, som var kendt fra landsudstillingens stationsrestaurant. Restauranten reklamerede med daglig musikunderholdning, og i åbningsdagene kunne de besøgende desuden komme med personelevator til Skansens udsigtstårne. Menuen bestod på åbningsdagen af ”Brun suppe - hummer au naturel - lammesteg - compot & salat, smør, ost og radiser - vanille is”. Det hele til en pris af 2,50 kr. <ref>Preben Rasmussens Samling, Strandvejen 34-36 (Hotel Skansen)</ref> | |||
Knudsen skulle efter den oprindelige aftale leje restauranten i 10 år af ejeren sagfører Høyer. Som lejeindtægt skulle Høyer have en vis procentsats af restaurationens bruttoomsætning. Men det var småt med besøgende, og allerede året efter åbningen opsagde Knudsen lejemålet. Høyer lagde derefter sag an mod Knudsen for at have misligeholdt lejekontrakten ved blandt andet at undlade at afholde daglige koncerter. Efter frifindelse i Bytinget endte sagen i februar 1913 i Højesteret. | |||
I slutningen af 1930'erne drev en fru Honoré pensionat i nr. 34, 2. tv. | |||
===Skansebyggeriet og -anlægget i nyere tid=== | ===Skansebyggeriet og -anlægget i nyere tid=== | ||
Lejlighederne i Skansebyggeriet, som fortsat anses som nogle af byens mest attraktive, er nu omdannet til ejerlejligheder, og mange er blevet moderniseret. <br /> | Lejlighederne i Skansebyggeriet, som fortsat anses som nogle af byens mest attraktive, er nu omdannet til ejerlejligheder, og mange er blevet moderniseret. <br /> | ||
| Linje 83: | Linje 84: | ||
''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].'' | ''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].'' | ||
== Se også == | === Se også === | ||
* Bygninger og adresser på [[Strandvejen]]. | * Bygninger og adresser på [[Strandvejen]]. | ||
== Skansepalæet på Aarhusarkivet == | == Skansepalæet på Aarhusarkivet == | ||
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=111232}} | {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=111232 Skansepalæet]}} | ||
== Kulturmiljøer ved vandet == | == Kulturmiljøer ved vandet == | ||
