Skansen og Skansepalæet: Forskelle mellem versioner

'''Bygningskomplekset Skansepalæet''' ([[Heibergsgade]] 28-36 og [[Marselisborg Allé]] 35) og '''Skansen''' ([[Strandvejen]] 34-36 og Heibergsgade 25-27) i den sydøstlige del af [[Frederiksbjerg]] er opført i 1908 for murermester [[Rasmus Hviid]] efter tegninger af arkitekt [[Hjalmar Kjær]].<br />

Byggeriet og den sydligste del af Heibergsgade, hvor bygningskomplekset ligger, er anlagt som led i den byplan, bygningsingeniør [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]] og stadsingeniør [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)|Charles Ambt]] udarbejdede, da den del af Marselisborgs jorder, der ligger mellem [[Aarhusbugten|bugten]] og [[Skanderborgvej]], i 1898 blev indlemmet under Aarhus.

Konkurrencens vinder blev den århusiansk fødte Odense-arkitekt Hjalmar Kjær, som også har sat sit aftryk på Aarhus med [[Dansk Landbrugs Grovvareselskab|Jysk Andels-Foderstofforretning]] silobygning på Aarhus Havn ”[[De Fem Søstre]]” (1925-27) og [[Skt. Nikolajs Kirke]] (1893), som ligger i [[Frederiks Allé]] ved [[Rådhusparken]].

Kjærs forslag rummede flere af de elementer, Kampmann og Ambt fremhævede i byggeplanen som vigtige for at give liv i gadebilledet: Forskellige bygningshøjder, gavlpartier og fremspring i facaden. Byrådsmedlemmerne var begejstrede for Kjærs forslag til bygninger, som de mente, ville være ”en Ualmindelig pryd”<ref>Uddrag fra byrådsmødet den 03.10.1907</ref> , som ikke bare kvarteret, men hele byen vil vinde ved.

Køberne havde stillet som betingelse for at købe, at byrådet gav sin anbefaling til, at der måtte drives restauration i Hjørneejendommen mod Strandvejen med gratis serveringsret på fortovene ud mod anlægget. Anbefalingen blev givet trods udbredt modstand blandt flere af byrådets medlemmer. Iveren efter at få opført Kjærs ”pragtbygning”<ref>Uddrag fra byrådsmødet den 03.10.1907</ref>  var stor, og byrådsmedlemmerne frygtede, at det ville blive svært at finde en køber, der er parat til at investere i opførslen, når først den forestående [[Landsudstillingen|Landsudstilling 1909]] var blevet afholdt. Derfor gav de sig.

Hjørnetårnet var oprindelig forsynet med lanternespir, men dette blev fjernet efter landsudstillingen.

===Skansen indrettes som hotel for Landsudstillingens gæster===

Der kom dog til at gå et par år, før lejlighederne i Skansen blev udlejet til beboelse, som det oprindeligt var tænkt. Der var brug for ekstra hotelkapacitet i forbindelse med Landsudstillingen i 1909, og bygningen havde en ideel placering tæt ved udstillingens nordre indgang. Den blev derfor udlejet fra 1.maj til 15.september for 32.000 kr.<br />

Det var et kæmpehotel efter datidens Aarhus-forhold med 210 værelser og i alt 430 senge. I Dansk Idrætsblad blev det beskrevet som ”udstyret med al Nutidens Komfort, Elevator, Badeværelser, W.C., Automobil-Garage, Cyklestald o.s.v.”. Værelsernes pris, som svingede fra 2,50 - 4 Kr., blev sammesteds bedømt som ”i høj grad rimelige”<ref>Preben Rasmussens Samling, Strandvejen 34-36 (Hotel Skansen) "Landsudstillingen i Aarhus 1909 Indkvarteringsforholdene". s.236 Dansk Idrætsblad, 01.05.1909</ref>.

Caféen i Skansens underetage var dekoreret af [[Karl Hansen-Reistrup|Hansen-Reistrup]], som også har dekoreret [[Aarhus Teater]] og det tidligere [[Erhvervsarkivet|Erhvervsarkiv]].<br />

Efter Landsudstillingen blev inventaret solgt.<br />

Restaurationsdriften i udstillingshotellets restaurant blev i pinsen 1910 genoptaget for en kortere tid af restauratør Knudsen, som var kendt fra landsudstillingens stationsrestaurant. Restauranten reklamerede med daglig musikunderholdning, og i åbningsdagene kunne de besøgende desuden komme med personelevator til Skansens udsigtstårne. Menuen bestod på åbningsdagen af ”Brun suppe - hummer au naturel - lammesteg - compot & salat, smør, ost og radiser - vanille is”. Det hele til en pris af 2, 50 kr <ref>Preben Rasmussens Samling, Strandvejen 34-36 (Hotel Skansen)</ref>.

Knudsen skulle efter den oprindelige aftale leje restauranten i 10 år af ejeren sagfører Høyer. Som lejeindtægt skulle Høyer have en vis procentsats af restaurationens bruttoomsætning. Men det var småt med besøgende, og allerede året efter åbningen opsagde Knudsen lejemålet. Høyer lagde derefter sag an mod Knudsen for at have misligeholdt lejekontrakten ved blandt andet at undlade at afholde daglige koncerter. Efter frifindelse i Bytinget endte sagen i februar 1913 i Højesteret.<br />

Lejlighederne i Skansebyggeriet, som fortsat som nogle af byens mest attraktive, er nu omdannet til ejerlejligheder, og mange er blevet moderniseret. <br />

Flere af stuelejlighederne har oprindeligt været indrettet med henblik på butiksdrift, og har været anvendt som sådan. Der har blandt andet været købmandsforretninger både i Skansen ned mod Strandvejen og i Skansepalæets hjørnebygning op mod Marselisborg Allé. Med tiden er butikslokalerne blevet omdannet til beboelse og butiksvinduerne udskiftet med almindelige vinduer. <br />

En stor 1-sals lejlighed i Skansen har siden 1981 dannet ramme for et specialpædagogisk døgntilbud under behandlingshjemmet ”[[Bøgholt]]”.<br />

Skansens loftsetage, som tidligere har været indrettet som pulterrum og værelser uden køkken og bad er nu omdannet til lejligheder. Således blev en række værelser på adressen Strandvejen 36, som hidtil var blevet udlejet til blandt andet studerende, opkøbt i midten af 1980’erne og lagt sammen til én stor lejlighed af arkitekterne Kaj og Agnete Schmidt. Pengene fra salget blev brugt til istandsættelse af ejendommen og etablering af en moderne vaskekælder.

== Se også ==

{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=111232}}