3.253
redigeringer
Ting- og Arresthuset: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
|||
| (25 mellemliggende versioner af 10 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Retsbygningen Børge Venge 1973.jpg|thumb| | <div class="tright">{{#display_map: | ||
56.15417669501816, 10.200879873955309~[[Ting- og Arresthuset]]; | |||
|width=378 | |||
|height=200 | |||
|zoom=16 | |||
|center=56.15417669501816, 10.200879873955309 | |||
|align=right | |||
}}</div> | |||
[[Fil:Retsbygningen Børge Venge 1973.jpg|thumb|right|350px|Ting- og Arrestbygningen på [[Vester Allé]]]] | |||
'''Ting- og Arresthuset''' - i daglige tale kaldet '''Retsbygningen''' - blev indviet på [[Vester Allé]] 10 i 1906. Indtil 1940 var bygningen ejet og blev drevet af [[Aarhus Kommune]] og [[Aarhus Amt]], hvorefter staten købte bygningen. | '''Ting- og Arresthuset''' - i daglige tale kaldet '''Retsbygningen''' - blev indviet på [[Vester Allé]] 10 i 1906. Indtil 1940 var bygningen ejet og blev drevet af [[Aarhus Kommune]] og [[Aarhus Amt]], hvorefter staten købte bygningen. | ||
===Forhistorie=== | ===Forhistorie=== | ||
Et nyt ting- og arresthus var særdeles tiltrængt i Aarhus omkring sidste århundredeskifte. På godt 40 år var byen vokset med ca. 40.000 indbyggere. Det tidligere benyttede arresthus på hjørnet af [[Mejlgade]] og [[Rosensgade]] var lille og nedslidt, og det hørte ikke til sjældenheder, at de indsatte fandt på måder at stikke af. Der var også trængsel i nabobygningen, hvor [[Kvindemuseet]] i dag ligger. Her holdt byens [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|rådhus]], retten og [[Aarhus Politi|politiet]] til. Det havde derfor i flere år stået klart, at der måtte nye, større og bedre bygninger til. | Et nyt ting- og arresthus var særdeles tiltrængt i Aarhus omkring sidste århundredeskifte. På godt 40 år var byen vokset med ca. 40.000 indbyggere. Det tidligere benyttede arresthus på hjørnet af [[Mejlgade]] og [[Rosensgade]] var lille og nedslidt, og det hørte ikke til sjældenheder, at de indsatte fandt på måder at stikke af. Der var også trængsel i nabobygningen, hvor [[KØN]] (tidligere [[Kvindemuseet]]) i dag ligger. Her holdt byens [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|rådhus]], retten og [[Aarhus Politi|politiet]] til. Det havde derfor i flere år stået klart, at der måtte nye, større og bedre bygninger til. | ||
Beslutningsprocessen var dog ikke helt lige til. Aarhus købstad, de omkringliggende herreder og amtet var fælles om at drive og benytte retsfaciliteterne, samtidigt med at justitsministeriet også havde noget at skulle have sagt. Justitsministeriets deltagelse i forhandlingerne blev yderligere besværliggjort af at al kommunikation mellem byens råd og ministeriet skulle gå gennem stiftsamtet. | Beslutningsprocessen var dog ikke helt lige til. Aarhus købstad, de omkringliggende herreder og amtet var fælles om at drive og benytte retsfaciliteterne, samtidigt med at justitsministeriet også havde noget at skulle have sagt. Justitsministeriets deltagelse i forhandlingerne blev yderligere besværliggjort af at al kommunikation mellem byens råd og ministeriet skulle gå gennem stiftsamtet. | ||
=== Placering på Bispetoften === | === Placering på Bispetoften === | ||
Det blev dog besluttet at en ting- og arresthuset skulle opføres på [[Bispetoften]], og et byggeudvalg blev nedsat til at lette beslutningsprocessen. Udvalget bestod i første omgang af [[Borgmester i Aarhus|borgmesteren]], der i 1901 var [[Frederik Christian | Det blev dog besluttet at en ting- og arresthuset skulle opføres på [[Bispetoften]], og et byggeudvalg blev nedsat til at lette beslutningsprocessen. Udvalget bestod i første omgang af [[Borgmester i Aarhus|borgmesteren]], der i 1901 var [[Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard (1837-1917)|Frederik Vestergaard]], [[Niels Anton Marthin Hansen (1859-1928)|Niels Anton Marthin Hansen]] fra [[Det Radikale Venstre]], [[Niels Peter Jensen (1851-1913)|Niels Peter Jensen]] fra [[Højre]], [[Adolph Vilhelm Joseph Meyer (1835-1909)|Adolph Vilhelm Joseph Meyer]] fra Højre og [[Anton Aksel Scheel Thomsen (1846-1937)|Anton Aksel Scheel Thomsen]] fra [[Socialdemokratiet]]. | ||
En række krav til den kommende bygnings indretning blev nedskrevet, og i slutningen af 1901 kunne der udskrives en arkitektkonkurrence. I byrådsforhandlingerne fra 10. oktober 1901 kan man læse en række detaljerede specifikationer til det nye ting- og arresthus, der blandt andet skulle indeholde følgende lokaler: | En række krav til den kommende bygnings indretning blev nedskrevet, og i slutningen af 1901 kunne der udskrives en arkitektkonkurrence. I byrådsforhandlingerne fra 10. oktober 1901 kan man læse en række detaljerede specifikationer til det nye ting- og arresthus, der blandt andet skulle indeholde følgende lokaler: | ||
| Linje 29: | Linje 35: | ||
===Budgetoverskridelse=== | ===Budgetoverskridelse=== | ||
Syv projekter deltog i konkurrencen. Vinderen blev fundet af en komite bestående af repræsentanter [[Aarhus Amtsråd|amtsrådet]] og [[Aarhus Byråd|byrådet]] samt nogle arkitekter udpeget af Akademisk Arkitektforening. Det var | Syv projekter deltog i konkurrencen. Vinderen blev fundet af en komite bestående af repræsentanter [[Aarhus Amtsråd|amtsrådet]] og [[Aarhus Byråd|byrådet]] samt nogle arkitekter udpeget af Akademisk Arkitektforening. Det var K. A. Ludvigsen & Jul. Hansen fra København, der blev udpeget som vinder, mens det var den lokalt baserede [[Peter Marius Wier (1867-1936)|arkitekt Wier]], der kom til at stå for det daglige opsyn med opførelsen. | ||
Kommunen og amtet stod i fællesskab for opførelse og | Kommunen og amtet stod i fællesskab for opførelse og fremtidig drift af bygning. Oprindeligt var projektet budgetteret til 374.180 kr., men som det ofte hænder med sådanne slags projekter, endte det med at blive væsentligt dyrere. 243.871 kr. dyrere for at være helt præcis – svarende til budgetoverskridelse på knap 16,5 millioner i dag. Blandt andet funderingen til bygningen blev væsentligt dyrere end først beregnet. | ||
===Bygningen=== | ===Bygningen=== | ||
Det færdige resultat blev en hovedbygning, der lå tilbagetrukket så bygningens facade lå på linje med gavlen af den daværende [[Christiansgades Skole|pigeborgerskole]] i [[Christiansgade]]. Det var [[Hack Kampmann]], som i projekteringsfasen havde vurderet, at dette var den bedste placering for bygningen. | Det færdige resultat blev en hovedbygning, der lå tilbagetrukket så bygningens facade lå på linje med gavlen af den daværende [[Christiansgades Skole|pigeborgerskole]] i [[Christiansgade]]. Det var [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]], som i projekteringsfasen havde vurderet, at dette var den bedste placering for bygningen. | ||
Ting- og arresthuset blev opført i tre fløje med tre etager og udført i røde mursten. En granitbeklædt kælderetage, ligesom også hovedtrappen blev udført i granit. Vinduerne i de to underste etager skulle være rundbuede, mens de på tredje etage blev retkantede. Det store valmtag blev tækket med sorte glaserede tagsten. Kunstneren [[Frederik Carl Kristian Hansen Reistrup|Hansen Reistrup]], der også havde stået bag udsmykningen på eksempelvis [[Aarhus Teater]], udførte de vigtigste dekorative detaljer på retsbygning. Det blev blandt andet til de to bronzeløver, der er opstillet på hvert hjørne af sidefløjene, samt to bronzelanterne – kopier af Caparros berømte lamper fra Palazzo Strozzi i Firenze fra omkring år 1500. Byvåbnet, der pryder bygningens forside, er billedhugger [[Elias Ølsgaard]]s værk. | Ting- og arresthuset blev opført i tre fløje med tre etager og udført i røde mursten. En granitbeklædt kælderetage, ligesom også hovedtrappen blev udført i granit. Vinduerne i de to underste etager skulle være rundbuede, mens de på tredje etage blev retkantede. Det store valmtag blev tækket med sorte glaserede tagsten. Kunstneren [[Frederik Carl Kristian Hansen Reistrup (1863-1929)|Hansen Reistrup]], der også havde stået bag udsmykningen på eksempelvis [[Aarhus Teater]], udførte de vigtigste dekorative detaljer på retsbygning. Det blev blandt andet til de to bronzeløver, der er opstillet på hvert hjørne af sidefløjene, samt to bronzelanterne – kopier af Caparros berømte lamper fra Palazzo Strozzi i Firenze fra omkring år 1500. Byvåbnet, der pryder bygningens forside, er billedhugger [[Elias Rasmussen Ølsgaard (1873-1964)]]s værk. | ||
Arrestbygningen ved bygningens bagside blev opført i fire etager med et stort gennemgående rundbuet vindue i husets nordøstlige gavl mod [[Emanuel Sejrs Gade]]. | Arrestbygningen ved bygningens bagside blev opført i fire etager med et stort gennemgående rundbuet vindue i husets nordøstlige gavl mod [[Emanuel Sejrs Gade]]. | ||
| Linje 54: | Linje 60: | ||
Allerede tilbage i 1901, hvor ting- og arresthuset stadig var i projekteringsfasen, havde byrådet kurtiseret justitsministeriet for at få landsretten flyttet fra Viborg til Aarhus. På trods af gentagende henvendelser var det ved indvielsen i 1906 endnu ikke lykkedes byrådet at få noget endeligt svar på landsretsproblematikken. | Allerede tilbage i 1901, hvor ting- og arresthuset stadig var i projekteringsfasen, havde byrådet kurtiseret justitsministeriet for at få landsretten flyttet fra Viborg til Aarhus. På trods af gentagende henvendelser var det ved indvielsen i 1906 endnu ikke lykkedes byrådet at få noget endeligt svar på landsretsproblematikken. | ||
Byggeudvalget, der i 1906 bestod af [[Ernst Christopher | Byggeudvalget, der i 1906 bestod af [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)|borgmester Drechsel]], byfoged [[Christian Magdalus Jespersen|Chr. M. Jespersen]], tømrermester [[Søren Pedersen (1859-1912)]], murermester [[Magnus Nielsen (1859-1918)|Magnus Nielsen]], og som konduktør arkitekt Wier, valgte alligevel at gøre plads til landsretten i den nye bygning. Faktisk blev hele 2. sal reserveret til landsretten, som ved åbningen stod rungende tom – ikke engang døre var der sat i. | ||
I 1916 blev en længe ventet retsplejelov vedtaget, som slog fast, at landsretten skulle forblive i Viborg. Til gengæld medførte retsplejeloven en række omfattende ændringer i retssystemet. Der skulle nu afholdes nævningesager, og til dette formål blev bygningens 2. sal nu endeligt taget i brug. | I 1916 blev en længe ventet retsplejelov vedtaget, som slog fast, at landsretten skulle forblive i Viborg. Til gengæld medførte retsplejeloven en række omfattende ændringer i retssystemet. Der skulle nu afholdes nævningesager, og til dette formål blev bygningens 2. sal nu endeligt taget i brug. | ||
Selvom landsretten aldrig fik hovedsæde i Aarhus, har landsretten haft bitingslokale i bygningen. | Selvom landsretten aldrig fik hovedsæde i Aarhus, har landsretten haft bitingslokale i bygningen. | ||
===Solgt til staten=== | ===Solgt til staten=== | ||
I 1930’erne begyndte der at være trængsel i retten på [[Vester Allé]]. I 1935 var [[Aarhus Retshjælp]] blevet oprettet, og også de fik hjem i bygning. Samtidigt blev domsmandsinstitutionen indført i 1937, og også [[Aarhus Politi|politiet]] kæmpede for deres plads i bygningen. | I 1930’erne begyndte der at være trængsel i retten på [[Vester Allé]]. I 1935 var [[Aarhus Retshjælp]] blevet oprettet, og også de fik hjem i bygning. Samtidigt blev domsmandsinstitutionen indført i 1937, og også [[Aarhus Politi|politiet]] kæmpede for deres plads i bygningen. | ||
I 1937 blev | I 1937 blev der også vedtaget ny lov, der gjorde justitsministeren til øverste chef for politiet, samtidigt med at kommunerne nu var forpligtiget til at stille lokaler til rådighed for justitsministeriet kvit og frit. Med disse udsigter var det efterhånden ikke længere interessant for kommunen og amtet forsat at betale for drift og vedligeholdelse af bygningen. I 1940 blev der derfor indgået en aftale med justitsministeriet om en overdragelse af bygningen til staten, med tilbagevirkende kraft fra 1. april 1938. Prisen for bygningen var 60.000 kr., hvoraf amtet fik de 10.000 kr. og kommunen de resterende. | ||
===Renovering og ombygning=== | ===Renovering og ombygning=== | ||
Fra 1998-2004 gennemgik bygningen en fornyelse og istandsættelse – en indsats der blev præmieret af Aarhus Kommune i 2005. | Fra 1998-2004 gennemgik bygningen en fornyelse og istandsættelse – en indsats der blev præmieret af Aarhus Kommune i 2005. I slutningen af 2014 var tiden løbet fra den 108 år gamle bygning. For at leve op til nutidige krav påbegyndte bygningsstyrelsen en omfattende indvendig renovering og ombygning af bygningen. Når ombygningen efter planen er færdig i slutningen af 2015, vil det være med en glaselevator, flere retssale og voteringsrum, større kviste og en udnyttelse af de tidligere loftslokaler. | ||
==Ting- og Arresthuset på AarhusArkivet == | |||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=110864 Ting- og Arresthuset]}} | |||
==Kilder == | ==Kilder == | ||
| Linje 76: | Linje 83: | ||
* Henrik Fode, Retten på Bakken – Ting- og Arresthus i Århus gennem 100 år, Århus Byhistorisk Fond 2006, Special-Trykkeriet Viborg a-s | * Henrik Fode, Retten på Bakken – Ting- og Arresthus i Århus gennem 100 år, Århus Byhistorisk Fond 2006, Special-Trykkeriet Viborg a-s | ||
* Registrering af bevaringsværdige bygninger og miljøer, Magistratens 2. afdeling og udvalget for bygnings- og miljøbevaring, 1984 | * Registrering af bevaringsværdige bygninger og miljøer, Magistratens 2. afdeling og udvalget for bygnings- og miljøbevaring, 1984 | ||
* | * Preben Rasmussens udklipssamling, Aarhus Stadsarkiv | ||
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]] | [[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]] | ||
[[Kategori:Arkitektur]] | [[Kategori:Arkitektur]] | ||
[[Kategori: Lovgivning & jura]] | [[Kategori: Lovgivning & jura]] | ||
[[Kategori: Det 20. århundrede]] | |||