Åby Sogn: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
 
(31 mellemliggende versioner af 6 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Aaby kirke tegning-før 1872.jpg|thumbnail|Tegning af Aaby kirke som man mener den så ud før 1872]]
<div class="tright">{{#display_map:
|polygons=56.16218 10.168248
:56.162274 10.1683
:56.162254 10.16788
:56.162195 10.16746
:56.162162 10.167307
:56.16218 10.166689
:56.16216 10.166466
:56.162124 10.166083
:56.162083 10.165924
:56.162037 10.165643
:56.162017 10.165512
:56.161995 10.165389
:56.161988 10.165337
:56.161963 10.165177
:56.161942 10.165042
:56.161912 10.164849
:56.161895 10.164738
:56.161862 10.164515
:56.161848 10.164414
:56.161806 10.164189
:56.161801 10.164161
:56.161749 10.163864
:56.161702 10.163594
:56.161671 10.163425
:56.161618 10.163243
:56.161403 10.162347
:56.161312 10.162162
:56.161286 10.162087
:56.161105 10.161248
:56.16094 10.160484
:56.160748 10.159379
:56.160632 10.158625
:56.160538 10.157989
:56.16073 10.157897
:56.160601 10.157077
:56.16039 10.155746
:56.16073 10.155584
:56.160636 10.154972
:56.160563 10.154506
:56.160533 10.154318
:56.160526 10.154277
:56.160494 10.154075
:56.16059 10.154018
:56.1605 10.153456
:56.16039 10.152868
:56.160339 10.152581
:56.16033 10.152277
:56.160662 10.152073
:56.160506 10.151382
:56.160554 10.15117
:56.160366 10.150437
:56.160297 10.150494
:56.160222 10.150198
:56.160197 10.150102
:56.160104 10.149736
:56.160347 10.149389
:56.160354 10.149378
:56.160402 10.149221
:56.160146 10.148623
:56.160133 10.148594
:56.160349 10.148297
:56.160354 10.148233
:56.160482 10.148058
:56.160383 10.147838
:56.160412 10.147799
:56.160564 10.147613
:56.160725 10.147423
:56.160865 10.147252
:56.160936 10.147176
:56.161006 10.147088
:56.160936 10.146881
:56.160703 10.146031
:56.16008 10.144159
:56.159934 10.143593
:56.159781 10.143026
:56.159601 10.142995
:56.159422 10.142972
:56.159243 10.142955
:56.159063 10.142943
:56.15896 10.142938
:56.15885 10.142924
:56.158728 10.142895
:56.158651 10.142879
:56.158569 10.14287
:56.158373 10.142861
:56.158249 10.142855
:56.15821 10.142806
:56.158074 10.142783
:56.158046 10.142841
:56.158024 10.142841
:56.157807 10.142833
:56.157715 10.142835
:56.157638 10.14286
:56.157585 10.142874
:56.157535 10.142886
:56.15748 10.142894
:56.157332 10.142894
:56.157154 10.142895
:56.156975 10.142902
:56.156793 10.142908
:56.156617 10.142918
:56.156436 10.142924
:56.156257 10.142934
:56.156075 10.142946
:56.155895 10.142955
:56.155722 10.142966
:56.155538 10.142983
:56.155509 10.142982
:56.155392 10.142993
:56.155256 10.143002
:56.155114 10.143015
:56.154939 10.143043
:56.154763 10.143067
:56.154437 10.143081
:56.154279 10.143118
:56.15416 10.14316
:56.15405 10.143194
:56.153938 10.143234
:56.15383 10.143271
:56.153771 10.143295
:56.153715 10.143256
:56.153668 10.1431
:56.153654 10.142954
:56.153402 10.143018
:56.153235 10.143102
:56.152913 10.143633
:56.152586 10.144009
:56.152356 10.144191
:56.152112 10.144401
:56.151913 10.144428
:56.151635 10.144545
:56.151379 10.144646
:56.151247 10.14471
:56.151092 10.14482
:56.150887 10.144999
:56.150756 10.145093
:56.15061 10.145169
:56.150458 10.145235
:56.150216 10.145315
:56.150132 10.145341
:56.150082 10.145373
:56.149979 10.145396
:56.149912 10.145067
:56.14985 10.144991
:56.149789 10.144989
:56.149731 10.145042
:56.149688 10.145182
:56.149683 10.145334
:56.149588 10.145307
:56.14953 10.144473
:56.149518 10.144299
:56.149501 10.144125
:56.14949 10.144046
:56.149421 10.1436
:56.149398 10.143464
:56.149351 10.143221
:56.148894 10.143329
:56.147566 10.143645
:56.147547 10.143846
:56.14752 10.14413
:56.147478 10.144532
:56.147427 10.144975
:56.147371 10.145414
:56.147347 10.14566
:56.147335 10.145809
:56.147328 10.145908
:56.147219 10.14608
:56.147111 10.146251
:56.146637 10.146833
:56.146567 10.146901
:56.146507 10.146958
:56.146496 10.147031
:56.146309 10.147161
:56.145579 10.147241
:56.145261 10.147271
:56.145093 10.147286
:56.144921 10.147297
:56.144835 10.147055
:56.144722 10.146737
:56.144631 10.146608
:56.144559 10.146507
:56.144594 10.144912
:56.144596 10.144284
:56.144597 10.143489
:56.144595 10.143386
:56.1446 10.142707
:56.144602 10.142335
:56.144603 10.142043
:56.144346 10.140482
:56.144595 10.139637
:56.144727 10.139043
:56.144558 10.138356
:56.144302 10.138237
:56.143698 10.137995
:56.142693 10.137599
:56.140394 10.136647
:56.140289 10.144236
:56.140327 10.144499
:56.140329 10.144932
:56.140329 10.145014
:56.140329 10.145086
:56.140314 10.145661
:56.140278 10.146419
:56.140272 10.147127
:56.140299 10.147808
:56.140361 10.148371
:56.140404 10.148769
:56.140394 10.14928
:56.140329 10.149749
:56.140261 10.150225
:56.140204 10.150714
:56.140034 10.151416
:56.13982 10.152259
:56.139635 10.15303
:56.13957 10.153404
:56.139478 10.153563
:56.139418 10.15368
:56.139351 10.153802
:56.139331 10.153824
:56.13923 10.15396
:56.139112 10.154063
:56.139061 10.154132
:56.139022 10.154216
:56.138961 10.154354
:56.13892 10.154477
:56.138893 10.15464
:56.138802 10.155116
:56.1388 10.155147
:56.138799 10.155257
:56.138824 10.155503
:56.138871 10.155815
:56.138875 10.155848
:56.138892 10.155884
:56.138932 10.155971
:56.138967 10.15606
:56.139002 10.156173
:56.13903 10.156274
:56.139097 10.15652
:56.139106 10.156561
:56.139117 10.156629
:56.139123 10.156705
:56.139124 10.156775
:56.139119 10.156844
:56.139111 10.156905
:56.139097 10.156972
:56.139017 10.157255
:56.139021 10.157292
:56.139049 10.157471
:56.139069 10.157553
:56.139112 10.157643
:56.139173 10.157725
:56.139231 10.15778
:56.139325 10.157824
:56.139416 10.157838
:56.139456 10.157845
:56.139627 10.157847
:56.139787 10.157798
:56.139895 10.157732
:56.139992 10.157651
:56.140285 10.157372
:56.140434 10.157267
:56.140698 10.157168
:56.140913 10.157188
:56.141268 10.157528
:56.14133 10.15762
:56.14152 10.157871
:56.141916 10.158759
:56.142029 10.159004
:56.142086 10.159093
:56.142532 10.159678
:56.142724 10.160013
:56.143036 10.160763
:56.143077 10.160934
:56.143229 10.161851
:56.143228 10.162413
:56.143178 10.162644
:56.142912 10.163443
:56.142645 10.163997
:56.142378 10.164823
:56.141999 10.166415
:56.141749 10.168062
:56.141475 10.169169
:56.141192 10.170278
:56.14118 10.170503
:56.141149 10.171048
:56.141268 10.171455
:56.141629 10.171706
:56.142028 10.172106
:56.142507 10.172819
:56.142744 10.173081
:56.142909 10.173206
:56.143038 10.173233
:56.143131 10.17331
:56.143369 10.173498
:56.143466 10.173491
:56.143508 10.173499
:56.14356 10.173502
:56.143588 10.173496
:56.14367 10.173478
:56.143714 10.173469
:56.143782 10.173459
:56.143862 10.173448
:56.143904 10.173443
:56.144018 10.173421
:56.144166 10.173413
:56.144305 10.173436
:56.144444 10.173458
:56.144772 10.173753
:56.145539 10.174314
:56.146095 10.174365
:56.146733 10.174409
:56.146964 10.17452
:56.147298 10.174984
:56.147815 10.175753
:56.14821 10.176417
:56.148442 10.176809
:56.148732 10.177145
:56.148985 10.177308
:56.149094 10.177378
:56.14951 10.177519
:56.150771 10.17788
:56.150882 10.177893
:56.151039 10.177913
:56.15146 10.178046
:56.151829 10.178167
:56.151989 10.178241
:56.152093 10.178312
:56.152214 10.178413
:56.152333 10.178525
:56.152419 10.178634
:56.152519 10.17877
:56.152624 10.178941
:56.152691 10.179059
:56.15275 10.179189
:56.152816 10.179369
:56.152946 10.179737
:56.153139 10.180306
:56.153233 10.180173
:56.153866 10.179274
:56.154174 10.178809
:56.154333 10.17859
:56.154437 10.178425
:56.154634 10.178248
:56.154654 10.178224
:56.154811 10.177994
:56.154913 10.177821
:56.155283 10.177265
:56.15546 10.176991
:56.155542 10.176887
:56.155831 10.176425
:56.155881 10.176365
:56.155914 10.176325
:56.155931 10.176304
:56.155933 10.176303
:56.156053 10.176157
:56.156069 10.176047
:56.156407 10.175972
:56.156492 10.175953
:56.156585 10.175932
:56.156609 10.175888
:56.156608 10.175672
:56.156606 10.175407
:56.156882 10.174977
:56.157065 10.174641
:56.157302 10.17418
:56.157405 10.17391
:56.157467 10.173758
:56.157813 10.173085
:56.158321 10.172135
:56.158562 10.171796
:56.158909 10.171391
:56.159438 10.170762
:56.159661 10.170525
:56.159765 10.170433
:56.159787 10.170413
:56.159816 10.170378
:56.159847 10.170343
:56.16014 10.170074
:56.160676 10.169603
:56.160778 10.169526
:56.160782 10.169539
:56.160912 10.16941
:56.160916 10.169394
:56.161254 10.169084
:56.161641 10.168676
:56.161936 10.168412
:56.162043 10.168321
:56.16218 10.168248
~Åby Sogn~ ~ ~0.23
|height=200
|width=378
|align=right
}}</div>
[[Fil:Aaby kirke tegning-før 1872.jpg|350px|thumbnail|Tegning af Aaby kirke, som det menes at den så ud før 1872.]]
'''Åby Sogn''' er et sogn i [[Aarhus Kommune]], der hører til [[Aarhus Vestre Provsti]] ([[Aarhus Stift]]). Åby var sin egen sognekommune indtil 1970, hvor den blev en del af Aarhus Kommune. Sognet var i 2022 hjemsted for 12.918 indbyggere, hvoraf 9.073 var registrerede medlemmer af folkekirken.


'''Åby sogn''' er ét selvstændigt sogn, der omfatter bydelene [[Åby]]] med [[Gl. Åby Kirke]] og [[Åbyhøj]] med [[Åbyhøj|Åbyhøj Kirke]].
Sognet afgrænser sig mod nord ved [[Hasle]] og [[Hasle Sogn]], mens det mod vest grænser op til [[Åby Ringvej]] ved [[Gellerup]] og [[Gellerup Sogn]]. I syd følger sognets grænser i store træk Aarhus Å, mens det mod øst grænser op til mere bymæssige bebyggelse ved [[Langenæs Sogn]], [[Vor Frue Sogn]] og [[Møllevang Sogn]].


'''Aaby kirke''' er oprindeligt fra 1200-1300-tallet. Den nuværende [[Gl. Åby Kirke|kirke]] blev bygget i 1872-1873.
Sogneområdet omfatter blandt andet:
* Bydelene [[Åby]] med [[Gl. Åby Kirke]] og [[Åbyhøj]] med [[Åbyhøj Kirke]].
* [[Haveforeningen Søvang af 1955|Søvang Haveforening]], [[Haveforeningen Enghaven]], [[Lunden Haveforening]] og [[Haveforeningen Bakkevang]].
* [[Aarhus Å]], og den østlige del af [[Brabrand Sø]].
* [[Åby Renseanlæg]].
* [[Åby Skole]] og [[Gammelgaardsskolen]].
* [[Frichsparken]] ved [[Søren Frichs Vej]].


Grundstensdokumentet til Aaby kirke, som blev indmuret i en glascylinder ved grundstenen, lyder sådan:
=== Sognets historie ===
:"I Aaret 1872 paa den hellige Pinsedag, i Kong Christian IX's 9ende Regjeringsaar, blev Grundstenen lagt til Aaby nye Sognekirke, som opføres paa de 48 Kirke-Eieres egen Bekostning og ved Gave af Hr. I.C.Krieger til Elisabethsminde. Kirken er bygget af dHrr. Steinbrenner og Jensen fra Aarhuus, efter Tegning og under Ledelse af Professor Walther. Dette til Efterretning for Efterkommere i en sildig og velsignet Fremtid. Hansen. Lic.theol., Sognepræst i Aaby resid. Kapellan ved Frue Kirke i Aarhuus. Som Kirkeværger: Holm. Wester. Møller"


Kirken har et krucifiks der er fra 1100-tallet - dog hænger det oprindelige krucifiks i dag på Nationalmuseet. Det, der hænger i kirken, er en kopi. Endvidere findes der en kopi i [[Vor Frue Kirke|Vor Frue Kirkes]] Kryptkirke i Århus.
==== Sognets historie ca. 1200-1600 ====
Indbyggerne i sognet ernærede sig hovedsageligt af agerbrug og de dertil knyttede håndværk, og der lå omkring 12 gårde, hvoraf mange var fæstegårde, i sognet. Det ældste dokument, hvor Åby bliver omtalt, er [[Skjalm Vognsen (-1215)|biskop Skjalms]] gavebrev fra 1315. Hermed en afskrevet version: "Jeg tror, at mange ved, at Besiddelser i Aby med Skoven Stath og Brendistorp ved min salig broder Johannes' Død er tilfaldet mig i Kraft af Arveretten".
 
==== Sognets historie fra 1800 ====
I 1859 var der i sognet 22 gårde og 24 huse, hvoraf 10 gårde og fire huse lå uden for Åby. I 1879 var der 22 gårde samt 11 huse med jord og 22 huse uden jord. Heraf lå 10 gårde og fire huse uden for byen. Efterhånden som århundredet gik på hæld, steg antallet af huse sammen med den større befolkningsmængde.
 
I slutningen af det 19. århundrede begyndte sognet at miste sit landlige præg, da udparcelleringen til gartnerier, fabriksanlæg og villaer tog fart. Det var dog først efter 1905 at der for alvor blev udstykket og bygget villaer i stort omfang på de gamle åbygårdes marker. I 1904 fandtes der 22 gårde og 45 huse i sognet, hvoraf 24 af husene ernærede sig af gartneri og 13 af forskellig daglejervirksomhed.
 
==== Skolevæsenet ====
Indtil 1815 hørte Åby til Hasle i skolemæssig henseende. Degnen boede i Hasle, hvilket betød, at børnene havde en lang vej til skole. I 1745 klagede bønderne i Åby over omstændighederne til [[Peder Jacobsen Hygom (1628-1708)|biskop Hygom]]. Man ville "hellere paa egen Bekostning lønne en Skoleholder i Byen hos sig selv". Biskoppen havde ikke meget sympati hermed, og det bunder formentlig i, at man i forvejen sendte løbedegne til området. Ved skolelovet i 1814 blev det bestemt, at ethvert sogn skulle have sit eget skolevæsen, og derfor blev forbindelsen med Hasle Skole og degneembedet dér ophævet.
 
Åby fik sin egen skole, som blev bygget nordøstligt i byen. Bygningen af bindingsværk, havde stråtag og i stuerne var der forholdsvis højt til loftet. I 1837 var der 49 elever i skolen, og de sidste fem års gennemsnitlige elevtal var på 48. Den første lærer, der blev ansat, hed N.j. Galthen. Han begyndte i 1815. Da han døde i 1825, blev han efterfulgt af Lærer P. Nielsen, der sad i embedet frem til 1847. Den sidste lærer ved den gamle skole var Jens Jørgen Jensen, der kom fra Vitved i 1882.
 
I 1900 opførte man en ny skole (den nuværende præstegård), og skolelodden solgtes d. 30. marts 1900 til tømrer Peder Pedersen for 5000 kr. Ved opførelsen af den nye skole ansatte man lærerinden Frk. Margrethe Leipziger, der dog stoppede fire år efter, fordi hun blev gift. Frk. Inger Brandt overtog herefter lærerinde tjansen. Overlærer I.C. Lassen blev ansat i 1904 på den nye skole, der på det tidspunkt havde 94 elever.
 
=== Oldtidsminder ===
Mens der fra [[Viby Sogn|Viby]] og [[Brabrand Sogn|Brabrand]] sogne kendes mange og vigtige fund fra oldtiden, er der i Åby Sogn kun gjort få fund af sager fra oldtiden. Nedenfor [[Åbyhøj]] blev der dog i 1927 fundet en større samling af flækker og flintaffald. Derudover er der fundet en skaldyrsdynge, økser og flækkebor i sognet. De fem gravhøje, der tidligere lå i sognet, er alle sløjfet.
 
Fra jernalderen er der fundet et gravfund, som bl.a. indeholdt et svær og rester af lerkar. Fundet blev gjort i 1903 på de marker, der hørte til Åby Gammelgård.
 
Ligesom den øvrige del af aarhusegnen har Åby Sogn antagelig været forholdsvis tæt bebygget i de første århundreder efter vores tidsregning.
 
=== Sognets byområder, kendetegn og vartegn ===
Åby sogn dækker hovedsageligt bydelen Åbyhøj, der er gennemskåret af Silkeborgvej. Den nordlige del af sognet er hovedsageligt et stort villaområde med nogle enkelt delområder udlagt til skole, haveforening, kirke og kirkegård samt etageboliger. I den sydlige del af sognet findes også store villa områder, men her ses og rækkehuse og boligblokke samt større erhvervs- og industriområder.
 
Søren Frichs Vej danner rammer for flere markante delområder i Åbyhøj. Syd for Søren Frichs Vej i den sydøstlige del af sognet findes den nyopførte bydel [[Åbyen]], der er placeret på området for den gamle fragtmandscentral. På nordsiden af Søren Frichs Vej findes [[Frichsparken]] og ved sydsiden af [[Mjølnersvej]] et større erhvervsområde.
 
==== Gl. Åby Kirke ====
Den oprindelige Åby kirke blev opført omkring 1200-1300-tallet. Den nuværende kirke, Gl. Åby Kirke, blev bygget i 1872-1873.
 
Grundstensdokumentet til Gl. Åby kirke, som blev indmuret i en glascylinder ved grundstenen, lyder sådan:
:''"I Aaret 1872 paa den hellige Pinsedag, i Kong Christian IX's 9ende Regjeringsaar, blev Grundstenen lagt til Aaby nye Sognekirke, som opføres paa de 48 Kirke-Eieres egen Bekostning og ved Gave af Hr. I.C.Krieger til Elisabethsminde. Kirken er bygget af dHrr. Steinbrenner og Jensen fra Aarhuus, efter Tegning og under Ledelse af Professor Walther. Dette til Efterretning for Efterkommere i en sildig og velsignet Fremtid. Hansen. Lic.theol., Sognepræst i Aaby resid. Kapellan ved Frue Kirke i Aarhuus. Som Kirkeværger: Holm. Wester. Møller"''
 
I kirken findes en kopi af et særligt gyldent krucifiks, der vurderes til oprindeligt at være fra 1100-tallet. Det ægte krucifiks hænger i dag på Nationalmuseet i København. Endvidere findes der en kopi i [[Vor Frue Kirke|Vor Frue Kirkes]] Kryptkirke i Aarhus.


Klokken i Åby Kirke blev fremstillet på [[Aarhus Jernstøberi]] (der lå i Åbyhøj). Klokken var oprindelig støbt til [[Landsudstillingen i Aarhus]] i 1909, og blev efterfølgende ophængt i kirken.
Klokken i Åby Kirke blev fremstillet på [[Aarhus Jernstøberi]] (der lå i Åbyhøj). Klokken var oprindelig støbt til [[Landsudstillingen i Aarhus]] i 1909, og blev efterfølgende ophængt i kirken.


[[Kategori: Sogne]]
==== Frichsparken ====
 
Frichsparken er et større blandet erhvervsområde nord for Søren Frichs Vej. Områdets navn relaterer sig til [[Frichs fabrikken|Frichs fabrikker]], og havde baggrund i det jernstøberi og maskinværksted, som [[Søren Frich (1827-1901)|Søren Frich]] i 1854 grundlagde på hjørnet af Søndergade og Sønder Allé i Aarhus.
 
I begyndelsen af 1900-tallet købte Frichs fabrikker et større areal i ådalen i Åbyhøj, og i løbet af perioden 1908-12 flyttede hele fabrikken til det store nyopførte kompleks.
 
Byggeselskabet [[Olav de Linde]] overtog i 1986 fabriksområdet på 40.000 m2 og ombyggede det til erhvervspark. Frichsparken består af flere store erhvervsbygninger fordelt på flere små veje, hvoraf en lille del er brostensbelagt. De fleste bygninger i området er velbevarede og har med deres gule facader et særligt arkitektonisk særpræg der karakteriserer hele erhvervsområdet.
 
Læs mere her: ''[[Frichsparken]]''
 
==== Byudvikling ====
I 1946 tog sognekommunen fat på at arbejde med byplanloven fra 1938. Kommunen var tilsyneladende ret stålfast på at inddæmme industriarealerne. Der skulle være plads til boliger, og ambitionen blev udlagt i byplanvedtægt nr. 1 i kommunen. Den dækkede et stort område mellem [[Tousvej]], [[Åbyvej]], [[Gellerupvej]] og [[Chr. Winthers Vej]], der blev udlagt til parcelhuse og rækkehuse i en eller to etager samt ”fritliggende ensartet blokbebyggelse”. Naboskabet søgte man at sikre med en regel om, at intet hegn måtte være mere end to meter højt.
Ved byplanvedtægt nr. 2 skød Åbyhøj lidt mere i højden. Den gjorde indhug i gartneriarealerne mellem [[J.L. Heibergs Vej]], [[Vibyvej]], [[Tousvej]] og [[J.P. Jacobsens Vej]] og banede blandt andet vejen for [[Tousparken]], bygget 1949-1952, planlagt til to etager, men senere bygget med tre.
 
=== Befolkningsudvikling i Åby Sogn ===
 
{| class="wikitable"
|-
! År !! Befolkning
|-
| 1769 || 185
|-
| 1787 || 193
|-
| 1801 || 163
|-
| 1850 || 237
|-
| 1901 || 481
|-
| 1945 || 7907
|-
| 1955 || 10.036
|-
| 1970 || 11.935
|-
| 1980 || 10.262
|-
| 1990 || 10.236
|-
| 2000 || 10.452
|-
| 2002 || 10.610
|-
| 2007 || 10.321
|-
| 2010 || 10.594
|-
| 2015 || 10.932
|-
| 2020 || 12.218
|-
| 2022 || 12.918
|}
 
=== Se også ===
* [[Sogne i Aarhus Kommune]]
 
== Åby Sogn på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107866 Åby Sogn]}}
 
== Litteratur og kilder ==
* Statistisk Årbog for Århus, 2003.
* August F. Schmidt, Aaby Sogns Historie (Hasle Herred) I, Eget Forlag - Brabrand, 1941
* Danmarks Statistik (https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/befolkning/befolkningstal). Tabel af "Folketal 1. januar efter sogn og tid". 8122 Åby Sogn (Aarhus Kommune).
* Sogn.dk. Åby Sogn. Fakta om sognet. https://sogn.dk/aaby/fakta-om-sognet.
* Historisk Atlas. https://historiskatlas.dk/Frichsparken,_Århus_(14339)
* Aarhus Kommune, Lokalplan nr. AA_1, Område til parcelhuse, etageboliger mellem Åbyvej og Tousparken i Åby, 1946, https://dokument.plandata.dk/20_1126631_APPROVED_1248248870900.pdf
* Aarhus Kommune, Lokalplan nr. AA_2, Område til parcelhuse, etageboliger mellem Åbyvej og Tousparken i Åby, 1950 https://dokument.plandata.dk/20_1126632_APPROVED_1248185559621.pdf
* Aarhus Kommune, Lokalplan nr. AA_3, Område til etageboliger ved Tousvej i Åby, 1957, https://aarhus.viewer.dkplan.niras.dk/plan/3#/lokalplanid/663
 
[[Kategori:Sogne, herreder & provstier]]

Nuværende version fra 3. jun. 2024, 11:44

Indlæser kort...
Tegning af Aaby kirke, som det menes at den så ud før 1872.

Åby Sogn er et sogn i Aarhus Kommune, der hører til Aarhus Vestre Provsti (Aarhus Stift). Åby var sin egen sognekommune indtil 1970, hvor den blev en del af Aarhus Kommune. Sognet var i 2022 hjemsted for 12.918 indbyggere, hvoraf 9.073 var registrerede medlemmer af folkekirken.

Sognet afgrænser sig mod nord ved Hasle og Hasle Sogn, mens det mod vest grænser op til Åby Ringvej ved Gellerup og Gellerup Sogn. I syd følger sognets grænser i store træk Aarhus Å, mens det mod øst grænser op til mere bymæssige bebyggelse ved Langenæs Sogn, Vor Frue Sogn og Møllevang Sogn.

Sogneområdet omfatter blandt andet:

Sognets historie

Sognets historie ca. 1200-1600

Indbyggerne i sognet ernærede sig hovedsageligt af agerbrug og de dertil knyttede håndværk, og der lå omkring 12 gårde, hvoraf mange var fæstegårde, i sognet. Det ældste dokument, hvor Åby bliver omtalt, er biskop Skjalms gavebrev fra 1315. Hermed en afskrevet version: "Jeg tror, at mange ved, at Besiddelser i Aby med Skoven Stath og Brendistorp ved min salig broder Johannes' Død er tilfaldet mig i Kraft af Arveretten".

Sognets historie fra 1800

I 1859 var der i sognet 22 gårde og 24 huse, hvoraf 10 gårde og fire huse lå uden for Åby. I 1879 var der 22 gårde samt 11 huse med jord og 22 huse uden jord. Heraf lå 10 gårde og fire huse uden for byen. Efterhånden som århundredet gik på hæld, steg antallet af huse sammen med den større befolkningsmængde.

I slutningen af det 19. århundrede begyndte sognet at miste sit landlige præg, da udparcelleringen til gartnerier, fabriksanlæg og villaer tog fart. Det var dog først efter 1905 at der for alvor blev udstykket og bygget villaer i stort omfang på de gamle åbygårdes marker. I 1904 fandtes der 22 gårde og 45 huse i sognet, hvoraf 24 af husene ernærede sig af gartneri og 13 af forskellig daglejervirksomhed.

Skolevæsenet

Indtil 1815 hørte Åby til Hasle i skolemæssig henseende. Degnen boede i Hasle, hvilket betød, at børnene havde en lang vej til skole. I 1745 klagede bønderne i Åby over omstændighederne til biskop Hygom. Man ville "hellere paa egen Bekostning lønne en Skoleholder i Byen hos sig selv". Biskoppen havde ikke meget sympati hermed, og det bunder formentlig i, at man i forvejen sendte løbedegne til området. Ved skolelovet i 1814 blev det bestemt, at ethvert sogn skulle have sit eget skolevæsen, og derfor blev forbindelsen med Hasle Skole og degneembedet dér ophævet.

Åby fik sin egen skole, som blev bygget nordøstligt i byen. Bygningen af bindingsværk, havde stråtag og i stuerne var der forholdsvis højt til loftet. I 1837 var der 49 elever i skolen, og de sidste fem års gennemsnitlige elevtal var på 48. Den første lærer, der blev ansat, hed N.j. Galthen. Han begyndte i 1815. Da han døde i 1825, blev han efterfulgt af Lærer P. Nielsen, der sad i embedet frem til 1847. Den sidste lærer ved den gamle skole var Jens Jørgen Jensen, der kom fra Vitved i 1882.

I 1900 opførte man en ny skole (den nuværende præstegård), og skolelodden solgtes d. 30. marts 1900 til tømrer Peder Pedersen for 5000 kr. Ved opførelsen af den nye skole ansatte man lærerinden Frk. Margrethe Leipziger, der dog stoppede fire år efter, fordi hun blev gift. Frk. Inger Brandt overtog herefter lærerinde tjansen. Overlærer I.C. Lassen blev ansat i 1904 på den nye skole, der på det tidspunkt havde 94 elever.

Oldtidsminder

Mens der fra Viby og Brabrand sogne kendes mange og vigtige fund fra oldtiden, er der i Åby Sogn kun gjort få fund af sager fra oldtiden. Nedenfor Åbyhøj blev der dog i 1927 fundet en større samling af flækker og flintaffald. Derudover er der fundet en skaldyrsdynge, økser og flækkebor i sognet. De fem gravhøje, der tidligere lå i sognet, er alle sløjfet.

Fra jernalderen er der fundet et gravfund, som bl.a. indeholdt et svær og rester af lerkar. Fundet blev gjort i 1903 på de marker, der hørte til Åby Gammelgård.

Ligesom den øvrige del af aarhusegnen har Åby Sogn antagelig været forholdsvis tæt bebygget i de første århundreder efter vores tidsregning.

Sognets byområder, kendetegn og vartegn

Åby sogn dækker hovedsageligt bydelen Åbyhøj, der er gennemskåret af Silkeborgvej. Den nordlige del af sognet er hovedsageligt et stort villaområde med nogle enkelt delområder udlagt til skole, haveforening, kirke og kirkegård samt etageboliger. I den sydlige del af sognet findes også store villa områder, men her ses og rækkehuse og boligblokke samt større erhvervs- og industriområder.

Søren Frichs Vej danner rammer for flere markante delområder i Åbyhøj. Syd for Søren Frichs Vej i den sydøstlige del af sognet findes den nyopførte bydel Åbyen, der er placeret på området for den gamle fragtmandscentral. På nordsiden af Søren Frichs Vej findes Frichsparken og ved sydsiden af Mjølnersvej et større erhvervsområde.

Gl. Åby Kirke

Den oprindelige Åby kirke blev opført omkring 1200-1300-tallet. Den nuværende kirke, Gl. Åby Kirke, blev bygget i 1872-1873.

Grundstensdokumentet til Gl. Åby kirke, som blev indmuret i en glascylinder ved grundstenen, lyder sådan:

"I Aaret 1872 paa den hellige Pinsedag, i Kong Christian IX's 9ende Regjeringsaar, blev Grundstenen lagt til Aaby nye Sognekirke, som opføres paa de 48 Kirke-Eieres egen Bekostning og ved Gave af Hr. I.C.Krieger til Elisabethsminde. Kirken er bygget af dHrr. Steinbrenner og Jensen fra Aarhuus, efter Tegning og under Ledelse af Professor Walther. Dette til Efterretning for Efterkommere i en sildig og velsignet Fremtid. Hansen. Lic.theol., Sognepræst i Aaby resid. Kapellan ved Frue Kirke i Aarhuus. Som Kirkeværger: Holm. Wester. Møller"

I kirken findes en kopi af et særligt gyldent krucifiks, der vurderes til oprindeligt at være fra 1100-tallet. Det ægte krucifiks hænger i dag på Nationalmuseet i København. Endvidere findes der en kopi i Vor Frue Kirkes Kryptkirke i Aarhus.

Klokken i Åby Kirke blev fremstillet på Aarhus Jernstøberi (der lå i Åbyhøj). Klokken var oprindelig støbt til Landsudstillingen i Aarhus i 1909, og blev efterfølgende ophængt i kirken.

Frichsparken

Frichsparken er et større blandet erhvervsområde nord for Søren Frichs Vej. Områdets navn relaterer sig til Frichs fabrikker, og havde baggrund i det jernstøberi og maskinværksted, som Søren Frich i 1854 grundlagde på hjørnet af Søndergade og Sønder Allé i Aarhus.

I begyndelsen af 1900-tallet købte Frichs fabrikker et større areal i ådalen i Åbyhøj, og i løbet af perioden 1908-12 flyttede hele fabrikken til det store nyopførte kompleks.

Byggeselskabet Olav de Linde overtog i 1986 fabriksområdet på 40.000 m2 og ombyggede det til erhvervspark. Frichsparken består af flere store erhvervsbygninger fordelt på flere små veje, hvoraf en lille del er brostensbelagt. De fleste bygninger i området er velbevarede og har med deres gule facader et særligt arkitektonisk særpræg der karakteriserer hele erhvervsområdet.

Læs mere her: Frichsparken

Byudvikling

I 1946 tog sognekommunen fat på at arbejde med byplanloven fra 1938. Kommunen var tilsyneladende ret stålfast på at inddæmme industriarealerne. Der skulle være plads til boliger, og ambitionen blev udlagt i byplanvedtægt nr. 1 i kommunen. Den dækkede et stort område mellem Tousvej, Åbyvej, Gellerupvej og Chr. Winthers Vej, der blev udlagt til parcelhuse og rækkehuse i en eller to etager samt ”fritliggende ensartet blokbebyggelse”. Naboskabet søgte man at sikre med en regel om, at intet hegn måtte være mere end to meter højt. Ved byplanvedtægt nr. 2 skød Åbyhøj lidt mere i højden. Den gjorde indhug i gartneriarealerne mellem J.L. Heibergs Vej, Vibyvej, Tousvej og J.P. Jacobsens Vej og banede blandt andet vejen for Tousparken, bygget 1949-1952, planlagt til to etager, men senere bygget med tre.

Befolkningsudvikling i Åby Sogn

År Befolkning
1769 185
1787 193
1801 163
1850 237
1901 481
1945 7907
1955 10.036
1970 11.935
1980 10.262
1990 10.236
2000 10.452
2002 10.610
2007 10.321
2010 10.594
2015 10.932
2020 12.218
2022 12.918

Se også

Åby Sogn på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Åby Sogn

Litteratur og kilder

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Åby_Sogn&oldid=93008"