|
|
| (18 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) |
| Linje 1: |
Linje 1: |
| [[Århus bys grundlæggelse|Aarhus]] er en af Danmarks ældste byer, og med lidt god vilje kan noget tilsvarende siges om byens havn. "Havn" er et stort ord at bruge om vikingernes opankringspladser på stranden og åbredden, men efter datidens målestok er det måske alligevel berettiget. I hele byens levetid har det været stort set umuligt at betragte den adskilt fra havnen, og forbindelsen gælder begge veje. Havde det ikke været for havnen med dens handel og skatteindtægter, var Århus næppe blevet et kirkeligt og administrativt centrum i middelalderen, men byens fremgang har også virket stimulerende på havnens udvikling.
| | Aarhus Havn har en lang historie. Havnens historie afspejler på mange måder Aarhus' historie og udvikling. |
| [[Fil:Aarhus Havn (Ukendt) 1930.jpg|350px|thumb|left|Postkort, som viser udsigten over kvarteret omkring sydhavnen med A/S Aarhus Oliefabrik's havnefabrik. Set fra [[Skansen]] 1930.]]
| |
| Da fæstningsvolden mellem byen og åen blev fjernet i middelalderen, kom byen og åhavnen til at gå ud i ét, og den tætte forbindelse mellem by og havn blev ikke ændret ved, at havnen under industrialiseringen i det 19. og 20. århundrede flyttede fra åens bredder og ud på havet. Men i de seneste årtier er forbindelsen mellem byen og havnen blevet mindre synlig. For det første er den økonomiske forbindelse blevet mere indirekte. På den ene side er byen vokset ud til et stort økonomisk samfund med servicetjenester m.v. som ikke i første omgang retter sig mod havnen. På den anden side kan man også betragte havnen som en virksomhed, herunder hvor havnen henter sit gods fra, hvorvidt havnen forarbejder godset ved egen kraft, og hvor havnen videresender godset til, i forarbejdet eller uforarbejdet form. Ud fra den synsvinkel kan man spørge, om ikke havnen er mindst lige så meget Jyllands Havn eller Danmarks Havn som Århus Havn. For det andet er den historiske bymidte efterhånden blevet mindre industrielt præget, mens omvendt havnen i stigende grad er kommet til at ligne en industriby på havet.
| |
|
| |
|
| Oprindelig lå Aarhus på åens nordlige side, og indtil år 1800 lå Århus Havn langs åens nordlige bred, først som en simpel opankringsplads og fra 1400-tallet som anlægsplads. I vikingetiden havde skibsfarten adgang til byen dels via åen, dels fra kysten. Udviklingen i skibstyper i middelalderen medførte imidlertid, at anløb ikke længere kunne ske på stranden, men måtte foretages i åen. I 1400-tallet bredte byen sig til sydsiden af åen, og dens nordlige bred op til [[Immervad]] blev gjort til en egentlig havn. Mindebroen, som blev anlagt i 1600-tallet, dannede grænse for, hvor langt store sejlskibe kunne komme ind i åhavnen. Besejlingsforholdene var ubekvemme for store sejlskibe, for åhavnen var som en smal tragt, og desuden var den bestandig truet af stormvejr og tilsanding. Med tiden flyttede åmundingen ud på havet, og herved blev havnen større, eller rettere længere, men samtidig blev besejlingen og vedligeholdelsen endnu vanskeligere.
| | På denne side er alle emner om Aarhus Havn samlet under forskellige overkategorier. |
| [[Fil:Luftfoto Aarhus Havn (Ukendt) 1930.jpg|350px|thumb|right|Luftfoto over Aarhus Havn 1930.]]
| |
| I 1800-tallet skete der en afgørende ændring i havnens beliggenhed og form, idet den flyttede fra åmundingen ud på havet. Man begyndte at anlægge moler fra kysten ud på havet, og de eksisterende moler fra åmundingen blev forlænget. Mellem de nye og de forlængede moler blev der anlagt havnebassiner. Ved gentagne udvidelser af den sydlige mole efter år 1800 blev den drejet mod nord om åmundingen og forlænget op langs kysten for at afskærme havnen. Bag den forlængede sydmole blev de første to havnebassiner anlagt i årene 1845-61 og 1883-90, og de fik tilsammen navnet Nordhavnen. I årene 1905-11 blev en ny, stor mole ført ud sydfra og op langs østsiden af den gamle, og dermed var Sydhavnen skabt. I årene 1935-60 og 1984-1992 blev Nordhavnen udvidet betydeligt, og fra 1975 blev der ført endnu en stor mole ud fra syd mod nordøst. I 1997 vedtog Århus Byråd den såkaldte Masterplan for en udvidelse af de to østligste moler frem mod år 2022. Udvidelserne vil give havnen et areal på 350 hektar, en fordobling i forhold til 1997. I sammenhæng med Masterplanen blev der vedtaget en delvis omlægning af havnens nordlige og inderste dele til rekreative områder.
| |
|
| |
|
| Efterhånden som molerne steg i antal og voksede ud til at blive hele landområder, skete der en accelererende vækst i havnens areal. Omsætningen med varer fra ind- og udland er vokset tilsvarende. Da det nyanlagte jyske jernbanenet i 1800-tallets sidste årtier fik Aarhus som knudepunkt, og da de nye havnebassiner samtidig gav plads til store damp- og motorskibe i den oceangående søfart, blev Aarhus Havn til Jyllands transithavn. Århus Havn er blevet Danmarks største basishavn for oversøisk linjetrafik, og den har en nøglestilling som central- og omladningshavn for det vestlige Danmark. Tager man den samlede skibsladning som målestok, har Aarhus Havn altid været mere orienteret mod udenlandsk end indenlandsk skibsfart. Den største ladningsmængde er gået fra udlandet til Aarhus Havn. Transporten fra Aarhus til udlandet og transporten fra resten af Danmark til Aarhus har konkurreret om andenpladsen. Passagerruter med Kalundborg og København havde i mange år en stor andel af havnens indenlandske skibsfart.
| | === Om Aarhus Havn === |
| | * [[Aarhus Havns Historie]] |
| | * [[Aarhus Havnevæsen]] |
|
| |
|
| Siden tidligt i 1800-tallet har kul og jern udgjort en stor del af indførslen fra udlandet til Aarhus Havn, men fra omkring 1880 udviklede der sig også en stor import af foderstoffer, gødning og korn, i forbindelse med omlægningen af dansk landbrug fra korneksport til eksport af husdyrprodukter. Til gengæld ophørte Aarhus’ storhedstid som korneksporthavn, og en stor del af landbrugseksporten gik efter 1870 udenom Aarhus og i stedet gennem den nyanlagte havn i Esbjerg. Takket være udviklingen af [[Aarhus Oliefabrik]] fik Aarhus Havn i 1900-tallet en stor eksport af olier og fedtstoffer. Der er fremvokset en betydelig eksport af industrivarer og forarbejdede landbrugsprodukter fra Aarhus Havn til oversøiske lande. Havnen har også fået en central stilling i den internationale og indenlandske skibstransport af brændselsolie.
| | === Begivenheder på Aarhus Havn === |
| | * [[4. juli katastrofen]] |
| | * [[Kulkrisen i 1947]] |
|
| |
|
| Aarhus Havn har status som en selvejende kommunal trafikhavn, og den modtager ikke offentlige drifts- eller anlægstilskud, men konkurrerer på markedsvilkår med andre havne. Havnens udvidelser siden midten af 1800-tallet har stort set været finansieret af havnen selv. Havnen er siden 1800-tallet blevet styret af byrådet under tilsyn af skiftende ministerier. Et havneudvalg med den siddende borgmester forestår den øverste ledelse af havnen på byrådets vegne, mens havnedirektøren har den daglige ledelse. | | === Steder og veje på Aarhus Havn === |
| | * [[Balticagade]] |
| | * [[Kalkværksgrunden]] |
| | * [[Lystbådehavnen]] |
| | * [[Mindet]] |
| | * [[Nordhavnsgade]] |
| | * [[Nordhavnen]] |
| | * [[Oliehavnsvej]] |
| | * [[Pakhuskajen]] |
| | * [[Slippen]] |
| | * [[Sydhavnen]] |
| | * [[Sydhavnsgade]] |
| | * [[Østhavnsvej]] |
|
| |
|
| Havnens samlede arbejdsstyrke udgjorde på et tidspunkt op imod 1.000 [[havnearbejdere]], men forøgelsen af havnens omsætning og fysiske areal op gennem 1900-tallet er ikke blevet modsvaret af en tilsvarende forøgelse af arbejdsstyrken. Havneudvidelserne har givet plads til store maskiner, [[Kraner og mekanisering på Århus Havn|kraner]] og transportmidler, hvorved bemandingsbehovet er reduceret. Den tekniske udvikling har også muliggjort en reduktion af havnens administration fra cirka 240 mand omkring 1960 til det halve antal tre årtier senere. De fleste med arbejde på havnen er ansat i industri-, handels- og servicevirksomheder, som ved år 2000 omfattede omkring 150 firmaer med henved 5.000 medarbejdere.
| | === Bygninger på Aarhus Havn === |
| | * [[Beddingshuset (maskin- og målerhus) ved Lystbådehavnen]] |
| | * [[Havnepakhuset]] |
| | * [[Kulbroen]] |
| | * [[Pakhus 13]] |
| | * [[Pakhus 27]] |
| | * [[Aarhus Toldkammer]] |
|
| |
|
| == Film fra Aarhus Havn == | | === Industri på Aarhus Havn === |
| *[http://aarhusfilm.dk/video/64379954 Se filmen: "Aarhus Havn til hverdag og fest" fra 1958] | | * [[Containere på Aarhus Havn]] |
| *[http://aarhusfilm.dk/video/64378890 Se filmen: "Skum og vandkanoner på Aarhus Havn" fra 1954]
| | * [[Flydedokken]] |
| *[http://aarhusfilm.dk/video/64378889 Se filmen: "Mobilkraner på Aarhus Havn" fra 1958] | | * [[Havnearbejdere]] |
| *[http://aarhusfilm.dk/video/64378888 Se filmen: "Mindemærke for de faldne sømænd" fra 1952] | | * [[Korn- og Foderstof Kompagniet]] |
| *[http://aarhusfilm.dk/video/64378167 Se filmen: "En kajkarn på arbejde" fra 1950'erne] | | * [[Kraner og mekanisering på Aarhus Havn]] |
| *[http://aarhusfilm.dk/video/64378169 Se filmen: "Europatoget på Aarhus Havn" fra 1951] | | * [[Aarhus Kalkværk]] |
| *[http://aarhusfilm.dk/video/64378171 Se filmen: "Fra Københavnerkajen" fra 1953] | | * [[Aarhus Maskinfabrik]] |
| *[http://aarhusfilm.dk/video/64378173 Se filmen: "Kongeskibet besøger Aarhus Havn" fra 1958] | | * [[Aarhus Oliefabrik]] |
| *[http://aarhusfilm.dk/video/64378886 Se filmen: "Luftoptagelser fra Aarhus Havn" fra 1960'erne] | | * [[Aarhus Salt- og Cindersfabriker]] |
| *[http://aarhusfilm.dk/video/64378166 Se filmen: "Bygningen af kaj 124-128" fra 1950'erne] | |
|
| |
|
| | === Skibe i Aarhus Havn === |
| | * [[A/S Turisten]] |
| | * [[Aarhuus-Bugtens-Dampskibsselskab]] |
| | * [[De sidste storsejlere på Aarhus havn]] |
| | * [[Molslinjen]] |
| | * [[Skovbåden Marselisborg]] |
| | * [[Skovbåden Turisten]] |
|
| |
|
| ==Litteratur og kilder== | | === Foreninger på Aarhus Havn === |
| *Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon | | * [[Århus Dame Roklub]] |
| *Århus havnevæsen, Håndbogen om Århus Havn, Århus 1984. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A06121519 Bestil materiale] | | * [[Aarhus Roklub]] |
| *Erik Korr Johansen (red.) m.fl., Fra åhavn til kysthavn – Århus havns historie til 1914, Århus 1990. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A07154445 Bestil materiale] | | * [[Aarhus Studenter Roklub]] |
| *Erik Korr Johansen (red.) m.fl., Fra kysthavn til storhavn – Århus havns historie 1915-1995, Århus 1994. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A20815027 Bestil materiale] | | |
| *Kaj Skaaning, "Århus Havn vil fremrykke sin udvidelse", Berlingske Tidende, 16.11.1995. | | === Aarhus Ø projektet === |
| *Axel Pihl-Andersen, "Simonsen udskyder havneplan", Jyllands-Posten, 8.10.1997. | | * [[Bestseller]] |
| *Århus havn, Århus havn på verdenskortet, nytåret 1997-98. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A91672030 Bestil materiale] | | * [[Dokk1]] |
| *Århus havn, Årsrapport 2007. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A42900915 Bestil materiale] | | * [[Isbjerget]] |
| | * [[Lighthouse]] |
| | * [[Navitas]] |
| | * [[Aarhus Havnebad]] |
| | * [[Aarhus Ø]] |
| | |
| | == Aarhus Havn i AarhusArkivet == |
| | {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=108536 Se arkivalier omhandlende Aarhus Havn på AarhusArkivet]}} |
|
| |
|
| [[Kategori:Trafik & transport]]
| |
| [[Kategori: Havnen]] | | [[Kategori: Havnen]] |
