Aarhus Studenter Roklub

Fra AarhusWiki
Skift til: Navigation, Søgning

Aarhus Havn ligger der næsten side om side tre roklubber. Tilstedeværelsen af hele tre roklubber afspejler, at klubberne blev til i et samfund, som så meget anderledes ud, end det vi kender i dag. Det bevidner også, at roning er en gammel sport.

Den ældste roklub er den borgerlige Aarhus Roklub, dernæst kom Arbejdernes Roklub Aarhus (ARA) til, og i 1942 fik studenterne deres egen klub, Aarhus Studenter Roklub (ASR).

Aarhus Studenter Roklubs grundlæggelse

Aarhus Studenter Roklubs historie begynder med grundlæggelsen af Aarhus Universitet i 1928. I København havde studenterne stiftet Danske Studenters Roklub (DSR) i 1917 ved en sammenlægning af flere studenterroklubber, hvis historiske rødder gik tilbage til 1868. Det var derfor oplagt, da Aarhus Universitet i 1940 havde omkring 1.000 indskrevne studenter, at Aarhus også fik en studenterroklub ved siden af borgernes roklub og arbejdernes roklub.

I 1940 flyttede revisor Otto Bjerrum til Århus fra København, hvor han havde roet i DSR. I Århus gik han i gang med at etablere en studenterroklub, i første omgang var det meningen, at oprette en søsterafdeling af DSR i Århus. Det fik Bjerrum i 1942 tilsagn om hjælp til fra DSR, hvorefter han den 17. september 1942 ved opslag på universitetet opfordrede

”Studenterne ved Aarhus Universitet” til at tilkendegive, om der var interesse for initiativet. Af opslaget fremgik, at DSR’s formand havde ”drøftet Spørgsmålet med Danske Studenters Roklubs Protektor og aktive Medlem, H.K.H. Kronprinsen, og Kronprinsen har udtalt sin varme Interesse for Sagen og tilsagt den sin Støtte. Der er bl.a. Grund til at forvente, at Kronprinsen ogsaa overtager Protektoratet for Aarhus-Klubben”.

Der indløb en række positive tilsagn om støtte bl.a. fra Aarhus Roklub og fra universitetets rektor, så allerede i slutningen af september 1942 blev Aarhus' borgmester Einar Stecher Christensen og havnedirektøren forelagt planerne. I DSR kom man dog frem til, at det var bedre, hvis Århus fik sin egen studenterroklub, da det ville blive for svært at styre klubben fra København. Derfor gik planlægningen videre i retning af at danne en selvstændig klub i Aarhus.

Klubben etablerer sig

Med tilsagn om økonomisk hjælp fra flere af byens virksomheder kunne der afholdes stiftende generalforsamling den 3. december 1942. ASR eksisterede nu formelt og med HKH kronprinsen som protektor, blev det lettere at søge om midler.

Der var dog flere praktiske problemer, som skulle ryddes af vejen, inden den nye klub kunne sætte både på vandet. Økonomien skulle selvfølgelig være på plads. Hvor skulle klubhuset ligge? Og hvordan skulle man skaffe materialer til et klubhus? Den tyske besættelsesmagt kom til at yde afgørende indflydelse på disse to sidste spørgsmål. Det var nemlig overordentlig vanskeligt at skaffe byggematerialer under krigen, og fra tysk side var havneområdet omgærdet med sikkerhedshensyn.

Klubben havde et budget på 80.000 kr., som skulle dække udgifterne til opførelsen af et klubhus og til indkøb af både. I løbet af foråret 1943 blev det bestemt at placere klubhuset der, hvor det ligger i dag. Bjerrum mente dog, at denne placering var ”en ussel løsning”. Det planlagte klubhus skulle være indrettet med bådehal og en førstesal med veranda, men tyskerne krævede, at bygningen ikke blev højere end 3,85 meter, så førstesalen måtte opgives. Huset selv og dets placering blev altså langt fra, hvad man kunne have ønsket sig, men det blev til præget af de særlige forhold, som herskede under krigen.

Materialemanglen medførte, at der kun kunne skaffes 100 sække cement, og det var hvad, der gik til støbning af fundamentet. Alligevel lykkedes det at opføre et klubhus i løbet af foråret, som stod klar til indvielsen den 30. maj 1943. Det er dette interimistiske og ”usle” klubhus, der blev til i skyggen af krig og besættelse, som stadig i 2013 danner rammen om roningen i ASR.

Bådene døbes

I 1943 var indvielsen af en ny roklub i Århus en særlig begivenhed, ca. 200 mennesker var mødt op. I strålende vejr, kunne de, udover at høre Bjerrums tale, også bevidne dåben af klubbens første fem både.

Universitetets rektor, professor Carl Rasting, døbte den første båd, en fire-åres inrigger, ”Delfinen”. Han citerede dog ikke i den forbindelse Aarhus Universitets valgsprog - ”solidum petit in profundis” – søger i dybet den faste grund. Borgmesteren Stecher Christensen døbte den næste båd, også en fire-åres inrigger, ”Aarhus” og DSR’s formand Gudmund Schack døbte den tredje fire-åres inrigger ”D.S.R.” De to sidste både blev døbt henholdsvis ”Dan” og ”Merci” af landsretssagfører I.C. Sørensen og direktør Gruhn. ASR havde endvidere fået tilsagn om endnu to både, direktør Ove Hansen, De forenede Farverier og Trikotagefabrikker, skænkede en sculler og det lokale bryggeri skænkede en inrigger, der fik navnet ”Ceres”. De 80 medlemmer af den nystartede klub, havde nu endelig mulighed for at gå på vandet.

Det lille hus på havnen har gennem 70 sæsoner været udgangspunkt for studenterroning på Aarhusbugten, for kaproning, for langture til fjernere farvande og for alle de øvrige aktiviteter, som hører en roklub til. {{#coordinates:56.165615|10.219187}}