Viby: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
Linje 37: Linje 37:
* [[Konsvang]]
* [[Konsvang]]
* [[Rosenvang]]
* [[Rosenvang]]
* [[Rosenvænget
* [[Rosenvænget]]
* [[Fredensvang]]
* [[Fredensvang]]


  listen er ufuldstændig
  Listen er ufuldstændig


=== Viby i årstal ===
=== Viby i årstal ===

Versionen fra 5. jan. 2023, 10:07

Indlæser kort...
Partier fra Viby. Blandt andet Viby Skole og Viby Kirke, 1910

Viby var tidligere en selvstændig landsby, men er nu vokset sammen med Aarhus. Byen hører til Ravnsbjerg Sogn, Aarhus Søndre Provsti og Aarhus Stift. Viby hørte i perioden 1842-1868 under Viby-Tiset Sognekommune og i 1868-1970 til Viby Sognekommune, hvorefter den blev en del af Aarhus Kommune.

Viby blev anlagt før år 800 og menes at betyde 'byen ved vigen', da der i oldtiden har været en vig, som fra fjorden (Brabrandfjorden) har strakt sig ind i landet. Byen skulle derfor have fået navn efter denne vig. Det kan også betyde 'byen ved skoven', da Vi kan henvise til ved, som var det gamle ord for skov. En tredje mulighed er, at det kan henvise til det oldnordiske ord for helligdom.

Viby har igennem tiderne haft flere forskellige navneformer. Byen skrives eksempelvis Withby i Valdemars Jordebog fra 1231, som Wiby i Saxo omkring 1300 og som Wichby i Aarhus Kannikebords Jordebog fra 1315. I midten og slutningen af 1400-tallet omtales Viby som Wedbye, Wetheby og Wiby.

Viby var tidligere en landsby, som blev forstørret i kraft af, at jernbanen kom til byen i sidste halvdel af 1800-tallet.

Kongsgården i Viby

I flere ældre kilder beskrives en kongsgård, som har ligget lige syd for Viby Kirke, hvor Viby Skole i dag ligger. Ifølge Saxo skulle Valdemar den Store her have holdt et møde i 1176, og pastor Jens Lauritsen Mariager beretter i 1623 om en kongsgård, som har ligget i Viby. Den findes derfor ikke længere, da han nedskriver denne beretning. Stednavnet Slotsbakken, som også kaldes Kongebakken, som ligger lige vest for Viby Kirke, tyder også på, at der engang har ligget en kongsgård på dette sted. I 1915 fik man fysiske beviser for, at der på dette sted, hvor Viby Skole i dag ligger, havde ligget en middelalderlig bygning, som kunne være den omtalte kongsgård. En ny skolebygning skulle opføres på Slotsbakken, og under udgravningen stødte man på et gammel fundament af kampesten. Indvendigt fandt man resterne af røde munkesten, som kunne tyde på, at bygningen har haft en skalmur. Uden for kampestensfundamentet fandt man en lavning i landskabet, som kunne tyde på, at bygningen har været omgivet af en mindre voldgrav. Man fandt også rester af dyreknogler, og det blev derfor vurderet, at det man havde fundet var kælderen til et udhus, som lå i tilknytning til kongsgården.

Foreningsliv

Viby har haft et aktivt foreningsliv med sports og andelsboligforeninger. Viby Idrætsforening blev stiftet i 1918 og holdt fra 1952 til på Viby Stadion. Viby Andelsboligforening blev stiftet i 1942 på grund af et stigende behov for boliger i forbindelse med, at der kom flere erhverv til Viby.

Viby Skole lærerudflugt i 1914

Skoler

Viby har en lang række skoler og har gennem tiden er antallet af skoler blevet større. Den ældste skole er Viby Skole som har rødder tilbage til 1676. Rosenvangskolen er fra 1928, Vestergårdskolen fra 1952 og Søndervangskolen fra 1969. Anneksskolen på Rudolfgårdsvej fungerede fra 1973 til 1983 som aflastningsskole for Søndervangskolen. Herudover har Viby også en ungdomsuddannelse i kraft af Viby Amtsgymnasium og HF blev indviet i 1968, det var det første amtsgymnasium i landet.

Forretninger

Viby har gennem tiden haft mange forskellige butikker som fx Viby Apotek og Kino Viby. Mest kendt i dag er Viby Centeret som er knudepunktet for Vibys handel. Viby Centeret blev indviet i 1970.

Religion

Viby Kirke stammer fra slutningen af 1100-tallet. I Viby ligger Skt. Nicolai kilde - Hellig Niels' kilde i Viby, som er en helligkilde opkaldt efter Skt. Niels af Århus som var Aarhus lokalhelgen. Kilden lå tæt ved Åhavevej og Viby Ringvej.

Kvarter i Viby

Listen er ufuldstændig

Viby i årstal

Til 1700-tallet

  • Ca. 12-14000 f.Kr. Fødsel. Isen trækker sig tilbage.
  • Ca. 2500 f.Kr. Fødsel. F. Rugholm-Boplads.
  • Ca. år 6-800. Viby grundlægges.
  • Ca. 10-1100 Viby Terp grundlægges.
  • Ca. 1100. Viby Kongsgaard bygges.
  • 1176 Kongemøde i Viby.
  • 1180 Hellig Nils dør.
  • 1200 Viby Kirke bygges.
  • 1536 Aarhusgaards len oprettes.
  • 1565 Inden dette år blev Viby Birk lagt til Aarhusgaard.
  • 1660 Aarhusgaards Len bliver til Havreballegaard Amt.
  • 1661 5. April. Kongen afstår 24 gårde i Viby til Gabriel Marselis.
  • 1680Constantin Marselis opretter baroniet Marselisborg, hvortil gårdene i Viby kom til at høre.
  • 1693 11. April. Træffes den første kaldede Degn i Viby, Jens Rasmussen Hammer.

1700-tallet

  • 1719 22. August. Stor ildebrand i Viby.
  • 1769 Første Folketælling. 351 indbyggere i Viby Sogn.
  • 1772 I tidsrummet 1772-1800 blev Viby Bøgeskov omhugget.
  • 1775 Viby får en skolebygning.
  • 1781 Rudolf Georg Schiøtz bliver degn i Viby.
  • 1794 Vibys jord bliver udskiftet.

1800-tallet

  • 1805 Marselisborg Baroni nedlægges, og i årene herefter bliver gårdene i Viby frikøbt.
  • 1842 Viby Kommune oprettes og fungerer sammen med Tiset, som man i kirkelig henseende har været sammen med i flere hundrede år.
  • 1845 Der bor 617 menneskeri Viby inklusive på Marselisborgs jorder.
  • 1855 Lærer Lars Bjørnbak kommer til Viby.
  • 1856 Vibys gamle Grandelav genoprettes.
  • 1857 Viby Højere Landboskole ved Lars Bjørnbak starter sin virksomhed.
  • 1860 Der bor 855 mennesker i Viby inklusive Marselisborgs jorder.
  • 1862 Jernbanen nordpå indvies og berører Viby (Det senere indlemmede i Aarhus).
  • 1865 Viby-Tiset sognekald skal deles og der skal opsamles til præstegård i Tiset.
  • 1867 Viby Sogns Spare- og Laanekasse oprettes.
  • 1868 Viby Kommune bliver adskilt fra Tiset.
  • 1868 Jernbanen sydpå indvies og løber midt gennem Viby.
  • 1870 Der bor 1362 mennesker i Viby inklusive Marselisborgs jorder.
  • 1872 Viby sogns Sygekasse oprettes.
  • 1873 Viby og Tiset får hver sin præst.
  • 1874 Vibys jord overflyttes til Aarhus Kommune (omkring Ole Rømers Gade)
  • 1874 Viby får sin første rigtige skolebygning, der blev revet ned i 1917.
  • 1878 2. januar, Lars Bjørnbak dør.
  • 1879 4. oktober, stor brand i Viby hvor blandt andet præstegården brænder.
  • 1880 Efter indlemmelse af en del af det nye kvarter på Frederiksbjerg bor der 886 personer i Viby.
  • 1882 Amtssygehuset indvies i Kroghsgade.
  • 1884 Fattiggården "Vidtskue" etableres sammen med Åby Kommune.
  • 1884 Odderbanen etableres og bruger DSBs spor fra Viby til Aarhus. Viby station ved Odderbanen oprettes.
  • 1890 Der begynder at blive bebygget på Vibys grund på Frederiksbjerg og folketallet er 1389.
  • 1896 Rosenvænget udstykkes fra Vibygård i 102 lige store lodder og bliver det første villakvarter i Viby.
  • 1897 Århus Kommune udnytter en i 1896 erhvervet køberet til godset Marselisborg.
  • 1898 Diakonissestiftelsen køber gården Skovlund og etablerer Nordens første kvindehjem "Sichar".
  • 1899 Marselisborg med jordtilliggende og al jord ud til Kongsvang indlemmes i Århus Kommune.
  • 1899 Viby Højere Landboskole ophører.

1900-1929

  • 1901 Villakvarteret Rosenvang udstykkes.
  • 1901 Efter afståelsen af Marselisborgs jorder og flytning af bygrænsen bor der 880 personer i Viby.
  • 1902 Hammelbanen etableres og gennemløber Vibys nordlige del med stationen Viby Nord.
  • 1904 Villakvarteret Kongsvang nord for Skanderborgvej begynder at blive udstykket og bebygget.
  • 1904 FDB køber jord til fabriksbyggeri.
  • 1906 FDBs fabrikker begynder driften.
  • 1906 Det første byhus i det centrale Viby bygges med butikker i stueetagen og lejligheder ovenpå.
  • 1906 Forsamlingshuset i Viby (det senere Hotel Viby) bygges på Kongevej.
  • 1906 Viby Skoles "Den Hvide Skole" tages i brug på den nuværende placering.
  • 1906 Viby afholdshjem bygges på Kongevej.
  • 1906 Socialdemokratisk Forening i Viby stiftes 9. december.
  • 1907 Viby Telefoncentral oprettes.
  • 1910 Viby Sogns Folkebogssamling grundlægges ved sammenlægning af to bogsamlinger. (Navneændring i *1938 til Viby Folkebibliotek. Overtages af kommunen i 1946).
  • 1910 Viby Brugsforening starter med 75 medlemmer på Kongevej (Skanderborgvej) midt i Viby.
  • 1911 Villakvarteret Kongsvang syd for Skanderborgvej begynder at blive udstykket og bebygget.
  • 1911 Der bor 2104 personer i Viby Kommune.
  • 1912 Villakvarteret Alderslyst begynder at blive udstykket og bebygget.
  • 1912 Viby Elværk begynder med 118 andelshavere.
  • 1913 Viby Kommune opretter Viby Gasværk, som skal levere gas til blandt andet 50 gadelygter.
  • 1914 Den første busrute til/fra Viby-Århus etableres.
  • 1916 DSB udvider sit banelegeme med et nyt dobbeltspor og Odderbanen overtager det gamle spor. Samtidig etableres bro i stedet for overkørsel ved Skanderborgvej med vinkelret overkørsel, hvilket medfører, at hovedvejen må forlægges med skarpe sving til følge.
  • 1916 Kvindeegen ved Viby Kirke plantes til minde om, at kvinderne fik valgret året før.
  • 1917 "Systemskifte" i Viby, idet Socialdemokratiet kan vælge sin første formand.
  • 1917 Vibys første kæmner, Kens Larsens, ansættes. Det bliver første skrift til en kommunal administration med ansat personale.
  • 1918 Viby Idrætsforening oprettes.
  • 1928 Rosenvangsskolen - Vibys 2. skole indvies som en købstadslignende skole.
  • 1928 Viby kommunale badeanstalt åbner og opvarmes med kølevand fra elværket. (Badeanstalten lukker i 1968).
  • 1929 Der etableres postkontor i Viby.

1930-1959

  • 1930 Viby rummer cirka 5000 personer.
  • 1934 Viby Apotek åbner.
  • 1935 Viby Kommune køber Fredensgård og begynder udstykning af Fredensvang.
  • 1935 Udstykning af villakvarteret Kildevang (nu "Slotskvarteret") påbegyndes.
  • 1935 Alderdomshjemmet Borgvold oprettes og afløser den gamle fattiggård .
  • 1935 En privat person opretter et spædbørnshjem, der lidt senere får navnet Vibyhus. Det afløses i *1964 af den første kommunale vuggestue med samme navn.
  • 1935 AGF køber 14 tønder land jord i Viby.
  • 1936 Viby Anlæg mellem Viby Skole og Alderdomshjemmet Borgvold etableres.
  • 1938 Viby Kommune køber Fredensgård. Købet bliver indledningen til Viby Kommunes jordpolitik med køb af alle gårde, der bliver til salg.
  • 1941 AGFs fodboldbaner i Fredensvang tages i brug.
  • 1942 Viby Andelsboligforening oprettes og bygger en karré på hjørnet af Grundtvigsvej og Rørdamsvej.
  • 1942 Rensningsanlægget i Tyrseng færdigbygges.
  • 1944 En af Vibys større virksomheder H.J. Lystagers madrasfabrik ødelægges ved schalburgtage.
  • 1944 Vibys første børnehave oprettes
  • 1950 19. juli Viby-borger nummer 10.000 fødes
  • 1952 Vestergårdskolen oprettes som Vibys 3. kommuneskole. Viby Skole skal nedlægges og alle skolens elever overflyttes til den nye skole, men allerede inden flytningen er man klar over, at der vil blive brug for begge skoler, så Viby Skole bliver renoveret.
  • 1954 Viby Stadion etableres.
  • 1956 Hammelbanen nedlægges.
  • 1956 Viby Folkebibliotek flytter ind i den nye bygning på Kongevej (nu Skanderborgvej).
  • 1956 Et langvarigt vej- og broarbejde er færdigt. broen etableres skråt over jernbanen, så vejen fra Kongsvang til Viby bliver rettet ud. Næsten alle huse på nordsiden af Skanderborgvej i Kongsvang er revet ned, så vejen bliver tresporet.

1960-1999

  • 1960 Fredenskirken indvies og Fredens Sogn oprettes.
  • 1961 Der er store planer for Vibys fremtid med 50.000 indbyggere (Aarhus Amtstidende 10. juli)
  • 1961 Planmøbel-fabrikken Kongsvang nedbrænder.
  • 1964 Jyllands Posten flytter til Viby.
  • 1964 Gadegennembruddet er i gang. Alle huse på nordsiden af Skanderborgvej rives ned. Vejen gennem Viby bliver firesporet.
  • 1965 Viby Lokalhistoriske Samling etableres med kommunal godkendelse.
  • 1967 7. januar udslip fra FDB-fabrikkernes margarinefabrik, hvorved flere villaer i kvarteret Alderslyst oversvømmes med varm margarineolie.
  • 1967 Viby Amtsgymnasium oprettes som landets første amtsgymnasium.
  • 1968 Søndervangsskolen, Vibys 4. kommuneskole, oprettes med 2 1. klasser på Viby Amtsgymnasium. Flytter året efter i egne bygninger.
  • 1968 16. december Viby-borger nummer 20.000 fødes. Viby er den største forstad udenfor Københavns-området.
  • 1970 Viby ophører som selvstændig kommune og inddrages sammen med 20 andre kommuner i Århus kommune.
  • 1970 Viby Centret indvies.
  • 1972 Odderbanen får trinbræt ved Øllegårdsvej.
  • 1972 Bøgeskovhus med plejehjem og kollektivhus bygges af Århus lærerforening.
  • 1974 Plejehjemmet Rosenvang oprettes med værelser med eget bad og toilet.
  • 1975 Odderbanen får trinbræt ved Gunnar Clausens Vej.
  • 1976 Ravnsbjergkirken indvies og Ravnsbjerg sogn oprettes.
  • 1977 Interskolen (privatskole med stor vægt på fremmedsprog) oprettes. Adresse: Engtoften 22
  • 1977 Nord-sydmotorvejen gennem Vibys vestlige del til Viby Ringvej åbnes.
  • 1989 Viby lokalhistoriske forening stiftes
  • 1990 Viby Centret overdækkes og skifter fuldstændig karakter.
  • 1993 FDBs fabrikker lukker ned efter 87 års drift i Viby.
  • 1994 Odderbanen får trinbræt ved Kongsvang.
  • 1998 Lavprisvarehuset "OBS" åbnes 2. marts i FDBs tidligere Centralafdelings bygninger. Det ændres *senere til Kvickly Extra.

2000-årene

  • 2004 Efter DSBs 136 års drift gennem Viby åbnes "Viby Station".
  • 2005 Superbrugsen i Viby Centret lukker. Superbrugsen var en videreførsel af Viby brugsforening.
  • 2007 Viby politistation lukker.
  • 2009 Forberedelse til udbygning af motorvejen ved Åhavevej.
  • 2011 I oktober 2011 åbnede MEGS-SYD butikscentret på Ringvej Syd.
  • 2012 14.-16. april 2012 kom den sidste af de nye jernbanebroer over Åhavevej på plads og kar til både biler og tog.
  • 2012. Helhedsplanen for Viby-Syd blev godkendt af beboerne.
  • 2013. 11. september nedlægges Viby Posthus og flyttes som postekspedition til Føtex i Viby Centret.
  • 2013. 16. september afholdes møde på Viby Bibliotek om dannelse af Viby Fællesråd.
  • 2013 7. oktober indvies Ungdomscentret i Familier, Børn og Unge i Lystagers fabrik.
  • 2014 Hotel Merkur bygges om og bliver til Zleep Hotel.
  • 2014 Renoveringen af Rosenhøj påbegyndes.
  • 2014 Mega Syd Udbygges med Erhvervs-Akademi, Fakta og McDonalds.
  • 2014 Efter 102 års selvstændighed gik Viby Elværk den 28. maj sammen med Brabrand El-selskab, Galten Elværk, energiselskab AURA Energi.
  • 2015 Netto åbner på Lykkesholms Alle i samme bygning som Idé Møbler. Tidligere husede bygningen Anker Stålfjedre/Domo.
  • 2015 Eston Tæppefabrik, Enghavevej/Engtoften nedrives og giver plads til nye boliger.
  • 2015 I regi af Viby Fællesråd genopstår Viby-ugen efter 51 års fravær i uge 38.
  • 2015 Viby Bibliotek udvider åbningstiden med periodevis selvbetjening.
  • 2016 Den 23. januar 2016 opretter Ole Reif facebookgruppen "Vores Viby". Medlemmer medio december *2016, 2094 personer.
  • 2016 Restaurant Asia har etableret sig i nederste etage på Hotel ZleepIn (tidligere Mercur).
  • 2016 Fitness.dk lejer det meste af 1. sal i Viby Centret.

Viby på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Viby

Litteratur og kilder

Viby Lokalhistoriske Arkiv: Tidslinie: Viby - årstalsliste 600-2016

Kilder

  • August F. Schmidt: Viby Sogns Historie, Viby Kommune, 1942.
  • J. P. Trap: Danmark, bind 8, Gads Forlag, 1964.