Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947): Forskelle mellem versioner
Ingen redigeringsopsummering |
|||
| (47 mellemliggende versioner af 15 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
{{Infoboks-person | |||
|titel=Axel Høeg-Hansen | |||
|billede=Fil:Axel j h-hansen.jpg | |||
|billedtekst=Arkitekt Axel Høeg-Hansen. Fotograf Michele Alessio Caprani, ca. 1917, Aarhus Stadsarkiv. | |||
|navn=Axel Johannes Høeg-Hansen | |||
|født=1877 | |||
|død=1947 | |||
|nationalitet=Dansk | |||
|foraeldre=Overlærer Henrik Hansen og Alma Isabella Clausen | |||
|ægtefælle=Inga Paulina | |||
|partner= | |||
|børn= | |||
|erhverv=Arkitekt | |||
|beskaeftigelse= | |||
|aktive_aar= | |||
|koordinater= | |||
|koordinatnavn= | |||
|tekst= | |||
|underskrift= | |||
}} | |||
Arkitekt '''Axel Johannes Høeg-Hansen''' blev født den 27. juni 1877 på Frederiksberg og døde den 30. august 1947 i Bjørnehovede ved Frederiksværk. Hans forældre var overlærer Henrik Hansen og Alma Isabella Clausen. | |||
=== Biografi === | |||
Uddannelsesmæssigt tog Axel Høeg-Hansen først en præliminæreksamen i 1893. Derefter prøvede han at arbejde på et handelskontor, men skiftede siden spor og fik en uddannelse fra Teknisk Skole i 1898 som murer. Efterfølgende blev han uddannet arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole i København hvorfra han dimitterede i 1907. Mens han var under uddannelse, arbejdede han hos Ulrik Plesner i 1898, hos Claudius August Wiinholt fra 1898-99 og hos Fritz Kock frem til 1905. | |||
Efter hans uddannelse som arkitekt blev afsluttet, var han først på en dannelsesrejse til Spanien i 1907 i 10 måneder, hvorefter han blev konduktør hos arkitekt [[Anton Rosen]] fra 1907-1909. Rosen var den ledende arkitekt af [[Landsudstillingen i Aarhus|landsudstillingen i Aarhus i 1909]], og det var i den forbindelse, at Høeg-Hansen blev ansat som konduktør på udstillingen. Jobbet krævede, at han flyttede til Aarhus i 1908, hvor han førte tilsyn med opførelsen af bygningerne til udstillingen. | |||
I 1909 åbnede han sin egen tegnestue i Aarhus, og fra 1935-1940 var han i kompagniskab i virksomheden med arkitekt [[Harald Salling-Mortensen]] (Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104). | |||
I sin tid i Aarhus nåede han at stå bag flere store projekter som [[Aarhus Idrætspark|Aarhus Stadion]] (1920), [[Regina-bygningen]] (1921) og [[Aarhus Amtssygehus]] (1935). I 1937 fik han ikke opgaven om at tegne [[Aarhus Rådhus|Aarhus’ nye rådhus]], hvilket skuffede ham. Derfor forlod han Aarhus samme år og flyttede til Frederiksværk efter næsten 30 år i byen (Arkitekten Axel Høeg-Hansen af Mogens Brandt Poulsen (2018), s. 30, 36 og 175). | |||
=== Kulturhistorisk baggrund === | |||
Da Axel Høeg-Hansen flyttede til Aarhus i 1908, stod byen på den anden ende. Der skulle være landsudstilling i Aarhus året efter, og byen skulle vise sig fra den bedste side. Udstillingen var en industriudstilling, der skulle illustrere en by i fremdrift. Aarhus havde på et halvt århundrede vokset sig fra en lille købstad på 7.886 indbyggere i 1850 til over 52.000 indbyggere blot 50 år senere. | |||
Massiv befolkningstilvækst, en udbygning af byen geografisk, der gik udover de tidligere bygrænser, nye industrivirksomheder og en tiltrækning af arkitekter fra København fik sat byen på landkortet over vigtige steder i Danmark. | |||
Derudover har han bygget Silkeborg Bad Kurhus, | De tilflyttende arkitekter fik sat skik på byen gennem nybyggerier, byplanlægning, villabyggerier og istandsættelser af ældre bygninger. | ||
Velhavende borgere begyndte at efterspørge villaer uden for byen, hvilket gav arbejde til byens arkitekter (Arkitekten Axel Høeg-Hansen af Mogens Brandt Poulsen (2018), s. 15-22). Aarhus skulle i 1910 sørge for boliger til byens mange tilflyttere. Både håndværkere og arkitekter fik derigennem mere arbejde, og efterhånden overtog arkitekterne flere projekter, som håndværksmestrene tidligere havde stået for (Arkitekten Axel Høeg-Hansen af Mogens Brandt Poulsen (2018), s. 58). | |||
=== Landsudstillingen === | |||
Arkitekt [[Anton Rosen]] blev udnævnt til den ledende arkitekt for [[Landsudstillingen i Aarhus]], og Axel Høeg-Hansen blev ansat som konduktør for projektet. Dette krævede, at han flyttede til Aarhus for at føre tilsyn med opførelsen af bygningerne til udstillingen. Udstillingen var landsdækkende og havde udstillinger om industri og håndværk. Den fandt sted fra den 18. maj 1909 til den 3. oktober 1909, og selve udstillingspladsen fyldte 39 hektar på det åbne område mellem havnen, midtbyen og [[Dalgas Avenue]]. Udstillingen inddragede både byens erhvervsliv, kulturelle institutioner og politikere og var et stort trækplaster med flere besøgende end forventet. | |||
Til gengæld var landsudstillingen økonomisk ikke nogen succes grundet en stor overskridelse af udgiftsbudgettet. Det ramte byen hårdt på økonomien og krævede flere år, før byen var helt på fode igen (Arkitekten Axel Høeg-Hansen af Mogens Brandt Poulsen (2018), s. 15-22). | |||
Efter landsudstillingen kom der også en byggekrise, der besværliggjorde tingene for Høeg-Hansen og hans nyåbnede tegnestue (åbnet i 1909) (Arkitekten Axel Høeg-Hansen af Mogens Brandt Poulsen (2018), s. 44). Han blev dog med tiden en stor arkitekt i byen, og fra slutningen af 1. Verdenskrig til langt ind i 1920’erne havde han en tegnestue, der var i fuld gang (Arkitekten Axel Høeg-Hansen af Mogens Brandt Poulsen (2018), s. 80). | |||
=== Hvorfor forlade Aarhus? === | |||
[[Fil:Axelhoeg raadhus.png|350px|thumb|right|Axel Høeg-Hansens forslag til byens nye [[Aarhus Rådhus|rådhus]].]] | |||
Da Høeg-Hansen flyttede fra Aarhus i 1937, var det med bitterhed. Han troede, at det næste skridt i karrieren måtte være at tegne Aarhus’ nye rådhus. Han synes selv, han var oplagt, fordi han havde været med til at udforme området omkring [[Banegårdspladsen]] og [[Park Allé]]. Derudover havde han allerede i 1919-1920 udarbejdet planer for [[Aarhus Rådhus|et nyt rådhus]] på opfordring fra byrådet. Derfor var overraskelsen stor, da [[Aarhus Byråd]] i 1937 valgte at udskrive en konkurrence efter nye forslag. Høeg-Hansen deltog ikke i konkurrencen, og projektet gik i stedet til Arne Jacobsen og Erik Møller. Han udtrykte sig dog ikke bittert til pressen, men kørte en tilbageholdende stil. Han flyttede til Frederiksværk i 1937 og fik sin kompagnon arkitekt [[Harald Salling-Mortensen]] til at overtage tegnestuen (Arkitekten Axel Høeg-Hansen af Mogens Brandt Poulsen (2018), s. 175). Hans sidste store opgave i byen blev Aarhus og Omegns Bank (1934). | |||
=== Arbejde === | |||
==== Aarhus Idrætspark (1920) ==== | |||
En af Axel Høeg-Hansens største opgaver i Aarhus var [[Aarhus Idrætspark]], der blev indviet i 1920 forenden af [[Stadion Allé]]. | |||
Baggrunden for projektet var, at idrætsforeningerne i Aarhus savnede et stadion med opvisnings- og øvelsesbaner. Det var [[Aarhus Kommune|kommunen]], der stillede arealer til rådighed, og derudover blev projektet statsstøttet. Efter en godkendelse i [[Aarhus Byråd]] den 16. maj 1918 kunne arbejdet gå i gang. Man genbrugte i den forbindelse træbuekonstruktionen fra Københavns anden banegård til stadionhallen. Axel Høeg-Hansen gik i samme periode sammen med arkitekt [[Kaj Gottlob]] om at foreslå en retlinet boulevard mellem Aarhus Stadion og [[Skt. Lukas Kirke]], som Kaj Gottlob havde tegnet. Planerne gik igennem, og den nye boulevard fik navnet Stadion Allé. | |||
Arkitektonisk tegnede Høeg-Hansen en stadionbygning, der rejste sig som en monumental og moderne bygning med klare referencer til den klassicistiske tradition. Grundplanen kom til at udgøre en streng symmetri med den åbne gård som hovedindgang og midterakse og to store haller på hver sin side. Facaden blev holdt i røde farver med hvide detaljer. Via midterpartiet, igennem de fire klassiske og hvide søjler, trådte man ind i selve søjlehallen, hvorfra der var adgang til de to buehaller, kontorerne og samlingsstederne. Søjlehallen fremstod som en åben forgård, en klassisk åben atriumgård i antik stil, hvor der i midten var placeret et regnbassin. | |||
=====Friluftmuseum===== | |||
I forbindelse med arbejdet med at tegne og opføre stadion, fik Høeg-Hansen ideen til at skabe et Friluftsmuseum med skulpturer foran Aarhus Stadions facade (Arkitekten Axel Høeg-Hansen af Mogens Brandt Poulsen (2018), s. 97). Ideen blev i årene efter stadions indvielse ført ud i livet, og skulpturerne kredsede alle om det ideale menneske og de klassiske sportsidealer for at skabe en tilknytning til stadion. Skulpturerne blev indviet en ad gangen over en længere årrække. | |||
Statuerne var som følger: [[Århuspigen eller Vågnende Kvinde]] skabt af Kai Nielsen (placeret 1921), [[Uffe hin Spage]] skabt af [[Johannes Clausen Bjerg (1886-1955)|Johannes Clausen Bjerg]] (1923), [[Diskoskaster]] skabt af [[Jean René Gauguin (1881-1961)|Jean René Gauguin]] (1927), [[Manden]] skabt af Svend Rathsack, [[Svømmepigen]] skabt af Svend Rathsack (1934) og [[Atalante]] skabt af Einar Utzon Frank (1921). Statuerne er siden blevet flyttet til andre placeringer grundet en sabotagebrand under besættelsen i 1943, hvor den ene stadionhal nedbrændte. | |||
Udover de førnævnte seks statuer, så blev statuerne [[Marathonløberen]] skabt af Viggo Jarl (1920), [[Fodboldspillere (skulptur)|Fodboldspillere]] skabt af Jean René Gauguin (1936) og [[Skraberen]] formodentlig skabt af Ferdinand Barbedienne (1921) placeret ved [[John Stampes Plads]] foran Aarhus Stadion samt [[Nævefægteren]] skabt af Jean René Gauguin (1926), der blev opstillet i søjlegården. | |||
Høeg-Hansen var selv involveret i indsamling af penge til statuerne, ligesom han gennem årene deltog i afsløringen af dem. | |||
=====Deltagelse ved De Olympiske Lege===== | |||
I foråret i 1928 fik Høeg-Hansen en henvendelse fra Kunstakademiet i København angående indsendelse af tegninger over Aarhus Stadion til De Olympiske Lege, som på det tidspunkt blev afholdt i Amsterdam. Alle kunstværker skulle have en relation til sport, hvilket var det centrale kriterium for kunstkonkurrencen ved De Olympiske Lege. | |||
Desværre nåede Høeg-Hansen ikke en placering på podiet til kunstkonkurrencen. En anden dansk arkitekt, Einer Mindedal-Rasmussen, opnåede en andenplads for sine tegninger over Ollerup Svømmehal på Fyn, mens førstepladsen blev tildelt en hollandsk arkitekt med det stadion, hvor De Olympiske Lege blev afholdt det pågældende år. | |||
==== Regina hotel og biograf (1921) ==== | |||
Axel Høeg-Hansen har også tegnet [[Regina-bygningen|Regina-komplekset]], der ligger på hjørnet af [[Sønder Allé]] og [[Søndergade]]. | |||
Høeg-Hansen blev hyret til opgave af direktør for [[Fotorama|A/S Fotorama]], [[Frede Skaarup]]. Grunden havde tidligere været brugt til [[Frichs Maskinfabrik og Kedelsmedie A/S|Frichs Fabrikken]], der kort for inden var flyttet til [[Åbyhøj]]. | |||
Regina-komplekset blev tegnet i nyklassicistisk stil i fire etager og kom til at indeholde både butikker, hotel og en biograf. Den monumentale bygning blev pudset med porfyrit og dekoreret med vaser, og soklen blev udført i granit. Biografen blev den største biograf uden for København med 939 pladser (Arkitekten Axel Høeg-Hansen af Mogens Brandt Poulsen (2018), s. 109). | |||
Høeg Hansens glæde ved farver kom blandt andet til udtryk i foyeren, der blev malet i grønne og lilla farver. Det var usædvanligt på det tidspunkt, hvor man mest brugte gråt eller beige. På første sal lå hotellet med koncert- og restaurationslokaler. | |||
Komplekset blev indviet den 1. januar 1921 og ombygget i 1973. Ved indvielsen deltog Dronning Alexandrine, hvor der blandt andet blev vist film fra kongeparrets udenlandsrejse samt Jomfruen fra Stambul. | |||
Biografen er ikke i funktion længere, men lukkede i juni 1983 (Arkitekten Axel Høeg-Hansen af Mogens Brandt Poulsen (2018), s. 110-114). | |||
==== Amtssygehuset (1935) ==== | |||
I 1928 blev Axel Høeg-Hansen hyret af Aarhus Amtsråds Sygehusudvalg til at give et bud på, hvad en udvidelse af det daværende amtssygehus på [[Ingerslevs Boulevard]] ville koste. Hans beregninger viste, at forskellen mellem at udvide og bygge helt nyt ikke ville være stor. Sygehusudvalget valgte i sidste ende at få opført et helt nyt sygehus. Gennem en arkitektkonkurrence i 1931 vandt Høeg-Hansen og arkitekt Harald Salling-Mortensen konkurrencen om at tegne det nye [[Aarhus Amtssygehus]], der blev indviet i 1935 på [[Tage-Hansens Gade]]. | |||
I forbindelse med arbejdet med amtssygehuset lagde Høeg-Hansen vægt på, at bygningen kunne varetage sine funktioner, hvor østfløjen tog sig af den medicinske del, vestfløjen varetog den kirurgiske og bygningens midte indeholdt en hal, der agerede mellemled mellem behandlings- og patientafdelingen. Selve udformningen var symmetrisk med en lang hovedfløj med to knæk med fokus på at minimere afstande og lette arbejdsgange. Bygningen blev opført i røde mursten (Arkitekten Axel Høeg-Hansen af Mogens Brandt Poulsen (2018), s. 166-173). | |||
==== Park Allé 1-15 (1931) ==== | |||
Høeg-Hansen har også haft stor indflydelse på området omkring [[Banegårdspladsen]] og [[Park Allé]], herunder Park Allé 1-15. Forhistorien var, at Aarhus skulle have en ny [[Aarhus Hovedbanegård|banegård]]. Derfor mente man, at Banegårdspladsen og dens omgivelser skulle give besøgende i byen en oplevelse af, at Aarhus emmede af storbykultur. I 1917 hævede man Banegårdspladsen, så Banegården, [[Ryesgade]] og Park Allé kom på samme højde/niveau, og i 1919 udskrev Aarhus Byråd en arkitektkonkurrence om udformningen af Banegårdspladsen og omgivelserne omkring. Ingen af forslagene blev dog brugt til noget, og i stedet bad man Axel Høeg-Hansen og stadsingeniør [[Oscar Jørgensen|O. Jørgensen]] om et forslag til en bebyggelsesplan. Forslaget blev godkendt i byrådet i 1920. I forslaget havde de blandt andet lavet facader, der tog hensyn til den nyklassicistiske stil udført i gule mursten, som banegården er opført i. | |||
Udover ejendommene langs Park Allé tegnede Høeg-Hansen også en basarbygning på [[Bruuns Bro]] samt Banegårdspladsen 6-10. Ejendomme på Park Allé og Banegårdspladsen blev opført i gule mursten i fire etager med en høj mansardetage, en kraftig vertikal karakter og med sorte tegl. | |||
Høeg-Hansen var personligt ikke begejstret for gule mursten, og havde foretrukket at bruge røde mursten. Høeg-Hansens helhedsplaner for områdets arkitektoniske udfoldelse blev ikke holdt, da dagbladet [[Demokraten]] opførte en bygning i 1935, der arkitektonisk afskilte sig fuldstændigt fra områdets andre bygninger (Arkitekten Axel Høeg-Hansen af Mogens Brandt Poulsen (2018), s. 116-124). | |||
==== Karréen ved Ingerslevs Boulevard 14-24 (1919) ==== | |||
Høeg-Hansen var en arkitekt, der forsøgte at tilpasse hans projekter til omgivelserne. Det så man blandt andet ved karréen på [[de Mezas Vej]], [[Ingerslevs Boulevard]], [[Harald Jensens Plads]] og [[Vejlegade]] (en trekantet karré med adresse på alle fire veje). ''“I udformningen af karréen ved Ingerslevs Boulevard forholdt han sig med respekt og finfølelse til omgivelserne, og det fik betydning for hans arkitektur, for facaderytmen og bearbejdningen af udformningen af hjørnerne, der udgør selvstændige elementer i facadeforløbet karréen rundt.”'' (Arkitekten Axel Høeg-Hansen af Mogens Brandt Poulsen (2018), s. 64). | |||
Karréen blev opført i 1917-1919 for private bygherrer og for [[Aarhus Kommune]]. Karréen har røde teglsten med mansardtag. Facaderne har attikaprydede hjørnetårne og gavlmotiv med busefrise og svungen fronton (Frederiksbjerg Vest Århus af Registrant Magistratens 2. Afdeling (1981), s. 78). | |||
=== Foreningsarbejde === | |||
Axel Høeg-Hansen var medlem af flere foretagender. Han var blandt andet medlem af bestyrelsen for Akademisk Arkitektforening fra 1909-1919 (Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104). I 1933 blev han formand for den jyske afdeling af Akademisk Arkitektforening, hvilket han var frem til 1938. Afdelingen blev oprettet, fordi man oplevede, at arkitekter fra København havde “havde monopol på foreningen,” hvilket man forsøgte at bryde. Indsatsen blev honoreret i 1939, da han modtog Akademisk Arkitektforenings Æresmedalje (Arkitekten Axel Høeg-Hansen af Mogens Brandt Poulsen (2018), s. 164). | |||
Høeg-Hansen var meget interesseret i moderne kunst. Interessen ledte til, at han i 1914 blev medlem af bestyrelsen for [[Aarhus Kunstforening af 1847]]. Foreningen stod blandt andet bag flere udstillinger med moderne kunst i 1914-1915. Da foreningen ønskede en kunstudstillingsbygning, fik Høeg-Hansen til opgave at tegne den, hvilket resulterede i en [[Kunsthal Aarhus|kunstbygning]] på [[Bispetoften]], der blev indviet i 1917. Det var dog ikke alle, der var lige begejstret for den moderne kunst, som foreningen udstillede. Det førte til oprettelsen af [[Kunstforeningen Moderne Kunst]], hvor en af medstifterne var Høeg-Hansen (Arkitekten Axel Høeg-Hansen af Mogens Brandt Poulsen (2018), s. 80-87). Derudover startede han i 1920 Friluftsmuseet foran Aarhus Stadion (Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104). | |||
Høeg-Hansen blev Ridder af Dannebrog i 1924 (Århus Stiftstidende, 16. september 2025, s.3). | |||
===Privatliv=== | |||
Privat blev Høeg-Hansen gift med den norske Inga Pauline i 1909. Hun havde i forvejen børnene Liv og Lisa fra et tidligere ægteskab. Gennem årene havde familien adresse på [[Strandvejen 34]] og senere på [[Skolebakken 7]] i Aarhus. Sidstnævnte tegnede Høeg-Hansen selv, hvor både familien og tegnestuen fik adresse. I hjemmet kom der mange gæster, herunder [[Peter Holm (1873-1950)|Peter Holm]], der grundlagde [[Den Gamle By]] (Arkitekten Axel Høeg-Hansen af Mogens Brandt Poulsen (2018), s. 47-48). | |||
Da Høeg-Hansen forlod Aarhus i 1937, flyttede han og hustruen til Frederiksværk, hvor han samme år tegnede deres hus Haukeli (Høgely), der lå i en bakke med en flot udsigt. Tiden i Frederiksværk blev blandt andet brugt på at anlægge en køkkenhave og at dyrke blomster. Derudover brugte han også tid på kreative ting som at male malerier og forme skulpturer. | |||
Høeg-Hansen bevarede han interessen for sit levebrød, arkitekturen, frem til det sidste. Han var et socialt væsen, der, sammen med sin kone, agerede værtspar for både familie og venner, inklusive parrets syv børnebørn (Arkitekten Axel Høeg-Hansen af Mogens Brandt Poulsen (2018), s. 175-177). | |||
I forbindelse med Høeg-Hansens død blev der udgivet en nekrolog i [[Aarhus Amtstidende]], der beskrev ham som en interessant og inciterende med mange venner i Aarhus. Han beskrives også som en med ''“et følsomt og nervøst Temperament.”'' I årene op til hans død havde han givet udtryk for, at hans helbred ikke var så godt. Derudover skrev avisen, at han havde hjerteproblemer (Aarhus Amtstidende, 1. september 1947, s. 6). I andre kilder er han blevet beskrevet som ''“et farverigt, rundhåndet og stræbsomt menneske, som har ført sig frem med naturlig værdighed. Dertil et noget nervøst gemyt, indimellem ilter og streng.”'' Derudover beskrives han som arbejdsom og entusiastisk (Arkitekten Axel Høeg-Hansen af Mogens Brandt Poulsen (2018), s. 181). | |||
== Liste over bygninger i Aarhus == | |||
{| class="wikitable sortable" | |||
! År !! Adresse !! Navn !! Noter | |||
|- | |||
| 1908 | |||
| Strandvejen 102, Aarhus C | |||
| | |||
| Ombygning<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1909 | |||
| Skolegade 33-35, Aarhus C | |||
| | |||
| Ejendom<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1909 | |||
| Frederiks Allé 129 A og B, Aarhus C | |||
| | |||
| Ejendom<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1909 | |||
| Havnegade 30, Aarhus C | |||
| | |||
| Ejendom<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1909 | |||
| Steen Billes Torv 12-14-16, Aarhus N | |||
| | |||
| I samarbejde med arkitekt Chr. Frühstück Nielsen<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1909 | |||
| Tjørne Allé 1 og 3, Åbyhøj | |||
| | |||
| Villaer<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1910 | |||
| Lars Kruses Gade 3, Aarhus C | |||
| | |||
| Ejendom<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1910 | |||
| Fåborggade 8, Aarhus C | |||
| | |||
| Ejendom<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1910 | |||
| Fåborggade 18-20, Aarhus C | |||
| | |||
| Ejendom<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1910 | |||
| Dalgas Avenue 38, Aarhus C | |||
| | |||
| Dobbeltvilla<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1910 | |||
| Banegårdsgade 41-43, Aarhus C | |||
| Hotel Kronprinsen | |||
| I samarbejde med Chr. Frühstück Nielsen<br />Bygningen eksisterer ikke længere<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1910 | |||
| Vesterbrogade 4-6, Aarhus C | |||
| | |||
| Ejendom<br />I samarbejde med Christian Frühstück Nielsen<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1910 | |||
| Marselisvej 10, Aarhus C | |||
| | |||
| Villa<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1910 | |||
| Mejlgade 19, Aarhus C | |||
| | |||
| Ejendom<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1911 | |||
| Montanagade 66, Aarhus C | |||
| | |||
| Ejendom<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1911 | |||
| Dalgas Avenue 9, Aarhus C | |||
| | |||
| Ejendom<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1911 | |||
| Dalgas Avenue 19-23, Aarhus C | |||
| | |||
| Ejendom<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1911 | |||
| Bogensegade 15, Aarhus C | |||
| | |||
| Ejendom<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1911 | |||
| Guldsmedgade 29, Aarhus C | |||
| | |||
| Butik<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1911 | |||
| Helgenæsgade 1, Aarhus C | |||
| | |||
| Ombygning<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1911 | |||
| Skt. Anna Gade 55 (Ingerslevs Plads 2-4), Aarhus C | |||
| Skt. Annæ Gaard (også omtalt som Skt. Annagård) | |||
| Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1911 | |||
| Grønnegade 6, Aarhus C | |||
| | |||
| Ejendom<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1911 | |||
| Hedemannsgade 2-6 | |||
| | |||
| Ejendom<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1912 | |||
| Åbyhøj | |||
| Administrationsbygningen til Frichs Fabrikker | |||
| Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1912 | |||
| Willemoesgade 15, Aarhus N | |||
| | |||
| Villa<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1912 | |||
| Østergade 40, Aarhus C | |||
| | |||
| Hal<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1912 | |||
| Vestergade 75, Aarhus C | |||
| | |||
| Ejendom<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1912 | |||
| Vestergade 81, Aarhus C | |||
| | |||
| Ejendom<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1912 | |||
| De Mezas Vej 8, Aarhus C | |||
| | |||
| Ejendom<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1912 | |||
| Trepkasgade 3, Aarhus C | |||
| | |||
| Ejendom<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1912 | |||
| Ryesgade 32, Aarhus C | |||
| | |||
| Ombygning<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1912 | |||
| Blegdammen 3, 5, 6, 7, 8 og 9, Aarhus C | |||
| | |||
| Ejendomme<br />Del af Møllegården<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1912 | |||
| Vester Allé 4 | |||
| | |||
| Basar<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1912 | |||
| Ormslevvej, Viby | |||
| | |||
| Landsted<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1912 | |||
| Mejlgade 55, Aarhus C | |||
| | |||
| Fabrik<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1913 | |||
| Vestergade 11, Aarhus C | |||
| | |||
| Ombygning<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1913 | |||
| Risskov | |||
| Mindesten for Margrethe I | |||
| Stenen og opstilling udført i samarbejde med arkitekt Kaj Rasmussen<br />Stenen er opført af Historisk Samfund<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1913 | |||
| Harald Jensens Plads 1A, Aarhus C | |||
| | |||
| Ejendom<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1913 | |||
| Horsensvej 13 | |||
| | |||
| Ejendom<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1913 | |||
| Nørre Allé 34, Aarhus C | |||
| | |||
| Ombygning<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1914 | |||
| Grønnegade 66, Aarhus C | |||
| | |||
| Ejendom<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1914 | |||
| Grønnegade 68, Aarhus C | |||
| | |||
| Ejendom og værksted<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1914 | |||
| Grønnegade 70, 72 og 74 | |||
| | |||
| Ejendomme<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1914 | |||
| Skolebakken 7, Aarhus C | |||
| | |||
| Axel Høeg-Hansens eget hus<br />I samarbejde med landinspektør Sørensen<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1914 | |||
| Ingerslevs Plads 4, Aarhus C | |||
| | |||
| Ejendom<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1914 | |||
| Amaliegade 14-16, Aarhus C | |||
| | |||
| Værksted<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1914 | |||
| Havnegade 24, Aarhus C | |||
| | |||
| Ombygning<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1914 | |||
| Grønnegade 4, Aarhus C | |||
| | |||
| Ejendom<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1914 | |||
| Vesterbrogade 13-17, Aarhus C | |||
| | |||
| Ombygning<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1914 | |||
| Heibergsgade 27, Aarhus C | |||
| | |||
| Balkon<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1914 | |||
| Skolegade 29-31, Aarhus C | |||
| | |||
| Butik<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1915 | |||
| Grønnegade 79, 81 og 82-86, Aarhus C | |||
| | |||
| Ejendomme<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1915 | |||
| Niels W. Gades Vej 17, Aarhus C | |||
| | |||
| Ombygning<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1915 | |||
| Møllegade 1-3, Aarhus C | |||
| | |||
| Ejendom<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1915 | |||
| Krathusvej 2, Risskov | |||
| | |||
| Ombygning<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1916 | |||
| J. M. Mørksgade 13, Aarhus C | |||
| | |||
| Kunstbygning<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1916 | |||
| Grønnegade 87, Aarhus C | |||
| | |||
| Ejendom<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1916 | |||
| Rosenkrantzgade 19, Aarhus C | |||
| | |||
| Ombygning<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1916 | |||
| Nørre Allé 86, Aarhus C | |||
| | |||
| Ejendom<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1916 | |||
| Grønnegade 75-77, Aarhus C | |||
| | |||
| Ejendomme<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1916 | |||
| Finsensgade 12, Aarhus N | |||
| | |||
| Villa<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1917 | |||
| Mejlgade 55, Aarhus C | |||
| | |||
| Ombygning<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1917 | |||
| De Mezas Vej 11, 13, 15, 17, 19 og 21 | |||
| | |||
| Kommunale ejendomme<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1917 | |||
| Åboulevarden 100, Aarhus C | |||
| | |||
| Garager<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1917 | |||
| Marselisvej 5, Aarhus C | |||
| | |||
| Villa<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1917 | |||
| Holme | |||
| | |||
| Landsted<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1917 | |||
| Søndergade 74, Aarhus C | |||
| | |||
| Ombygning<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1917 | |||
| De Mezas Vej 9, Aarhus C | |||
| | |||
| Ejendom<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1917 | |||
| Nørre Allé 88, Aarhus C | |||
| | |||
| Ejendom<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1917 | |||
| Nørre Allé 90, Aarhus C | |||
| | |||
| Ejendom<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1917 | |||
| Læssøesgade 30, Aarhus C | |||
| | |||
| Lager<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1917 | |||
| Viborgvej 76, Aarhus V | |||
| | |||
| Ombygning<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1917 | |||
| Silkeborgvej 4-8, Aarhus C | |||
| | |||
| Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1917 | |||
| Viborgvej 84, Aarhus C | |||
| | |||
| Ombygning<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1918 | |||
| Strandvænget 5, Risskov | |||
| | |||
| Villa<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1918 | |||
| Vejlegade, Aarhus C | |||
| Vejlegade-karréen | |||
| Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1918 | |||
| Sønder Allé 35-37, Aarhus C | |||
| | |||
| Ejendomme<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1918 | |||
| Nyborggade 2, Aarhus C | |||
| | |||
| Ombygning<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1918 | |||
| Søndergade 74, Aarhus C | |||
| | |||
| Ejendom<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1918 | |||
| Søndergade 72, Aarhus C | |||
| | |||
| Ejendom<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1918 | |||
| Søndergade 53, Aarhus C | |||
| Regina | |||
| Hotel og biograf<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1918 | |||
| Aarhus Havn | |||
| Administrationsbygning i Slippen | |||
| Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1918 | |||
| Skovbrynet 8, Aarhus C | |||
| | |||
| Villa<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1918 | |||
| P. Heises Vej 19, Aarhus C | |||
| | |||
| Villa<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1918 | |||
| Stadion Allé 70, Aarhus C | |||
| Aarhus Idrætspark | |||
| Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1918 | |||
| Syrenvej 4, Risskov | |||
| | |||
| Villa<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1918 | |||
| Vejlegade 4-12, Aarhus C | |||
| | |||
| Kommunale ejendomme<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1918 | |||
| Åboulevarden 96-100, Aarhus C | |||
| | |||
| Ejendomme<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1918 | |||
| Grønnegade 80, Aarhus C | |||
| | |||
| Fabrik<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1919 | |||
| Vester Allé 10, Aarhus C | |||
| Tinghuset | |||
| Nævningesalen<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1919 | |||
| Rugbakkevej 1-11 og 2-22, Aarhus N | |||
| Arbejdernes Andelsboligforening | |||
| Dobbelte huse<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1919 | |||
| Ingerslevs Boulevard 14-24, Aarhus C | |||
| | |||
| Kommuale ejendomme<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1919 | |||
| Emil Aarestrups Vej 12-14, Aarhus C | |||
| | |||
| Villa<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1919 | |||
| Østergade, Aarhus C | |||
| | |||
| Sparekasse<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1919 | |||
| Søndergade 74, Aarhus C | |||
| | |||
| Sidehus<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1919 | |||
| Søndergade 11, Aarhus C | |||
| | |||
| Tilbygning<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1919 | |||
| Louisegade 46, Aarhus C | |||
| | |||
| Ombygning<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1920 og 1926 | |||
| Østergade 10-12, Aarhus C | |||
| | |||
| Ombygning | |||
|- | |||
| 1920 | |||
| Marselisvej 17, Aarhus C | |||
| | |||
| Villa<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1920 | |||
| Ryesgade 9, Aarhus C | |||
| | |||
| Ombygning<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1920 | |||
| Marienlundsvej 3-25 og 4-22, Aarhus N | |||
| (Bemærkninger MBP, den 26.01.26 – Marienlunds Alle?) | |||
| Villaer<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1920 | |||
| Spanien 63, Aarhus C | |||
| | |||
| Kontor<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1921 | |||
| Lundbyesgade 2-20, Aarhus C | |||
| | |||
| Ejendomme<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1921 | |||
| H.H Seedorffs Stræde 5, Aarhus C | |||
| | |||
| Pakhus<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1921 | |||
| Thorvaldsensgade, Lundbyesgade og Carl Blochs Gade | |||
| | |||
| 14 ejendomme fordelt over de tre gader<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1921 | |||
| Dronning Margrethes Vej 89-191, Aarhus N | |||
| 89-125 | |||
| Villaer<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1921 | |||
| Skovfaldet 1-15, Aarhus N | |||
| | |||
| Villaer<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1921 | |||
| J. M. Mørksgade 13, Aarhus C | |||
| | |||
| Haveanlæg til kunstbygningen<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1921 | |||
| Viborgvej 47-49, Aarhus C | |||
| | |||
| Villa<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1922 | |||
| Skovvangsvej 217-235 | |||
| | |||
| | |||
|- | |||
| 1922 | |||
| Østergade, Aarhus C | |||
| Forsamlingsbygning | |||
| Udvidelse og ombygning<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1922 | |||
| Vestergade 56, Aarhus C | |||
| | |||
| Garage<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1922 | |||
| Krathusvej 10, Risskov | |||
| | |||
| Ombygning<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1923 | |||
| Nørre Allé 98, Aarhus C | |||
| | |||
| Ejendom<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1923 | |||
| Sønder Allé 3-9, Aarhus C | |||
| | |||
| Ejendomme<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1924 | |||
| Sønder Allé 4-6, Aarhus C | |||
| | |||
| Ejendomme<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1925 | |||
| Søndergade 39, Aarhus C | |||
| | |||
| Ombygning<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1925 | |||
| Marstrandsgade 9-11, Aarhus C | |||
| | |||
| Ejendomme<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1925 | |||
| Havnegade 8, Aarhus C | |||
| | |||
| Ombygning<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1925 | |||
| Frederiksgade 67, Aarhus C | |||
| | |||
| Ombygning<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1925 | |||
| Bissensgade 1-19, Aarhus C | |||
| | |||
| Ejendomme<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1925 | |||
| Ryesgade 33-35, Aarhus C | |||
| | |||
| Ejendomme<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1926 | |||
| Niels W. Gades Vej 7, Aarhus C | |||
| | |||
| Ombygning<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1926 | |||
| Marselisvej 4, Aarhus C | |||
| | |||
| Villa<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1926 | |||
| Nordre Ringgade 116-118, 38, 41 og 126-128, Aarhus N | |||
| Det må være fejl. Opført 1920 – og Axel Høeg-Hansen står bag hele rækken 116-128 MBP 26.01.26 | |||
| Villaer | |||
|- | |||
| 1927 | |||
| Vesterbrogade | |||
| Trælasthandel | |||
| Tilbygning<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1927 | |||
| Bævervej 5, Højbjerg | |||
| | |||
| Ombygning<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1927 | |||
| Nordre Ringgade 119-129, Aarhus N | |||
| Fejl. 1920<br />MBP 26.01.26 | |||
| Villaer<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1928 | |||
| Ryesgade 28-30 | |||
| Katolsk Kirkes Stiftelse | |||
| Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1928 | |||
| Guldsmedgade 2, Aarhus C | |||
| | |||
| Ombygning af blomsterbutik<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1928 | |||
| Banegårdsgade 6-10, Aarhus C | |||
| | |||
| Ejendomme<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1928 | |||
| Frederiks Allé 178, Aarhus C | |||
| | |||
| Bankfilial<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1929 | |||
| Vestergade 11, Aarhus C | |||
| | |||
| Ombygning<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1929 og 1933 | |||
| Kannikegade | |||
| | |||
| Bank<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1929 | |||
| Ny Munkegade 2, Aarhus C | |||
| | |||
| Butiksbasar<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1929 | |||
| Ryesgade 29, Aarhus C | |||
| | |||
| Hotel<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1929 | |||
| Skt. Clemens Bro | |||
| | |||
| Ombygning af Wormhus<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1930 | |||
| Sonnesgade, Aarhus C | |||
| | |||
| Bananlager<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1930 | |||
| Rosensgade 28, Aarhus C | |||
| | |||
| Ombygning<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1930 | |||
| Frederiks Allé 93-95, Aarhus C | |||
| | |||
| Ombygning<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1931 | |||
| Park Allé 1-15, Aarhus C | |||
| | |||
| Ejendomme<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1931 | |||
| Banegårdspladsen 12, Aarhus C | |||
| | |||
| Hotel<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1931 | |||
| Strandvejen 3, Aarhus C | |||
| Tertia | |||
| Ombygning<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1931 | |||
| Tage-Hansens Gade, Aarhus C | |||
| Aarhus Amtssygehus | |||
| Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1932 | |||
| Dalgas Avenue 38, Aarhus C | |||
| | |||
| Garage<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1932 | |||
| Lille Torv 6-6A, Aarhus C | |||
| | |||
| Ombygning<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1932 | |||
| Banegårdspladsen 2, Aarhus C | |||
| | |||
| Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1934 | |||
| Tage-Hansens Gade, Aarhus C | |||
| Aarhus Amtssygehus | |||
| Nye afdelinger<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1934 | |||
| Store Torv 1, Aarhus C | |||
| Aarhus & Omegns Bank | |||
| Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1934 | |||
| Guldsmedgade 42, Aarhus C | |||
| | |||
| Ombygning<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1934 | |||
| Banegårdspladsen 16-18, Aarhus C | |||
| | |||
| Ejendomme<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1935 | |||
| Paradisgade 2, Aarhus C | |||
| | |||
| Ombygning i samarbejde med Harald Salling-Mortensen<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1935 | |||
| Vestergade 11, Aarhus C | |||
| | |||
| Tilbygning<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1936 | |||
| Banegårdspladsen 14, Aarhus C | |||
| | |||
| Hotel<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1936 | |||
| Kannikegade 14, Aarhus C | |||
| Århus Stiftstidende | |||
| Ombygning | |||
|- | |||
| 1939 | |||
| Rosenkrantzgade 12, Aarhus C | |||
| | |||
| Ombygning<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|} | |||
== Liste over bygninger uden for Aarhus == | |||
{| class="wikitable sortable" | |||
! År !! Adresse !! Navn !! Noter | |||
|- | |||
| 1911 | |||
| Skanderborg | |||
| Skvæt Mølle | |||
| Ombygning<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1911 | |||
| Skanderborg | |||
| | |||
| Lægebolig<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1913 | |||
| Odense | |||
| Direktør Langes gravsted | |||
| Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1914 | |||
| Spjald | |||
| Væggerskilde Kirke | |||
| Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1917 | |||
| Estruplund Sogn, Djursland | |||
| Estruplund | |||
| Ombygning<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1917 | |||
| Silkeborg | |||
| Silkeborg Bad | |||
| Kurhus<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1918 | |||
| Grauballe | |||
| Joppes Landsted | |||
| Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1918 | |||
| Ans | |||
| Allinggård | |||
| Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1918 | |||
| Lønstrup | |||
| Lønstorps sommerhus | |||
| Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1919 | |||
| Skarrild | |||
| Clasonsborg | |||
| Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1921 | |||
| Feldballe | |||
| Møllerup Gods | |||
| Hovedbygning, vognport, forvalterbolig, stald og bro<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1925 | |||
| Nymindegab | |||
| | |||
| Sommerhus<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1927 | |||
| Holstebro Kommune | |||
| Stubbergård | |||
| Jagthus<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1935 | |||
| Silkeborg | |||
| Silkeborg Bad | |||
| Mindesten<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|- | |||
| 1940 | |||
| Krabbesholmvej 15, Kirke Hyllinge, Sjælland | |||
| Krabbesholm | |||
| Ombygning<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |||
|} | |||
Derudover har han bygget Silkeborg Bad Kurhus, hovedgårdene Allingegaard, Clasonsborg, Møllerup og Estruplund samt en række villaer og beboelsesbygninger i Jylland. | |||
== Axel Johannes Høeg-Hansen på AarhusArkivet == | |||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=109325 Se arkivalier omhandlende Axel Johannes Høeg-Hansen i AarhusArkivet]}} | |||
== Litteratur og kilder == | == Litteratur og kilder == | ||
* Aarhus Borgere, 1915-1920, Hæfte XXI Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus | * Aarhus Byråds Forhandlinger. | ||
* [https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=7410&wsektion=alle| Om Axel Johannes Høeg-Nielsen i Dansk Kunstindex]] | * Klemann, Thyge: Arkitekten A. Høeg-Hansen, 1977. | ||
* [[Aarhus Borgere, 1915-1920]], Hæfte XXI Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus. | |||
* [https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=7410&wsektion=alle| Om Axel Johannes Høeg-Nielsen i Dansk Kunstindex]]. | |||
[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]] | [[Kategori: Arkitekter & bygmestre]] | ||
[[Kategori: Det 20. århundrede]] | |||
Nuværende version fra 27. maj 2026, 13:23
| Axel Høeg-Hansen
|
 Arkitekt Axel Høeg-Hansen. Fotograf Michele Alessio Caprani, ca. 1917, Aarhus Stadsarkiv.
|
Personlige detaljer
|
Navn Axel Johannes Høeg-Hansen | Nationalitet Dansk | Født 1877 | Død 1947 | Forældre Overlærer Henrik Hansen og Alma Isabella Clausen | Ægtefælle(r) Inga Paulina | Erhverv Arkitekt |
Arkitekt Axel Johannes Høeg-Hansen blev født den 27. juni 1877 på Frederiksberg og døde den 30. august 1947 i Bjørnehovede ved Frederiksværk. Hans forældre var overlærer Henrik Hansen og Alma Isabella Clausen.
Biografi
Uddannelsesmæssigt tog Axel Høeg-Hansen først en præliminæreksamen i 1893. Derefter prøvede han at arbejde på et handelskontor, men skiftede siden spor og fik en uddannelse fra Teknisk Skole i 1898 som murer. Efterfølgende blev han uddannet arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole i København hvorfra han dimitterede i 1907. Mens han var under uddannelse, arbejdede han hos Ulrik Plesner i 1898, hos Claudius August Wiinholt fra 1898-99 og hos Fritz Kock frem til 1905.
Efter hans uddannelse som arkitekt blev afsluttet, var han først på en dannelsesrejse til Spanien i 1907 i 10 måneder, hvorefter han blev konduktør hos arkitekt Anton Rosen fra 1907-1909. Rosen var den ledende arkitekt af landsudstillingen i Aarhus i 1909, og det var i den forbindelse, at Høeg-Hansen blev ansat som konduktør på udstillingen. Jobbet krævede, at han flyttede til Aarhus i 1908, hvor han førte tilsyn med opførelsen af bygningerne til udstillingen.
I 1909 åbnede han sin egen tegnestue i Aarhus, og fra 1935-1940 var han i kompagniskab i virksomheden med arkitekt Harald Salling-Mortensen (Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104).
I sin tid i Aarhus nåede han at stå bag flere store projekter som Aarhus Stadion (1920), Regina-bygningen (1921) og Aarhus Amtssygehus (1935). I 1937 fik han ikke opgaven om at tegne Aarhus’ nye rådhus, hvilket skuffede ham. Derfor forlod han Aarhus samme år og flyttede til Frederiksværk efter næsten 30 år i byen (Arkitekten Axel Høeg-Hansen af Mogens Brandt Poulsen (2018), s. 30, 36 og 175).
Kulturhistorisk baggrund
Da Axel Høeg-Hansen flyttede til Aarhus i 1908, stod byen på den anden ende. Der skulle være landsudstilling i Aarhus året efter, og byen skulle vise sig fra den bedste side. Udstillingen var en industriudstilling, der skulle illustrere en by i fremdrift. Aarhus havde på et halvt århundrede vokset sig fra en lille købstad på 7.886 indbyggere i 1850 til over 52.000 indbyggere blot 50 år senere.
Massiv befolkningstilvækst, en udbygning af byen geografisk, der gik udover de tidligere bygrænser, nye industrivirksomheder og en tiltrækning af arkitekter fra København fik sat byen på landkortet over vigtige steder i Danmark.
De tilflyttende arkitekter fik sat skik på byen gennem nybyggerier, byplanlægning, villabyggerier og istandsættelser af ældre bygninger.
Velhavende borgere begyndte at efterspørge villaer uden for byen, hvilket gav arbejde til byens arkitekter (Arkitekten Axel Høeg-Hansen af Mogens Brandt Poulsen (2018), s. 15-22). Aarhus skulle i 1910 sørge for boliger til byens mange tilflyttere. Både håndværkere og arkitekter fik derigennem mere arbejde, og efterhånden overtog arkitekterne flere projekter, som håndværksmestrene tidligere havde stået for (Arkitekten Axel Høeg-Hansen af Mogens Brandt Poulsen (2018), s. 58).
Landsudstillingen
Arkitekt Anton Rosen blev udnævnt til den ledende arkitekt for Landsudstillingen i Aarhus, og Axel Høeg-Hansen blev ansat som konduktør for projektet. Dette krævede, at han flyttede til Aarhus for at føre tilsyn med opførelsen af bygningerne til udstillingen. Udstillingen var landsdækkende og havde udstillinger om industri og håndværk. Den fandt sted fra den 18. maj 1909 til den 3. oktober 1909, og selve udstillingspladsen fyldte 39 hektar på det åbne område mellem havnen, midtbyen og Dalgas Avenue. Udstillingen inddragede både byens erhvervsliv, kulturelle institutioner og politikere og var et stort trækplaster med flere besøgende end forventet.
Til gengæld var landsudstillingen økonomisk ikke nogen succes grundet en stor overskridelse af udgiftsbudgettet. Det ramte byen hårdt på økonomien og krævede flere år, før byen var helt på fode igen (Arkitekten Axel Høeg-Hansen af Mogens Brandt Poulsen (2018), s. 15-22).
Efter landsudstillingen kom der også en byggekrise, der besværliggjorde tingene for Høeg-Hansen og hans nyåbnede tegnestue (åbnet i 1909) (Arkitekten Axel Høeg-Hansen af Mogens Brandt Poulsen (2018), s. 44). Han blev dog med tiden en stor arkitekt i byen, og fra slutningen af 1. Verdenskrig til langt ind i 1920’erne havde han en tegnestue, der var i fuld gang (Arkitekten Axel Høeg-Hansen af Mogens Brandt Poulsen (2018), s. 80).
Hvorfor forlade Aarhus?
Da Høeg-Hansen flyttede fra Aarhus i 1937, var det med bitterhed. Han troede, at det næste skridt i karrieren måtte være at tegne Aarhus’ nye rådhus. Han synes selv, han var oplagt, fordi han havde været med til at udforme området omkring Banegårdspladsen og Park Allé. Derudover havde han allerede i 1919-1920 udarbejdet planer for et nyt rådhus på opfordring fra byrådet. Derfor var overraskelsen stor, da Aarhus Byråd i 1937 valgte at udskrive en konkurrence efter nye forslag. Høeg-Hansen deltog ikke i konkurrencen, og projektet gik i stedet til Arne Jacobsen og Erik Møller. Han udtrykte sig dog ikke bittert til pressen, men kørte en tilbageholdende stil. Han flyttede til Frederiksværk i 1937 og fik sin kompagnon arkitekt Harald Salling-Mortensen til at overtage tegnestuen (Arkitekten Axel Høeg-Hansen af Mogens Brandt Poulsen (2018), s. 175). Hans sidste store opgave i byen blev Aarhus og Omegns Bank (1934).
Arbejde
Aarhus Idrætspark (1920)
En af Axel Høeg-Hansens største opgaver i Aarhus var Aarhus Idrætspark, der blev indviet i 1920 forenden af Stadion Allé.
Baggrunden for projektet var, at idrætsforeningerne i Aarhus savnede et stadion med opvisnings- og øvelsesbaner. Det var kommunen, der stillede arealer til rådighed, og derudover blev projektet statsstøttet. Efter en godkendelse i Aarhus Byråd den 16. maj 1918 kunne arbejdet gå i gang. Man genbrugte i den forbindelse træbuekonstruktionen fra Københavns anden banegård til stadionhallen. Axel Høeg-Hansen gik i samme periode sammen med arkitekt Kaj Gottlob om at foreslå en retlinet boulevard mellem Aarhus Stadion og Skt. Lukas Kirke, som Kaj Gottlob havde tegnet. Planerne gik igennem, og den nye boulevard fik navnet Stadion Allé.
Arkitektonisk tegnede Høeg-Hansen en stadionbygning, der rejste sig som en monumental og moderne bygning med klare referencer til den klassicistiske tradition. Grundplanen kom til at udgøre en streng symmetri med den åbne gård som hovedindgang og midterakse og to store haller på hver sin side. Facaden blev holdt i røde farver med hvide detaljer. Via midterpartiet, igennem de fire klassiske og hvide søjler, trådte man ind i selve søjlehallen, hvorfra der var adgang til de to buehaller, kontorerne og samlingsstederne. Søjlehallen fremstod som en åben forgård, en klassisk åben atriumgård i antik stil, hvor der i midten var placeret et regnbassin.
Friluftmuseum
I forbindelse med arbejdet med at tegne og opføre stadion, fik Høeg-Hansen ideen til at skabe et Friluftsmuseum med skulpturer foran Aarhus Stadions facade (Arkitekten Axel Høeg-Hansen af Mogens Brandt Poulsen (2018), s. 97). Ideen blev i årene efter stadions indvielse ført ud i livet, og skulpturerne kredsede alle om det ideale menneske og de klassiske sportsidealer for at skabe en tilknytning til stadion. Skulpturerne blev indviet en ad gangen over en længere årrække.
Statuerne var som følger: Århuspigen eller Vågnende Kvinde skabt af Kai Nielsen (placeret 1921), Uffe hin Spage skabt af Johannes Clausen Bjerg (1923), Diskoskaster skabt af Jean René Gauguin (1927), Manden skabt af Svend Rathsack, Svømmepigen skabt af Svend Rathsack (1934) og Atalante skabt af Einar Utzon Frank (1921). Statuerne er siden blevet flyttet til andre placeringer grundet en sabotagebrand under besættelsen i 1943, hvor den ene stadionhal nedbrændte.
Udover de førnævnte seks statuer, så blev statuerne Marathonløberen skabt af Viggo Jarl (1920), Fodboldspillere skabt af Jean René Gauguin (1936) og Skraberen formodentlig skabt af Ferdinand Barbedienne (1921) placeret ved John Stampes Plads foran Aarhus Stadion samt Nævefægteren skabt af Jean René Gauguin (1926), der blev opstillet i søjlegården.
Høeg-Hansen var selv involveret i indsamling af penge til statuerne, ligesom han gennem årene deltog i afsløringen af dem.
Deltagelse ved De Olympiske Lege
I foråret i 1928 fik Høeg-Hansen en henvendelse fra Kunstakademiet i København angående indsendelse af tegninger over Aarhus Stadion til De Olympiske Lege, som på det tidspunkt blev afholdt i Amsterdam. Alle kunstværker skulle have en relation til sport, hvilket var det centrale kriterium for kunstkonkurrencen ved De Olympiske Lege.
Desværre nåede Høeg-Hansen ikke en placering på podiet til kunstkonkurrencen. En anden dansk arkitekt, Einer Mindedal-Rasmussen, opnåede en andenplads for sine tegninger over Ollerup Svømmehal på Fyn, mens førstepladsen blev tildelt en hollandsk arkitekt med det stadion, hvor De Olympiske Lege blev afholdt det pågældende år.
Regina hotel og biograf (1921)
Axel Høeg-Hansen har også tegnet Regina-komplekset, der ligger på hjørnet af Sønder Allé og Søndergade.
Høeg-Hansen blev hyret til opgave af direktør for A/S Fotorama, Frede Skaarup. Grunden havde tidligere været brugt til Frichs Fabrikken, der kort for inden var flyttet til Åbyhøj.
Regina-komplekset blev tegnet i nyklassicistisk stil i fire etager og kom til at indeholde både butikker, hotel og en biograf. Den monumentale bygning blev pudset med porfyrit og dekoreret med vaser, og soklen blev udført i granit. Biografen blev den største biograf uden for København med 939 pladser (Arkitekten Axel Høeg-Hansen af Mogens Brandt Poulsen (2018), s. 109).
Høeg Hansens glæde ved farver kom blandt andet til udtryk i foyeren, der blev malet i grønne og lilla farver. Det var usædvanligt på det tidspunkt, hvor man mest brugte gråt eller beige. På første sal lå hotellet med koncert- og restaurationslokaler.
Komplekset blev indviet den 1. januar 1921 og ombygget i 1973. Ved indvielsen deltog Dronning Alexandrine, hvor der blandt andet blev vist film fra kongeparrets udenlandsrejse samt Jomfruen fra Stambul.
Biografen er ikke i funktion længere, men lukkede i juni 1983 (Arkitekten Axel Høeg-Hansen af Mogens Brandt Poulsen (2018), s. 110-114).
Amtssygehuset (1935)
I 1928 blev Axel Høeg-Hansen hyret af Aarhus Amtsråds Sygehusudvalg til at give et bud på, hvad en udvidelse af det daværende amtssygehus på Ingerslevs Boulevard ville koste. Hans beregninger viste, at forskellen mellem at udvide og bygge helt nyt ikke ville være stor. Sygehusudvalget valgte i sidste ende at få opført et helt nyt sygehus. Gennem en arkitektkonkurrence i 1931 vandt Høeg-Hansen og arkitekt Harald Salling-Mortensen konkurrencen om at tegne det nye Aarhus Amtssygehus, der blev indviet i 1935 på Tage-Hansens Gade.
I forbindelse med arbejdet med amtssygehuset lagde Høeg-Hansen vægt på, at bygningen kunne varetage sine funktioner, hvor østfløjen tog sig af den medicinske del, vestfløjen varetog den kirurgiske og bygningens midte indeholdt en hal, der agerede mellemled mellem behandlings- og patientafdelingen. Selve udformningen var symmetrisk med en lang hovedfløj med to knæk med fokus på at minimere afstande og lette arbejdsgange. Bygningen blev opført i røde mursten (Arkitekten Axel Høeg-Hansen af Mogens Brandt Poulsen (2018), s. 166-173).
Park Allé 1-15 (1931)
Høeg-Hansen har også haft stor indflydelse på området omkring Banegårdspladsen og Park Allé, herunder Park Allé 1-15. Forhistorien var, at Aarhus skulle have en ny banegård. Derfor mente man, at Banegårdspladsen og dens omgivelser skulle give besøgende i byen en oplevelse af, at Aarhus emmede af storbykultur. I 1917 hævede man Banegårdspladsen, så Banegården, Ryesgade og Park Allé kom på samme højde/niveau, og i 1919 udskrev Aarhus Byråd en arkitektkonkurrence om udformningen af Banegårdspladsen og omgivelserne omkring. Ingen af forslagene blev dog brugt til noget, og i stedet bad man Axel Høeg-Hansen og stadsingeniør O. Jørgensen om et forslag til en bebyggelsesplan. Forslaget blev godkendt i byrådet i 1920. I forslaget havde de blandt andet lavet facader, der tog hensyn til den nyklassicistiske stil udført i gule mursten, som banegården er opført i.
Udover ejendommene langs Park Allé tegnede Høeg-Hansen også en basarbygning på Bruuns Bro samt Banegårdspladsen 6-10. Ejendomme på Park Allé og Banegårdspladsen blev opført i gule mursten i fire etager med en høj mansardetage, en kraftig vertikal karakter og med sorte tegl. Høeg-Hansen var personligt ikke begejstret for gule mursten, og havde foretrukket at bruge røde mursten. Høeg-Hansens helhedsplaner for områdets arkitektoniske udfoldelse blev ikke holdt, da dagbladet Demokraten opførte en bygning i 1935, der arkitektonisk afskilte sig fuldstændigt fra områdets andre bygninger (Arkitekten Axel Høeg-Hansen af Mogens Brandt Poulsen (2018), s. 116-124).
Karréen ved Ingerslevs Boulevard 14-24 (1919)
Høeg-Hansen var en arkitekt, der forsøgte at tilpasse hans projekter til omgivelserne. Det så man blandt andet ved karréen på de Mezas Vej, Ingerslevs Boulevard, Harald Jensens Plads og Vejlegade (en trekantet karré med adresse på alle fire veje). “I udformningen af karréen ved Ingerslevs Boulevard forholdt han sig med respekt og finfølelse til omgivelserne, og det fik betydning for hans arkitektur, for facaderytmen og bearbejdningen af udformningen af hjørnerne, der udgør selvstændige elementer i facadeforløbet karréen rundt.” (Arkitekten Axel Høeg-Hansen af Mogens Brandt Poulsen (2018), s. 64).
Karréen blev opført i 1917-1919 for private bygherrer og for Aarhus Kommune. Karréen har røde teglsten med mansardtag. Facaderne har attikaprydede hjørnetårne og gavlmotiv med busefrise og svungen fronton (Frederiksbjerg Vest Århus af Registrant Magistratens 2. Afdeling (1981), s. 78).
Foreningsarbejde
Axel Høeg-Hansen var medlem af flere foretagender. Han var blandt andet medlem af bestyrelsen for Akademisk Arkitektforening fra 1909-1919 (Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104). I 1933 blev han formand for den jyske afdeling af Akademisk Arkitektforening, hvilket han var frem til 1938. Afdelingen blev oprettet, fordi man oplevede, at arkitekter fra København havde “havde monopol på foreningen,” hvilket man forsøgte at bryde. Indsatsen blev honoreret i 1939, da han modtog Akademisk Arkitektforenings Æresmedalje (Arkitekten Axel Høeg-Hansen af Mogens Brandt Poulsen (2018), s. 164).
Høeg-Hansen var meget interesseret i moderne kunst. Interessen ledte til, at han i 1914 blev medlem af bestyrelsen for Aarhus Kunstforening af 1847. Foreningen stod blandt andet bag flere udstillinger med moderne kunst i 1914-1915. Da foreningen ønskede en kunstudstillingsbygning, fik Høeg-Hansen til opgave at tegne den, hvilket resulterede i en kunstbygning på Bispetoften, der blev indviet i 1917. Det var dog ikke alle, der var lige begejstret for den moderne kunst, som foreningen udstillede. Det førte til oprettelsen af Kunstforeningen Moderne Kunst, hvor en af medstifterne var Høeg-Hansen (Arkitekten Axel Høeg-Hansen af Mogens Brandt Poulsen (2018), s. 80-87). Derudover startede han i 1920 Friluftsmuseet foran Aarhus Stadion (Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104).
Høeg-Hansen blev Ridder af Dannebrog i 1924 (Århus Stiftstidende, 16. september 2025, s.3).
Privatliv
Privat blev Høeg-Hansen gift med den norske Inga Pauline i 1909. Hun havde i forvejen børnene Liv og Lisa fra et tidligere ægteskab. Gennem årene havde familien adresse på Strandvejen 34 og senere på Skolebakken 7 i Aarhus. Sidstnævnte tegnede Høeg-Hansen selv, hvor både familien og tegnestuen fik adresse. I hjemmet kom der mange gæster, herunder Peter Holm, der grundlagde Den Gamle By (Arkitekten Axel Høeg-Hansen af Mogens Brandt Poulsen (2018), s. 47-48).
Da Høeg-Hansen forlod Aarhus i 1937, flyttede han og hustruen til Frederiksværk, hvor han samme år tegnede deres hus Haukeli (Høgely), der lå i en bakke med en flot udsigt. Tiden i Frederiksværk blev blandt andet brugt på at anlægge en køkkenhave og at dyrke blomster. Derudover brugte han også tid på kreative ting som at male malerier og forme skulpturer.
Høeg-Hansen bevarede han interessen for sit levebrød, arkitekturen, frem til det sidste. Han var et socialt væsen, der, sammen med sin kone, agerede værtspar for både familie og venner, inklusive parrets syv børnebørn (Arkitekten Axel Høeg-Hansen af Mogens Brandt Poulsen (2018), s. 175-177).
I forbindelse med Høeg-Hansens død blev der udgivet en nekrolog i Aarhus Amtstidende, der beskrev ham som en interessant og inciterende med mange venner i Aarhus. Han beskrives også som en med “et følsomt og nervøst Temperament.” I årene op til hans død havde han givet udtryk for, at hans helbred ikke var så godt. Derudover skrev avisen, at han havde hjerteproblemer (Aarhus Amtstidende, 1. september 1947, s. 6). I andre kilder er han blevet beskrevet som “et farverigt, rundhåndet og stræbsomt menneske, som har ført sig frem med naturlig værdighed. Dertil et noget nervøst gemyt, indimellem ilter og streng.” Derudover beskrives han som arbejdsom og entusiastisk (Arkitekten Axel Høeg-Hansen af Mogens Brandt Poulsen (2018), s. 181).
Liste over bygninger i Aarhus
| År | Adresse | Navn | Noter |
|---|---|---|---|
| 1908 | Strandvejen 102, Aarhus C | Ombygning Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1909 | Skolegade 33-35, Aarhus C | Ejendom Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1909 | Frederiks Allé 129 A og B, Aarhus C | Ejendom Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1909 | Havnegade 30, Aarhus C | Ejendom Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1909 | Steen Billes Torv 12-14-16, Aarhus N | I samarbejde med arkitekt Chr. Frühstück Nielsen Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1909 | Tjørne Allé 1 og 3, Åbyhøj | Villaer Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1910 | Lars Kruses Gade 3, Aarhus C | Ejendom Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1910 | Fåborggade 8, Aarhus C | Ejendom Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1910 | Fåborggade 18-20, Aarhus C | Ejendom Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1910 | Dalgas Avenue 38, Aarhus C | Dobbeltvilla Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1910 | Banegårdsgade 41-43, Aarhus C | Hotel Kronprinsen | I samarbejde med Chr. Frühstück Nielsen Bygningen eksisterer ikke længere Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 |
| 1910 | Vesterbrogade 4-6, Aarhus C | Ejendom I samarbejde med Christian Frühstück Nielsen Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1910 | Marselisvej 10, Aarhus C | Villa Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1910 | Mejlgade 19, Aarhus C | Ejendom Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1911 | Montanagade 66, Aarhus C | Ejendom Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1911 | Dalgas Avenue 9, Aarhus C | Ejendom Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1911 | Dalgas Avenue 19-23, Aarhus C | Ejendom Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1911 | Bogensegade 15, Aarhus C | Ejendom Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1911 | Guldsmedgade 29, Aarhus C | Butik Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1911 | Helgenæsgade 1, Aarhus C | Ombygning Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1911 | Skt. Anna Gade 55 (Ingerslevs Plads 2-4), Aarhus C | Skt. Annæ Gaard (også omtalt som Skt. Annagård) | Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 |
| 1911 | Grønnegade 6, Aarhus C | Ejendom Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1911 | Hedemannsgade 2-6 | Ejendom Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1912 | Åbyhøj | Administrationsbygningen til Frichs Fabrikker | Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 |
| 1912 | Willemoesgade 15, Aarhus N | Villa Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1912 | Østergade 40, Aarhus C | Hal Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1912 | Vestergade 75, Aarhus C | Ejendom Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1912 | Vestergade 81, Aarhus C | Ejendom Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1912 | De Mezas Vej 8, Aarhus C | Ejendom Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1912 | Trepkasgade 3, Aarhus C | Ejendom Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1912 | Ryesgade 32, Aarhus C | Ombygning Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1912 | Blegdammen 3, 5, 6, 7, 8 og 9, Aarhus C | Ejendomme Del af Møllegården Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1912 | Vester Allé 4 | Basar Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1912 | Ormslevvej, Viby | Landsted Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1912 | Mejlgade 55, Aarhus C | Fabrik Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1913 | Vestergade 11, Aarhus C | Ombygning Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1913 | Risskov | Mindesten for Margrethe I | Stenen og opstilling udført i samarbejde med arkitekt Kaj Rasmussen Stenen er opført af Historisk Samfund Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 |
| 1913 | Harald Jensens Plads 1A, Aarhus C | Ejendom Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1913 | Horsensvej 13 | Ejendom Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1913 | Nørre Allé 34, Aarhus C | Ombygning Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1914 | Grønnegade 66, Aarhus C | Ejendom Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1914 | Grønnegade 68, Aarhus C | Ejendom og værksted Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1914 | Grønnegade 70, 72 og 74 | Ejendomme Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1914 | Skolebakken 7, Aarhus C | Axel Høeg-Hansens eget hus I samarbejde med landinspektør Sørensen Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1914 | Ingerslevs Plads 4, Aarhus C | Ejendom Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1914 | Amaliegade 14-16, Aarhus C | Værksted Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1914 | Havnegade 24, Aarhus C | Ombygning Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1914 | Grønnegade 4, Aarhus C | Ejendom Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1914 | Vesterbrogade 13-17, Aarhus C | Ombygning Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1914 | Heibergsgade 27, Aarhus C | Balkon Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1914 | Skolegade 29-31, Aarhus C | Butik Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1915 | Grønnegade 79, 81 og 82-86, Aarhus C | Ejendomme Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1915 | Niels W. Gades Vej 17, Aarhus C | Ombygning Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1915 | Møllegade 1-3, Aarhus C | Ejendom Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1915 | Krathusvej 2, Risskov | Ombygning Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1916 | J. M. Mørksgade 13, Aarhus C | Kunstbygning Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1916 | Grønnegade 87, Aarhus C | Ejendom Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1916 | Rosenkrantzgade 19, Aarhus C | Ombygning Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1916 | Nørre Allé 86, Aarhus C | Ejendom Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1916 | Grønnegade 75-77, Aarhus C | Ejendomme Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1916 | Finsensgade 12, Aarhus N | Villa Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1917 | Mejlgade 55, Aarhus C | Ombygning Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1917 | De Mezas Vej 11, 13, 15, 17, 19 og 21 | Kommunale ejendomme Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1917 | Åboulevarden 100, Aarhus C | Garager Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1917 | Marselisvej 5, Aarhus C | Villa Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1917 | Holme | Landsted Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1917 | Søndergade 74, Aarhus C | Ombygning Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1917 | De Mezas Vej 9, Aarhus C | Ejendom Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1917 | Nørre Allé 88, Aarhus C | Ejendom Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1917 | Nørre Allé 90, Aarhus C | Ejendom Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1917 | Læssøesgade 30, Aarhus C | Lager Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1917 | Viborgvej 76, Aarhus V | Ombygning Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1917 | Silkeborgvej 4-8, Aarhus C | Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1917 | Viborgvej 84, Aarhus C | Ombygning Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1918 | Strandvænget 5, Risskov | Villa Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1918 | Vejlegade, Aarhus C | Vejlegade-karréen | Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 |
| 1918 | Sønder Allé 35-37, Aarhus C | Ejendomme Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1918 | Nyborggade 2, Aarhus C | Ombygning Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1918 | Søndergade 74, Aarhus C | Ejendom Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1918 | Søndergade 72, Aarhus C | Ejendom Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1918 | Søndergade 53, Aarhus C | Regina | Hotel og biograf Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 |
| 1918 | Aarhus Havn | Administrationsbygning i Slippen | Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 |
| 1918 | Skovbrynet 8, Aarhus C | Villa Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1918 | P. Heises Vej 19, Aarhus C | Villa Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1918 | Stadion Allé 70, Aarhus C | Aarhus Idrætspark | Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 |
| 1918 | Syrenvej 4, Risskov | Villa Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1918 | Vejlegade 4-12, Aarhus C | Kommunale ejendomme Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1918 | Åboulevarden 96-100, Aarhus C | Ejendomme Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1918 | Grønnegade 80, Aarhus C | Fabrik Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1919 | Vester Allé 10, Aarhus C | Tinghuset | Nævningesalen Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 |
| 1919 | Rugbakkevej 1-11 og 2-22, Aarhus N | Arbejdernes Andelsboligforening | Dobbelte huse Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 |
| 1919 | Ingerslevs Boulevard 14-24, Aarhus C | Kommuale ejendomme Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1919 | Emil Aarestrups Vej 12-14, Aarhus C | Villa Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1919 | Østergade, Aarhus C | Sparekasse Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1919 | Søndergade 74, Aarhus C | Sidehus Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1919 | Søndergade 11, Aarhus C | Tilbygning Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1919 | Louisegade 46, Aarhus C | Ombygning Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1920 og 1926 | Østergade 10-12, Aarhus C | Ombygning | |
| 1920 | Marselisvej 17, Aarhus C | Villa Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1920 | Ryesgade 9, Aarhus C | Ombygning Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1920 | Marienlundsvej 3-25 og 4-22, Aarhus N | (Bemærkninger MBP, den 26.01.26 – Marienlunds Alle?) | Villaer Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 |
| 1920 | Spanien 63, Aarhus C | Kontor Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1921 | Lundbyesgade 2-20, Aarhus C | Ejendomme Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1921 | H.H Seedorffs Stræde 5, Aarhus C | Pakhus Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1921 | Thorvaldsensgade, Lundbyesgade og Carl Blochs Gade | 14 ejendomme fordelt over de tre gader Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1921 | Dronning Margrethes Vej 89-191, Aarhus N | 89-125 | Villaer Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 |
| 1921 | Skovfaldet 1-15, Aarhus N | Villaer Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1921 | J. M. Mørksgade 13, Aarhus C | Haveanlæg til kunstbygningen Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1921 | Viborgvej 47-49, Aarhus C | Villa Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1922 | Skovvangsvej 217-235 | ||
| 1922 | Østergade, Aarhus C | Forsamlingsbygning | Udvidelse og ombygning Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 |
| 1922 | Vestergade 56, Aarhus C | Garage Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1922 | Krathusvej 10, Risskov | Ombygning Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1923 | Nørre Allé 98, Aarhus C | Ejendom Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1923 | Sønder Allé 3-9, Aarhus C | Ejendomme Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1924 | Sønder Allé 4-6, Aarhus C | Ejendomme Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1925 | Søndergade 39, Aarhus C | Ombygning Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1925 | Marstrandsgade 9-11, Aarhus C | Ejendomme Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1925 | Havnegade 8, Aarhus C | Ombygning Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1925 | Frederiksgade 67, Aarhus C | Ombygning Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1925 | Bissensgade 1-19, Aarhus C | Ejendomme Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1925 | Ryesgade 33-35, Aarhus C | Ejendomme Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1926 | Niels W. Gades Vej 7, Aarhus C | Ombygning Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1926 | Marselisvej 4, Aarhus C | Villa Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1926 | Nordre Ringgade 116-118, 38, 41 og 126-128, Aarhus N | Det må være fejl. Opført 1920 – og Axel Høeg-Hansen står bag hele rækken 116-128 MBP 26.01.26 | Villaer |
| 1927 | Vesterbrogade | Trælasthandel | Tilbygning Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 |
| 1927 | Bævervej 5, Højbjerg | Ombygning Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1927 | Nordre Ringgade 119-129, Aarhus N | Fejl. 1920 MBP 26.01.26 |
Villaer Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 |
| 1928 | Ryesgade 28-30 | Katolsk Kirkes Stiftelse | Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 |
| 1928 | Guldsmedgade 2, Aarhus C | Ombygning af blomsterbutik Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1928 | Banegårdsgade 6-10, Aarhus C | Ejendomme Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1928 | Frederiks Allé 178, Aarhus C | Bankfilial Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1929 | Vestergade 11, Aarhus C | Ombygning Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1929 og 1933 | Kannikegade | Bank Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1929 | Ny Munkegade 2, Aarhus C | Butiksbasar Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1929 | Ryesgade 29, Aarhus C | Hotel Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1929 | Skt. Clemens Bro | Ombygning af Wormhus Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1930 | Sonnesgade, Aarhus C | Bananlager Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1930 | Rosensgade 28, Aarhus C | Ombygning Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1930 | Frederiks Allé 93-95, Aarhus C | Ombygning Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1931 | Park Allé 1-15, Aarhus C | Ejendomme Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1931 | Banegårdspladsen 12, Aarhus C | Hotel Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1931 | Strandvejen 3, Aarhus C | Tertia | Ombygning Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 |
| 1931 | Tage-Hansens Gade, Aarhus C | Aarhus Amtssygehus | Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 |
| 1932 | Dalgas Avenue 38, Aarhus C | Garage Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1932 | Lille Torv 6-6A, Aarhus C | Ombygning Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1932 | Banegårdspladsen 2, Aarhus C | Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1934 | Tage-Hansens Gade, Aarhus C | Aarhus Amtssygehus | Nye afdelinger Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 |
| 1934 | Store Torv 1, Aarhus C | Aarhus & Omegns Bank | Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 |
| 1934 | Guldsmedgade 42, Aarhus C | Ombygning Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1934 | Banegårdspladsen 16-18, Aarhus C | Ejendomme Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1935 | Paradisgade 2, Aarhus C | Ombygning i samarbejde med Harald Salling-Mortensen Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1935 | Vestergade 11, Aarhus C | Tilbygning Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1936 | Banegårdspladsen 14, Aarhus C | Hotel Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1936 | Kannikegade 14, Aarhus C | Århus Stiftstidende | Ombygning |
| 1939 | Rosenkrantzgade 12, Aarhus C | Ombygning Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 |
Liste over bygninger uden for Aarhus
| År | Adresse | Navn | Noter |
|---|---|---|---|
| 1911 | Skanderborg | Skvæt Mølle | Ombygning Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 |
| 1911 | Skanderborg | Lægebolig Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1913 | Odense | Direktør Langes gravsted | Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 |
| 1914 | Spjald | Væggerskilde Kirke | Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 |
| 1917 | Estruplund Sogn, Djursland | Estruplund | Ombygning Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 |
| 1917 | Silkeborg | Silkeborg Bad | Kurhus Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 |
| 1918 | Grauballe | Joppes Landsted | Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 |
| 1918 | Ans | Allinggård | Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 |
| 1918 | Lønstrup | Lønstorps sommerhus | Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 |
| 1919 | Skarrild | Clasonsborg | Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 |
| 1921 | Feldballe | Møllerup Gods | Hovedbygning, vognport, forvalterbolig, stald og bro Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 |
| 1925 | Nymindegab | Sommerhus Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 | |
| 1927 | Holstebro Kommune | Stubbergård | Jagthus Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 |
| 1935 | Silkeborg | Silkeborg Bad | Mindesten Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 |
| 1940 | Krabbesholmvej 15, Kirke Hyllinge, Sjælland | Krabbesholm | Ombygning Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104 |
Derudover har han bygget Silkeborg Bad Kurhus, hovedgårdene Allingegaard, Clasonsborg, Møllerup og Estruplund samt en række villaer og beboelsesbygninger i Jylland.
Axel Johannes Høeg-Hansen på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
Se arkivalier omhandlende Axel Johannes Høeg-Hansen i AarhusArkivet |
Litteratur og kilder
- Aarhus Byråds Forhandlinger.
- Klemann, Thyge: Arkitekten A. Høeg-Hansen, 1977.
- Aarhus Borgere, 1915-1920, Hæfte XXI Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus.
- Om Axel Johannes Høeg-Nielsen i Dansk Kunstindex].
