Årslev
Årslev er en landsby i Aarhus Kommune, som hører under Sønder Årslev Sogn. Byen hørte frem til kommunesammenlægningen i 1970 til Brabrand-Sønder Årslev Kommune.
Oldtiden
Arkæologiske fund fortæller os, at der har levet mennesker langs vandet, hvor vi i dag har Brabrand Søen og Årslev Engsø, i tusindvis af år. Dengang så landskabet dog noget anderledes ud, da de to søer slet ikke var søer, men en del af en Brabrand Fjord, der strakte sig fra, hvor landsbyen Skibby i dag ligger til åens udløb i havnen ved Åboulevarden. Fjorden blev dannet for omkring 8.000 år siden og var sejlbar indtil vikingetiden og sandsynligvis til den tidlige middelalder.
Det mest prominente oldtidsfund fra Årslevs tidligste beboere er Årslev-dyssen, der stammer fra ca. 3.500 f.v.t. – den såkaldte tragtbægerkultur. At kalde dyssekammeret et fund, er nok en tilsnigelse, da den store stensætning aldrig har været væk og har været fredet siden 1870. Et væld af andre oldtidsfund omgiver Årslev – her i blandt fem fredede rundhøje placeret tæt ved dyssen lige syd og nord for Silkeborgvej i Årslev Skov.
Landsbyen
I dag er Årslev meget mindre end nabobyen Brabrand, men hvis vi går tilbage til 1600-tallet, slog Årslev Brabrand størrelsesmæssigt med én gård. Dengang havde Årslev 14 gårde mod Brabrands 13 gårde. Dog havde Brabrand tre huse uden tilhørende agerjord mod Årslevs ene.
Et par hundrede år senere, havde Årslev stadig 14 gårde, men derudover lå der i landsbyen nu også tre bolsteder, samt en halv snes huse. Bebyggelsen lå ligesom i dag samlet langs bygaden og var en såkaldt vejby. Gadeforløbet var dog dengang betydeligt mere uregelmæssigt end nu med snævringer vekslende med bredere partier. Der var omtrent lige mange gårde langs nord- og sydsiden af gaden.
Et stenkast vest for Årslev-dyssen, på grænsen til Brabrand Sogn, anlagde den lokale Rasmus Andersen i 1847 Årslev Mølle, hvorfra han også drev et bageri. De første mange år var det vand fra Voldbækken, der drev møllens hjul, men senere blev vandkraften afløst af en dieselmotor. Ud over bageri blev der i en periode også fabrikeret æglægningsfoder ved møllen. Årslev Mølle er i dag nedrevet, men Årslev Møllepark og Årslev Møllevej vidner stadig om møllens tidligere placering.
Årslev blev ikke ramt af samme eksplosive vækst, som Brabrand oplevede i det 20. århundrede. I 1974 var syv af Årslevs ejendomme stadigt helliget landbrugsdrift, ligesom der i byen også lå et gartneri. Ni andre ejendomme, inklusive kirken, tjente industri og service – delvis i kombination med landbrug og beboelse. Derudover fandtes der i Årslev på det tidspunkt godt 30 ejendomme, som var ren beboelse.
Kirken
Det oprindelige romanske kor og skib af rå og kløvet granit ved Sønder Årslev Kirke blev efter alt at dømme opført i slutningen af 1100-tallet, hvor stenkirken – efter alt at dømme - erstattede en tidligere trækirke. I senmiddelalderen gennemgik kirken en udvidelse i munkesten af både kirkens længde og højde, hvilket fuldstændig ændrede dens form. På kirkens nordside kan man stadig se spor af den første, romanske kirkes mure. Det var formentlig også omkring denne tid, at kirken fik sit våbenhus og sit første tårn, et såkaldt styltetårn. Dette erstattedes i 1882-83 af kirkens nuværende tårn, der blev opført efter tegninger fra arkitekt Vilhelm Puck.
Sønder Årslev Kirke har gennem sin historie været i mange forskellige ejeres hænder. I katolsk tid var kirken inkorporeret i det såkaldte Sønder Årslev præbende, der hørte under Aarhus Domkapitel. I 1686 afstod kongen kirken til en Otte Bielke fra Kjærbygård ved Kasted, og herefter skiftede kirken ejermand gentagende gange hen over de næste flere hundrede år, indtil kirken overgik til selveje i 1912.
I kirken står stadig den oprindelige, romanske døbefont i granit, som formodes skabt samtidig med kirkens opførelse. Prædikestolen er fra starten af 1600-tallet. Kirkens altertavle er fra 1875 og skænket af Andreas Severin Weis, der ejede Aarhus Mølle og Årslev Skovgård.
Engsøen
En ting, som Årslev er blevet kendt for i nyere tid, er Årslev Engsø. I århundreder var engsøens vand med til at drive flere møller – her i blandt den store Aarhus Mølle inde i Aarhus. I slutningen af 1800-tallet overgik Aarhus Mølle dog til dampkraft, og der blev åbnet for sluserne ved den såkaldte Slusebro over Vester Allé. Konsekvensen blev at vandstanden i Brabrand Sø og Årslev Engsø faldt. Ved engsøen var faldet så markant, at området nu bestod af fugtige enge, der lejlighedsvis blev oversvømmet.
I 1924 begyndte herremanden fra Constantinsborg at opføre diger og afvande engområderne, så det kunne inddrages til landbrug. I 1958 kastede den nystiftede Årslev-Ormslev Landvindingslag sig ind i afvandingskampen. I samarbejde med Hedeselskabet lykkedes det at opnå statsligt tilskud til dækning af 60 procent af udgifterne til en afvanding. Aarhus Å blev flyttet til en kanal nord for ådalen, og engområderne lå derefter indhegnet af diger, og gennem afvandingskanaler blev vandet pumpet ud til åens forløb i den nye kanal.
Afvandingen var dog ikke problemfri. Grundvandsspejlet blev sænket, og belastningen fra tunge landbrugsmaskiner betød, at engjorden gradvist sank sammen og nærmede sig den fugtige undergrund. Derfor var kun 45 procent af jorden i 1996 i drift, ligesom sand og mudder fra engene forplumrede vandkvaliteten i Brabrand Sø.
Allerede i 1980’erne var der debatter i Aarhus Byråd om engområdets fremtid. Med hjælp fra Hedeselskabet fik Aarhus Kommune i 1990 udarbejdet et skitseforslag til en genetablering af søen. Interessen for at genskabe søen faldt sammen med Folketingets vedtagelse af Vandmiljøplan II, der sigtede mod at reducere udledning af kvælstof i de indre danske farvande. Vandmiljøplanen og en godkendelse fra Fredningsnævnet i 2001 var medvirkende til, at naturgenopretningsprojektet i 2003 kunne realiseres. Aarhus Å fik atter et snoet forløb ned i ådalen.
Den 19. marts 2003 blev der gravet hul i diget, og efter ca. tre uger var dalen fyldt med vand, hvorved Årslev Engsø var genskabt.
Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974
Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.
Klassificering: Kernelandsby i klasse 3.
Geografi og bevoksning:
Den ligger på en lille øst-vestorienteret sadelformet højde i småkuperet terræn ved sydranden af landet nord for Århus-tunneldalen.
Set fra luften virker Årslev temmelig grøn. Ved kirken og ved nogle af gårdene er der frodig bevoksning, ligesom den tilstødende Årslev Skov styrker indtrykket af trævækst; men facaden gennem byen synes gennemgående træfattig, delvis på grund af landevejens brede bane, der ganske dominerer billedet og deler bebyggelsen i to halvdele. Omgivelserne af byens vandområde, den mellemliggende branddam, hører til de mest værdifulde i Årslev.
Bygning og erhverv:
8 af ejendommene var i 1974 landbrug, heraf et gartneri. 9 - inklusive kirken - tjente industri og service - delvis i kombination med landbrug og beboelse - og godt 30 ejendomme var ren beboelse. Hovedorienteringen er øst-vest som for Silkeborgvej, langs hvilken langt den overvejende del af bebyggelsen er koncentreret. De resterende ejendomme i den sammenhængende by danner korte udløbere langs de nordlige sideveje Duelandsvej, Rosbjergvej og Hestagervej og mod syd langs Ørvadsvej. Langt det vigtigste lokale erhverv er industri, den private service ligger på laveste niveau.
Vejnet:
Gennem Årslev løber den gennemgående hovedlandevej A15, Silkeborgvej. Selvom vejen er lidt slynget, gør dens store målestok, at den faktisk virker retlinet. I sidevejene kommer slyngningerne mere frem. Belægningen er på Silkeborgvej asfalt og på de øvrige veje dels asfalt, dels grus. Fortove findes kun langs Silkeborgvej, men er dér også mere end nødvendige.
| År | 1974 |
| Indbyggertal | 130 |
| Antal bygninger | 80 bygninger fordelt på 50 ejendomme |
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige | 5 + kirken |
| Særkende for landsbyen | Her har vi en landsby som ikke er ødelagt af nye boligkvarterer, men af en gennemgående hovedvej. Randfunktionen af Århus-området begynder at gøre sig gældende: gårde bliver lejet ud til bilværksteder og som lagerbygninger til fabrikker. Men Årslev har dog en vid udsigt mod syd (Århus Å-dalen). |
Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
Andre artikler om Årslev
Årslev på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder:
Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler
Danmarks Kirker, bind 3.