Havnegade 2

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...
Havnegade 2A og 2B, o. 1870. Ukendt fotograf. Den Gamle Bys billedarkiv.
Havnegade 2A på hjørnet til Skolegyde og Havnegade 2B til venstre på Havnegade. Over indgangen til Havnegade 2B ses et skilt for ”N.C. Feddersen”, der var en Flag-, Kompas- og Sejlmagerforretning, som lå på adressen i starten af 1900-tallet. 2A fungerede på dette tidspunkt hovedsagelig som privatbolig. Ukendt fotograf, ca. 1915, Aarhus Stadsarkiv.
Havnegade 2 hører til den bygningshistoriske kategori:
Private hjem; Etageejendomme

Havnegade 2 er en adresse på Havnegade ved den gamle havnefront i det centrale Aarhus. Den karakteristiske hjørneejendom er opført i 1867-68, og er beliggende i området mellem Domkirken og Toldboden. Arkitekten bag er ukendt. Adressen er i dag opdelt i to separate adresser; 2A, som er hovedbygningen på hjørnet til Skolegyde, og 2B som tidligere var et tilstødende kontor- og lagerhus. Havnegade 2B byggedes på et ukendt, lidt senere tidspunkt, men ses på billeder fra omkring 1870, og kan derfor ikke være opført senere end det. Bygningerne 2A og 2B havde længe samme ejer.

Havnegade 2A deler matrikel nr. 855A med Skolegyde 10, mens Havnegade 2B har matrikel nr. 855C.

Wave logo til boks v2.png WaVE Kulturarvsområde

Havnegade 2 er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront.

Kulturhistorisk beskrivelse

Baggrundshistorie

Havnegade 2 blev opført i 1867-1868, men der findes ikke entydigt bevis på, hvem ejendommen blev opført for. Frem til 1851 var Skolegade 7, Skolegyde 10 og Havnegade 2 tilsyneladende alle indlemmet i den samme, store grund. Her lå en gård, der efter det gamle husnummersystem havde nr. 43 og lå ud til Skolegade. På dette tidspunkt ejedes den af enkemadamme Løvengreen, der dog ønskede at sælge gården og derfor annoncerede således:

”Den Enkemadame Løvengreen tilhørende Gaard Nr. 43 paa Skolegade, bestaaende af et 2 Etage Forhuus paa 9 Fag med Port, 9 Fag Sidehuus og 8 Fag Baghuus foruden Stald og 2 Halvtage, og hvortil hører en stor Haveplads imod Havnen og Skolegyden, der har en særdeles fordeelagtig Beliggenhed til Bebyggelse, kan enten samlet eller endeel af Haven for sig erholdes tilkjøbs. Kammerraad Procurator Jensen meddeler nærmere Underretning.”

I 1856 købtes gården af købmændene L. Larsen og H. M. Ellermann, hvoraf sidstnævnte tilsyneladende var lidt af en ejendomsspekulant, der købte og solgte ejendomme flere steder i Aarhus. Kort efter købet af gården på Skolegade nr. 43 solgte Ellermann en halvpart af den til sadelmager Rist, som han dog købte tilbage i 1861. Det er derfor muligt, at Ellermann fortsat ejede hele grunden, og at det var ham, der lod Havnegade 2 opføre.

Det kunne dog også tyde på, at Ellermann gerne solgte dele af større grunde, hvilket han kunne have gjort med Havnegade 2, selvom der ikke findes dokumentation herpå. Et matrikelkort fra 1865-67 bakker denne mulighed op, da det viser, at området mellem Skolegade, Skolegyde og Havnegade, hvor den føromtalte gård skulle have ligget, på dette tidspunkt var blevet delt op i adskillige matrikler. Det er derfor muligt, at matrikel nr. 855, hvor Havnegade 2 byggedes, kunne have fået ny ejer, men hvem er ikke til at sige med sikkerhed.

Et bud kunne dog være købmand, kornmægler og tidligere forretningsfører for Aarhus Svineslagteri S.F. Woldbye, der ifølge folketællingen fra 1870 ejede bygningen dette år. Dette er den første optegnelse, hvor Havnegade 2 optræder som selvstændig adresse. Da adressen ikke findes i vejviseren fra 1869, ledes man til at tænke, at bygningen endnu ikke har været klar til beboelse ved denne vejvisers tilblivelse, hvilket ville gøre Woldbye til den første ejer af bygningen i 1870. Det kunne dermed tyde på, at han kan have købt grunden og opført bygningen. Endnu et tegn på, at Woldbye står bag opførelsen, er en avisannonce fra 8. maj 1869, hvor det fremgår ”Cirka 30,000 Stkr. Heelbrændte røde & hvide Muursteen fra Skaade Teglværk, strax at levere, kunne erholdes billig tilkjøbs af S. F. Woldbye.” Woldbye havde altså en stor mængde mursten tilovers, sandsynligvis fra et byggeri af røde og hvide mursten, hvilket godt kunne være Havnegade 2.

Havnegade 2B blev opført kort efter 2A som kontor- og lagertilbygning til denne.

Tidligere bebyggelse på matriklen

Som nævnt var Havnegade 2 omkring midten af 1800-tallet tilsyneladende en del af en større grund, som også inkluderede Skolegade 7 og Skolegyde 10. På grunden lå en større gård, nr. 43 på Skolegade efter det gamle husnummersystem. Området, hvor Havnegade 2 senere skulle bygges, var på dette tidspunkt – og sandsynligvis helt frem til ejendommens opførelse – en stor haveplads, der hørte til gården. Den første egentlige bebyggelse på matriklen må derfor være ejendommen fra 1868-67.

Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden

En af Havnegade 2’s tidlige og længe bestående virksomheder var S.F. Woldbyes kontor, der lå i stueetagen fra 1871 til 1885. Her kunne man blandt andet få udleveringssedler til skibslaster på havnen, som det eksempelvis ses af en annonce fra 1875, hvor Woldbye skriver:

"Bedste store skotske Kul til Huusholdninger og Fabriksbrug sælges billigst fra Skonnerten ”Svend”. Udleveringssedler fra mit Contoir. S.F. Woldbye"

Han solgte derudover lagervarer, men tog også imod bestillinger på varer, eksempelvis korn, der endnu ikke var ankommet til Aarhus Havn.

Helt fra ejendommens første år ses en tendens, hvor købmænd, grosserere og forretninger lå der længe. Eksempelvis lå der i mange år en sejlmagerforretning, der blev grundlagt, da N.C. Feddersen (1853-1914), der fra 1876-1882 havde haft forretning på Havnegade 28, flyttede sin sejlmagervirksomhed ind i Woldbyes gård i 1895. Han flyttede aldrig fra ejendommen igen, men døde i 1914, hvorefter virksomheden kørtes videre som N.C. Feddersens Efterfølgere frem til 1923. Herefter blev den tilsyneladende til Hansen & Holm Sejlmageri, der senere kom til at hedde H.B. Hansen & Co. Forretningen skiftede efter alt at dømme navn til igen at hedde N.C. Feddersen fra 1934 til 1942, hvorefter den kaldtes Sejlmager H.B. Hansens Efterfølgere. Forretningen lukkede på et ukendt tidpunkt mellem 1945 og 1948.

Derudover havde grossereren P.M. Ørsnæs og købmændene Carl Cortsen og J. Jacobsen længe hjemme på adressen. Edvard Emil Secher og Henrik Edvard Soelberg har også boet på adressen, om end ganske kort.

En anden længerevarende virksomhed på adressen var Restaurant Viking, som kan læses om under Bygningen og Aarhushistorien.

Virksomheder, foreninger og andre formål

Årstal Virksomhed/formål Noter
1876-1885 Kornhandler S F Woldbye 1882: Kjøbm. S F Woldby Stuen. Ejer bygningen. Flyttede sin forretning til adressen allerede i 1871.
1876 Toldinspekt. Kmjk. D B Hedemann 1. sal.
1876-1907 Handelsagent P M Ørsnæs (Ørnæs). 1887: Grosserer P M Ørsnæs. 1904: Gross. (Manufkt.) P M Ørsnes. 1906: Kbmd. P M Ørsnes 2. sal. 1882: 1. sal.
1877-1881 Handelsagent Ferd. Cohn 1. sal
1883 Kjøbmand E Secher 2. sal. ”Se Store Torv 16” noteret i 1883, da denne ejes af Kjøbmand Emil Secher, der har stuen og 1. sal i bygningen.
1886 Aarhus Export-Smørforretning Stuen
1888-1901 Kjøbmændene Cortsen & Jacobsens Kontor. 1894: Kjbmd. En gros Cortsen & Jacobsens Kontor. 1898: Købmd. En gros J Jacobsen (Firma Cortsen & Jacobsen) Stuen
1888-1897 Kjøbmand Carl Cortsen. 1893: Købmand en gros C Cortsen Stuen. Formodentlig hans private bolig, når nu kontoret også nævnes ovenover.
1890-1894 Øltapperiet ”Expres”. 1894: ”Øltapperiet Expres” ved Henrik Bruun (Bopæl Mejlg. 14) Kælderen. Kom muligvis til adressen allerede i 1889, men da vejviseren fra dette år mangler, er det ikke til at sige.
1890-1891 Kbmd. F Flommer. 1891: Kjøbmand F Flemmer (Butik Store Torv 16. Firma Emil Sechers Efterfølgere) 2. sal. Kom muligvis til adressen allerede i 1889, men da vejviseren fra dette år mangler, er det ikke til at sige.
1895-1901 Sejlmager N C Feddersen, Butik og Værksted. 1900: Sejlm. Feddersens Forretning Stuen og 2. sal. Er allerede listet som ejer af bygningen i 1894. 1898: Stuen og 3. sal. 1900: boligen deles op i to, så Forretningen kommer til at ligge i ”sb s” og hans private hjem ligger i på 2. sal.
1900-1914 Sejlmager N C Feddersen 2. sal (privat bolig) 1903: Stuen og 2. sal, muligvis hans forretning i stuen og private bopæl føjet sammen. Døde 15. nov. 1914.
1902-1928 Købmd. En gros J Jacobsen. 1905: Købmd. En gros J Jacobsens Kt. (Bp. Kystvejen 55). 1907: Kbmd. En gros Corken & Jacobsens Kr. (Bp. Kystvejen 55). 1908: Kbmd. En gros Cortsen & Jacobsens Kt. (Bp. Kystvejen 55). 1915: Kbmd. En gros Cortsen & Jacobsens Kontor Stuen. Formodentlig en fortsættelse af Cortsen og Jacobsens kontor 1888-1902, eftersom Jacobsen ifølge vejviseren fra 1905 boede på Kystvejen 55 på dette tidspunkt.
1905-1924 Mægler O Friis Stuen og 1. sal
1908 Grosserer Sand Stuen
1909-1912 Handelsagent J Rønne 1. sal
1913-1927 Sparekassebogh. E V Hastrup. 1918: Sparekassedirektør E Hastrup 2. sal.
1915-1936 Sejlm. N C Feddersens Enke. 1917: Enkefru M Feddersen Stuen og 1. sal.
1917-1923 N C Feddersens Eftf (Sejlmageri) Stuen. Muligvis startet i 1916, men da vejviseren fra dette år mangler, vides det ikke.
1924-1933 Hansen & Holm (Sejlmageri). 1925: H B Hansen & Co. (Sejlmagere) Stuen
1925 Købmd. H Soelberg Stuen
1926-1940 Enkefru A V Soelberg Stuen. Skifter på et tidspunkt til 1. sal.
1928 Grosserer J Axelsen 1. sal
1929-1939 Danske Købmænds Handels-A/S (Kolonial en gros) Stuen
1930-1932 Fhv. Bankrdirektør A Ulrich 1. sal
1934-1942 N C Feddersen, Sejlmager 2A, stuen. En efterfølger til N.C. Feddersen.
1935-1942 Bankkasserer A Rasmussen. 1941: Bankfuldmægtig A Rasmussen Stuen
1938-1941 Repræsent. N E Nielsen 2. sal
1943-XXXX Gartner H Kvist (Lager) Kælderen.
1943-XXXX Jyllands Sække-Reparation 1. sal.
1943-XXXX Farvehdlr. J A Sjøreen (Lager) 2. sal.
1943-XXXX Grosserer J Petersen (Generator-træ en gros) Sb.
1943-XXXX Sejlmager H B Hansens Eftf. 2A, stuen.
XXXX-XXXX Byens Bolig-Montering Kælderen.
XXXX- Restaurant ”Viking”.1954/55: Restaur. Betty Boldt, Restaurant ”Viking”. 1958: Restaurant ”Viking” Stuen. Opgang A.
XXXX- Paul Lehmann Speditionsfirma. 1954/55: Fa. Paul Lehmann (Internationale Transporter) Spedition 1. sal. Opgang A.
XXXX- H E Wendelbo-Nielsen. 1954/55: Forr.fører H Nielsen Wendelbo. 1957: Wendelbo Nielsen & Co. 2. sal. Opgang A.
XXXX-1956 Fuldm. V E Nielsen 2. sal.
XXXX-XXXX Gram Køleanlæg Indgang II, stuen.
XXXX- Ingeniørfirmaet Sesco A/S Indgang II, stuen.
XXXX-1957 H P Timm A/S (Skotøjsfabr.). 1954/55: H P Timm A/S (Skotøj en gros) Indgang II, 1. Sal. Opgang B.
XXXX-XXXX Repræsentant J Timm Indgang II, 1. Sal.
XXXX-XXXX Møbelfabriken “Kronen” Opgang A, stuen.
XXXX-XXXX Fa, Rich. Christensen (Gær en gros) Opgang B.
1958-XXXX Chauffør Aage Jensen Opgang A, Stuen
1958-XXXX Dækko Pressing Kompagni A/S Opgang A, 1. sal
1958, 1960-XXXX A/S Jens Byriel (skotøj en gros) Opgang B
1959 Servitrice E M Christensen Opgang A
1960-XXXX Styrmand Niels Christensen Opgang A, 2. sal

Bygningen og Aarhushistorien

Sophus E. Johnsen & Co.

Aarhus ældste skibshandel, Sophus E. Johnsen & Co., lå fra 1973 til 1988 i stueetagen i Havnegade 2B.

Skibshandlen ejedes af Egil Gylling Møller, der fra 1941 havde ejet en halvpart i forretningen og fra 1957 var blevet eneindehaver. Skibshandlen var dog blevet oprettet så tidligt som i 1857, og havde frem til Møllers overtagelse været gennem flere ejeres hænder.

Det var med Møller ved roret, at forretningen flyttede ind på Havnegade 2B i 1973. I skibshandlen handledes med alt fra proviant til udstyr og både helt små og meget store ordre kunne varetages.

Med tidens gang blev erhvervet som skibshandler mere travlt. Det havde altid været vilkårene, at skibshandlere måtte ud på havnen for at komme i kontakt med både nye og gamle kunder, men med moderne udstyr behøvede skibene ikke at ligge til kaj ret længe. Derfor skulle skibshandleren være endnu hurtigere i sin opsøgen, og det mærkede Egil Gylling Møller. ”… helt så hyggeligt som i gamle dage er det jo ikke,” udtalte han i et interview til Aarhus Stiftstidende i 1982. ”Der er for meget fart på. I gamle dage var skippere og hovmestre blevet både kunder og venner inden de rundede molehovedet på vej ud. I dag er det ret sjældent, der kommer en skipper.”

Egil Gylling Møller lod med tiden sine sønner, Ib og Ole Møller, om at skynde sig ud til kunderne på havnen, mens han selv blev tilbage og passede forretningen. Her fik han i bedste skibshandlerstemning indrettet et såkaldt "Captains Room" i et af baglokalerne med maritime billeder og instrumenter samt vinhylder på væggene, hvor han kunne tage imod gæster.

På trods af de skiftende tider og det øgede tempo inden for skibshandlen formåede Egil Gylling Møller og sønnerne, der senere overtog forretningen, at tilpasse virksomheden og skabe stor succes. I 1988 kunne de derfor flytte til større lokaler ved lystbåde- og fiskerihavnen på Hjortholmsvej.

Fra Restaurant Viking til Jensens Bøfhus

Tanken om, at bygningen burde rumme et værtshus blev til i 1947, da bygningens daværende ejer H.P. Timm ønskede at ombygge stueetagens lejlighed til en restaurant drevet af en vis Fru Boldt. Man annoncerede i begyndelsen med typisk kromad som små varme retter, sild, saltmad og ost.

I 1960'eren begyndte restauratør Bjørn Jensen at drive Restaurant Viking, og i 1968 udstykkedes Havnegade 2A og B, hvorefter Bjørn Jensen kunne købe 2A og føje den til restauranten. Det var også under Bjørn Jensens ledelse, at restauranten opnåede århusiansk berømmelse, ikke mindst i kraft af stedets nye profil som bøfhus. Fra 1961 serveredes den berømte "Viking Gryde", en af de nok mest kendte retter på det århusianske menukort.

I 1974 genåbnede restauranten, nu under navnet "Viking Bøfhus", ved de to restauratører H.J. Jepsen og Finn Enevoldsen. Finn Enevoldsen overtog senere det fulde ejerskab, men solgte i 1996 til Per Kondrup. Mindre end et år efter salget købte Enevoldsen imidlertid restauranten tilbage fra Kondrup.

I år 2000 blev restauranten definitivt solgt til "Jensens Bøfhus", der havde planlagt en modernisering af lokalerne med henblik på at genåbne som Jensens Bøfhus. Tankerne blev imidlertid opgivet, da man fandt, at en modernisering ville blive for kostbar. I 2002 blev bygningen derfor solgt videre til Hadsten Bank, der fra 2003 åbnede deres filial, Aarhus Lokalbank, på adressen.

Arkitektonisk beskrivelse

Havnegade 2A beskrives således i bygningsregistranten for indre by, 1984:

"Det tre etager høje hjørnehus har ensartede facader med frie gavle og er udfoldet omkring det brede brækkede hjørne. Den ret høje kælder har kvaderpudsede piller mellem vinduerne. Facadens røde murstensflader er inddelt af profilerede gråmalede gesimsbånd, som på første sal er ført rundt som indramninger om de rundbuede sammenkoblede vinduespartier, hvis mellemstykke er udformet som runde halvsøjler med knopkapitæler. De ligeledes sammenkoblede vinduer i stueetagen har segmentbuede indramninger, men her er vinduet i hjørnet udvidet til dobbelt bredde. De små rundbuede vinduer i den mezzaninagtige øverste etage er ved en tredeling ordnet i overensstemmelse med vinduerne i den underliggende etage. De to gavle ved Havnegade og Skolegyde indeholder de samme stilelementer som facaderne, og hovedgesimsen under det lave skiferdækkede valmtag forløber hele vejen rundt om det stadig friliggende hus. Den karakterfulde bygning er i god stand...."

I en kreditforeningssag fra 1948 beskrives, at ejendommen har fem kontorlokaler og tre lagerlokalerne i stueetagen. På 1. sal er der 3 kontorlokaler, og resten er lagerrum. Bygningen har fire kviste og en ophejsningskvist og er 25,85x10,35 meter med et samlet areal på 268 kvm. Et foto i sagen viser, at ejendommen fremtræder stort set som i dag.

Der findes billeder af både Havnegade 2A og 2B fra omkring 1870, som viser, at 2A allerede her omtrent så ud, som den gør i dag. 2B har derimod ændret sig markant siden sine tidlige år. Af billederne fremgår det, at Havnegade 2B oprindeligt var opført i tre etager i blank mur med kamgavl og en gotikpræget facade. Facadens to øvre etager var inddelt i tre blændinger, der afsluttedes i halvcirkler flugtende med kamgavlen. Vinduerne var rundbuede og i facaden til Havnegade fordelt med fire i stueetagen, seks på 1. sal og to på tredjesal, der befandt sig lige under tagryggen. Derudover var der tilsyneladende installeret nogle få vinduer til en kælderetage.

I dag er kun bevaret 2B’s oprindelige etageantal, de tre blændinger dog uden de cirkelære afslutninger, samt kamgavlens facon, mens alle andre elementer fremstår ændrede. Facaden er pudset og malet mørkegrå, og i stueetagen er påsat sorte fliser. Vinduerne er alle firkantede, og 2. sal har i stedet for vinduer fået døre ud til en lille balkon.

Havnegade 2A og 2B er begge arkitektonisk tidstypiske for byggeskikken i Aarhus i anden halvdel af 1800-tallet. Med 2A’s opførelse i 1867-68 og 2B’s opførelse senest omkring 1870 er de begge en del af samme historicistiske stilperiode i Aarhus. Her kæmpede arkitekter for at frigøre sig fra klassicismens dikterede, gode smag, der var rationel og objektiv, for i stedet at lade arkitekturen være følelsesbetonet. Man optog motiver fra middelalderen og renæssancen og lod bygninger opføre i blank mur, hvilket både Havnegade 2A og 2B er eksempler på. På trods af denne fællesnævner adskiller 2A og 2B sig i høj grad for hinanden. Hvor 2B er et godt eksempel på en bygning præget af gotisk renæssance, har 2A adskillige klassicistiske træk, herunder sine vandrette gesimsinddelinger, den kraftigt markerede kælder og de dekorativt indrammede vinduer.

Miljøbeskrivelse

Den historiske havnefront er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod Aarhusbugten. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra SkansepalæetStrandvejen i syd til Skovvejen i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og Mejlborg, domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.

Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet WaVE, som Aarhus Stadsarkiv tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: åstrækningen, den tidligere industrihavn og den historiske havnefront.

Se også

Havnegade 2 på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Find mere information på AarhusArkivet

Havnegade 2

Kulturmiljøer ved vandet

Wave logo til boks v2.png WaVE Kulturarvsområde

Havnegade 2 er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront.

Litteratur og kilder