Fællesråd i Aarhus Kommune

Fællesråd i Aarhus Kommune er en oversigtsartikel der bidrager med et indblik i fællesrådenes historie i Aarhus Kommune.

Det første fællesråd i Aarhus Kommune blev oprettet i Solbjerg kort tid efter kommunalreformen i 1970. I dag findes der mere end 30 fællesråd bredt fordelt over hele kommunen.

Fællesrådene tager frit del i debatten om en meget bred kreds af emner med betydning for dagligdagen i lokalsamfundet. Blandt andet på den baggrund vedtog Aarhus Byråd i 12. juni 1995 et sæt retningslinjer for et udvidet samarbejde med de forskellige fællesråd i Aarhus Kommune.

Fællesrådene kan være med til at styrke dialogen mellem de enkelte lokalområder og Aarhus Kommune. I den forbindelse er kommunens samarbejde med fællesrådene baseret på en samarbejdsaftale. Denne samarbejdsaftale blev godkendt af Arbejdsgruppen for fællesrådene den 28. november 2017 og af Direktørgruppen i Aarhus Kommune den 10. januar 2018.

Byrådet og Fællesrådet

Et fællesråd består typisk af en bred vifte af foreninger og sammenslutninger i lokalsamfundet. Byrådet støtter fællesrådet som lokalsamfundets tale-rør og samarbejdspartner overfor kommunen.

Samarbejdet mellem byrådet, kommunens forvaltninger og fællesrådet gælder i forhold til den overordnede planlægning i lokalområdet såvel som i forhold til mere konkrete projekter.

Når kommunen eksempelvis anlægger en cykelsti, kan forvaltningen tage fællesrådet med ind i et samarbejde om udformningen af projektet. Fællesrådet kender de lokale forhold og kan derfor bidrage med vigtig viden om, hvor en cykelsti skal placeres, så lokalsamfundet får mest gavn af den kommunale investering.

Byrådet er overbevist om, at et samarbejde mellem forvaltningen og repræsentanter for lokalsamfundet leder frem til beslutninger, der ikke blot er rigtige for kommunen som helhed, men som også passer bedst muligt til lokalsamfundet.

Byrådet opfatter altså de mange fællesråd som de naturlige samarbejdspartnere ved en række beslutninger med betydning for hverdagen, der hvor borgerne bor.

Foruden samarbejdet mellem forvaltningen og fællesrådet er der også direkte kontakter til byrådet. Det har blandt andet fundet sted i form af et seminar om fællesråd. I seminaret, der afholdtes på Rådhuset, deltog medlemmer af byrådet, fællesrådsrepræsentanter og kontaktpersoner fra kommunens forvaltninger. Et seminar afholdtes i foråret 1997 for derefter at blive afholdt i det første og det tredje år af byrådets valgperiode.

Fællesrådenes Historie

Det første fællesråd i Aarhus blev oprettet kort tid efter kommunalreformen i 1970. Det var i Solbjerg. Det hed dengang 'Foreningernes fællesråd i Solbjerg'. Senere blev det omdøbt til Solbjerg fællesråd. Nu er der dannet mange flere fællesråd, og de dækker næsten alle dele af kommunen.

I dag er repræsentanter for byens lokalsamfund og brugerne af de kommunale institutioner blevet involveret direkte i de kommunale beslutninger.

Skolebestyrelsen og ældrerådet er eksempler, der kendes af de fleste. Brugerbestyrelser og brugerråd er i modsætning til fællesrådet i nogle tilfælde sikret ved lov. Til gengæld dækker brugerråd og brugerbestyrelsernes kompetence kun et mindre område, eksempelvis en institution.

Lokalsamfundet og Fællesrådet

Det er af stor betydning, at hver enkelt borger har reel mulighed for gennem fællesrådet at påvirke de nære omgivelser i lokalsamfundet. Derfor spiller fællesrådet sammen med brugerråd og brugerbestyrelser en naturlig rolle.

Typisk vil fællesrådet repræsentere en lang række af lokalsamfundets foreninger og sammenslutninger: Idrætsforeninger, menighedsråd, skolebestyrelser, grundejerforeninger, daginstitutionsbestyrelser, aftenskoler osv.

I 1997 var der 26 fællesråd i kommunen. De fleste fællesråd repræsenterede da et af kommuneplanens 28 lokalsamfund. Et fællesråd kan dog også have andre geografiske udstrækninger. Der er altså ingen krav om, at et fællesråd taler på vegne af et lokalsamfund, der i omfang svarer til kommuneplanens.

Det er dog ikke ønskværdigt at to fællesråd mener at repræsentere den samme del af et lokalsamfund. Kommunen kan da vælge kun at yde økonomisk støtte til det fællesråd, hvor områdets foreninger og sammenslutninger er bredest repræsenteret.

Principielt set er der meget vide grænser for, hvad et fællesråd kan beskæftige sig med, men nogle sager er klart mere relevante end andre.

I nogle tilfælde er det fællesrådet, der henvender sig til forvaltningen for at gøre opmærksom på, at der i lokalsamfundet er en særlig interesse for en bestemt sag eller type af sager.

I sagsbehandling og beslutninger, hvor fællesrådets viden erfaringsmæssigt har betydning, sørger forvaltningen automatisk for skriftligt at inddrage fællesrådet. I den sammenhæng er det vigtigt, at fællesrådet inddrages på et tidligt tidspunkt.

Da fællesrådenes interesser er meget forskellige og hele tiden udvikler sig, er det ikke muligt at fremhæve en komplet liste med emner, der dækker alle typer af kommunale beslutninger, hvor fællesråd bliver inddraget.

Med afsæt i lokalsamfundets behov kan fællesrådene naturligvis også arbejde med opgaver, der ligger uden for samarbejdet med kommunen, eller med opgaver der inddrager andre myndigheder end de kommunale: Kulturarrangementer, private foreningstilbud, Friluftsrådet, samarbejde med boligforeninger, Danmarks naturfredningsforening, Økologisk forum, de lokale afdelinger af oplysningsforbundene osv.

Fællesrådene har eksempelvis mulighed for at arbejde med spørgsmål on økologisk bæredygtige projekter ved at deltage i Økologisk forum. Også samarbejde mellem fællesrådene ser ud til at blive mere udbredt.

Lokalsamfundsbeskrivelser til Kommuneplan 2017

I alt 20 fællesråd udarbejdede i 2017 lokalsamfundsbeskrivelser for deres område af Aarhus. Der er tale om beskrivelser, der rummer tanker og visioner, der var mere vidtgående end Kommuneplan 2017.

Det vurderedes fra kommunens side, at fællesrådenes lokalsamfundsbeskrivelser i første omgang berigede den lokale debat om forslag til kommuneplan 2017, og at de på sigt kunne blive et særdeles nyttigt dialogværktøj i samarbejdet mellem kommunen, fællesrådene, investorerne og borgerne.

Fællesrådenes lokalsamfundsbeskrivelser var i offentlig høring sammen med forslaget til Kommuneplan 2017. Efter høringen havde fællesrådene mulighed for at rette deres lokalsamfundsbeskrivelser i henhold til høringen. De reviderede lokalsamfundsbeskrivelser blev forelagt byrådet sammen med byrådsindstillingen om endelig vedtagelse af Kommuneplan 2017 i efteråret 2017.

Fællesrådenes lokalsamfundsbeskrivelser indgik ikke som en del af den formelle (lovpligtige) kommuneplan. Det var derfor også op til de enkelte fællesråd, hvordan de fremadrettet ville revidere deres lokalsamfundsbeskrivelser - og hvornår. Dette gjaldt også de fællesråd, som ikke indleverede en lokalsamfundsbeskrivelse.