Solbjerg Fællesråd

Solbjerg Fællesråd er fællesrådet for byen Solbjerg og omegn.

Lokalsamfundsbeskrivelse

Herunder følger Fællesrådet for Solbjerg Fællesråds egen lokalsamfundsbeskrivelse, der blev udarbejdet som et bidrag til kommuneplanen 2017.

Lokalsamfundsbeskrivelse - Solbjerg Fællesråd, 2017

Forord Igennem arbejdet med at kortlægge Solbjergs DNA, identiteten, styrken i lokalsamfundet, det bevaringsværdige skal lyde en særlig tak til Solbjerg og Omegns lokalhistoriske arkiv. Én ting er at udarbejde helhedsplaner og kigge fremad med ønsker til fremtidens udvikling. Noget andet er at se bagud og belyse, hvilke faktorer der har haft indvirkning på det lokalsamfund vi har i dag – områdets identitet og tilblivelse. Solbjerg og Omegns lokalhistoriske arkiv blev dannet tilbage i 1966 på initiativ fra Gerda Reppke og Th. Schulz og har gennem tiden blandt andet udgivet Solbjergbøgerne ”Fire sogne omkring Solbjerg” der gennem fire bind (1/1979, 2/1981, 3/1992 og 4/ 1999) og samlet over 900 sider og 130 artikler beskriver lokalhistorien i fortællinger om skoler, kirker, købmænd, herregårde, vejtrafik, møller, biblioteker, idræt, folkeliv, betydende foreninger og mange enkeltpersoner, bl.a. lærere, præster, emigranter og markante erhvervsfolk. INDLEDNING BAGGRUND I 2017 udarbejder Aarhus Kommune på baggrund af Planstrategi 2015 en kommuneplan. Kommuneplanen indeholder de kommunale lokalsamfundsbeskrivelser opdelt i overskrifterne, Trafikstruktur, Den grønne struktur, Centerstruktur og Skolestruktur. Tanken er at lade Kommuneplan 2017 med Aarhus Kommune som afsender suppleres med fællesrådenes lokalsamfundsbeskrivelser samlet i et særskilt hæfte. Hæftet bliver i sagens natur ikke en del af den officielle kommuneplan, som byrådet er afsender på, men hæftet kommer til at ligge sammen med kommuneplanen – som udtryk for, hvordan fællesrådene spejler deres tanker om fremtidens lokalsamfund i de værdier og retninger for byudvikling, som byrådet har udstukket i planstrategien. Hæftet for Lokalsamfund 33 – Solbjerg kan lokalt skabe mødested for den videre dialog og i samarbejde med byens borgere, foreninger og institutioner danne ramme for en helhedsplan for Solbjerg. LOKALSAMFUNDSBESKRIVELSEN KORT FORTALT Lokalsamfundsbeskrivelsen til Kommuneplan 2017 Aarhus Kommune er gældende for Lokalsamfund 33 – Solbjerg, som indeholder lokalsamfundsbydelene Solbjerg og Astrup og de tilhørende landsbyer, Ask, Fastrup, Hvilsted, Onsted, Ravnholt, Tiset, Tulstrup, Kildegårdsvej og Ravnholt Skov. HELHEDSPLAN LOKALSAMFUND 33 - SOLBJERG Formålet med lokalsamfundsbeskrivelsen er fra Solbjerg Fællesråds side, at få belyst og beskrevet de kvaliteter der er i lokalområdet Solbjerg og ikke mindst få belyst de ting der kan arbejdes med at forbedre. Sætte fokus på tilgængeligheden mellem lokalsamfundsbydelen Solbjerg og de omkringliggende landsbyer og tilgængeligheden til områdets natur. Formålet er at strukturere visionerne for udviklingen og skabe sammenhæng mellem de enkelte områder og dermed skabe fundamentet for en bæredygtig byudvikling. BY- OG LANDSKABSANALYSE SOLBJERG FØR OG NU Da Aarhus-Horsens landevej i 1870 blev flyttet uden om det vi i dag benævner Gl. Solbjerg flyttede den daværende kroejer Hans Madsen sin kro ved søen i Tiset sogn til vejkrydset Solbjerg Hovedgade og Østergårdsvej i Astrup sogn og opkaldte denne Ny Solbjerg Kro. Grundlaget for bysamfundet der voksede op omkring kroen og som vi nu kender som Ny Solbjerg (1871) eller i dag blot Solbjerg. Næste skelsættende indvirkning på Solbjergs udvikling kom i 1963, hvor Solbjerg Kommune blev dannet ved sammenlægning af Tiset og Astrup-Tulstrup-Hvilsted med planer om en fælles centralskole, Solbjergskolens grundlæggelse i 1965. Solbjerg Kommune bestod indtil 1970, hvorefter den blev indlemmet i Aarhus Kommune. I dag udgør lokalsamfundet Solbjerg i alt 5.402 indbyggere (1.1.2017) og med den igangværende udbygning ved Møddebro Parkvej vest for Solbjerg er lokalsamfundsbydelene Solbjerg og Astrup fuldt ud sammenbygget. LANDSKABET Astrup mose Ligger i det bevaringsværdige landskab syd for Solbjerg, hvor landskabet strækker sig øst-vest og terrænet hæver sig 15-20 meter syd og nord for området. Astrup Mose er betegnet som potentielt værdifuldt kulturmiljø. Aarhus Å starter sit tilløb fra området, der ligger 50-55 meter over havets overflade. Området har gennem tiden været anvendt som tørvemose helt frem til 2. verdenskrig. Skoven Fra Gl. Solbjerg i vest og nord om Solbjerg til landsbyerne Tiset og Ravnholt er landskabet gennemskåret af rammeområder udlagt som grønne kiler. I alt har Naturstyrelsen planer om at rejse 315 ha skov i samarbejde med Aarhus Vand, for at sikre værdifulde drikkevandsboringer i området. De første arealer blev beplantet tilbage i 2002 og danner i dag ramme om blandt andet hundeskov. Skovrejsningen udgør i Solbjerg dags dato cirka 130 ha ud af de planlagte 315ha. Solbjerg Sø Strækker sig vest for Solbjerg til Stilling med et overfladeareal på ca. 370ha. I 1936 blev søen sænket 1,5 meter til den nuværende kote 50. Søen har ved Solbjerg tilløb fra Løjenkær og Møddebro bæk. Det vand, der løber ud af søen, løber igennem Aarhus Å via Årslev- og Brabrand Sø til Aarhus bugten. Søen indgår sammen med Pilbrodalen mod syd i en større fredning. BYEN Solbjerg By har gennem tiden primært udviklet sig ved udstykning af boligområder vest for den oprindelige hovedgade anlagt tilbage i 1870. Solbjerg Hovedgade Primært udlagt som blandet boligområde, hvor husene fremstår med små forhaver eller trukket ud til fortovskanten. Enkelte allétræer og lave buske fremstår i gadebilledet. I starten af 1900 tallet var Hovedgaden præget af mindre erhverv som købmand, bager, læge og lignende. I dag står den tilbage som beboelse ikke mindst forsaget af omfartsvejens anlæggelse mellem Aarhus og Horsens vest for hovedgaden i 1977, nuværende rute 433 Centerområde Nord: Tidligere erhvervsområde omdannet til centerområde, udelukkende dagligvarehandel. Syd: Dagligvarehandel mod øst og tidligere stålvarefabrik omdannet i midten af 90érne til mindre lejemål for servicefag i den vestlige del. Erhvervsområde Området består af Solbjerg Halmværk og to mindre kontordomiciler. Området er ikke fuldt udbygget. Fællesskabets institutioner Skolen, idrætshal, svømmehal, folkebibliotek, børneinstitutioner, lokalcenter udgør alle væsentlige institutioner med potentiale for at understøtte de lokale fællesskaber og aktiviteter i byen. VEJE Vest for Solbjerg gennemskæres byen fra det øvrige landskab af den trafikale korridor Gammel Horsensvej. Parallel med denne løber Solbjerg Hovedgade, der mødes af de tre veje fra øst, Solbjerg Hedevej, Kærgårdsvej og Østergårdsvej og fra vest Fastrupvej. Ankomst til Byen De tre primære ankomstområder til byen er fra vest ad Østergårdsvej. Fra nord ad Solbjerg Hovedgade og syd ligeledes fra Solbjerg Hovedgade ved skæring med Fastrupvej. Busvej Forbinder Kærgårdsvej og Egevangen til Solbjerg Hedevej. Solbjerg Hedevej Er i dag eneste vej til og fra det lukkede boligområde, der dækker Solbjerg Hedevej, Hasselvangen, Hyldevangen, Pilevangen, Egevangen, Birkevangen og Møddebro Parkvej. Forbindelsen fra disse boligområder og videre øst for Solbjerg By foregår primært via Elleskovvej, Kærgårdsvej og videre ud af byen ad Østergårdsvej. Der er som en del af boligudvidelsen ved Møddebro Parkvej planlagt en forlængelse af Solbjerg Hedevej til Østergårdsvej. Kærgårdsvej Kærgårdsvej er den naturlige forbindelse for gennemkørsel fra øst til nord ud af Solbjerg. Samtidig er skole, hal og institutioner langs denne vej og dertil eneste udkørselsmulighed for det lukkede område ved Kærgårdsparken. STIER OG TILGÆNGELIGHED Overordnet prioriteres cykelstier og dermed sikring af de bløde trafikanter i Aarhus Kommune ud fra Cykelhandlingsplanen. Lokalt omkring skolerne er stier og overgange belyst i Skolevejsanalyser. I Solbjerg Skov er der udlagt stier og der forefindes outdoor fitness. Området har begrænset adgang, da erhvervsområde adskiller Skov og By. Solbjerg Sø er et aktiv for ikke mindst Solbjerg Søsport. Adgangen til søen er langs stier i det sydøstlige hjørne. Området har begrænset adgang, da Gammel Horsensvej adskiller Sø og By. Igennem boligområder ældre som nye i Solbjerg er der et godt net af stier, der forbinder boligområder og fællesskabets institutioner – skole og hal. Med udgangen af 2017 forventes et stort skridt taget i forhold til at sikre en bedre tilgængelighed fra Landsbyerne Ask og Tulstrup, når cykelsti mellem Solbjerg og Malling indvies. Udfordringerne er stadig mod syd, med tilgængeligheden fra Onsted og Hvilsted, hvor ikke mindst strækningen fra Trolddalsvej til Solbjerg bør sikres for de bløde trafikanter. Mod nord ender cykelstien ud af Solbjerg, hvor Gammel Horsensvej bliver til Landevejen. Vejstrækningen, hvor de bløde trafikanter ledes ud på, er samtidig ”hængsel” for motorvejstilkørsel i Hasselager, hvorved trafikintensitet og fart er høj. Strækningen har et særligt fokus i forhold til sammenhæng med Landsbyerne Tiset, Ravnholt og Kildegårdsvej, men også i forhold til adgang til Tranbjerg Station og letbanens muligheder.

Se også

• Fællesråd i Aarhus Kommune
• Tiset Sogn
• Astrup Sogn

Solbjerg Fællesråd på AarhusArkivet

Søg billeder og kilder på AarhusArkivet Solbjerg Fællesråd

Litteratur og kilder

• Aarhus Kommune. Fællesrådenes lokalsamfundsbeskrivelser. Udarbejdet første gang i forbindelse med Aarhus Byråds Kommuneplan 2017. pr. 1.1.2018. https://aarhus.viewer.dkplan.niras.dk/plan/2#/1624