Fællesrådet for Aarhus Ø og De Bynære Havnearealer

Fællesrådet for Aarhus Ø og De Bynære Havnearealer er fællesrådet for Aarhus Ø og De Bynære Havnearealer. Fællesrådet blev stiftet den 10. januar 2016.

Lokalsamfundsbeskrivelse

Herunder følger Aarhus Ø og De Bynære Havnearealers egen lokalsamfundsbeskrivelse, der blev udarbejdet som et bidrag til kommuneplanen 2017.

Lokalsamfundsbeskrivelse - Aarhus Ø og De Bynære Havnearealer 2017-18

1. Indledning Fællesrådet for de bynære havnearealer ved Aarhus Ø repræsenterer foreløbigt mere end 1.000 ejer-/lejeboliger (se nedenstående kort “Figur 1”, som viser Fællesrådets dækningsområde). Fællesrådets opgave er, at varetage medlemmernes interesser, så Aarhus Ø og de bynære havnearealer udvikles til at blive levende, velfungerende, mangfoldige, nye bydele til gavn og glæde for alle Aarhusianere og besøgende gæster. Vi skal lære af erfaringerne fra København og andre internationale storbyer. Vi skal ikke gentage andres fejl, men derimod tilstræbe at gøre Aarhus Ø og de bynære havnearealer til et forbillede for andre byer i hastig udvikling ligesom Aarhus. 2. Visioner og planer Fællesrådets intension er, at være en visionær, konstruktiv, men også en kritisk medspiller, der sammen med byrådspolitikerne og embedsmændene i Aarhus Kommune arbejder for et levende miljø fuld af diversitet, trivsel og god logistik. I det følgende ridses de oprindelige, historiske intentioner for op Aarhus Ø og de bynære havnearealer op. Fra idékonkurrence til helhedsplan - hvad er der sket? - og hvor er vi i dag? I 1999 udskrev Byrådet byplan-idékonkurrencen om De Bynære Havnearealer. Visionen i 1. præmieforslaget var en ‘genskabelse af byens kant mod havet’. For Nordhavnens vedkommende var dette område ikke en del af konkurrenceområdet og visionen for de tidligere containerarealer kun bearbejdet med et helt overordnet skitseforslag, der skulle videreudvikles. Konkurrenceforslaget blev 2003 præsenteret overfor borgerne i “Helhedsplanen” der var en viderebearbejdelse af Knud Fladelands vinderforslag. Helhedsplanen præciserede at omdannelsen af De Bynære Havnearealer skulle ske ud fra en helhedsvurdering, hvor der fortløbende skulle tages de nødvendige hensyn til “mennesker, natur, arkitektur, infrastruktur, erhverv og økonomi. Den efterfølgende offentlig debat og grundige borgerinddragelse resulterede i, at der i forbindelse med revisionen af Kommuneplan 2003 blev fastlagt visioner, mål og strategier for den fremtidige omdannelse og anvendelse af De Bynære Havnearealer, og herunder en udvidelse af området, idet det besluttedes at inddrage Nordhavnen og det tidligere containerområde i De Bynære Havnearealer. Helhedsplanen fastlagde at De Bynære Havnearealers attraktionsværdi “kommer til at afhænge af, hvilket kvalitetsniveau der fastlægges i den kommende planlægning og by omdannelse”. Helhedsplanen tog udgangspunkt i, at der skulle sikres et højt kvalitetsniveau, og området en høj attraktionsværdi, herunder nye eksperimenterende bebyggelsesformer af høj arkitektonisk kvalitet og by-elementer som blandt andet kanaler, broer, torve, pladser, lystbådehavne og husbåde der skulle medvirke til at give den nye bydel en særlig karakter. Helhedsplanen beskriver at den østlige del af Nordhavnen fri skæres 7 øer ved hjælp af nord-sydgående og øst-vestgående kanaler. Her placeres boligbebyggelser i et nuanceret slynget forløb, hvorved der både skabes intime, mindre torvedannelser og åbne, større sammenbindende uderum. Størrelsesmæssigt var forudsætningen at Nordhavnsarealerne (Aarhus Ø) ville komme til at svare til et bykvarter som Trøjborg, der med sin karré bebyggelsesstruktur rummer ca. 3.500 boliger (svarende til ca. 7.000 beboere) samt butikker og erhvervsvirksomheder. Helhedsplanen viste nye bebyggelsesmuligheder på det i alt ca. 400.000 m2 (inkl. kanalanlæg) store Nordhavnsareal og anslås at omfatte 450-500.000 m2 etageareal. Heraf er 2/3 boliger. Borgerinddragelse 2003 Helhedsplanen blev offentligt fremlagt som forslag i perioden 19. februar til 16. april 2003 og blev vedtaget endeligt af Århus Byråd den 24. september 2003. Debatperioden resulterede i 80 bidrag, spændende fra overordnede kommentarer og synspunkter til mere detaljerede og konkrete forslag. På baggrund af de indkomne forslag og kommentarer blev helhedsplanen revurderet og bearbejdet. Som supplement til helhedsplanen blev det besluttet at udarbejde en kvalitetshåndbog for byggeri, udendørs anlæg, skiltning og grønne strukturer, der skulle fungere som en guide til arkitekter, investorer, ejendomshandlere m.fl. Jan Gehl advarer: “Tænk jer om” I forbindelse med Helhedsplanen valgte Aarhus Kommune at ansætte arkitekt Jan Gehl som deltager i brugerprocessen og med henblik på at undgå at den nye bydel ville blive “en forblæst udørk fyldt med tomme lejemål”, hvor ingen gider at opholde sig. Jan Gehl deltog i den offentlige debat i forbindelse med udarbejdelse af Helhedsplanen om de Bynære Havnearealer og fremhævede risikoen for ”Brasilia syndromet”, det vil sige en planlægningsmetode, hvor man blot ser byen fra oven, i helikopterperspektiv, tegner de store linjer og derefter går direkte ”ned og laver fliserne” Husk “menneske-skalaen, så den nye bydel blive et sted, hvor man har lyst til at opholde sig, og hvor det er rart at være”. ”Vi risikerer at komme til at forværre det klima, der allerede er i forvejen ved havnen. Her er koldere og blæser mere, fordi vi er helt tæt ved havet”. ”Helt generelt vil jeg advare imod store pladser og høje bygninger og alt hvad der minder om arven fra modernismen. Det går som oftest galt!” Kvalitetshåndbogen 2005 For at inkludere tanker og visioner fra idekonkurrencens vinderforslag i den kommunale planlægning, udarbejdede Aarhus Kommune v. afd. for Planlægning og byggeri i samarbejde med vinderprojektets ophavsmand arkitekt Knud Fladeland, Knud Fladeland Nielsen’s Tegnestue “Kvalitetshåndbog for De Bynære Havneområder”. Kvalitetshåndbogen blev udarbejdet og præsenteret i 2005 som tillæg nr. 58 til den gældende kommuneplan 2001. Formålet med denne Kvalitetshåndbog var på et mere kvalitativt plan at fastlægge rammerne for den fremtidige bydel og herunder beskriver de “Grundliggende kvaliteter” og “Bygningsstrukturer” gældende for De bynære Havnearealer fra “Tangkrogen” i syd til “Den Permanente” og Risskov i nord. Grundlæggende kvaliteter “Her redegøres for de overordnede attraktioner, strukturelle sammenhænge og udsigter mv. med udgangspunkt i den rekreative forbindelse fra nord til syd og det centrale havnebyrum, samt de overordnede bymæssige kvaliteter der lægges vægt 􇁡° i forbindelse med De Bynære Havnearealers omdannelse, integration og samspil med den øvrige by, erhvervshavnen og bugten”. Gennemgående “kvalitetsudtryk” fra kvalitetshåndbogen: Den rekreative forbindelse. Mindre skala i mødet mellem eks. og nyt byggeri. Nedtrapning mod havn og bugt. Harmonisk sammenhæng. Samspil mellem eks. havnefront og bugten. Tilpasning mellem eks. og nyt byggeri. Sigtelinjer og udsigt til bugten. Udkig til bugten vinkelret på den rekreative forbindelse. Respekt for eksisterende bymæssige kvaliteter. Visuelle åbninger. Respekterer og tager hensyn. Kvalitetshåndbogen, “Hængslet”, “Skovvejen” og “Aarhus Ø” I forhold til Nordhavnen og fællesrådets arbejdsområde (jf. afsnit 1), beskriver kvalitetshåndbogen følgende kvalitative forhold om plan og bygningsstruktur for “Hængslet”, “Skovvejen” og “Aarhus Ø”. Hængslet “Generelt vil placering og udformning af nyt byggeri skulle afvejes i forhold til udsigten over havn og bugt fra de nye byområder, såvel som fra den eksisterende by”. Skovvejen “Det er hensigten at de nye bebyggelser, vest og øst for Grenaabanen, med hensyn til placering og arkitektonisk udformning skal afstemmes indbyrdes og danne byrum langs kanal og promenade. Fra den rekreative forbindelse skal der være visuel kontakt til lystbådehavnen mod øst, og omvendt. Den fremtidige planlægning skal sikre, at de nye anvendelser respekterer og tager hensyn til de eksisterende anvendelser og det bevaringsværdige miljø samt at de funktioner, der er nødvendig i forbindelse med sm􆆰􇍫i bs-havnenes aktiviteter, fortsat vil være til stede”. Aarhus Ø “Indeholder i kraft af størrelsen og beliggenheden direkte ud mod bugten mulighed for at skabe en ny stor maritim bydel. Det er hensigten, at den nye bydel skal have samme tæthed / bymæssighed som de eksisterende midtbyområder”. “Grønne områder plus en stor offentlig plads/park centralt beliggende på Aarhus Ø skal udgøre en særlig attraktion i området og medvirke til at fastholde en visuel åbning mellem den eksisterende by og havnen/vandet. Derud- over skal den skabe forbindelse mellem den eksisterende og en eventuel ny lystbådehavn mellem Pier 3 og Pier 4”. “Generelt vil placering og udformning af nyt byggeri skulle afvejes i forhold til udsigten over havn og bugt fra de nye byområder, såvel som fra den eksisterende by”. Dispositionsplanen for de nordlige områder 2006 Allerede i 2006 udarbejdede Aarhus Kommune endnu en plan der beskriver detailplanlægningen af de bynære havnearealer omkring Aarhus Ø. Dispositionsplanen afviger fra de retningslinjer der er fastlagt i gældende kommuneplan. Det drejer sig om muligheden for at etablere byggerier over 6 etager og omfanget af bebyggelse på Nordhavnen samt Pier 2 og den nordlige bastion, som i dispositionsplanen er forøget med sammenlagt ca. 110.000 etagekvadratmeter i forhold til den gældende kommuneplanramme i kvalitetshåndbogen. Dispositionsplanen var offentligt fremlagt som forslag til debat i perioden fra den 27. februar til den 3. april 2006 og blev endelig vedtaget af Århus Byråd den 21. juni 2006. Status for Aarhus Ø og de bynære havnearealer oktober 2017 Aarhus Kommunes værdipolitik om “Troværdighed”: Man skal kunne have tillid til os Vi står ved det vi gør, og man kan regne med det vi siger. Vi lægger stor vægt på kvalitet og ansvarlighed og tænker i helheder og sammenhænge. Vi møder borgerne og hinanden med åbenhed. På denne baggrund søger Fællesrådet at holde Aarhus Kommune op på de forudsætninger, der lå bag idekonkurrencen, helhedsplanen og kvalitetshåndbogens krav til de grundliggende ideer, kvaliteter og bygningsstruktur. Status i tal og fokuspunkter: Med udgangspunkt i kvalitetshåndbogen (2005) var størrelsesforudsætningen, at Nordhavnsarealerne (Aarhus Ø) skulle rumme ca. 3.500 boliger svarende til ca. 7.000 beboere. Ifølge Plan og Byggeri 2017 forventes en “fortætning”, der forøger det samlede antal beboere til 10-12.000. Helhedsplanen viste nye bebyggelsesmuligheder på Nordhavnen svarende til i alt ca. 450-500.000 m2 etageareal. Heraf er 2/3 boliger. Ifølge Plan og Byggeri 2014 forventes det samlede etageareal på forøget til 700.000 m2!!! Oversigt over de primære afvigelser fra kvalitetshåndbogen 1. Udkig fra Randers vej til bugten aflyst ifm. Bestseller byggeriet. 2. Bygningshøjde forøget fra 3 til 5 etager (jf. gældende kommuneplan) der nu yderligere foreslås ændret til 14 etager i fm. Nordea byggeri. 3. Bygningshøjde forøget fra 3 til 4-5 etager i fm.Terrassehusene. 4. Udkig til bugten aflyst i fm. bebyggelse af Nicolinehus (op til 17 etager). 5. Bygningshøjde ændret fra 16,4 til 18,7 meter i fm. Ship byggeriet. 6. Bygningshøjde forøget fra 4-5 til 9-10 etager i fm. Z-hus byggeriet. 7. Bygningshøjde forøget fra 5-6 til 12 etager i fm. Kanal- og Havnehusene. 8. Bygningshøjde forøget fra 5-6 til 13 etager i fm. Lighthouse, Pakhusene, Isbjerget samt et Lighthouse tårn op til 142 meter. 9. Bygningshøjde forøget fra 6 til 13 etager i fm. Havneholmen. 10. Bygningshøjde forøget fra 6 til 21 etager i fm. AARhus (Bassin 7). Ændringerne og afvigelserne er i store træk gennemført uden: * Sammenhængende Borgerinddragelse * Forøgelse af opholdsarealerne i den enkelte bebyggelse eller i området. * Revurdering af Miljø og trafikanalyser * Forøgelse af Øens infrastruktur. * Erhvervsarealer er konverteret til boliger uden revurdering af livet på øen. Set i ovenstående lys kan man spørge: Hvordan korresponderer brugerprocessen i f.m. helhedsplan 2003 og Kvalitetshåndbogen (tillæg til kommuneplan 2003)? Burde borgerne ikke have været inddraget i de relativt radikale ændringer? Hvilke overvejelser har planmyndigheden gjort sig? Hvordan er den kommunale planproces håndteret? Kan vi have store forventninger til Borger inddragelse og processen omkring Kommuneplan 2017? Fællesrådet ser optimistisk på den fremtidige borgerinddragelse. Det forventes, at kommunen følger egne regler omkring borgerinddragelse og planlovene generelt. 3. Udfordringer for Aarhus Ø og de bynære havnearealer Grønne områder og opholdsarealer. Jo flere mennesker i bydelen, jo større behov for grønne områder! Der opleves allerede periodisk trafikal kaos og trængsel flere steder - bl.a. på Jette Tikøbs Plads. Der er opstået en masse uønskede aktiviteter på pladsen, hvorfor der er behov for flere opholdsarealer og derved publikumsspredning – mest optimalt i form at et stort grønt parkområde. Aarhus har allerede populære og skønne grønne oaser som Mindeparken, Botanisk Have, Risskov m.m. Aarhus Ø bør ligeledes have en stor grøn oase - en By- og Strandpark, der vil gøre området endnu mere unikt og øge attraktionsniveauet, som foreskrevet i Helhedsplanen. Andre europæiske storbyer er berømte for deres grønne parker bl.a. Amsterdam, London, Berlin, Barcelona, Budapest, Bruxelles, Milano, Paris, Rom m.fl. Præcis samme effekt vil en By- og Strandpark på Aarhus Ø kunne få til gavn og glæde for hele byen og dens gæster. Fællesrådet støtter derfor forslaget om en By- og Strandpark på Aarhus Ø - ideelt set placeret der, hvor færgeselskabet Molslinjen holder til i dag. Trafik og logistik Letbanen har offentliggjort en rapport der viser, at Letbanen i fuld drift vil passere Nørreport hvert 90 sekund. Denne frekvens bliver en alvorlig udfordring i forhold til sameksistens med privatbilismen. Det er nemt at forestille sig totalt trafikal kaos og adskillige ulykker. Udfordringerne er allerede nu åbenlyse hver eneste dag. For at afhjælpe dette problem, som allerede er stigende, foreslår Fællesrådet, at Molslinjen flyttes til Østhavnen i 2018 – altså to år tidligere en planlagt. Dette vil afhjælpe trafikproblemerne i nogen grad og forbedre trafikken og logistikken til- og fra Aarhus Ø ligesom trafiksikkerheden vil øges betydeligt. Trivsel og miljø Fællesrådet vil arbejde for “Det Gode Liv på og omkring Aarhus Ø”. Vi vil arbejde for at Aarhus Ø ikke bliver lukket inde med høje facader langs Kystvejen, men så vidt muligt holdes åben, hvorved by, havn og hav hænger sammen. Med nuværende planer/projekter er man ved at lukke Aarhus Ø af og kombineret med Aarhus Kommunes fortætningsstrategi får dette potentielt uønskede konsekvenser som tidligere påtalt af arkitekt Jan Gehl, som Aarhus Kommune har anvendt som konsulent. Fortætningen og det høje facader er bekymrende og en meget uheldig og uskøn udvikling. Fællesrådet ser endvidere gerne, at der skabes rammer for et mangfoldigt foreningsliv i området. Den åbne plads foran Langelinjeparken bør udvikles, så rigtig mange foreninger med havne- og havrelaterede aktiviteter kan udfolde sig her. Desuden bør developere/bygherrer pålægges at gøre det økonomisk overkommeligt og attraktivt for mindre erhvervsdrivende, at drive forretninger på Aarhus Ø. Dette vil fremme diversiteten og attraktiviteten i området. Vi tænker bl.a. på frisører, kiosker, cykelhandlere, apotek, skrædder, bagere, special- og delikatesseforretninger m.fl. 4. Fællesrådets 3 mærkesager Fællesrådets bestyrelse har identificeret og defineret 3 mærkesager som vi vil arbejde benhårdt for. 3 mærkesager som vi mener, er afgørende for at Aarhus får en unik bydel for de mange. En forbilledlig og velfungerende bydel, hvor hverdag og fritid går op i en højre enhed. En bydel, der har en effektiv infrastruktur, som sikrer gode trafikale forhold. En bydel hvor man kan være aktiv og udfolde sig eller finde ro og fred i naturskønne omgivelser. Med udgangspunkt heri har Fællesrådet beskrevet følgende 3 mærkesager: Etablering af en By- og Strandpark på Molslinjens nuværende område. Fællesrådet støtter idéen om en By- og Strandpark, der ideelt set placeres på Molslinjens nuværende område. Fællesrådet forestiller sig endvidere, at der kan etableres et underjordisk parkeringsanlæg, sådan at der skabes kommercielle indtægtsmuligheder på området samtidig med, at byen får en stor, attraktiv By- og Strandpark. I Monte Carlo har man fx. en flot blomsterpark med smukke skulpturer og derunder et underjordisk parkeringsanlæg. Tilsvarende forestiller Fællesrådet sig en kombineret By- og Strandpark/underjordisk parkering. Fællesrådet anbefaler, at der udskrives en arkitektkonkurrence, som evt. finansieres af interesserede fonde. Formålet er, at få tilvejebragt et idékatalog til en unik By- og Strandpark på Aarhus Ø som alternativ til byens øvrige grønne parker/- områder. I den nye By- og Strandpark på Aarhus Ø kan man forstille sig mange forskelligartede faciliteter. F.eks. en udendørs amfiscene, en grøn labyrint, en markedshal i den eksisterende pakhusbygning og mange andre attraktive faciliteter. En lokal initiativtager har beskrevet visioner for et sådant grønt område. På Facebook har initiativtageren indsamlet 500 underskrifter fra borger som støtter initiativet. Med Fællesrådets opbakning til idéen støtter mere end 2.500 borgere således forslaget som er motiveret således: Aarhus er med den omfattende bebyggelse af havneområdet ved at spille sit mest værdifulde kort af hånden - men det er endnu ikke for sent at omprioritere og skabe et unikt, rekreativt, grønt område, som ikke kun vil sætte Aarhus på verdenskortet, men også skabe et enestående byrum for byens borgere og turister. Udnyttes området fra Kystvejen og ud over moleområdet, hvor Mols-Linien ligger, kan der etableres en park i Aarhus, som kan blive byens svar på Central Park i New York og Hyde Park i London, endda med en beliggenhed ud til havet, som ingen af de kendte parker kan matche. En park udelukker ikke yderligere byggeri, men det bør begrænses mest muligt både i areal og højde. Sats på små parceller i to til tre etager, og skab en mosaik by af forskelligartet moderne arkitektur, inspireret af stemningen fra Latinerkvarteret. En gågade ud til Aarhus Ø med en bladning af boliger, erhvervsdrivende, små butikker og cafeer kan skabe det liv, mange af de nye bydele mangler. Det vil også give mulighed for at ”brande” dansk by arkitektur og vise, at vi ikke kun kan bygge stort, men også skabe liv. Samtidig bevares sammenhængen mellem havet og byens gamle havnefront med de smukke historiske ejendomme. En oplagt mulighed kunne også være at etablere et museum på havnen, og her ligger det jo lige for at overveje et Søfartsmuseum eller Naturhistorisk Museum placeret centralt i eller op til parken. Evt. i pakhus 77. Området kunne også rumme en amfiscene ud til bugten, et område med markedsplads, direkte adgang til en lille strand, beachvolley, basket, klatrevæg udover vandet, små byhaver, Dome of Visions og selvfølgelig strandbaren - kun fantasien sætter grænser. Kort sagt, kopier det, der fungerer i andre parker og bydele, og integrer det i området. På den korte bane vil Aarhus selvfølgelig gå glip af indtægter fra salg af byggegrunde, men det er vores overbevisning, at det på den lange bane vil være en særdeles god investering, ikke kun økonomisk og markedsføringsmæssigt, men også i form af livskvalitet. Der er for os ingen tvivl om, at en rekreativ og grøn prioritering vil gøre byen særdeles attraktiv i forhold til bosætning og turisme, specielt overfor udenlandske turister, der kan bidrage med indtægter til byen og dens erhvervsdrivende. Vi vil opfordre byrådets politikere til fordomsfrit at overveje forslaget og potentialet. Et svar fra Aarhus på Hyde Park og Central Park kunne gå hen og blive byens bedste investering nogensinde. Her ses en visualisering af ovenstående idéoplæg Velfungerende infrastruktur og -trafikale forhold Fællesrådet foreslår at flytte Molslinjen i 2018 til Østhavnen. Evt. fremskyndet i forhold til nuværende plan ved, at Aarhus Kommune anlægger bolværk og faciliteter til Molslinjen, så flytning af færgetrafikken kan ske hurtigst muligt. Den nuværende situation er uholdbar, kaotisk og farlig trafiksikkerhedsmæssigt. Nørreport krydset er et knudepunkt og særlig farligt for bløde trafikanter. Bernhard Jensens Boulevard bør også udnyttes bedre. Fællesrådet er bekendt med at der kun er et spor i begge retninger for at bilister ikke kører for hurtigt. Dette kan løse på andre og mere hensigtsmæssige måder. Fællesrådet anmoder derfor Aarhus Kommune om at finde en anden og mere optimal løsning, der også æstetisk pynter på området. Trivsel og miljø Generelt ønsker Fællesrådet god trivsel og et godt miljø i hele området. Da antallet af beboere på Aarhus Ø er øget markant (fra oprindeligt 3.500 til nu omkring 10-12.000 beboere), siden Helhedsplanens tilblivelse, finder Fællesrådet det vigtigt, at der skabes gode rammer for et levende og mangfoldigt foreningsliv, som i nogen grad allerede eksisterer med havne- og havrelaterede aktiviteter. Disse rammer og faciliteter ønsker Fællesrådet udvidet og har en konkret vision for området mellem bebyggelserne på Fiskerivej og Dykkerklubben Juggernaut. Dvs. den store åbne plads fra hvilken der er mulighed for at sætte både i vandet. Visionen for området er, at etablere en forbindelse mellem byen, stranden, vandet, træskibshavnen, og det blomstrende foreningsliv, der udfolder sig omkring vandsport på Aarhus lystbådehavn. De eksisterende idrætsklubber har kæmpe potentiale til at skabe synergier på tværs af generationer og grupperinger, som kan bidrage til nytænkte netværk og byens/borgernes trivsel og adgang til vandsport. Derfor er det afgørende, at de fysiske rammer understøtter dette. Vi forestiller os et inviterende miljø af mindre klubenheder, paddle-boaders, roklubber, kajak og kano klubber, dykker klubber etc., organiseret omkring et fælles uderum, der ender i et slæbested til isætning og optagning af både. Da klubberne naturligt henvender sig til forskellige grupperinger, som morgenroerne, seniorerne, der bruger formiddagen på havet og på fællesskabet efterfølgende, de studerende og de erhvervsaktive, vil en samling af klubberne give basis for et sprudlende miljø med aktivitet dagen igennem og ud på aftenen når vejret tillader det. Dette miljø vil kunne tiltrække forbipasserende borger, blive udflugtsmål for daginstitutioner og dagplejemødre, tiltrække motionister fra skoven som bliver nysgerrige på vandsporten og mulighederne. Den større synlighed af vandsportens muligheder vil motivere flere borgere til at tilgå denne form for fysisk udfoldelse. Derfor tænker vi, med reference til havnemiljøers foreningsbyggeri, herunder træskibshavnens skala, en arkitektur i den lille og nære skala. Mindre bygninger i 1 - 1 1/2 etager, med saddeltag som sorte træhuse til opbevaring af materiel herunder både. Disse bygninger organiseres omkring et fælles udendørs opholds-, trænings- og arbejdsareal, hvor bygningerne placeres langs siderne mod træskibshavnen og mod syd. Derudover foreslås en fællesbygning for foreningerne indeholdende faciliteter som fælles omklædnings- og toiletfaciliteter, mulighed for fester, events, forsamlinger, undervisning, kulturarrangementer, vintertræning ol., hvilket kan give et større råderum i det daglige for den enkelte forening. Et info-center med relation til træskibshavnen og dens unikke skibskulturarv med aktiviteter omkring dette er en oplagt mulighed. Fællesbygningen og infocenter tænkes placeret ved ankomst til grunden således de kan være med til at synliggøre dette særlige foreningsmiljø og skabe den rette stemning for området og dermed tiltrække interesserede og nysgerrige borgere fra hele stor Aarhus. 5. Opsummering og konklusion Fællesrådet for de bynære havnearealer ved Aarhus Ø ønsker med ovenstående at påpege de åbenlyse udfordringer, der eksisterer i området. Samtidig ønsker Fællesrådet at bidrage til en positiv udvikling af området og inviterer med dette skrift til en konstruktiv dialog med byrådet og embedsværket omkring løsning af disse udfordringer og gennemførelse af Fællesrådets mærkesager: En By- og Strandpark på Aarhus Ø Gode, sikre trafikale og logistiske forhold Trivsel og miljø for alle i og omkring Aarhus Ø

Se også

• Fællesråd i Aarhus Kommune
• Aarhus Domsogn
• Aarhus Havn

Fællesrådet for Aarhus Ø og De Bynære Havnearealer på AarhusArkivet

Søg billeder og kilder på AarhusArkivet Fællesrådet for Aarhus Ø og De Bynære Havnearealer

Litteratur og kilder

• Aarhus Kommune. Fællesrådenes lokalsamfundsbeskrivelser. Udarbejdet første gang i forbindelse med Aarhus Byråds Kommuneplan 2017. pr. 1.1.2018. https://aarhus.viewer.dkplan.niras.dk/plan/2#/1624
• Fællesrådet Aarhus Ø. http://fællesrådetaarhusø.dk/