Borum-Lyngby Fællesråd

Borum-Lyngby Fællesråd er fællesrådet for byerne Borum og Lyngby.

Lokalsamfundsbeskrivelse

Herunder følger Borum-Lyngby Fællesråds egen lokalsamfundsbeskrivelse, der blev udarbejdet som et bidrag til kommuneplanen 2017.

Lokalsamfundsbeskrivelse - Borum-Lyngby Fællesråd 2017-18

Indledning Borum-Lyngby har (1.7.2016) 548+185=733 indbyggere. Indbyggerne er fordelt med cirka halvdelen i spredt bebyggelse og halvdelen i de tættere dele af landsbyerne Borum, Lyngby og Yderup. Borum-Lyngby ligger næsten fuldt ud i landzone, og sådan ønsker vi, at det skal fortsætte. Undtagelsen er det sydøstlige hjørne, der i meget synlig grad er overført til byzone og bebygget med Dansk Supermarkeds grimme højlager og hovedkvarter, der visuelt betvinger det smukke bakkelandskab i mange kilometers omkreds. Om natten og i den mørke tid generer den overdimensionerede skiltning og det kraftige lys, der er udtryk for et dårligt naboskab. I samme område dominerer motorvejene E45 og 15 landskabet og påfører naturligvis omgivelserne støjgener. Også den nord-sydgående kommunale landevej Stillingvej har i de senere år haft en meget kraftig trafikstigning og udgør en ubehagelig støjkilde. Overalt præges selv små biveje morgen og eftermiddag af smutvejskørsel uden lokalt ærinde.' Landbrug og natur Borum-Lyngby er ellers præget af landbrug, skove og naturområder. Efter en betydelig centralisering er kun fire fuldtidslandbrug tilbage: Lyngbygård med planteavl og skovbrug, Borum Østergård, som er en en af landets største svinefarme, Borum Vestergård med en moderne malkekvægsdrift og Eskærgård med planeteavl og maskinstation. Der er dog tillige en større planteskole med arealkrævende produktion og desuden bevaret temmelig mange deltidsejendomme med og uden dyrehold, heriblandt flere stutterier og opstaldningssteder. En af kommunens største private skove, Vind Skov med Borum Stormose, dækker et stort areal mod øst. Den suppleres af skovene ved Lyngbygård og syd, vest og nord for Borum By. Statsskoven True Skov strækker sig desuden efter opkøb af det store landbrug Yderupgård et pænt stykke ind i den østlige del af Borum-Lyngby. På herregården Lyngbygård er et 100 hektar stort område omdannet til et af landets førende golfcentre. Anvendelsen af landbrugsjorden har med andre ord i stort omfang tilpasset sig ændrede økonomiske og samfundsmæssige betingelser. Hele Lyngbygård Ådal med Lyngbygård Å og Yderup Bæk samt strøgene med Storkesig Bæk og Borum Møllebæk er for flere år siden af gode grunde udlagt som områder af særlig landskabelig og bevaringsværdig interesse, og sådan ønsker vi, at det skal fortsætte. Nordeuropas vigtigste oldtidslokalitet fra bronzealderen er Borum Eshøj. Det storslåede landskab med de mange fundsteder og mulighed for fremtidig arkæologisk forskning og formidling er af staten beskyttet som såkaldt kulturarvsområde. Dette støttes i høj grad af befolkningen i lokalområdet. Et større nuværende landbrugsområde mellem Borum By og førnævnte Vindskov er udlagt til skovrejsning. Det burde give en god beskyttelse mod jævnligt opdækkende planer om flyvepladser, motorbaner, motorveje, kæmpevindmøller og andet slemt, men det synes desværre ikke fuldt ud at være tilfældet. Skovrejsningsområder er også udlagt syd for Borum og mellem Lyngbygårdsvej og den allerede eksisterende True Skov. Også skovrejsningen støttes fuldt ud af lokalbefolkningen. En betydelig del af Borum-Lyngby er omfattet af beskyttelseshensyn for grundvandsdannelse, hvilket tydeliggør konflikten mellem dette hensyn og hensynet til en rimelig landbrugsmæssig udnyttelse af arealerne. Der er behov for at se på de rekreative forbindelser i området. Erhverv og job Erhvervsmæssigt er Borum-Lyngby som resten af Østjyllands landområder præget af udpendling til større erhvervsområder i og uden for Aarhus Kommune. Der er dog også plads til mange lokale arbejdspladser, der kan fungere uden konflikt med områdets landzonestatus. Det gælder foruden landbrugsbedrifterne, planteskolen og golfcentret bl.a. flere mindre byggefirmaer, rengøringsfirmaer, entreprenør-, auto- og it-virksomheder. Dertil kommer enkelte job med terapi og servicejob knyttet til bl.a. kirken. Det er vores indtryk, at antallet af hjemmearbejdspladser er stigende. Erhvervsfrekvensen er generelt høj blandt borgerne i Borum-Lyngby. Den føromtalte sydøstlige del med byerhverv rummer skønsmæssigt 1000 arbejdspladser. Under ét har Borum-Lyngby altså principielt en betydelig nettoindpendling. Borum-Lyngby grænser direkte op til både Skanderborg og Favrskov Kommune, og der er en hel del aktivitet på tværs af kommunegrænserne, når det gælder både erhvervs- og fritidsliv. Boliger og bosætning Borum-Lyngby består (2016) af 209+79=288 husstande. Boligsammensætningen præges naturligvis af ejerboliger i huse og landejendomme. Der er dog et noget større islæt af lejeboliger end normalt for tilsvarende landområder. Skønsmæssigt findes der p.t. 25-30 private lejeboliger, og Brabrand Boligforening tilbyder desuden 10 lejeboliger i Borum-Lyngby. Bosætningen præges i øvrigt af den nære adgang til et stort og alsidigt arbejsmarked i og uden for kommunen. Mange i den erhvervsaktive alder i Borum-Lyngby er derfor indfødte, idet de modsat situationen i mange andre landdistrikter landet over har muligheden for at blive boende eller vende hjem. Andre slår sig i en ung alder ned for livet. Ved ejendomshandel købes en bemærkelsesværdig andel boliger af mennesker, der i forvejen er bosiddende i eller har tilknytning til lokalområdet. De skifter boligtype, men forbliver i lokalområdet. Alt dette anser vi for meget positivt. Vækst og beskyttelse For Borum By gælder bevarende lokalplan nummer 335. Resten af området - undtagen hjørnet med Dansk Supermarked - er ligeledes omfattet af bestemmelser, der sikrer mod spredt, ukontrolleret og grimt byggeri til boliger og erhverv. Uden denne beskyttelse ville ethvert landområde beliggende i Aarhus Kommune antagelig meget hurtigt skifte karakter på grund af det voldsomme tilflytnings- og nybygningspres i Østjylland. Vi ønsker altså landzonestatus opretholdt, og vi ønsker ikke føjet nye samlede bolig- eller erhvervskvarterer til som i vore nabolandsbyer Harlev, Herskind, Sabro og Tilst. Dette synspunkt har Borum Borgerforening gjort konsistent gældende siden 1979, og det har været Borum-Lyngby Fællesråds udtrykte ønske siden 1994. Vi lægger dog samtidig vægt på, at vores område ikke er ganske lukket for nybyggeri eller omdannelse og/eller opdeling af eksisterende bygninger. Der er over den sidste generation bygget i snit 1-2 nye beboelseshuse om året i lokalområdet, og det niveau finder vi passende. I modsætning til de fleste andre landområder i Danmark har Borum-Lyngby hverken oplevet tilbagegang eller stagnation. Som tidligere nævnt er befolkningstallet i 2016 på 733 indbyggere. Siden 1996 er der sket en befolkningstilvækst fra 678 indbyggere eller med ca. 8 procent på 20 år. For at bevare den nære tilknytning til naturen og sikre en fortsat god social samhørighed i landsbyerne bør der ikke foregå en kraftigere tilvækst. Med hensyn til omdannelse er der fine eksempler på, at landbrugsbygninger er omdannet til et autoværksted henholdsvis et entreprenørfirma. En gård rummer en halv snes boliger. Ligeledes har herregården Lyngbygård gennemgået en modernisering af de ikke-fredede dele med tilføjelse af bygninger til golfcentret på en ganske vellykket måde. Enkelte bygninger vedligeholdes ikke af ejerne og forfalder til ubeboelighed. Vi ser et stort behov for, at kommunen strammer op om sin tilsynsforpligtelse over for saneringsmodne, ubeboelige rønner og sørger for, at sådanne enten sættes i stand eller nedrives. Aktuelle eksempler er Borum Byvej 21 og Glamhøjvej 37. Kommunal omsorg For lokal, offentlig service er hurtigt redegjort. Der er ingen offentlige institutioner i Borum- Lyngby overhovedet ud over folkekirken. Borum-Lyngby hører til distriktet for Sabro Korsvejskolen og Børn og Unges daginstitutioner i Sabro. Der er et mindre antal dagplejere i Borum-Lyngby. Fællesrådet er i dialog med Børn og Unge om at få fjernet en distriktsgrænse gennem landsbyen Lyngby, så at hele området henføres til samme skoledistrikt. Enkelte børn i Borum-Lyngby går efter valg i andre kommuneskoler, især Næshøjskolen. En nyere tendens er et øget valg af private skoler og daginstitutioner, her bl.a. Egebakkeskolen og især Den Frie Hestehaveskole (i Skanderborg Kommune). På ældreområdet er Borum-Lyngby ligeledes knyttet til Sabro med det derværende lokalcenter. For fuldstændighedens skyld bør nævnes, at det lokalt opståede og drevne lokalhistoriske arkiv, der har til huse i kirkens lokaler, nyder godkendelse af Biblioteker og Borgerservice uden dog at være en egentlig kommunal institution. Bibliotekernes bogbus, der var særdeles populær i Borum og Lyngby, er forlængst nedlagt. En lokal kreds af frivillige bakker nu op om lokalbiblioteket i Sabro og supplerer det sparsomme personale med bibliotekets drift og kulturelle arrangementer. Derudover benytter borgerne i Borum-Lyngby naturligvis de kommunale institutioner i resten af kommunen ganske som forventeligt. Kulturliv og lokalt sammenhold Samlingsstederne er især Borum Forsamlingshus, der i ét og alt drives af borgerne, og sognegården i Lyngby, der ejes af kirken og ligeledes drives af borgerne. Til sommerbrug har kirken etableret en gudstjeneste- og festplads ved Lyngbygård Å. Med hensyn til det kulturelle liv skabes det i stort omfang helt lokalt. Der er en betydelig aktivitet med bl.a. eget kor, amatørteater, koncerter, to fællesspisninger, indkøbsforening, festival, film, gymnastik, fester, boldbaner, legepladser o.m.a. Sognebladet omdeles månedligt med stof fra kirken og foreningslivet. På de sociale medier findes to store, særdeles aktive Facebook-grupper for henholdsvis Borum og Lyngby foruden en særlig gruppe om Borum Eshøj. De har henholdsvis 328, 96 og 150 brugere tilknyttet. Folkekirken, Borum Borgerforening og Lokalhistorisk Arkiv for Borum-Lyngby driver velbesøgte hjemmesider. Temmelig meget knytter altså fortsat Borum-Lyngby sammen som den enhed, området også på det kommunale felt udgjorde indtil 1970. I den nuværende kommunale struktur ses derimod meget lidt bevaret. Dog er Borum Forsamlingshus afstemningssted for Borum-Lyngby til folketings- og kommunalvalg, hvilket værdsættes. Trafikforhold Trafikalt bindes området sammen af biveje, der følger århundredgamle spor. Det har vi ingen indvendinger imod, men der er behov for en langt større kommunal indsat for vedligeholdelsen af vejene, herunder afvanding, renholdelse, glatførebekæmpelse og bevaring af en intakt overflade. Dette gælder både i det åbne land og i landsbyerne. Sikkerhedsmæssigt udgør Borumvej et stort problem, idet biltrafikken er for kraftig og for hurtig til, at det er forsvarligt at cykle og gå på vejen, hvilket der er et stort behov for. Vi har uafbrudt siden 1989 argumenteret for anlæggelse af sti langs vejen. Også langs Glamhøjvej og Borum Landevej er der behov for adskillelse af bløde og hårde trafikanter. Der er kun dobbeltrettet cykelsti langs en del af Stillingvej. Den stigende biltrafik sætter som nævnt stærke spor overalt. Uden for vores område glæder det os som brugere, at kapaciteten på den kommunale del af Viborgvej endelig udvides. Den tilhørende cykelrute er dog i dårlig stand. Med hensyn til Stillingvej gennem vores område ønsker fællesrådet, at der foretages aktuelle støjmålinger, idet det foreliggende materiale er forældet og misvisende. Den kollektive trafik udgøres af den regionale linje 112, der i moderat omfang betjener Borum i retning mod Silkeborg og Århus. Som et forsøg suppleres dette p.t. af linje 116 mod Galten-Skovby og Århus på visse afgange aften og weekend. Lyngby betjenes overhovedet ikke længere af kollektiv trafik, hvilket vi er utilfredse med. Der kører skolebus til Sabro Korsvejskolen fra det meste af lokalområdet, men det er ikke tilladt skolebussen af medtage andre passagerer, hvilket vi anser for en tåbelig mangel på ressourceoptimering. Vi ser positivt på tankerne om en kommende regional jernbane Århus-Galten-Silkeborg med stationer ved Brabrand og Framlev. Letbanens mulige etape 2 mod Hasle og Brabrand bør som noget naturligt have endestation ved Logistikparken og Dansk Supermarked ved Rosbjergvej. Konklusion Som konklusion kan anføres, at Borum-Lyngby udgør et rimeligt velfungerende landområde, der dog p.g.a. den nære beliggenhed til Århus potentielt er udsat. Vi ønsker, at området forbliver landzone, således at den grønne kile mellem vækstretninger langs henholdsvis Viborgvej (Sabro-Mundelstrup-Tilst) og Silkeborgvej (Harlev-Årslev-Brabrand) omhyggeligt og konsekvent beskyttes. Der er ikke kun behov for beskyttelse af de egentlige naturområder, men også af det øvrige såkaldte åbne land, altså arealer med landbrugsjord og spredt bebyggelse. Overordnet om Kommuneplan 2017 kan tilføjes, at Borum-Lyngby Fællesråd støtter den eksisterende kommuneplans og planstrategiens målsætninger om at fortætte de egentlige byområder i kommunen og til brug for den forventede vækst tillige supplere byområdet med få og velvalgte nybygningsområder (Lisbjerg, Nye, Lystrup m.fl.) betjent af letbanen. Aarhus Byråd og forvaltningen fortjener ros for den konsekvente målsætning om at samle væksten. Udarbejdet af Borum-Lyngby Fællesråd i januar 2017

Se også

• Fællesråd i Aarhus Kommune
• Borum Sogn
• Lyngby Sogn

Borum-Lyngby Fællesråd på AarhusArkivet

Søg billeder og kilder på AarhusArkivet Borum-Lyngby Fællesråd

Litteratur og kilder

• Aarhus Kommune. Fællesrådenes lokalsamfundsbeskrivelser. Udarbejdet første gang i forbindelse med Aarhus Byråds Kommuneplan 2017. pr. 1.1.2018. https://aarhus.viewer.dkplan.niras.dk/plan/2#/1624