Harlev Fællesråd

Harlev Fællesråd er fællesrådet for Harlev og omegn. Harlev Fællesråd blev stiftet den 20. marts 1991 og fungerer som paraplyorganisation for områdets foreninger, institutioner, beboergrupper og virksomheder. Fællesrådets medlemmer er foreninger, institutioner, beboergrupper og virksomheder m.v. med tilknytning til Harlev Framlev området, fortrinsvis i postnummer 8462 Harlev.

Fællesrådets øverste organ er det årlige repræsentantskabsmøde, hvor alle medlemmer kan repræsenteres. Hvert medlem har to stemmer til valget af forretningsudvalg, som udgør den daglige organisering af fællesrådet. Forretningsudvalget består af 8 medlemmer og 2 suppleanter.

Fællesrådet udgiver kvartalsbladet Paraplyen, som indeholder artikler om alle fællesrådets aktiviteter.

Lokalsamfundsbeskrivelse

Herunder følger Harlev Fællesråds egen lokalsamfundsbeskrivelse, der blev udarbejdet som et bidrag til kommuneplanen 2017.

Lokalsamfundsbeskrivelse - Borum-Lyngby Fællesråd 2017-18
I artikelformat fra medlemsbladet "Paraplyen" (marts 2017): Fællesrådets lokalsamfundsbeskrivelse Fællesrådet har løst denne opgave med en lokalsamfundsbeskrivelse ved at inddrage alle vore medlemmer. Vi har bedt dem om at lave en beskrivelse af deres forening i form af en SWOT analyse. På grund af forskellige omstændigheder har tidsfristen været kort. Ved afleveringsfristens udløb har ca. 35% af vore medlemmer svaret. Det betragter vi som tilfredsstillende. Alle indlæg fra medlemmerne er trykt i dette hæfte, som vi har udarbejdet som et særnummer af bladet Paraplyen. Nedenfor følger fællesrådets lokalsamfundsbeskrivelse, som følger den officielle dagsorden fra Niels-Peter Mohr, udsendt i mail af 9. december 2016. Indledning, fremhævelse af lokale karakteristika og værdier Lokalsamfundet Harlev Framlev omfatter alle adresser i 8462 postdistriktet. Lokalsamfundet består af landsbyerne Lillering, Framlev, Gammel Harlev, Hørslev, Hørslev Boel, Tåstrup og Labing. Centerbyen Harlev samt Ny Harlev øst for Stillingvej. Fra omkring 1960 til i dag har lokalområdet udviklet sig markant, således at der nu bor ca. 4500 indbyggere. Oprindeligt var den typiske bolig et en-familie hus (selveje), men fra ca. 1990 blev et stort område vest for byen etableret, Rødlundområdet, med en blanding af almene boliger (Brabrand Boligforening), andelsboliger samt almindelige lejeboliger. Rødlundområdet er i dag fuldt udbygget. Det karakteristiske for området er det landlige præg. Området er til alle sider omkranset af marker og skove. En anden karakteristikum er landsbyerne. De nævnte 7 landsbyer repræsenterer den oprindelige boform og levemåde på uændret måde, samtidig med at de er velintegrerede i lokalområdet. Der forefindes et udviklet net af stier, både indenfor området og stier fra/til området. Skolen og idrætsfaciliteter ligger midt i Har- lev by, og der er ubesværet og ufarlig adgang for alle aldersgrupper til disse væsentlige faciliteter. Området er desuden udbygget med passende kapacitet af daginstitutionspladser. Disse forhold tillægges stor værdi for børnefamilier, som i dag, som udgør den største enkeltgruppe. Et andet væsentlig karakteristikum er områdets infrastruktur. Området ligger i motorvejskrydset mellem den nord syd gående motorvej E45 og Herning motorvejen. En ikke uvæsentlig færdselsåre er desuden landevej 511, som går mellem Skanderborg og Randers. Den er meget trafikeret, idet den bruges som aflastningsvej, når E45 er brudt sammen, hvilket sker hyppigt. Området betjenes også af kollektiv trafik iform af busser med hyppige afgange. Så områdets infrastruktur er veludbygget. Det har bl.a. betydet, at området er meget eftertragtet for borgere, som dagligt pendler i bil og bus til arbejdspladser i hele Jylland. Via motorvejssystemet er der hurtig adgang til alle verdenshjørner. Udfordringer, som fællesrådet vil forsøge at afhjælpe – hvordan vil lokalsamfundet reagere i forhold til målene i Planstrategi 2015 Den væsentligste udfordring, som fællesrådet ser, er at holde gang i udviklingen i Harlev området. Hvis der ikke er byvækst stagnerer et byområde, som Harlev, som ligger meget isoleret fra de øvrige, østligt liggende bydele. En stagnation, som vi allerede har måttet noteret i form af færre børn i daginstitutionerne og færre klasser på Næshøjskolen. Samtidig må vi konstatere, at der ikke er flere byggemuligheder af betydning, hverken mod vest, syd eller nord. Fællesrådet har siden 2001 set frem til at byrådets løfter om igangsætning af ny byvækst øst for Stillingvej skulle blive indfriet. Løfterne er gentaget i samtlige efterfølgende Kommuneplaner, senest i Kommuneplan 2013 om en ny by øst for Stillingvej. Med den netop vedtagne Planstrategi 2015 cementerer et flertal af byrådet det eklatante løftebrud til lokalsamfundet, idet det fremgår, at man vil prioritere byudvikling i form af fortætning i midtbyen samt reducere antallet af barmarksbyer til Nye og Lisbjerg. Øvrige perspektivarealer skal henlægge som areal ressourcer og kun inddrages hvis behov på langt sigt. Byrådsflertallet lukker herved for ethvert tiltag til at tage hul på arealerne øst for Stillingvej. Det kan lokalsamfundet naturlig- vis ikke leve med. Derfor vil fællesrådet allerede i forbindelse med arbejdet med den kommende Kommuneplan søge at få disse beslutninger ændret. Vi vil bl.a. foreslå at visse dele af området tages i brug til barmarks udstykninger. Vi vil også foreslå at der arbejdes på, at den færdige tegning til en ny by ligger færdig i kommuneplan perioden, så visse dele kan tages i brug som boligområder meget hurtigt. Den færdige tegning skal naturligvis være en helhedsplan med alle boligformer, et center med institutioner og butikker, adgang til offentlige transportformer og fritidsfaciliteter.' Fremtidsscenarier i 2029 Hvis der ikke sker noget markant i den kommende Kommuneplan periode fra 2017 til 2021 vil befolkningstallet hurtigt begynde at gå den forkerte vej. Ifølge befolkningsprognosen i skoledistrikt Næshøjskolen vil der kun blive bygget 157 familieboliger og 30 små boliger i perioden fra 2016 til 2029. Dette vil bl.a. medføre en ændring i befolkningssammensætningen, idet flere ældre vil blive boende længere i deres parcelhus. Fordi der ikke er nok attraktive seniorboliger i nærområdet. Flere ældre og færre familier med børn vil have mærkbar indvirkning på antallet af skolesø-gende børn. Den tilbagegang, som er konstateret allerede i 2016, vil blive forstærket yderligere. Fællesrådet er enig med skoleleder Lars Mølgaard i hans vurdering af hvad tilbagegangen kommer til at betyder for skolen. Færre børn og forældre betyder også mindre tilslutning til de mange fritids- og kulturtilbud, som forefindes i dag. Det vil have negativ indvirkning på det frivillige foreningsliv samt på alle de mange offentlige institutioners tilbud både i arbejdstiden og i fritiden. Så det skitserede fremtidsscenarie er bestemt ikke et ønskescenarie for nogen i lokalområdet, og fællesrådet kan mærke, at der er stor opbakning til at der skal ske noget nu.

Se også