Hasle Fællesråd
Hasle Fællesråd er fællesrådet for forstaden Hasle. Hasle Fællesråd blev dannet ved et stiftende repræsentantskabsmøde den 19. marts 1997.
Lokalsamfundsbeskrivelse
Herunder følger Hasle Fællesråds egen lokalsamfundsbeskrivelse, der blev udarbejdet som et bidrag til kommuneplanen 2017.
| Lokalsamfundsbeskrivelse - Hasle Fællesråd 2017-18 |
|---|
Foreløbig lokalsamfundsbeskrivelseHasle Fællesråd har afleveret lokalsamfundsbeskrivelse med henblik på tillæg til kommuneplanforslag. Både kommuneplanforslag og lokalsamfundsbeskrivelse er til debat i 2017. Alternativ lokalsamfundsbeskrivelse fra arbejdsgruppe Af Ole Nørgaard Madsen Hasle Fællesråd har fulgt Kommunens opfordring til at udarbejde lokalsamfundsbeskrivelse. Og lokalsamfundsbeskrivelse af Hasle er indsendt til Kommuneplanafdelingen. Lokalsamfundsbeskrivelsen er foreløbig og dermed et udkast. Fællesrådenes lokalsamfundsbeskrivelser vil indgå som tillæg til Kommuneplanafdelingens forslag til Kommuneplan 17, som forelægges Byrådet i april. Lokalsamfundsbeskrivelser kan kommenteres og debatteres under kommuneplanforslagets offentlighedsfase i sommermånederne. Med henblik på endelig lokalsamfundsbeskrivelse til efteråret inden Byrådets færdigbehandling af Kommuneplan 17 i december. Allerede nu er Hasle Fællesråds lokalsamfundsbeskrivelse tilgængelig på Fællesrådets hjemmeside. Debat om lokalsamfundsbeskrivelseHasle Fællesråd vil følge det videre arbejde med Kommuneplan 17 og løbende orientere om muligheder for at give sin mening til kende over for Kommunen. Og over for Hasle Fællesråd for så vidt angår lokalsamfundsbeskrivelse. Hasle Fællesråd har beskrevet Hasles identitet ved hjælp af fem faktorer, som tilsammen repræsenterer Hasles fortid, nutid og fremtid. Desuden indeholder lokalsamfundsbeskrivelsen tilkendegivelser om bycenter, grønne kiler og trafik i Hasle baseret på orienteringer, borgermøder og debatter, som har fundet sted gennem en længere periode. Der har været begrænset tid til rådighed for udarbejdelse af lokalsamfundsbeskrivelse. Opgaven stilles den 29 november, og vejledning modtages den 9. december. Hasle Fællesråd har orienteret om arbejdet i artikler på hjemmeside og Facebookside. Og plan for indhold forelægges på borgermøde i Sognehuset den 31. januar. Initiativer til drøftelse af både kommuneplanforslag og lokalsamfundsbeskrivelse forventes drøftet på Hasle Fællesråds generalforsamling den 20. marts. ArbejdsgruppePå borgermødet melder tre sig til en arbejdsgruppe med henblik på den afsluttende fase i arbejdet med lokalsamfundsbeskrivelse. Denne gruppe er siden vokset til ni deltagere. Gruppen har valgt at arbejde med sin egen lokalsamfundsbeskrivelse. Det har ikke været muligt at samarbejde de to lokalsamfundsbeskrivelser. Hasle Fællesråd bygger på indhold fremlagt i oplæg og artikler og på borgermødet den 31. januar. Det forhindrer ikke, at nye synspunkter kan komme ind i lokalsamfundsbeskrivelsen. Det kræver efter Hasle Fællesråds opfattelse, at der er orienteret i Hasle om de nye synspunkter og været adgang til debat. Der er mulighed for orientering og debat om Hasles lokalsamfundsbeskrivelse indtil udarbejdelse af endelig lokalsamfundsbeskrivelse til efteråret. LOKALSAMFUNDSBESKRIVELSE (foreløbig) til KOMMUNEPLAN 17Aarhus Kommune har bedt Kommunens Fællesråd om at bidrage til Kommuneplan 17 med tillæg i form af beskrivelse af de enkelte fællesråds lokalsamfund. Hasle Fællesråds lokalsamfundsbeskrivelse foreligger hermed pr. 1. marts 2017 i en foreløbig udgave, som efter kommuneplanforslagets offentlighedsfase behandles med henblik på en endelig lokalsamfundsbeskrivelse. Hasle som lokalsamfundBetegnelsen ’Aarhus Vest’ bruges ofte om et bredt bælte af lokalsamfund vest for Aarhus Midtby. På trods af, at det er et område med vidt forskellige identiteter. Fra lokalområder med blot en eller flere landbrugsejendomme som forhistorie - til Hasle med en 1000-årig landsbyhistorie centreret om en kirkebygning. Hasles historie har dog rødder helt tilbage i hedensk tid. Navnet Hasle er afledt af ’Hasselhøj’ som formentligt har været en helligdom viet til den nordiske mytologis krigsgud Thor. Hasselhøj var det højeste punkt i området vest for Aarhus, og højen lå i Bispehaven på hjørnet af Ringvejen og Viborgvej. Den må omtales i datid, da højen blev bortgravet for at skaffe sand til vejbyggeri. Hasle har dog fået områdets højeste punkt tilbage i form af Hasle Bakker. Oprindelsen som landsby præger stadig Hasles identitet med Hasle Kirke som mest synlige afspejling af denne historik. Også det nuværende Hasles struktur er præget af den oprindelige landsby, men som kirken også af senere forandringer og udbygninger. Det er en del af Hasle historiske identitet, at landsbyen udviklede sig i tilknytning til en deling af udfaldsvej fra Aarhus mod vest i to mod henholdsvis Viborg og Ry. Viborgvej er stadig en af Aarhus’ vigtigste udfaldsveje, mens Ryvej nu alene har lokal betydning. Men dog stadig rummer minder fra tiden som hovedfærdselsåre. En særlig betydning for samfærdsel har Hasle i ældre tid haft i kraft af, at Hasle Kirke har kunnet udgøre et pejlemærke for indsejling i Aarhus. I løbet af de seneste lidt mere end 75 år har Hasle udviklet sig fra landsby til forstad. Denne udbygning har fra starten været præget af såvel alment boligbyggeri som ejerboliger. Dog har Kommunen i de senere år hindret den fortsatte udbygning af almene familieboliger i Hasle betragtet som en del af ’Aarhus Vest’. Den parallelle udvikling af såvel almene boliger som ejerboliger illustreres af, at ejerboligområdet på hver side af Klokkerparken syd for Ryhavevej er planlagt af det anerkendte arkitektfirma Møller og Wichmann, og at det samme er tilfældet for den almene boligafdeling Ryhaven for enden af Ryhavevej mod Ringvejen. Adressen Provstebakken 4-10 rummer eksempel på offentligt (kommunalt) byggeri med arkitektoniske kvaliteter. Området rummede oprindeligt præstebolig, og i 1955 opføres 16 aldersrenteboliger i præstegårdshaven. Inspireret af klosterbyggeri skaber aldersrenteboligernes arkitekt Ali Rasmussen et boligmiljø omkring fælles gårdhave og overdækket gangareal mellem boligerne. Aldersrenteboligerne ombygges ved renovering i 1997 til ”Ti drømmeboliger til ældre i Hasle”. Som det hedder i overskrift fra lokalbladet Aarhus Vest. Området bebygges yderligere med ti beskyttede boliger i 1982. Fra 2014 overgår ældreboligerne ved ledighed til socialpsykiatrisk botilbud. Inden for de seneste år er foretaget byfortætning i Hasle, men det er primært sket i form af ungdomsboliger. Heraf en boligafdeling i et ejerboligområde og tre andre i almene boligområder. Desuden er på Ryhavevej mod Hasle Torv opført en privat ejerboligkarre. De nævnte byggerier er uanset lokalisering rene boligbebyggelser. De almene boligafdelinger Ryhaven og Bispehaven er under renovering. Sidstnævnte på grundlag af en helhedsplan med indhold svarende til mål for liveability (’det gode byliv’), som indgår i Aarhus Kommunes planstrategi. Vejnavnet ’Hasle Centervej’ minder om, at Hasle ikke fik det dominerende butikscenter, der ellers var tendens til som led i en forstadsstruktur. Hasle har dermed bevaret en spredt dagligvarestruktur som forudsætning for en åben og bredere geografisk dækkende bycenterdannelse som bidrag til ’det gode byliv’ (liveability) og trafikbegrænsning. Hasles identitetIdentitet er i Kommunens planstrategi angivet som et hensyn, der skal indgå i en ambitiøs målsætning for udvikling i et forstadsområde som Hasle. Bydelen tænkes udviklet og fortættet fra forstad til bykvarter svarende til kvarterer i Aarhus Midtby. Men det skal ske i respekt for Hasles identitet. Identitet har grundlæggende at gøre med genkendelige karaktertræk. Eller med at møde noget af betydning for en i sit lokalområde. Det kan være noget, som er eller beskriver en del af lokalområdets fortid. Det kan være noget af en særlig værdi, som repræsenterer lokalområdets nutid. Eller det kan være en forestilling om noget fremtidigt i form af ideer og projekter, lokalområdet har investeret kreativitet, tid og kræfter i at søge realiseret. På den baggrund peger Hasle Fællesråd på fem faktorer, som kan være med til at gøre identitet konkret
Arbejde med identitet og med afdækning af identitetsskabende faktorer er fortløbende. Identitet skal vedligeholdes og udvikles for at bevare sin værdi. Og identitet skal opleves og huskes for at give mening. Hasle har tradition for publikationer med historiefortælling om bydelen. Eksempler herpå er:
Og med eget Lokalhistorisk Arkiv rummer Hasle en betydelig samling af materialer til belysning af Hasles fortidige identitet. Arkivet har været kilde til flere emner for ugentlig artikel på Hasle Fællesråds hjemmeside og Facebookside, som ud over aktuelle temaer også bringer fortællinger, som bidrager til beskrivelse af Hasles identitet. Identitet: Bevaringsværdige bygninger og spor af fortidHasles i særklasse mest bevaringsværdige bygning er Hasle Kirke med en bygningshistorie, der går omkring 900 år tilbage. I kirkens nærhed afspejler det skiftende byggestile og byggeelementer af lokalt præg. Kirken har en markant beliggenhed, som gør, at den kan opleves i synsfelt fra flere retninger og længere afstande. Hasle Skole kan i 2018 fejre 275 år. Med en beliggenhed, som sammen med bl.a. Hasle Kirke har været afgørende for at definere Hasle som landsby. Den ældste eksisterende skolebygning er 100 år. Landsbyens mange gårde er for de flestes vedkommende forsvundet. Enkelte indgår dog som en slags spor af fortid med større eller mindre vægt i bygninger omdannet til andre formål. Det gælder eksempelvis
Et bindingsværkshus på adressen Klokkerbakken 100 er stadig i særdeles velholdt stand. Udfaldsveje mod Viborg og Ry har givet anledning til boligbyggerier i villastil, som præsenterer sig med synsindtryk i forhold til de to betydende færdselsårer. Identitet: Historier og erindringer om fortidenHistorier og fortællinger er identitetsskabende. Lokale publikationer og Hasle Lokalhistoriske Arkiv rummer mange bidrag af den art. Knyttet til såvel begivenheder som personer, hvoraf en del finder elektronisk udbredelse via artikler på Hasle Fællesråds hjemmeside og Facebookside. Et eksempel herpå er Grisebrøndens/Ceresbrøndens tilblivelse på grundlag af kunstneren Mogens Bøggilds tegning af so og smågrise på Mikkel Rasmussens gård, som lå i det senere Bispehaven mellem vandtårn og Rymarken. Vi ved i Hasle, at granitoriginalen af Mogens Bøggilds vandkunst står ved SEGES/Agro Food Park i Skejby, og at udgaven ved Aarhus Rådhus er en bronzeafstøbning. Et andet eksempel er, at bombningen af Gestapo i det nyopførte Universitet under besættelsen betød, at tyskerne i stedet beslaglagde Hasle Skole og tvang skolen til at flytte undervisningen til Haslegårds bygninger. Den tyske kommandant lod skolebygning male sort for at vildlede engelske bombefly. Vejnavne er bevidst skabte erindringer. Det bærer Hasle præg af. Fortiden som udfaldsvejforbindelse mod Ry er i særlig grad markeret i Hasle med gade- og stednavne: Ryvej, Ryhaven, Ryhavevej, Rymarken, Rytoften, Ryparken. At Hasles vejnet blev stærkt præget af Folkekirkens embeder fra Klokker til Bisp har sin oprindelse i den præstegård med tilliggende, som lå, hvor Provstebakken 4-10 nu har adresse. Og Hasle Centervej er en påmindelse om, at også Hasle Sogneråd før kommunesammenlægningen havde planer om et forretningscenter. Det nåede af økonomiske grunde ikke at blive til noget. I stedet er Hasle begunstiget af en væsentlig mere decentral dagligvarestruktur end normalt i dag. Hele to tørlagte vandtårne, hvoraf et er ombygget til bolig, illustrerer forsyningsvirksomheders usynliggørelse. Erindringer behøver ikke at manifestere sig fysisk i bydelen. Det er f.eks. tilfældet med landsbyen Hasles gadekær på den anden side af vejen ’Ved Skolen’ i forhold til Hasle Skole. Identitet kan tænkes styrket ved oprettelse af informationsskiltning eller mulighed for brug af digitalt tilgængelige informationer ’on location’. Identitet: VærdierBegreber som sammenhængskraft og medborgerskabspolitik understreger værdier, som sætter deres præg på moderne kommunalpolitik. På den baggrund springer Hasle i øjnene med værdier for blanding af beboergrupper i en historisk tradition med et 75-årigt perspektiv. Hasles omdannelse fra landsby til forstad rummede allerede den gang blanding af ejerboliger og almene boliger. De to første grundejerforeninger i Hasle Nyvang og Solbakken har begge haft 75 års jubilæum. Og det samme gælder den første almene boligafdeling Præstehaven. Hasles boligmæssige identitet omfatter: Ejerboliger i form af villabyggerier, parcelhuse, boligkarreer; almene boliger i form af karrebebyggelse, punkthuse og modernistisk blokbebyggelse, tæt-lavt byggeri; offentligt boligbyggeri i form af lokalcenter med pensionistboliger og boliger for særlige plejebehov; ungdomsboliger forbeholdt uddannelsessøgende, hvoriblandt også unge mødre. Men at det er lykkedes i en bydel som Hasle at blande boligformer med konsekvenser for en alsidig beboersammensætning, undermineres af, at husning af socialt udsatte samtidigt stemples som ghettoisering. Allerede navnet Hasles oprindelse i Hasselhøj som det en gang højeste punkt i det vestlige Aarhusområde antyder udsigt som en Hasleværdi, der led tab ved bortgravning, men blev genskabt ved Hasle Bakker. Men mange andre opholdssteder i Hasle har udsigt. Hvilket også gælder mange boliger i Hasle. Udsigt kan være østvendt over Aarhus og Bugten. Men udsigt kan også være ’lokal’, som f.eks. udsigt til en af siderne fra terrasse på Atriumhuset på Bispehavevej: Identitet: StrukturerTakket være et fejlslagent forretningscenterprojekt omkring kommunesammenlægningen er dagligvareforsyning i Hasle præget af et betydeligt antal dagligvarebutikker med forholdsvist spredt beliggenhed. Dermed har Hasle i forhold til dagligvareforsyning undgået den arkitektoniske modernismes markante fokus på funktionsdifferentiering mellem boliger, forretninger og erhverv som ellers karakteristisk for forstadsbyggeri i sidste halvdel af 1900-tallet. Ligeledes har Hasle i det gamle landsbycenter undgået blokbebyggelse. Forløbet fra Hasle Kirke til og med Hasle Torv er en historisk kile med en 900-årig kirke, en skole med 275 år på bagen, en 60 år gammel karrebebyggelse i fire etager med både boliger, butikker og service. Afsluttet med en start på at omdanne et vejkryds til nyt bydelscenter. Der er tænkt trafikdifferentiering i Hasle. Det gælder med hensyn til biltrafik, som forudsættes delt mellem gennemkørende og lokal trafik. Med den gennemkørende trafik på Ringvejen og Viborgvej og det øvrige vejnet forbeholdt lokal trafik. Cyklister er søgt tilgodeset med Gellerup-cykelruten gennem Ryhavevej, Klokkerparken og Klokkerkvarteret, samt et grønt kileforløb fra Klokkerparken gennem Bispehaven, Ryparken og Ellekær med bro over Hasle Centervej og tunnel under Ringvejen. Ingen af disse trafikstrukturer fungerer dog tilfredsstillende. Lokale områder er udsat for gennemkørende trafik, som skaber utryghed. Og brug af Gellerup-cykelruten er bortset fra Ryhavevej stort set ikke eksisterende, ligesom brug af cykel- og gangsti mellem Hasle Bakker og Klokkerparken er begrænset. Identitet: ProjekterOgså drømme og visioner kan være identitetsskabende. Forudsætningen for, at en drøm eller vision bidrager til oplevelse af en bydels identitet er, at den deles bredt i bydelen, og at den præger møder og andre former for samvær i bydelen. I den forstand er renovering af Klokkerparken et sådant projekt, der i en længere periode har engageret ikke blot Hasle Fællesråd, men også mange beboere i Hasle politisk i at få renovering af Klokkerparken på Kommunens anlægsplan. Klokkerparken er et grønt område, som ud over at være en del af en samlet plan for byggeri i Klokkerkvarteret også udgør en oase med både udsigt og aktivitetsmuligheder. Der foreligger en visionsplan fra 2013, som er tilgængelig på Kommunens hjemmeside. Renovering af Klokkerparken har karakter af ’fast punkt’ på Hasle Fællesråds generalforsamling. Hasle Torv er et andet projekt, som i flere år har optaget beboere i Hasle. Og Hasle Fællesråd har arbejdet ihærdigt på at få torvet gjort attraktivt for andet end biltrafik. Det har resulteret i flisebelægning og anlæg af en cirkelrund træalle, som dog mangler et planlagt ’hjørne’ mod Kærtoften. Der pågår drøftelser med Kommunen om opstilling af bænke, idet de opstillede stensæder erfaringsmæssigt ikke opfordrer til, at man sætter sig for at hvile endsige samtale på torvet. Hasle Fællesråd har med kommunal tilladelse foranstaltet opstilling af juletræ på torvet, samt foretaget forberedelser til let adgang til opstilling fremover. Hasle Fællesråd indgav i 2016 foranlediget af rådmand Rabih Azad-Ahmads og Kunsteksperimentariets indkaldelse af forslag til kunsteksperiment i landsby eller forstad ansøgning med henblik på kunstnerisk udsmykning af Hasle Torv. Med henblik på styrkelse af forstaden Hasle med såvel identitetsbevidsthed som lokalt byliv. Af ansøgningen fremgår bl.a.: ”Hasle Torv er et fristende objekt at bearbejde kunstnerisk. Med klare formål og mange former for inspiration uden udpegning af forhåndsresultat. Fra og på Hasle Torv er det med lokalkendskab muligt at identificere den gamle landsbys centrum. Den fortid er som del af Hasles identitet nærliggende input til en kunstnerisk bearbejdelse af Hasle Torv. I forhold til dette eller andre input må gerne udvikles et symbolpå en identitet for Hasle. Et andet input er forsøg på med Hasle Torv at gøre Hasle til mere end soveby og trafikforbindelse til og fra Aarhus, der kan få torvet til at fremstå mennesketomt og domineret af kørende trafik. Hasle Torv skal ikke blot være et vejkryds. Og trods flot design skal Hasle Torv ikke fortsat fremstå som en oplevelse, der er kaldt kirkegårdsagtig. Det nye Hasle skal rumme identificerbare fortællinger for ikke at blive et postuleret bykvarter mere eller mindre blottet for menneskeligt indhold. Kunst kan udforme fortællinger, og torvet i Hasle er et godt sted at tiltrække mennesker med en eller flere fortællinger. Og at byde på oplevelser sammen med andre om noget fælles.” Hasle som bykvarterKommunen ønsker byfortætning for at begrænse brug af åbent land. Af hensyn til natur og biodiversitet, af hensyn til landbrugsproduktion og af hensyn til sikring af vandforsyning inden for kommunens egnegrænser. Ligeledes skal byfortætning begrænse bilers dominans i byen og nedbringe udledning af CO2. Men Kommunen ser også byfortætning som middel til at skabe et levende og alsidigt byliv og fællesskaber for mennesker i byen. Udbygning af Hasle pågår omkring Vintervej, men også egentlig byfortætning i form af bebyggelse i tilknytning til eksisterende byggeri har i de senere år fundet sted i Hasle:
Disse fortætninger handler dog kun om boliger uden at inddrage erhverv, butikker, service, kultur- og fritidstilbud. Flere fortætninger kan være på vej f.eks. i forbindelse med ny lokalplan for Haslehus-grunden, som har givet anledning til indsigelser fra beboere i Hasle. Skitsering af nybyggeri i Kærtoften i forbindelse med letbaneplanerne antyder en byfortætning med kompakt højhusbyggeri, som vækker udbredt bekymring i Hasle. Ligesom denne skitsering forekommer uden respekt for det eksisterende Hasle på den modsatte side af Viborgvej og er i modstrid til nedenstående vision for bycenterdannelse med inddragelse af området mellem Viborgvej og Bispehavevej. Kommunens planstrategi indebærer øget vækst i Hasle og omdannelse fra forstad til bykvarter. Hasle Fællesråd anbefaler information og lokal debat om eventuel mere byfortætnings omfang, placering og karakter inden yderligere byfortætning i bydelen. Ud over behov for afklaringer af fortætningspolitik i forhold til Hasle er det vigtige forudsætninger for Hasle at opnå løsning af bydelens trafikale problemer, et udbygget bydelscenter og grønne byforløb. Trafik i og gennem HasleTrafikstruktur er en afgørende faktor for ’det gode byliv’. Trafikproblemer har i længere tid sat sit præg på arbejdet i Hasle Fællesråd. Ud fra den holdning, at gennemkørende trafik foregår på Ringvej og Viborgvej. Øvrige veje i Hasle bør være forbeholdt lokaltrafik og friholdt for gennemkørsel. Lokale veje som Herredsvej og veje i boligområdet øst herfor belastes af gennemkørende trafik og er genstand for bestræbelser for begrænsning. Men også Jernaldervej, Rymarken og Ryhavevej er udsat for brug som aflastningsrute for Viborgvej. Selv et fortov på Ryhavevej har brug for trafikdæmpning, når det bruges som cykelsti i begge retninger Holmstruphøjvejs udmunding i Viborgvej volder beboere problemer med urimelig ventetid for udkørsel til Viborgvej. Det er nærliggende at forholde sig til planlagt etape af letbaneprojektet gennem Hasle. Forslaget herom har været til høring med henblik på VVM-undersøgelse (vurdering af virkninger på miljø) og er i forbindelse hermed omtalt i artikel på Hasle Fællesråds hjemmeside/Facebookside (den 18.januar 2016). Ligesom der er grund til understregning af behov for kollektive trafikforbindelser ud over letbanen, som tilfældet er i den nordøstlige del af Hasle. Det er vigtigt at se letbanens passage af Hasle Torv og påtænkte terminalfunktioner i forbindelse dermed i sammenhæng med behov for reduktion af trafikbelastningen af Hasle Torv. Allerede med den eksisterende trafikbelastning med biler fungerer Hasle Torv mere som et vejkryds end en plads med mulighed for ’det gode byliv’. Nyt bycenter i HasleI forbindelse med anlæg af letbane påtænker Kommunen en byudvikling på hjørnet af Ryhavevej og Viborgvej med fortættet byggeri. Dermed lægges op til en bredere debat om en udvikling i Hasle, som rækker ud over den rent trafikale kollektive transportbetjening med letbane. Et bycenter bestående af Hasle Torv og området mellem Viborgvej og Bispehavevej er overvejelse værd med henblik på at tilvejebringe det bycenter, som et mennesketomt Hasle Torv ikke har været i stand til at skabe. Trods et ’Høje Hasle’ som boligbyggeri med forretninger i stueetage mod Torv og Viborgvej. Hasle Fællesråd har med sparsomme resultater arbejdet for at ændre Hasle Torvs kolde æstetik og begrænse Torvets reelle hovedfunktion som vejkryds. Den kommunale planstrategis fokus på liveability (’det gode byliv’) lægger op til at påpege betydningen af et fungerende bycenter med fællesskab og menneskelige aktiviteter. Efter Hasle Fællesråds opfattelse kan muligheden for omlægning af området mellem Viborgvej og Bispehavevej i sammenhæng med et forandret Hasle Torv skabe forudsætning for bycenterdannelse. Inddragelse heri af ’Det grønne Torv’ mellem Ryvej og Tingvej mod Viborgvej vil yderligere styrke oplevelsen af et bycenter, som bidrager til udvikling af Hasle som bykvarter. Denne vision om et bycenter vil desuden afhænge af gennemgribende trafikale forudsætninger for at opnå et område primært brugt af mennesker. Det handler ikke alene om, hvordan gennemkørende biltrafik med tunnelunderføring eller anden løsning omlægges til ikke at dominere områdets karakter. Også en realisering af letbanens etape 2 med trafikale transitfunktioner indebærer fare for gentagelse af erfaringer med omlægning af Hasle Torv, uden at denne omlægning ændrer områdets karakter fra trafikforbindelse til center for fællesskab og byliv. Hasles grønne kilerHasles grønne rum manifesterer sig ikke mindst som grønne kiler fra Hasle Bakker mod Klokkerparken og mod Marienlystparken. En grøn kile fra og med Klokkerparken går på tværs gennem Hasle til Hasle Bakker. Denne Haslekile rummer et stiforløb for fodgængere og cyklister fra Klokkervej til Hasle Bakker. Med grønne byområder til fælles ophold, aktivitet og rekreation. Og med videre forbindelse til Skjoldhøjkilen og dens oplevelsesmuligheder. Der er værdi i at fortsætte Skjoldhøjkilen gennem Hasle Bakker og ind i et byområde som Hasle. Ligesom det grønne kileforløb kan udgøre en fredelig forbindelse for ’blød trafik’ som alternativ til de bildominerede Viborgvej og Edwin Rahrsvej. Ved Ryhavevej kan skabes forbindelse til den formelt, men ikke reelt eksisterende Gellerup-cykelrute ind mod Aarhus. Den grønne kile kan dermed blive gennemfart for 'blød trafik' parallelt med Viborgvej. Haslekilen er ikke Aarhus Kommunes mest velplejede grønne anlæg. Fra Bispehaven mod Ryhavevej mister kilen identitet og realitet. Klokkerparken og kilestiens fortsættelse ind i parken fra Ryhavevej er godt skjult af hidtil uplejet bevoksning. Kilen får måske et mere åbent forløb mellem Ryhavevej og Hasle Centervej i forbindelse med realisering af forestående helhedsplan for Bispehavens udenomsarealer. Med sø, græsarealer, snoede gangstier, enkeltstående træer og alletræer, samt mindre æbleplantage mod Hasle Lokalcenter er Ryparken et charmerende parkanlæg, som fortjener større opmærksomhed og mere brug. Behovet for renovering af Klokkerparken er anerkendt med udarbejdelse af forslag til visionsplan i 2013. Den udarbejdede visionsplan for Klokkerparken indebærer anlæg af faciliteter til aktiviteter. Tilsvarende basis for rekreativt byliv kan tilvejebringes i Ryparken, hvor en tættere forbindelse mellem park og bebyggelser (Lokalcenter ved Rymarken og kontorbygninger langs Ringvejen) kan udbygge grundlag for ’grønt byliv’ med f.eks. udendørs cafeer, kiosker, loppemarked og tilbud om ophold med eller uden kontakt til bygningens beboere/brugere. Ligeledes danner grønne områder mellem Hasle Bakker og Marienlystparken ansatser til en grøn kile vest for Nyvangskvarteret og nord for Kalender- og Kornmodskvarteret. En udbygning af denne kile kan skabe mulighed for gennemfart af ’blød trafik’ parallelt med Ringvejen. Passage af Viborgvej via tunnel eller bro og lysreguleret passage af Jernaldervej vil forbinde til den grønne kile langs Viborgvej og åbne en attraktiv rute for cyklister og forgængere fra Hasle og områder vest og nordvest herfor mod Aarhus Midtby. |
Se også
Hasle Fællesråd på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Aarhus Kommune. Fællesrådenes lokalsamfundsbeskrivelser. Udarbejdet første gang i forbindelse med Aarhus Byråds Kommuneplan 2017. pr. 1.1.2018. https://aarhus.viewer.dkplan.niras.dk/plan/2#/1624
- Hasle Fællesråd. Vedtæfter. http://haslefaellesraad.dk/joomla/index.php/vedtaegter?showall=1
