Fællesrådet for Møllepark-Vesterbro Kvarteret

Fra AarhusWiki

Fællesrådet for Møllepark-Vesterbro Kvarteret (el. Fællesrådet Møllepark-Vestergadekvarteret) er et fællesråd centreret omkring områderne Mølleparken og Vesterbro i den indre by.

Lokalsamfundsbeskrivelse

Herunder følger Fællesrådet for Møllepark-Vesterbro Kvarterets egen lokalsamfundsbeskrivelse, der blev udarbejdet som et bidrag til kommuneplanen 2017.

Lokalsamfundsbeskrivelse - Fællesrådet for Møllepark-Vesterbro Kvarteret 2017-18

Overordnet beskrivelse

Visionen for vort lokalområde er at vore beboere og dernæst også andre borgere skal have de bedst mulige betingelse for at bevare og styrke deres sundhed samt for at kunne trives også i deres fritid inden for vort lokalområde.

Befolkningssammensætningen består af yngre singler/par, erhvervsaktive og pensionister singler/par samt børnefamilier, som bør tilgodeses bedst muligt i det omfang, som de er repræsenteret. De seneste års intensive fortætning har øget antallet af små 2-værelses lejligheder betragteligt. I området indgår adskillige store tilførselsveje, til parkerings anlæg og centrum. Skoler er der ingen af, ej heller sportshal eller foreningslokaler.

Som en del af den inderste bykerne, der allerede er meget tæt beboet, er det vigtigt at de nuværende udendørs frirum bevares og styrkes. Her tænkes på Mølleparken, området langs åen, området ved åslyngen Thorvaldsensgade/Vestergade (det der er tilbage af den) samt Frue Kirkeplads og arealet ved Folkestedet. De 2 sidste falder egentlig udenfor vort lokalområdes afgrænsning, men bør tages med i betragtningerne. Der er mange flere beboere om de samme grønne områder.

Når beboerne er glade for deres lokalområde og engagerer sig i fælles aktiviteter, giver det bedre naboskaber. Folk vil lære hinanden bedre at kende, på tværs af generationer og interesseorganisationer. Derved vil trygheden samt interessen for at tage vare på fælles områder og byens rum kunne øges.

Dette gavner også dem, som ikke bor lige her men kommer på besøg. Centrum er også fælles eje.

Byggeri/Byplan

TÆNK: ”Den hele, den unikke Midtby”…... Hold fokus på det som bl.a. Lonely Planet synes er unikt ved byen…. ”Mens Vikingerne giver liv til dansk kultur og historie, sender Aarhus vibes ud i verden om, at Danmark er et moderne land med en super attraktiv minimetropol med Berliner-nerve.” ..Berliner nerve er , i vores tanker, en by der bl.a. er attraktiv via en sammensat arkitektur, hvor det nye og det gamle spiller sammen og ikke, hvor det nye maser eller helt fjerner det gamle.

Bevar en bykerne hvor der stadig er lys og luft og små fine åndehuller og skæve gamle bygninger og ikke en byudvikling, som der desværre tegner sig en skitse af nu, hvor, det ene store ”byudviklings projekt” efter det andet klemmes ned i midtbyen. Der er så store arealer, der grænser op til midtbyen, Godsbanen, Århus Ø, arealet ved Oliemøllen hvor der er plads til en markant udvikling af byen, og dermed (med omtanke) også er plads til høje bygninger.

Århus kommune har en byplanramme, der generelt siger inget byggeri over 5 etager…. Selv endda ved udnyttelse af eksisterende tørrelofter , kan bygherrer støde på denne ramme…… Et eller andet sted giver det jo god mening, man bør bestemt tænke sig om, en ekstra gang, før der gives endnu en tilladelse til at rive ned, eller bare inddrage en tom plads til endnu et ”kassehus” i 7, 8 eller flere etager..

Mange af de nye byggeprojekter i midtbyen bygninger uden det traditionelle 45 graders eller manzard tag, som er kendetegnende for de 2, 3, 4 og 5 etagers ejendomme som tegner kvarterene i midtbyen. Mange af de nye bygninger, der er opført eller er på vej, er med lodrette facader i op til 8 etagers højde og virker meget voldsomme i de forholdsvis smalle gader, og de ”spærrer” for kig mod lys, himmel eller bare mod noget grønt. Dette illustreres ”rigtig” godt af enten ”Ceres byen” set fra Thorvaldsensgade eller af det nye Åhaven, som lukker fuldstændigt af for det smukke kig der før var fra Vestergade til Åen og den grønne kile ved Ceres.

En stor del af de projekter der gives tilladelse til for tiden er meget voldsomme og sprænger skalaen i det gamle kvarter, der er i Møllestien, Vestergade, Møllegade. Endnu er vi blevet forskånet for høje punkthuse, men i ”Biblioteksprojektet” lægges der netop op til dette. Høje punkthuse er i sin udformning meget fremmede for det gamle kvarter, der tegnes af forhuse med side- og baghuse, men i den grad også med de bygnings-højder for samtlige nye bygninger, der lægges op til i forslaget er meget voldsomme og fremmede for det fine gamle kvarter: I det konkrete projekt lægges der op til at 2 punkthuse, der tegner Vestpassagen, igennem gården, kan være op til 25 meter høje. Bygningerne som det fremgår af visualiseringerne (vi har fået udarbejdet) vil være meget synlige både fra krydset Vester Alle / Åboulevarden / Thorvaldsensgade og ikke mindst fra Møllestien, og være voldsomt fremmede for kvarteret.

Funktionalismens læresætning om; Lys og Luft……” er lige som blevet trængt i baggrunden, for ”udvikling” og ”fortætning”, men denne udvikling vil desværre medføre en mørkere og lukket midtby.

En forøgelse af midtbyens boligmasse med nye lejligheder, giver en anden udfordring, parkering, der allerede i dag er en kæmpe udfordring,

Byrum, fritid og sundhed

Mølleparken

Mølleparken er et åbent, offentligt rum. Den har skiftet udseende siden begyndelsen af ca. 1900. Den ligger på den ene hjørne af et vejkryds, som arkitektonisk markerer Århus’ vækst og placering som den anden største by i Danmark, dvs. perioden 1859-1920. Den har historisk og æstetisk værdi. Der er lagt en del tanker og penge i at gøre Mølleparken til et fritidscenter for området med forskellige legemuligheder og forsamlings muligheder. Den ligger langs ved promenaden langs Åen på vej til Den Gamle By/AROS/Godsbanen/Voxhall. Dette betyder, at den er del af kulturaksen i Århus. Promenaden munder også ud i starten af Brabrandsstien, et dejligt grønt område til fælles offentlig benyttelse. Mange løbere benytter disse veje fra centrum til grønne områder.

Vi ønsker en åben park, hvor mange forskellige folk kan mødes til events, musik, solbadning, lege, fester og blot at hvile sig. Dertil kræves en højere grad af pleje end der forefindes lige nu. Der ligger for meget skrald. Børn leger der ikke så meget mere efter biblioteket blev flyttet. Vi ønsker liv i parken. Det er vores fornemmelse, at øget social aktivitet vil mindske de kriminelle aktiviteter i området og atter gøre parken attraktiv for almindelige borgere og børn. Et godt eksempel findes i Møllestiens ( gaden) årlige Julemarked. I dagtimerne er der fint i parken, men om aftenen kan der være temmelig skræmmende, der mangler simpelthen lys. Vi vil foreslå en belysning langs stierne, max. 75 cm høj, så den ikke virker generende for beboerne i Møllegade. Samtidig vil ønsker vi, at belysningen langs Åboulevarden også fortsættes langs det stykke, der ligger neden for Mølleparken. Også der er der ganske mørkt om aftenen.

Vision: Benytte og udnytte det eksisterende faciliteter i lokalområdet, ved at lave mini-events, naboskabsdannende arrangementer. For eksempel:

  • Mindre koncerter ved Å-bredden og Mølleparken i sommerperioden
  • ”Gentænke” hvordan selve Åen, kan anvendes til rekreative formål,
  • f.eks. at kunne stå at fiske/lære børn og unge at fiske med fiskestang.
  • Arrangere Gøgler-aktiviteter for alle i Mølleparken.
  • Der mangler småbørns legepladser i området. Visionen er at der laves en lille, lavtvedligeholdelses legeplads i området ved Møllestiens Plejehjem, dvs. væk fra trafikken. Materialerne til legepladserne omkring Dokk1 er inspirerende.

Hovedbibliotekets gamle Bygning

Selve bygningen er et af hovedværkerne i byens funktionalistiske arkitektur. Der er elevatorer og brede trapper, hvilket gør den velegnet til mange formål. Den har en vis beskyttelse via lokalplaner og tinglysning.

Vision:

  • Vi ser gerne bygningen brugt som en del af kulturaksen, der forbinder Aros, Kunstbygningen, Den gamle By, Dok1, Vikingemuseet og Væksthusene. Vi kunne forestille os, at et rum bruges som turistkontor, gerne med et større udstillingsrum ved siden af, hvor de forskellige museer introducerer sig selv og har en lille montre stående. Det kunne tænkes at øge besøgstallet på f. eks. Museum Ovartaci, Steno Museet, osv. så man fik sat fokus på mangfoldigheden i byens kulturudvalg. Mange mindre byer end Aarhus, der er der turistmagneter, har et turistkontor, hvor man hjælper turisterne. Det har man fordi det lønner sig.

Åboulevarden

Denne grænse til vores område benyttes flittigt af byens borgere og besøgende. Det må gerne fortsat være et attraktivt område for gående, cyklister, børn, osv.

Vision:

  • Trafikdæmpende foranstaltninger på Promenaden, da mange kører alt for hurtigt. Vi oplever ofte, at man må springe, når man kommer ud fra Blegdammen eller en af ejendommene langs Åen. Vi forestiller os f.x. blomsterkummer, sat ud fra ejendommene og flytbare stolper (afh. til udrykning og arbejdskørsel) , så man får skabt en sikker zone for fodgængere. Og gerne et skilt med max. 20 km.
  • Mere lys på det stykke af Åboulevarden, der ligger langs trappen neden for Mølleparken, der er ret mørkt om aftenen, og de meget fine gadelamper, der er langs åen, kunne fint fortsætte langs trappen ned til åen.
  • Langs åen er det et stort ønske, at beplantningen på åskrænterne forebedres, f.eks. med buske eller træer med røde bær om efteråret og vinter, nogle stedsegrønne buske o.l., altså gerne beplantning, der giver farve det meste af året.
  • Minilegepladser, gerne på begge sider af åen. F. eks. i form af danske produkter som en Vestas Vindmølle med rutchebane, en Arla yoghurt med en gynge, en snurrekop malet som blå blomst, hoppeflager med musselmalet mønster osv. – kunne gerne sponsoreres af de pågældende firmaer.

Museumsgade

Museumsgade er blevet forvandlet fra et offentligt rum til en baggård. (Stadsarkitektens udsendtes ord) For beboerne er det dog vores hjem, samt et offentligt, fælles område. Der er nu ekstraordinært megen trafik til fods her. Der kommer mere eftersom området ved Godsbanen, Ceres Parken og Ådalen udbygges.

Vision:

  • Broen renoveres Den er forfærdeligt glat i regnvejr og direkte farligt i frostvejr. En skridsikker belægning findes og ønskes.
  • Man kunne leje små ”white water kajak” ved Huset, således at man kan sejle til Brabrandsøen og tilbage.
  • Åen mellem Vester Alle og Ceres krydset gøres grønnere. Gerne med mere varierede beplantning, med bær, således at området får større biodiversitet.
  • Parkeringspladsen gøres grønnere ved beplantning af flere træer.

Vestergade

Vestergade er del af Århus’ første industrielle fremspring. Vi bør værne om det historiske Århus’ identitet. Butikshandlende har gjort gaden til et funky, innovativ gade. Der er liv i gaden og mange små iværksættere. Det er et attraktivt sted for besøgende og unge fastboende. Visionen er at bevare de lave bygninger, hele atmosfæren. Det er et område der tiltrækker turister og besøgende til gå-tur, byture, inspiration. Hvis Århus C fortsat skal være attraktiv, skal der være noget at komme efter. Det bliver nemlig nævnt og billedgjort i Lonely Planet, i Forbes Magazine og franske aviser, m.fl. Som et fritidsrum er det en speciel oplevelse, unik for Århus. Man kommer som turist netop for at opleve det unikke, ikke det, som findes i alle andre byer. Gaden kommer i endnu højere grad til at danne port mod de ny bolig- og kultur-områder. Den trænger til mere hensynsmæssig belægning. Vej og fortove på Vestergade er mangfoldige, desværre på en forkert måde! Der er alt for mange niveauspring, der hindrer rollatorer, barnevogne, cyklister, gående, osv. Visionen er, at det skal være mere attraktivt at gå, cykle og besøge dette offentligt byrum. Der skal også lys til for at være attraktivt. Erfaringerne fra Mejlgade, som også er del af cykelringen, kunne med fordel inddrages.

Trafik og Infrastruktur

Trafikalt er hele midtbyen og herunder også vores område kraftigt udfordret til stor gene for alle. Derfor har vi alle en fælles interesse i at fredeliggøre trafikken. Lige nu er der konstant bilkøer på Åboulevarden i strøgbutikkernes åbningstider. Og der er kø i Hjortensgade, Vester Allé, Nørre Allé, på Vesterbro Torv og Vesterbrogade i formiddags- og eftermiddagens ”rush hour” – med en varighed på op til 3 timer både morgen og aften. Ikke mindst er der trafikkaos hver gang der udføres anlægs- og byggearbejder som spærrer gader i måneder.

Vi skal sikre at alle biler der har nødvendige ærinder i midtbyen kan komme frem – det er beboernes biler, hele den kollektive trafik, varetransporter, maskiner og materiel for håndværk og service samt udrykningskøretøjer – samt at alle andre hurtigt bliver parkeret. Idealet må være at privatbiler primært kører i gaderne for at aflevere varer og personer.

Vi skal sikre at gående og cyklende kan færdes sikkert. Vi hører ofte at problemerne løses når letbaneprojekterne er realiseret, men der bør nok allerede nu satses på flere løsninger der kan virke i den meget nære fremtid.

Vision:

  • Der iværksættes en intensiv reklamekampagne i TV, radio og alle tænkelige medier for at overbevise indehavere af biler om at det er billigere og bedre at køre kollektivt. Dette følges op med forsøgsvis flere busser og bedre omstigning til bus, letbane, banegård og P-huse.
  • Midttrafik/Rejseplanen app’en gøres interaktiv således at antallet af busser øges i takt med efterspørgslen.
  • Busserne elektrificeres løbende. Luften skal forbedres ved overgang til el drift.
  • P-husene tæt på centrum takstreguleres således at de har en gratis takst-tid der svarer til minutterne man bruger på at gå frem og tilbage til strøget. Gadeparkeringstaksten skal være dyrere end parkeringshusenes. Tilladt parkeringstid skal nedsættes så der bliver plads i gaden til korte parkeringer. Betalt beboerparkering i de små gader bevares – men med et antal korttidsparkeringer.
  • Der oprettes P-pladser og – huse udenfor Ringgaden tæt på A-linjerne eller letbanen hvor der udstedes fribilletter til midtbybusserne ved betalingsanlægget for det pågældende Panlæg. Tilkørselsvejene indtænkes i P-planen. Det betyder at Frichsvej skal kunne modtage biler så der ikke skabes kø til P-huse på denne vej eller ved Godsbanen.
  • Vejen i banegraven forlænges til Åhavevej så man kan køre direkte fra Ring 2 til Bruuns Galleri, Dokk, m.v.
  • Aarhus har allerede gode erfaringer med interaktiv skiltning for ledige p-pladser og rutevejledning. Det ser vi gerne mere af til vejledning om busholdepladser, afgangstider m.v. samt til skilte med varierende hastighedsgrænser.
  • Fortovene skal være tilstrækkeligt brede til at kørestole og barnevogne kan komme frem og cykelstier så brede at ladcykler kan indpasses. Der males tydelig skiltning på vejen. I smalle gader hastighedsbegrænses for både cykler og biler
  • Trådbure til betalt cykelparkering burde indpasses i det grønne bybillede, da man må forvente et øget behov for cykelparkering. Krav om cykelparkering bør være en del af et nybyggeri i midtbyen.
  • Anlægsarbejder forstyrrer konstant den trafikale dynamik. Derfor skal bygge- og anlægsarbejder pålægges en takst for at optage plads på fortove og veje. En takst der vil motivere til mindre gener.
  • Slutteligt skal man gøre plads til fremtidens løsninger blandt andet i form af små selvkørende busser der kan fungerer som ”vandrette elevatorer” mellem A-busserne og fra parkeringshusene. Aalborg sætter forsøg i gang i 2018 – bilfabrikkerne har seriøse forsøg i gang og lovgivningen i Danmark er ved at være på plads.

Se også

Fællesrådet for Møllepark-Vesterbro Kvarteret på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Fællesrådet for Møllepark-Vesterbro Kvarteret

Litteratur og kilder

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/mediawiki/index.php?title=Fællesrådet_for_Møllepark-Vesterbro_Kvarteret&oldid=88368"