Mårslet Fællesråd

Mårslet Fællesråd er fællesrådet for byen Mårslet og omegn.

Lokalsamfundsbeskrivelse

Herunder følger Mårslet Fællesråds egen lokalsamfundsbeskrivelse, der blev udarbejdet som en del af "Helhedsplan for 8320" og som et bidrag til kommuneplanen 2017.

Lokalsamfundsbeskrivelse - Mårslet Fællesråd, 2017

Lokalsamfundsbeskrivelse - MÅRSLET Lokalsamfundet omfatter geografisk hele postnummer 8320, der omfatter det fritliggende bysamfund Mårslet samt bebyggelsen Storhøj samt de afgrænsede landsbyer Testrup, Langballe og Hørret. Mårslet er forbundet til de omkringliggende landsbyer og nabobyer ved syv veje, der stråler ud fra Mårslet gamle bymidte i en stjerneform. Denne lokalsamfundsbeskrivelse er et centralt element i den Helhedsplan for Mårslet, som er udarbejdet efter aftale med Aarhus Kommune, som lokalsamfundet indspil til Aarhus Kommunes Planstrategi for perioden 2015-2050 og de deraf afledte senere kommuneplaner. Landskabsdrømme Bysamfundet Mårslet opstår på det af landmanden dyrkede kulturlandskab, der har udviklet sig fra herresædet Vilhelmborgs jorde og de senere 1600 tals jordlodder, som der er mange spor i landskabet efter i dag. Samlede bebyggelser opstår først omkring kirken og senere i 1900 tallet omkring de fem gårde, som der delvis er spor efter i dag, og som lægger jorde til de senere sammenhængende bysamfund og landsbyer i området. I 1962-64 laver den senere kendte Landskabsarkitekt Ib Møller en af de første helhedsplaner i Danmark for Mårslet kommune. Med 258 beboere i Øvre og Nedre Mårslet i 1958 til i dag 4850 er planen udbygget, dog med større tilføjelser i 2005-2008 mod syd og vest. I dag fremstår Byen som et smukt eksempel på sammenstødet mellem boligbebyggelse og et meget gammelt kulturlandskab, der fortsat præges af opdyrket landbrugsjord, der kan ses helt inde fra centrum ved Middelalder kirken. To grønne kiler formidler denne fine karakter med kirken i centrum. Kilerne fremstår som fuldendt fra helhedsplanen i 1962. Ib Møllers helhedsplan har således fastlagt en bystruktur, som trods en omfattende befolkningstilvækst dels har sikret bevarelsen af den historiske bykerne, dels sikret landsbypræget ved at stadfæste de grønne kiler i Mårslet, som både giver midtbyen og de omkringliggende nyere bydele en unik kontakt til kulturlandskabet og landbruget, som i dag tillægges endog meget stor værdi af lokalsamfundet. Derfor kan de landskabelige kulturspor efter alle byens udviklingsperioder fortsat ses mange steder i byen. Bygninger fra perioden omkring kirken er i mange tilfælde bevarede, mens mange spor af de ikke bevarede bygninger dog fortsat er delvis synlige og med til at give den bevaringsværdige bymidte sit særpræg. Når man om sommeren første gang kommer ude fra det dyrkede landbrugslandskab til byen ad de syv veje, fremstår byen tydeligt med en grøn omkransning af bebyggelser. Flere steder markeres byens afgræsning tillige af de historiske bevoksede jorddiger, andre steder af store træer fra tidligere landbrugsgårde. Jorddigerne, som er bevaringsværdige og fredede elementer i kulturlandskabet, er synlige spor af tidligere jordlodder eller markeringer af det smukt bevarede herregårdslandskab på Vilhelmsborgs jorder. Mange af disse spor og flader er af Slot- og Kulturstyrelsen fredede og/eller af kommunen udpeget som de bærende landskabsværdier. Trafik Trafikalt er byen karakteriseret ved at vejnettet samles i midtbyen, hvilket giver en stor trafiktæthed i morgen- og eftermiddagstimerne. Der er derfor behov for aflastning af midtbyen trafikalt, hvilket har været svært at afhjælpe, da midtbyen tillige gennemskæres af jernbanespor, som skal indgå i den kommende Letbane. Beder-Bering vejen, bør derfor tænkes ind i Mårslets udvikling, så den i videst muligt omfang kan trække trafik ud af Mårslet og sikre forbindelse til overordnede færdselsårer omkring Aarhus. Byen er dertil præget af et omfattende netværk af stiforbindelser, hvoraf flere er asfalterede eller brolagte. Disse netværk af stier er dog aldrig forbundet i en helhed, og Letbanen overskærer samtidig disse og medvirker derfor direkte til at kanalisere de bløde trafikanter ind i bymidten. Stisystemet bør således udbygges med en række krydspunkter langs Letbanen, der kan sikre god sammenhæng mellem byens nordlige og sydlige del, sikre mulighed for adskillelse af bløde trafikanter og færdsel gennem byen, samt sikre byens borgere bedre adgang til de rekreative værdier i og omkring de grønne kiler, der kun er delvist tilgængelige gennem byens fine trampestier. Grøn struktur Bysamfundet Mårslet gennemskæres også af Giber Å, der regnes som et hovedelement i Aarhus Kommunes grønne struktur. Ådalen løber i de grønne kiler, der trækker det omgivende landskab helt ind i bymidten og samtidig sikrer store berøringsflader mellem de nyere byområder og det omgivende landbrugsland og herregårdslandskab. Beplantningerne i forbindelse med de grønne kiler er særligt værdifulde og skal bevares. Dertil kommer at visse jordarealer tæt ved byen er udpeget af Aarhus Kommune som særligt vandfølsomme områder eller jordområder, som af Staten kun anbefales omlagt til skov eller eng. Disse følsomme arealer kan bl.a. ses i de i helhedsplanen udlagte arealer fra 1962-64 som i dag går som de grønne kiler fra vest som en del af de gamle jordlodder som bonden startede med at dyrke fra Godsejeren til mod vest. Også derfor bør de grønne kiler bevares, og de spiller sammen med Giber Å, som det sammenbindende element. Det er vigtigt for lokalsamfundet at sikre, at byens fremtræden som en grøn by fortsat sikres aktivt ved udbygning af ”grønne åndehuller” i byen til egentlige byparker, der sammenbindes med stier til bløde trafikanter og således tjener både rekreative og trafikale formål tillige. Centerstruktur Der er udlagt et område i Mårslet by til butiks-og centerfunktioner. Området rummer i dag en Brugsforening samt lægehus, tandlæge, fysioterapeut og daginstitutioner. Området præges af en lukket Fakta, bageri, bank samt et uudnyttet torveareal. Området er samtidig stationsnært beliggende og kunne derfor udpeges som byudviklingsområde. Skole Bysamfundet rummer én kommunal skole, Mårslet Skole. Skolen ses som et centralt element i bevarelsen af den lokale sammenhængskraft. Der bør derfor også fremadrettet kun være én folkeskole i lokalområdet – og det skal fremhæves, at dette princip har betydning for hvor hurtigt befolkningstilvækst kan ske. Planlægning af nye byområder Aarhus Kommunes Planstrategi 2015 forudsætter, at befolkningstallet i Aarhus Kommune stiger betydeligt i frem mod 2050. Det er ønsket, at en del af denne befolkningstilvækst sker i de om Aarhus beliggende eksisterende bysamfund med letbaneadgang. Dermed udtrykker Aarhus Kommune et ønske om at bysamfund som Mårslet optager en del af befolkningstilvæksten – og at dette gerne sker som fortætning i byen med forskellige boligtyper, der tilgodeser et bredt udsnit af kommunens befolkning. Vi forholder os i helhedsplanen til det udefrakommende ønske om befolkningstilvækst, større spredning i boligtyper samt fortætning stationsnært. Borgermøderne og høringssvarene til Helhedsplanen indikerer, at der er interesse for et mere mangfoldigt boligudbud. Dette kunne muligvis ske indenfor de bestående bebyggede arealer nær byens gamle station, der fortsat vil være trinbræt på Letbanen. Det skal her bemærkes at Mårslets andet trinbræt ikke fremtræder hensigtsmæssigt som muligt krydspunkt for bløde trafikanter i sin nuværende udformning. Ej heller er dets sammenhæng med stisystemer og andre transportformer hensigtsmæssig. Det giver derfor ikke god mening at planlægge med dette trinbræt som udgangspunkt for fortætning og evt. nye byområder. Det har været overvejet om dette trinbræt i stedet kunne forskydes mod vest, men dette vil muligvis kunne lede til en sammenvoksning af Mårslet og Tranbjerg som bestemt ikke er ønsket. Det skal derfor sikres ved en flytning af trinbrættet, at Mårslet og Tranbjerg ikke smelter sammen Vi opfordrer til, at Aarhus Kommune fremadrettet i forbindelse med overvejelser om evt. nye byområder er opmærksom på, at også bustrafik er væsentlig for betjeningen af 8320. I samme ombæring fremhæves igen behovet for at nye byområder tager højde for at sikre god sammenhæng til Beder-Bering vejen samt gennemgående cykelstier, så alle borgere i 8320 er sikret god infrastruktur.

Se også

• Fællesråd i Aarhus Kommune
• Mårslet Sogn

Mårslet Fællesråd på AarhusArkivet

Søg billeder og kilder på AarhusArkivet Mårslet Fællesråd

Litteratur og kilder

• Aarhus Kommune. Fællesrådenes lokalsamfundsbeskrivelser. Udarbejdet første gang i forbindelse med Aarhus Byråds Kommuneplan 2017. pr. 1.1.2018. https://aarhus.viewer.dkplan.niras.dk/plan/2#/1624