Viby Fællesråd

Viby Fællesråd er fællesrådet for bydelen Viby.

Lokalsamfundsbeskrivelse

Herunder følger Viby Fællesråds egen lokalsamfundsbeskrivelse, der blev udarbejdet som et bidrag til kommuneplanen 2017.

Lokalsamfundsbeskrivelse - Viby Fællesråd, 2017

Viby fortællingen 2017 ”Viby-fortællingen” er udarbejdet på grundlag af to borgermøder og en debat på repræsentantskabsmøderne i både 2016 og 2017. ”Viby-fortællingen” har løbende været drøftet på Viby Fællesråds forretningsudvalgsmøder. Forventningerne til fremtiden Aarhus Kommune har et meget stærkt fokus på vækst. Man regner med, at vi omkring 2050 er en by med ca. 450.000 indbyggere – altså mere end 120.000 flere end nu, hvor vi er omkring 330.000. Der er for øjeblikket ca. 25.000 i Viby-området. Bydelen er således ikke befolkningsmæssigt vokset ret meget de seneste 35-40 år, selv om der faktisk er blevet bygget en del. Skal Viby-området tage sin del af befolkningstilvæksten i Aarhus Kommune, vil vi i 2050 være i minimum 5000 flere. Det kan lade sig gøre på flere måder. Enten skal der en kraftig ”fortætning” af byen til. Eller også skal nye områder i Viby inddrages til boligområder. Det vil give en række udfordringer til både erhverv, infrastruktur og grønne områder. Aarhus Kommunes planstrategi bygger imidlertid på en række forudsætninger og forventninger, der et langt stykke ad vejen er diskutable. Derfor er der en del usikkerhed om, hvordan udviklingen vil ske. Viby fortællingen Viby 2017 Byområdet: Viby er en bydel, der er velforsynet med skoler, ungdomsuddannelser, forretninger, og de fleste fritidsaktiviteter. Bydelen har et godt miks af parcelhuse, ejerlejligheder, andelsboliger, ungdomsboliger og lejeboliger samt store kolonihaveområder. Bydelen kan på det nuværende boligområde med de nuværende rammer ikke udbygges væsentligt. Viby har et stort industriområde, som i perioder har været nødlidende. Industriområdet trænger for en dels vedkommende til at blive renoveret. En del af industriområdet egner sig udmærket til ombygning til boligområde. Flere steder i yderområdet vil det være muligt uden at genere eksisterende boligområder at bygge højt. Trafikalt: Trafikalt er bydelen Viby hårdt presset. Der er især store problemer omkring Viby Torv og Holme Ringvej. Viby Torv er en stopklods i trafikken. Derfor bør en del af den nuværende trafik ledes uden om Viby Torv. Holme Ringvej er stærkt trafikeret og en forholdsvis smal vej. Det er en vigtig skolevej, og det er også en vigtig cykelvej for studerende til uddannelsesinstitutionerne på Sønderhøj. Med den netop vedtagne fortætning af Sønderhøj vil de trafikale problemer på Holme Ringvej og Søndervangs Allé blive yderligere forværret. Der bør hurtigt gøres noget for at gøre denne vej mere sikker for ”svage trafikanter”. Der er også problemer på Ravnsbjergvej/Ormslevvej, men disse må formodes at mindskes med den netop gennemførte ombygning af krydset ved Skanderborgvej, men Viby Torv vil fortsat være næste problemområde for de fleste bilister. Der vil dog stadig være et skolevejsproblem, idet børn fra området syd og vest for Ravnsbjergvej skal passere Ravnsbjergvej for at komme i skole. I forlængelse heraf, er der også cykelstiproblemer i det nævnte område. Generelt er mange af bydelens veje ret smalle, hvorfor en hastighed omkring 40 formentlig vil passe bedre end de nuværende 50, hvis man skal øge trafiksikkerheden. Den kollektive trafik blev forringet ved den seneste store omlægning af buslinjerne. Det samme vil gentage sig i forbindelse med næste køreplansjustering. Der mangler på nuværende tidspunkt en egentlig ringrute, så der er en direkte forbindelse mellem Viby og Holme/Højbjerg. På Skanderborgvej er der enkelte steder for langt mellem stoppestederne, hvilket bydelens borgere udtrykker utilfredshed med. Letbanen kører fra sommeren 2017. Kongsvang station bliver bevaret, hvilket er en glædelig nyhed for en stor gruppe borgere, der har kæmpet for at få stationen bevaret. Grønne områder: Områderne er der, men flere af disse lider af, at de er vanskelig tilgængelige og også mangler publikumsfaciliteter. Kultur og fritid: Bydelen er godt forsynet med de fleste idrætsanlæg, men der mangler en egentlig svømmehal. Kulturelt mangler der et forsamlingshus. Konklusion Viby Fællesråd mener, at Vibys største problem er problemerne omkring vores infrastruktur. Skal vi have en bedre bydel, skal infrastrukturproblemerne løses Viby om ca. 30 år Derfor er det også infrastrukturproblemet, vi først vil se på. Det vil have stor betydning at få dette problem løst – ikke alene for Vibys skyld, men for hele Aarhus` skyld. Den kommende kommuneplan bør være et gode for dem, der bor her og bruger byen nu– i stedet for dem, der måske engang vil flytte hertil. Det kollektive trafiksystem Det kollektive trafiksystem vil se en del anderledes ud end nu. Vi ved, at busdriften for en stor dels vedkommende skal finansiere letbanen. Det betyder færre busser og færre busforbindelser, hvilket vil gøre det sværere for mange at benytte det kollektive trafiksystem, idet systemet vil være mindre fintmasket end i dag. Der er derfor en risiko for, at privatbilismen vil vokse på grund af et kollektiv trafiksystem, der ikke er tilstrækkelig fintmasket. Viby Fællesråd ønsker et godt kollektivt trafiksystem. For at opnå dette, foretrækker fællesrådet BRT-systemet frem for letbane-systemet. BRT (Buss Rapid Transit) koster under det halve af, hvad letbane-systemet koster i anlæg. BRT-systemet er et væsentligt mere fleksibelt system, og BRT-systemet har ikke de samme ødelæggende konsekvenser for bymiljøet, idet det fylder mindre og ikke kræver opsætning af elmaster og ledninger. BRT-systemet vil passe perfekt ind i det projekt, der kaldes letbanens fase 3, som for den største dels vedkommende er knyttet til Skanderborgvej på strækningen fra den nuværende hovedbanegård til Hasselager. Viby Fællesråd bakker fuldstændig op omkring Letbanens fase 1, men ønsker hverken fase 2 eller 3 gennemført som letbane. Fase 2 og 3 bør være et BRT-system. Det er vigtigt, at Viby-boerne har gode muligheder for at benytte BRT-systemet. Og her vil Kongsvang station få en helt afgørende betydning. Der skal etableres et krydsningsspor på Letbanen i Kongsvang, således at eventuelle forsinkelser på banen lettere vil kunne indhentes. Men ikke nok med det. Der skal laves en ”Trafikplads Viby”. På ”Trafikplads Viby” skal der være direkte adgang til Kongsvang station fra Skanderborgvej og Christian den X´s vej. Der hvor Skanderborgvej krydser jernbanesporene skal der etableres busholdepladser – ved Øster Allé og Bygholms Allé. BRT-systemet skal samme steds have et stoppested, så der fra både bus og BRT-systemet kan skiftes til Letbanen og omvendt. Det skal også være muligt at køre til ”Trafikplads Viby” i egen bil og skifte til Letbanen. Der kan på det gamle gasværks grund etableres en ret stor P-plads, og fra P-pladsen kan man via Bjørnholms Allé, Skanderborgvej og bag om REMA 1000 på Øster Allé gå til Kongsvang Station. ”Trafikplads Viby” vil således kunne være med til at mindske trængslen med biler i den indre by og også gøre det hurtigere og lettere at komme fra Aarhus Syd til Aarhus Nord, idet Letbanen må formodes at være hurtigere end privatbilismen. Gasværksgrunden i Viby er faktisk det eneste sted, hvor det vil være muligt at etablere en P-plads for biler nær en station. Vi må forudse, at der også i de næste 30 år vil være stigende trafik med biler, og her kan ”Trafikplads Viby” således være med til at mindske trængslen i Aarhus indre by samt på Ringvejssystemerne. Endelig bør det tilbageværende bussystem optimeres, således at der er bedre muligheder for at køre på tværs (Holme/Højbjerg). ”Trafikplads Viby” vil også løse problemet med de for få stop på Skanderborgvej med A-busser. Det individuelle trafiksystem Det er vigtigt, at trafikken omkring Viby Torv bliver mere flydende. Dette kan gøres på flere måder. Der skal være færre biler på Viby Torv. Dette kan gøres ved at lede en del af trafikken væk ved at sætte ramper på Motorvejen ved Ravnsbjergvej/Ormslevvej. I første omgang to i retningen ind mod Aarhus. Stavtrup vil indbyggermæssigt blive væsentlig større, og den øgede trafik herfra kan via ramperne på Motorvejen ledes ind i retningen mod Aarhus. Og ligeledes tilbage. Det vil bevirke, at Viby Torv belastes langt mindre end nu. Noget af trafikken fra Aarhus Syd – nemlig den del, der skal i retning af Brabrand og Hasle - kan også ledes denne vej i stedet for at blive ledt via Viby Torv. På selve torvet skal krydset renoveres. Det skal være lettere for bilisterne at dreje fra Skanderborgvej til højre ind på Viby Ringvej. Dette kan gøres meget let, nemlig ved at lave en ordentlig skiltning ved Marselis Boulevard, så bilister, der skal ud på motorvejen drejer til højre her og derved undlader at køre helt ned til Viby Torv. Skiltningen ved Marselis Boulevard på Skanderborgvej er simpelthen skandaløs dårlig. Det ville også være godt at få hele området ved Viby Torv renoveret. Dette kan gøres på flere måder, men vigtigt er det, at der skabes en mindre bypark, hvor bydelens ældste bygning, Viby Kirke, fremhæves som bydelens vartegn. Det skal stadig i et vist omfang være muligt at parkere på torvet af hensyn til kirken og af hensyn til Viby Centret. På længere sigt kan man forestille sig, når det kollektive trafiksystem er fuldt udbygget med tværgående busser og BRT, at parkeringspladsområdet kan yderligere indskrænkes. Holme Ringvej skal laves sådan, at de bløde trafikanter sikres bedre. Viby Fællesråd er fuldt ud klar over, at dette ikke er let, idet vejen ikke uden meget store omkostninger kan udvides med cykelsti og fortov. Viby Fællesråd vil derfor anbefale, at man fjerner al gennemgående trafik på strækningen Holme Ringvej og Søndervangs Allé ved at lave en bussluse lige efter indkørslen til Viby Station/Sønderhøj, således at gennemkørende trafik ikke kan benytte Holme Ringvej som smutvej til Viby Syd. Generelt skal der ses på skolevejene. Her synes der især at være store problemer ved Aarhus Privatskole og ved Vestergaardsskolen. Især sidstnævnte får mange elever fra området på den sydvestlige side af Ravnsbjergvej/Ormslevvej. Ved Aarhus Privatskole kan problemerne formentlig klares ved en anderledes skiltning, mens problemerne ved Vestergaardsskolen formentlig vil kræve en ombygning af Ormslevvej. Generelt er der for mange biler i den indre by (altså inden for Ringgaden). For at styre denne tilstrømning og evt. også mindske den, kan man evt. tænke sig indført et system, der er taget i anvendelse i Sverige, f.eks. i Gôteborg og Motala. Der betaler man nemlig en trængselsafgift (bilernes nummerplader fotograferes, og man får en regning, hvis man kører ind i byen, når der er stor trængsel.) Det vil også kunne hjælpe på forholdene i Viby. Systemet er smart, og ved sin måde at færdes på, bestemmer man selv, om man vil betale afgift, eller færdes på et tidspunkt, hvor der ikke er en afgift – eller endnu bedre tage BRT-systemet eller Letbanen. Lad Aarhus blive den første danske by med en trængselsafgift. Det vil der være mere perspektiv i end at spolere hele den indre del af Aarhus med en snørklet letbane på Banegårdspladsen, Park Allé og Vester Allé – for da slet ikke at tale om at spolere Viborgvej ved at fælde træer. Lad privatbilismen betale for at køre ind i byen på tilsvarende vis som man betaler i bussen for at køre ind i byen. De to sidste faser i letbaneprojektet vil derved kunne opgives. Letbanen kan i stedet erstattes med eldrevne busser eller BRT, hvorved man opnår samme miljømæssige fordel som med en eldreven bane, men får den sidegevinst, at det fintmaskede bussystem kan bevares. Aarhus Kommune er simpelthen bymæssigt ikke skabt til at lave letbane i ud over fase 1, der nu er under bygning. Byområdet Viby Fællesråd er fuldstændig enige om, at der ikke skal ske ”fortætning” i de eksisterende byområder. ”Fortætning” er det pæne ord for ”forslumring”. I årevis har man kæmpet for at skaffe bymennesket lys og luft, og tiden skal ikke tilbagerulles til en tid, hvor der var usunde og mørke baggårde eller mangel på udenomsplads til lege og rekreation. Ændringer i byområdet i Viby bør ske med udgangspunkt i, at der skal tages maksimal hensyn til de beboere, der bor her. Viby Fællesråd vil ikke have fortætninger i parcelhuskvartererne. Vi synes heller ikke, at der i forbindelse med eksisterende etagebyggeri skal placeres flere bygninger. De rammeaftaler der findes i forbindelse med den eksisterende kommuneplan og de eksisterende lokalplaner skal overholdes. Vi synes, at de nuværende er rimelige. Boliger i maksimalt tre etagers højde i Viby er målet. Dog kan der i enkelte områder tænkes højere byggeri under visse forudsætninger. Kommunen skal i øvrigt selv overholde sin egen højhuspolitik. Højhusbyggerier i stil med det planlagte byggeri ved vandtårnet på Randersvej ønsker vi under ingen omstændigheder at se i Viby. Derimod kan vi forestille os, at en del eksisterende industriområder bliver ændret til boligområder, men vi ønsker ikke, at disse områder bliver bebygget med højhuse, med mindre at de er placeret på en sådan måde, at de ikke tager udsigt fra andre. Der findes i Viby-området kun få muligheder for at bygge nye boliger, og det bør ske nænsomt: ikke for højt og ikke for tæt! Vækst i antallet af beboere i Aarhus kræver også arbejdspladser. Her ser vi gerne en renovering af de eksisterende industriområder og evt. også nye områder inddraget som industri/erhvervsområde. Vi er sikre på, at gode vejforbindelser til E45 her vil være af betydning for, at erhvervslivet vil placere virksomheder her. Derfor må det eksisterende vejnet ikke indskrænkes, men snarere udbygges. Bydelens grønne områder Viby har et stort og dejligt grønt område: Eskelund. Der ligger en ca. 5 år gammel byrådsvedtagelse om, at området skal omdannes til en stor festivalplads, hvor der om sommeren kan afvikles en række rock-koncerter med op til 50.000 personer. Denne vedtagelse var ikke én af byrådets viseste. Udviklingen ser allerede nu ud til at have overhalet denne beslutning, idet koncertarrangørerne øjensynligt ikke ønsker den. Mange naboer ønsker den heller ikke. Derfor skal denne beslutning også slettes. Viby er allerede tilstrækkelig plaget af støj – støj fra trafik, støj fra koncerter på Aarhus Stadion og væddeløbsbanen, støj fra North Side festival og støj fra Classic Car Race. Vi skal ikke have tilført mere støj i byrummet. Snarere skal det minimeres, hvilket Letbanen og BRT-systemet samt trængselsafgift kan være med til. I stedet skal vi have det grønne område på Eskelund gjort til et rigtigt aktiv for ikke alene Vibys befolkning, men også for befolkningen i Midtbyen. Det skal gælde hele året. Det kan f.eks. gøres ved at lave en hundeskov. Det kan også gøres ved at lave en landbørnehave. Man kunne forestille sig, at den gamle skydebane ved Åhavevej blev omdannet hertil. Og det kunne gøres ved at skabe mere liv i området ved at udsætte husdyr (køer, grise, får f.eks.) på en del af arealet, så byens børn kunne få let adgang til at se vore vigtigste husdyr. Det kunne gøres ved på centrale steder at lave shelters, så folk kunne overnatte i det fri. Der kunne laves motionsstier. Der kunne i et udkantsområde laves en kælkebakke. Der kunne laves flere stier med bænke og små pladser, hvor det var muligt at have mindre husdyr – som et alternativ til Sølyst i Brabrand osv. osv. Der er således mange muligheder for at etablere et spændende område for byens borgere. Foranstående er blot en del af mulighederne. Idræt I 2030 skulle vi gerne have både en svømmehal og en kunstgræsbane i tilknytning til Viby Stadion Kulturelt Vi skal have et egentligt forsamlings- eller medborgerhus. Der mangler mødelokaler til foreningsformål, og salen på Viby Bibliotek trænger voldsomt til at blive renoveret, gjort mere moderne og lys. Kan det ikke umiddelbart ordnes, så kunne man eventuelt finde et nyt sted til fremme af kulturen. Der findes flere steder i bydelen lokaler, der let kan indrettes hertil. Viby Fællesråd vil arbejde for, at der etableres et ”Foreningernes Hus” et sted i det centrale Viby. Sammenfatning Som det ses af ovenstående er Viby Fællesråd et langt stykke ad vejen ikke enig i de tanker, der er lagt i Planstrategi 2015. Vi mener, at de tanker, der er lagt ind i Planstrategi 2015 i alt for høj grad er hængt op på, at Letbanen vil kunne løse mange af de udfordringer, der er i Aarhus Kommune. Der skal andet og mere til – for nu ikke at sige, at der skal noget helt andet til. Hele ideen om en fortætning af det nuværende byområde i Aarhus Kommune er ikke nødvendigvis et godt udgangspunkt for at løse f.eks. byens infrastrukturproblemer og byens sociale udfordringer. Viby Fællesråd indgår selvfølgelig gerne i en dialog med Aarhus Kommune om udviklingen i Viby, men her vil det hele tiden være vores mål at arbejde for at bevare Vibys identitet og sikre, at udviklingen foregår i god forståelse med beboerne. Planstrategi 2015 er mere udtryk for, at byråd og forvaltning vil trække en bestemt udvikling ned over borgerne – en udvikling der desværre ofte er defineret af byudviklere og storkapital. Selvfølgelig skal byens styre have en ide om, hvordan udviklingen bør foregå, men i et demokrati er det vigtigt, at byens borgere kan give en accept af denne udvikling. Viby Fællesråd den 22. februar 2017

Se også

• Fællesråd i Aarhus Kommune
• Viby Sogn

Viby Fællesråd på AarhusArkivet

Søg billeder og kilder på AarhusArkivet Viby Fællesråd

Litteratur og kilder

• Aarhus Kommune. Fællesrådenes lokalsamfundsbeskrivelser. Udarbejdet første gang i forbindelse med Aarhus Byråds Kommuneplan 2017. pr. 1.1.2018. https://aarhus.viewer.dkplan.niras.dk/plan/2#/1624