Gellerup Fællesråd

Fra AarhusWiki

Gellerup Fællesråd er fællesrådet for forstaden Gellerup.

Lokalsamfundsbeskrivelse

Herunder følger Gellerup Fællesråds egen lokalsamfundsbeskrivelse, der blev udarbejdet som et bidrag til kommuneplanen 2017.

Lokalsamfundsbeskrivelse - Gellerup Fællesråd 2017-18

Input til fremtidens byudvikling i Gellerup – frem mod 2050

Aarhus Kommune har opfordret alle fællesråd til at bidrage med lokalsamfundsbeskrivelser til Kommuneplan 2017.

Gellerup Fællesråd inviterede på den baggrund lokale interesserede borgere til et brunchmøde søndag den 29. januar. En halv snes borgere mødte frem og var med til at gøre det til et interessant møde, hvor de kom med flere input til Aarhus Kommunes lokalsamfundsstrategi for lige præcis det sted, hvor vi bor og lever.

Mødet var åbent for alle, der måtte have interesse for at påvirke udviklingen i lokalområdet Gellerup, og deltagerne kiggede i fællesskab frem mod 2050. Det kom der mange gode indlæg og ideer frem. Alle deltagerne, der allerede havde konkrete tanker og ideer, fremlagde deres visioner for lige præcis det sted, som de brænder for. Og det gav grundlag for mange gode diskussioner og input.

Følgende områder i Gellerup blev udpeget til at være områder, som vi ønsker, at kommunen og lokalområdet skal arbejde sammen om at udvikle i fremtiden:

  • Pladsen foran Gellerup Kirke, kaldet ”Den Jordiske Freds Plads”
  • Kultur- & Aktivitetscentret og Nordgårdhallen
  • Toveshøjhaven ved Hasle Bakker
  • Tunnelen under Silkeborgvej syd for City Vest
  • Jordarealet langs ringvejen syd for Globus1, øst for Christianshøj
  • Toveshøj, Bazaren og forbindelsesveje

Som afslutning på mødet blev det aftalt, at alle, som ønskede at bidrage, hver især skulle gå hjem og skrive en halv side om deres forslag/ide.

Dette er hermed Gellerup Fællesråds foreløbige bidrag til Kommuneplan 2017 - og vores foreløbige tanker om udviklingen af vores område – også frem mod 2050.

Nedenfor følger input fra deltagerne om de forskellige områder, som vi ønsker, der i fremtiden bliver sat særlige fokus på i forbindelse med den byplanlægning, som skal finde sted i vores område de næste 20-30 år.

Kultur- & Aktivitetscentret

Hvor blev kulturarven af?

Håndtering af arkitektonisk kulturarv drejer sig ikke blot om middelalderbykerner og fredede arkitektoniske enkeltværker. Også den by vi byggede i går eller i dag, kan blive værdifuld kulturarv i morgen.

Når det gælder Gellerupparken – som er en af de mest markante bebyggelsesplaner rundet af modernismen – deler vi alle ønsket om, at området rejser sig fra det stade, det befinder sig i i dag og transformeres til en mangfoldig, attraktiv og levende bydel. Men er politikere, planlæggere og andre beslutningstagere klædt godt nok på til at varetage kulturarven med omtanke? Og kan vi blive så forført af at snakke om problemstillinger, at vi overser kvaliteter?

I Gellerup finder vi disse oversete kvaliteter kun 50 meter fra City Vest. Tre grå betonbygninger former sammen med kirken en fin lille plads, som en velproportioneret pause på det lange forgænger strøg gennem bebyggelsen. Store platantræer filtrerer lyset og skaber læ. Her er bilfrit, også efter at helhedsplanen er fuldbragt. Endnu 50 meter herfra ser vi Nordgårdhallens markante facade, der rejser sig i landskabet som en blottet klippevæg i Brabrands bakkelandskab.

I fremtidsvisionerne for Gellerup er der tale om at disse bygninger kan rives ned. De er utidssvarende, ubrugelige og nedslidte, mener man. Til trods for at både bygningerne og byrummet imellem dem er ret unikke eksempler på en anerkendt og vigtig epoke i dansk byggeskik og den aarhusianske arkitektur.

Generelt i befolkningen er der et stort had mod beton og modernisme. I de forfaldne bygninger fra Gellerups oprindelige kulturcenter-bebyggelse kulminerer hadet ved mødet med betonen og den kantede arkitektur, og vi aflæser på hver vore måder den brogede historie i de forsømte bygninger. Mange ser kun en negative historie i bygningerne. Ghetto. Fattigdom. Fremmedgørelse. Parallelsamfund. Hæslighed. De færreste kan se potentialet.

Men bygningerne rummer både skønhed, funktionalitet og økonomisk værdi. De rummer fortællingen om, hvordan fællesskab, ånd og kultur også blev indtænkt i Gjellerupplanen, ligesom at disse bygninger arkitektonisk giver modspil til boligblokkenes ensartede udformning. De former smukke og rekreative byrum i menneskelig skala, binder byplanen sammen og bygger bro mellem boligerne mod nord og det kommercielle butikscenter mod syd. Det er vellykket.

Gode byer udvikles gradvist og over tid, lag lægges på lag. I starten er alting nyt, men med tiden slides, repareres og patineres de byggede miljøer. Det gælder alle byer. Menneskene lever, vores spor aflejres kontinuerligt, og byen bliver langsomt transformeret til et stykke historie. Det tager 200 år at bygge en by.

Det skal vi respektere, også i Gellerup.

Nordgårdhallen

Det er en kvalitet ved Aarhus, at bykernen er så kompakt som den er. Det er især tydeligt når vi betragter Aarhus som kulturby, og vi kan på ti minutter passere et utal af teatre, spillesteder og udstillingsplatforme. Men i fremtiden er byen større, og det giver mening at dyrke flere bycentre.

Vi foreslår, at vi allerede i dag overvejer om placeringen af markante kulturinstitutioner kunne være et skridt på vejen til et “polycentrisk” og mere dynamisk Aarhus. I Gellerup skaber er vi i forvejen i gang med at investere i tæthed, og vi ønsker i forvejen at skabe en positiv fortælling, der har en helt anden klang end bydelens nuværende rygte.

En ambitiøs platform for formidling af kunst kan gøre forskellen. Her refererer man ikke til lokale forhold, men til internationale strømninger. Her er det et indbygget formål at tiltrække besøgende fra hele byen og oplandet. Og her træder man ind i et formelt og sublimt formidlingsrum, hvor fornemmelsen af at være på udebane, kun gør oplevelsen stærkere.

Pladsen foran Gellerup Kirke - kaldet ”Den Jordiske Freds Plads”

GELLERUP KIRKE OG FÆLLESSKABET

Området omkring Gellerup Kirke er under forandring. Ingen ved, hvad der kommer til at ske. Men kirken har en drøm om at torvet foran kirken, i daglig tale ’Fredspladsen’, bliver et levende mødested, hvor kirken og dens værdier kan være med til at præge byrummet.

Kirken er en stærk og væsentlig ressource i lokalsamfundet. Den opfatter sig selv som brobygger, og arbejder på at være synlig og deltagende i lokalområdet.

Kirken er ikke bare et kulturelt forankringspunkt for danskere. Den er også i høj grad formidler af danske traditioner og kultur overfor andre nationaliteter, der kommer til landet. Dels fordi nydanske kristne er blevet en del af kirkens kernemenighed, og dels fordi kirken er tydelig i sin tro, hvilket de muslimske samarbejdspartnere mærker og respekterer. Kirkens tydelighed omkring sit værdigrundlag er fundament for, at mennesker med vidt forskellige religiøse, etniske og kulturelle baggrunde udviser stor tillid til, at kirken kan hjælpe i mange forskellige livssituationer. Kirken opfattes ligefrem som neutral grund. I modsætning til skole, politi, kommune mv. har den ikke sanktionsret, og den er dermed ikke en del af ’systemet’, og dertil kommer, at kirken forstår og anerkender, at tro er en vigtig del af menneskers liv. Dette giver en unik position og en bred kontaktflade til områdets mange forskellige etniciteter og kulturer, samt en unik rolle som brobygger mellem grupper i området, såvel mellem grupper af ”gammel-danske” og ”nydanskere” som mellem forskellige grupper af ”nydanskere”.

Fællesskab og mangfoldighed er således en del af kirkens inderste væren og identitet, og det er et stort ønske at bringe det mødested og den bufferzone, som kirken er, med ud i det offentlige udendørs rum foran kirken.

DE NUVÆRENDE FYSISKE RAMMER

Pladsen har de senere år været utilgængelig, fordi den har været indhegnet og inddraget som legeplads for en daginstitution.

Kirken ligger på pladsen, og har hovedindgang fra pladsen, men de aktive menighedslokaler i underetagen, har indgang fra den anden side, og der er ingen kontakt eller mulighed for at holde opsyn med kirkedøren, som derfor altid er låst. Uden direkte adgang og visuel kontakt, kan kirken ikke tage pladsen i brug. Derfor genererer kirken intet liv i byrummet, og kirkebygningen sender blot et indadvendt og afvisende signal ind i bebyggelsen.

Byrummet dannes af fire bygninger, hvoraf skæbnen for de tre snart funktionstømte bygninger er uvis. De to langsgående bygninger er lave og pladsen åben i hjørnerne, hvilket giver gunstige muligheder for sol og ophold.

Pladsens geometriske form tegnes af smukke gamle træer fra Gellerupplanens opførelse.

Pladsen er en velproportioneret lomme på fodgængerstrøget, som er Gellerupplanens navlestreng fra nord til syd. Pladsen er det byrum, som knytter den kristne folkekirke sammen med bebyggelsen. Pladsen er den historieløse og modernistiske bydels eneste og ældste - i klassisk forstand – ’rigtige’ byrum; den historiske, åndelige og kulturelle kirkeplads.

Denne plads er meget værdifuld både som bydelens historiske, åndelige og kulturelle kirkeplads, for sin centrale placering, sin proportionering, skønhed og anvendelighed, og sidst – men ikke mindst - for sit Potentiale sammen med Gellerup kirke, som brobygger og åbningsport i en mangfoldige kontekst.

I dag er indhegningen fjernet, og byrummet frigivet, hvilket giver mulighed for en ny strategi.

GELLERUP KIRKE OG FREDSPLADSEN I FREMTIDEN

Kirken har en vision:

  • Aarhus Kommunen sikrer, at den eksisterende beplantning og et åbent, solbeskinnet byrum mellem kirke og fodgængerstrøg bevares.
  • Kirken opkøber arealer, som ligger langs pladsen, ud mod Gudrunsvej, samt en stribe hen foran kirkens forside.
  • Kirken etablerer et ’Kirkens Hus’ eller ”Fredens Hus” langs pladsens sydside
  • Længst mod vest etableres én ny samlende hovedindgang med et multianvendeligt og inviterende ude-inderum, - en agora, som står i direkte forbindelse med Fredspladsen, og som kobler Kirkens Hus og kirkerummet sammen. Agoraen bliver det nye aktive bindeled mellem plads og hus samt ’invitations-zone’ ud mod området.
  • Kirkekontor og menighedslokaler indrettes sammen med nye funktioner i Kirkens Hus, og kirken orienterer sig herefter entydigt mod Fredspladsen.
  • Fra parkeringsarealet er der fortsat adgang op gennem bygningen, mens den eksisterende underetage anvendes til sekundære funktioner eller udlejes til andet formål. Den smukke plads kan blive et fantastisk omdrejningspunkt, som på flere måder danner bro. Bro mellem Gellerup og det øvrige Aarhus. Mellem forbrug og ånd. Mellem religioner og etnicitet.

Gellerup Kirke. Karen Huus, Niels Hviid og Anna Mette Exner. 1.3.2017

Toveshøjhaven - En smuk naturnær have

I et samarbejde med foreningen Verdenshavernes Venner, Brabrand Boligforenings boligsociale projekt Verdenshaverne og Gellerup Fællesråd er visionen for Toveshøjhaven, at der skal skabes en smuk naturskøn have, der kan tilbyde en lang række aktiviteter og oplevelser for lokaleområdets beboere og resten af byens borgere.

Toveshøjhaven er allerede i dag et egnet aktiveringssted for stressramte, som er med til at passe og pleje haven, der skal anlægges efter principper, som gør, at haven kan være et sted, hvor der kan tilbydes kurser for stressramte, der kan få det bedre med haveterapi.

En anden vigtig funktion er at Toveshøjhaven vil kunne agere servicestation og mødested for brugere og besøgende til Hasle Bakker, det være sig organiserede som uorganiserede. Der vil skulle være toilet, depot til opbevaring af tøj, udlevering af kort mv. inden en tur i bakkerne. Café, møde- og undervisningsrum – udendørs og overdækkede siddepladser er andre faciliteter, som der er planer om at etablere. Idrætssamvirket har på møder med Verdenshavernes Venner udtrykt et behov for disse faciliteter i bakkerne.

Toveshøjhaven og alle faciliteterne vil have forskellige brugere på forskellige tidspunkter. På hverdage bruges haven primært om dagen til sundhedskurser (blandt andet PTSD) og til aktiveringsprojekter. Mens haven om aftenen og i weekender også bruges af gæster, der benytter bakkerne.

Det er et ønske at havens omfang forøges mod øst, så arealet kommer til at strække sig langs foden af ”Bakkekammen”, hvor det er et stort ønske, at det anlægges en ny adgangssti, som løber fra P-pladsen ved Lenesvej ind i den grønne kile langs foden af den store bakke. Se kort her:

Tunnelen under Silkeborgvej syd for City Vest

Trygvej/skolevej/tryghedsvej – kært barn har mange navne – men mangler det rigtige

Beboerne ikke bare i Skovgårdsparken, men også i Gellerup og Toveshøj har gennem en årrække talt om, at de er utrygge ved at gå under tunnellerne under Silkeborgvej og Louisevej ikke bare efter mørkets frembrud men hele dagen. Ligeledes er der gennem flere år blevet arbejdet for at skabe en kunstnerisk forbindelse fra Hasle Bakker til Brabrand Sø og ind til centrum af Aarhus. Dette har arbejdstitlen: Sculptures by the Lake.

I den anledning er der gennem 2016 blevet arbejdet med udarbejdelse af en nytænkning af strækningen/stien fra City Vest og ned til daginstitutionerne på Louisevej bag Sødalsskolen.

Projektet falder i 3 hoveddele og flere mindre dele:

  • ”I see You” er udviklet specifikt til tunnellerne. Her vil den daglige fodgængertrafik aktivere et lys, som følger en hele vejen igennem tunnellerne. Lyset gløder op, når en person træder ind og bevæger sig, og gløder ud, når der bliver stille. Lysinstallationen, som er bølgeformet, repræsenterer den bevægelse som en energi (f.eks. vand eller vind) vil have når det bliver kastet ind i et afgrænset rum. Samtidig vil formationens udtryk lede ens tanker hen på fænomenet emergens, som kendes fra Sort Sol. Forslaget er udarbejdet af Signe Klejs, som har baggrund i interaktivt mediedesign og som tidligere har lavet installationer i det offentlige rum – senest belysning af Ringgadebroen i forbindelse med Kulturhovedstad 2017.
  • På græsarealet umiddelbart efter tunnelen under Louisevej vil der blive mulighed for at udfolde sig fysisk i skulpturen ”Pause”, som består af 5 selvstændige megastore bogstaver med hver sin oplevelsesmulighed. Bogstaverne danner tilsammen oret pause. Pausen er tænkt som det sted, hvor lokalbefolkningen: børn/unge/voksne/gamle, et øjeblik kan slå sig ned og få pusten igen, lege, tage på opdagelse eller drikke den medbragte kop kaffe eller saftevand sammen. Materiale til bogstaverne vil bl.a. være genbrugstræ, krydsfiner, corten stålplader, galvaniserede stålrør samt poleret rustfrit stål. Forslaget til skulpturen er udarbejdet af billedkunstneren Niels Rahbæk, som bl.a. har lavet skulpturelle eksperimenter med beton i nybyggeri for EXPAN A/S og Lejerbo i Herning og har desuden været legetøjsdesigner på LEGO.
  • Inden tunnellerne og på den hvide væg op mod City Vest ønsker ATLAS OVER AARHUS at opsætte mindre tekster, som er laserskåret i stålplader og monteret på væggen så de efterhånden, som der kommer flere tekster til danner en formation som Sort Sol. Teksterne skal være skrevet af både professionelle forfattere og de skolebørn, som har deres daglige gang i området. For at afslutte projektet kunne en tilsvarende eller lignende installation opstilles ved daginstitutionerne ved Louisevej.
  • De to tunneller vil i forbindelse med installering af ”I see You” blive malet lysegrå. Ligeledes foreslås det at området før, mellem og efter tunnellerne renoveres og der opsættes nye pullerter, at eksisterende rør rækværk fjernes etc. Som erstatning for dette foreslås tunnellerne ind- og udgangsportaler beklædt med laserskåret stålplader, at asfalten før og efter tunnellerne dekoreres med nye svejsede vejstriber svarende til lyspanelerne i ”I see You” og i forskellige farver.
  • På det sidste stykke af stien efter skulpturen PAUSE og ned til daginstitutionerne ved Louisevej, vil børn og unge fra daginstitutionerne på Louisevej, elever fra Sødalsskolen og fra skolens SFO samt medlemmer af Klub3, være med til at sætte deres præg, ligesom stykket vil sørge for at integrere jordstykket mellem Sødalsskolen og daginstitutionerne – i daglig tale kaldet Ramblaen, hvor der pt. er skaterramper, bakker til kælkning og bmx, samt i løbet af 2017 en petanquebane. På dette stykke af stien vil der blive opsat Habibibænke” produceret af medlemmer fra Klub3, der kunne være ”kantsten” i forskellige udgaver (f.eks. pileform og en cirkel) disse kantsted kunne beplantes og være skolehaver, der kunne være forskellige mosaikflisedekorationer og meget mere
  • For at binde Trygvejen sammen med Skovgårdsparken, Gellerup og Toveshøj kunne børn i forskellige aldre være med til at producere forskellige fuglekasser, som kunne placeres rundt omkring. Disse kunne produceres enten som villaer eller højhuse.

Jordarealet langs ringvejen syd for Globus1

En oase for områdets beboere bag støjskærm

Langs ringvejen op fra det store kryds ved Silkeborgvej ligger et grønt areal, som vender ind mod parcelhuskvarteret, Christianshøj. I dag er kilen meget tilgroet og bevokset, men i forbindelse med udviklingen af Helhedsplanen syd for Globus1 er det hensigten, at der skal laves en sti-forbindelse ned til krydset oppe fra det nye byggeri.

Grundejerforeningen fra Christianshøj har følgende forslag og kommentarer til udviklingen af arealet: Vores børn har ikke et fællesareal inden for de farlige veje – ringvejen, Silkeborg, Tinesvej og Gudrunsvej. Vi havde for år tilbage lejet en grund af Aarhus Kommune, hvor vi havde indrettet petanque, basket, mål, bål og opholdsplads. Vi fik kun glæde af anstrengelserne i et år, før kommunen solgte grunden til beboelse. Vi kunne tænke os et lignende motions/opholdsareal integreret med de opsamlingsbassinger og den løbe/gangsti, der er foreslået i Helhedsplan Gellerup. Området vil kunne bruges af såvel ældre, som yngre fra Christianshøj og det nye boligområde syd for Globus1. Hvis der samtidig kunne afskærmes for støj med en gennemsigtig støjskærm vil det højne den rekreative værdi og samtidig skærme det bagvedliggende boligområde for noget af vejstøjen fra ringvejen, hvilket også er meget tiltrængt.

Der er lavet noget lignende i Låsby.

Toveshøj, Bazaren og forbindelsesveje

Ved Bazaren i forbindelse med den nye vej, som anlægges rundt om Toveshøj, ønskes mod vest anlagt en ny naturvej, uden bil- og knallerkørsel. Vejen skal være en slags grøn forbindelsesvej, som skaber en gennemgang til Tovshøjsskolen, men som også fortsætter videre ind i kilen ved Hasle Bakker over til Holmstrup Mark.

Langs den nye vej ved basaren er det desuden et stort ønske om små parkarealer og bænke.

I dag ligger arealet bag ved basaren ned til Klubberne Troldehøjen meget adskilt fra området. Der er meget lidt lys og et meget kringlede stisystemer ned til klubben. Klubberne vil blive åbnet op, når der kommer en grøn stiforbindelser videre til de rekreative områder i Hasle Bakker, og der vil blive mere lyst og gennemskueligt – og der også være mulighed for at anlægge skolehaver eller lave urban farming.

Øst for Toveshøj ønskes brugt et greb, som binder denne ende bedre sammen med Janesvej og gerne videre til eventuel en forlængelse af Bautavej mod øst og derfra ud til ringvejen. Det er en strækning, som er under planlægning, og ideen er, at Bautavej skal slutte sig til for enden af Janesvej og Lenesvej.

Se også

Gellerup Fællesråd på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Gellerup Fællesråd

Litteratur og kilder

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/mediawiki/index.php?title=Gellerup_Fællesråd&oldid=88365"