Skødstrup Fællesråd
Skødstrup Fællesråd er fællesrådet for byen Skødstrup og omegn. Skødstrup Fællesråd er et upolitisk bindeled mellem borgerne i Løgten-Skødstrup området og Aarhus Kommune.
Lokalsamfundsbeskrivelse
Herunder følger Fællesrådet for Skødstrup Fællesråds egen lokalsamfundsbeskrivelse, der blev udarbejdet som et bidrag til kommuneplanen 2017.
Lokalsamfundsbeskrivelse - Skødstrup Fællesråd, 2017 |
---|
Tillæg til kommuneplan 2017 - vedr. rammeområde 39 Løgten, Skødstrup, Segalt, Vorre, Studstrup og ÅstrupIndledningBeskrivelse af områdetStationsbyerne Løgten og Skødstrup, landsbyerne Segalt, Vorre og Åstrup udgør sammen med Studstrup 8541-området i Aarhus Kommune under Region Midtjylland. Skødstrup Kirke er en af Danmarks ældste, og Segalt Mølle er landets eneste seksvingede mølle, og Vorre en af de højest beliggende landsbyer i Danmark. Den attraktive placering tæt på skov, strand i et meget afvekslende landskab med udsigt til Mols og Aarhus Bugten medvirker sammen med motorvej og jernbanen til at gøre området populært og det har oplevet en stor vækst de seneste år som synes at fortsætte. Det giver en udfordring i forhold til tilpasning af infrastrukturen. For få år tilbage blev der bygget et større idrætsanlæg med både ny hal, multisal og flere fodboldbaner, i det daglige kaldet Midtpunktet. Skødstrup Skole er en af landets største og netop ved at blive udvidet. Derudover bygges der ny institution for de helt små børn, men der er desværre ikke pasningsmuligheder til alle lokalt. Samlet set er der sket mange gode tiltag for et område, som allerede er og forsat vokser meget. Indbyggertallet har de seneste år været støt stigende med en vækst de sidste 10 år på over 30%. Ved udgangen af 2016 til i alt 9.161 personer, fordelt på alle aldersgrupper. Det antal forventes fortsat, at stige yderligere i de kommende år. Vision for områdetOmrådet 8541 forventes at opleve fortsat vækst i indbyggertal. Skødstrup Fællesråd ønsker, at udbygningen af området de kommende år sker i bredden mod øst i stedet for i længden mod nord. Så byen bliver mere sammenhængene og ikke strækker sig yderligere mod nord forbi Kirkeholtvej, hvor der er udlagt perspektivarealer helt over til Skrald Skov mod Hornslet. Det er derfor ønskværdigt, at Aarhus Kommune prioriter efter denne vision for byggemodning i de kommende år. Fællesrådet ønsker, at de eksisterende udsigtskiler til land og bugt så vidt muligt bevares. Det er Fællesrådets ønske, at området 8541 skal være attraktivt for alle aldersgrupper og alle samlivsformer. Derfor er det vigtigt med varierede boligformer, altså ikke kun som i dag fortrinsvis parcelhuse og tæt lav bebyggelse, men også 1-plans rækkehuse, etageboliger, ungdomsboliger og seniorboliger. Ældre medborgere, som ønsker at blive i området, skal have mulighed for at flytte fra en større bolig til en mindre eller kunne få tilbudt en ældre- eller plejebolig i lokalområdet. Skødstrup Fællesråd ønsker en byfornyelse med en centerstruktur, hvor der tillades en større fortætning af bebyggelse i højere byggeri langs Grenåvej i Løgten. Det vil skabe en større variation og bonitet i området og vil give mulighed for boligformer, der ikke på nuværende tidspunkt er særligt udbredt i lokalområdet, dertil giver det mere plads til liberalt erhverv som kan styrke erhvervslivet lokalt. Det er et generelt ønske, at der sker en udvikling af arbejdspladser i området 8541 for at sikre et aktivt liv i byen og derved være med til at skabe større dynamik på hverdage, hvor der er en stor pendling ud af området. Løgten med Bytorvet er områdets primære detail- og liberal handelscenter. Suppleret med et mindre center i Skødstrup med liberalt erhverv, lægehus og letbanestation samt et nyere center ved børneinstitutionerne på Ny Studstrupvej som indenfor de seneste år er suppleret med en dagligvarebutik. Det er ønskeligt det er i Løgten, der fremadrettet er fokus på udvikling og styrkelse af handelsmulighederne, for at sikre en kontinuerlig udvikling som blandt andet skal sikre at byen skaber en selvstændig karakter. TrafikforholdDet bør være sikkert for alle trafikanter, såvel bilister som cyklende og gående, at færdes på områdets veje. Specielt Grenåvej er morgen og aften belastet af voldsom trafik ud og ind af området. Det giver flere steder i lokalområdet flaskehalse i myldretiden. Fællesrådet peger på at
På Bytorvet i Løgten reguleres trafikken af den såkaldte "torvemodel", hvor alle trafikanter skal vise hensyn. "Torvemodellen" er en tydelig markering i vejbanen som regulerer alle trafikanters færden. Den model ses gerne anvendt andre steder i lokalområdet, eksempelvis ved Skolen, Kirken og ved Lægehuset. Alle steder hvor der er behov for, at dæmpe hastigheden af hensyn til bløde trafikanter, sikker skolevej og bedre trafikafvikling. Skødstrup Fællesråd er i gang med at udarbejdet et kort over områdets stier og er i dette henseende i dialog med flere lodsejere om at udbygge det eksisterende stinet. Det er hensigten at denne kortlægning skal udbygges efterhånden som stinettet vokser. Offentlig transportLetbanen får to stop i vores lokalområde ved Skødstrup Station og Løgten Station. Mange beboere vil med fordel kunne benytte den nye Letbane med den oprindelige linjeforbindelse via Risskov til Aarhus og andre med skift i Lystrup til den nye forbindelse via Aarhus N. til Aarhus centrum eller videre. Der er fra vores lokalområde kun planlagt 2 stop med Letbanen i hver retning i dagtimerne og færre afgange i weekenden. Der er derfor fortsat et stort behov for anden offentlig transport fra området. I dag benyttes især buslinje 100 af rigtig mange personer, bl.a. mange unge mennesker der skal til gymnasier i Egå og Risskov. Det er derfor vigtigt, der fortsat er hyppige afgange med bus for, at sikre en god infrastruktur og brug af offentlig transport til og fra 8541-området. Skødstrup Fællesråd ønsker samtidig, at betjeningen med buslinje 100 bevares i den nuværende udstrækning, hvor den dels kommer gennem Segalt, dels betjener Vosnæsparken. For beboere i Vorre, Segalt, det nordlige Løgten og områder i Skødstrup langt fra Skødstrup Station vil buslinjer også kunne fungere som forbindelse til Letbanen. Det er desværre ikke muligt med nuværende buslinjer fra Studstrup. Den grønne strukturEn stor del af populariteten ved 8541- området er dens smukke beliggenhed og varierende natur, såvel i den nære som den lange udsigt. Skødstrup Fællesråd ønsker at medvirke til, at områdets smukke natur kommer alle beboere til gode i såvel lange kig som velintegrerede stisystemer. Ved udformningen af fremtidige lokalplaner bør der tages hensyn til disse kvaliteter, og hvor det er muligt etablere rekreative områder, der langsigtet kan understrege kvaliteten af områdets beliggenhed. Det rekreative område ved Skødstrup Søndersø, der blev indviet i 2016, er resultatet af et positivt samarbejde mellem Aarhus Vand, Aarhus Kommune, privat lodsejer og Skødstrup Fællesråd. Der er tale om udvikling omkring et stort regnvandsbassin, hvis formål er klimasikring, men som gennem samarbejdet mellem alle tidligere nævnte instanser har gjort det muligt at skabe et område af høj kvalitet. Vi vil gerne opfordre til tilsvarende løsninger andre steder og Skødstrup Fællesråd vil gerne indgå i lignende projekter. HistorieOprindeligt var Gammel Løgten en beskeden havneplads ved foden af Vosnæsskoven og Vosnæs Gods. Senere blev det flyttet til dens nuværende beliggenhed blandt andet grundet den handel som var naturligt opstået ved Aarhus-Grenå landevejen, ved det sted hvor Løgten Bytorv er i dag. Senere blev det yderligere understøttet af banen mellem Aarhus og Ryomgaard, med stop i Skødstrup og Løgten, hvor der blev doneret et gratis grundstykke til en stationsbygning som desværre ikke består mere. Tilknytningen udspringer blandt andet fra Vosnæs Gods, dette kan blandt andet ses i bemalingerne i Skødstrup Kirke. Skødstrup Kirke ligger på toppen af en bakke med en fantastisk udsigt over Aarhus Bugten. Netop ved Skødstrup Kirke fandt arkæologer fra Moesgaard Museum for nyligt nogle exceptionelt spændende fund, der hidrører fra bl.a. Jernalderen. Skødstrup Fællesrådet medvirker i øjeblikket til at udvikle, formidle og sikre disse unikke Jernalderfund. Blandt andet arbejdes der på at markere en jernaldervej ved området, hvor fundene er gjort. Institutioner, skole og fritidGrundet den positive udvikling i området, står vi desværre på nuværende tidspunkt og mangler flere institutionspladser til blandt andet de helt små i lokalområdet. Skødstrup Fællesråd ønsker, at alle aldersgrupper sikres en institutionsplads inden for området 8541. I dag er situationen, at mange 1-6 årige passes uden for området. Selvom der allerede findes en del institutioner og der bygges en ny institution i 2017 er der fortsat ikke nok pladser. Kapaciteten på antal pladser følger ikke væksten. Det har været et problem i mange år, så mange små børn må transporteres og passes i Skæring og Egå. Skødstrup Skole udvides i 2017 til 5 spor og har i dag 1.200 elever. Efter sommerferien 2017 får skolen 7 børnehaveklasser. Det gør den til en af Danmarks største kommuneskoler. På grund af meget trafik i lokalområdet og at mange børn har lang skolevej, kører mange forældre deres børn til skole i bil. Det giver tæt trafik omkring skolen i morgentimerne. Skødstrup Fællesråd håber man med færdiggørelse af skoleudvidelsen også får løst behovet for parkering og afsætning omkring skolen, så de mange elever der selv går og cykler til skolen kan komme sikkert frem. Skødstrup Fællesråd håber den kommende tunnel under Letbanen fra Løgten Østervej og sti op til Grenåvej vil få flere skolebørn til at vælge, at cykle eller gå i skole. I sammenhæng hermed bør der etableres en mere sikker overgang på Grenåvej end der er i dag. Der er skabt gode faciliteter ved det nye idrætsanlæg Midtpunktet og nye fodboldbaner. Derudover byder området 8541 på tennisbaner og petanque-anlæg ved Ny Studstrupvej. Skødstrup Fodbold har et stort ønske om at få omlagt grusbanen i Studstrup til en kunstgræsbane. Dog mangler området generelt fritidstilbud til unge. For eksempel i stil med det alsidige ungdomsskole udbud, der tidligere fandtes på Skødstrup Skole. Der er fritidstilbud til de yngste elever på skolen i form af SFO og senere et klubtilbud. Men der mangler tilbud til de unge i byen, hvor de i dag ikke har noget tilholdssted i form af et klubhus eller lignede. Skødstrup Fællesråd mener, der er behov for et udendørs aktivitetssted med de moderne faciliteter som hører sig til. Ønsket er en bypark, som vil henvende sig til alle generationer. En arbejdsgruppe under Skødstrup Fællesråd er i færd med at afdække, hvilke ønsker der er hertil og placeringsmuligheder. Der er fra mange sider ønske om at få en svømmehal med mulighed for brug af både private brugere samt naturligvis skolen. Mange kører i fritiden udenfor kommunen for at svømme, da det er svært at finde kapacitet i den nordlige del af Aarhus. Dertil kommer at skolen selv pendler med elever til andre svømmehaller. Det er ønskeligt, en svømmehal vil kunne bidrage yderligere som et aktivitetssted og vil styrke lokalområdet både overfor de beboere som er bosat her, samt at opfylde skolens tilbud med svømning. Da det er vores vurdering, at der er et stort kapacitetsproblem for svømning i Kommunen, vil en svømmehal i 8541 området også kunne bidrage og tilbydes til mange andre borgere i det nordlige Aarhus. ÆldreområdetSom en naturlig del af 8541-områdets vækst og popularitet bliver der også flere ældre. Mange er aktive pensionister, der har brug for tilbud i form af forskellige aktiviteter. Et godt tilbud til disse er i dagtimerne bl.a. Lokalcenter Rosenbakken, hvilket mange lokale ældre benytter sig af. Lokalcenter Rosenbakken er derved et godt sted for de ældre at lære nye mennesker at kende samt at finde nye interesser som seniorer. Gruppen af ældre borgere 70-79 år er på 6 år vækstet 65% fra 412 personer i 2010 til 682 personer i 2016. Gruppen 80-89 år er gået fra 136 personer i 2010 til 177 ældre borgere i 2016. Ligeledes en stor vækst på 30%. Det giver udfordringer i form af aktivitetstilbud til dem der kan klare sig selv, og kapacitetskrav for dem der har brug for hjælp ved hjemmepleje eller behov for ældre- eller plejebolig. Skødstrup Fællesråd ønsker, at man som ældre borger kan blive i sit lokalområde ved sit allerede etablerede netværk og blive tilbudt en ældrebolig eller plejebolig lokalt, hvis der er behov herfor. Der er i dag mangel på ældre- og plejeboliger, og behovet herfor vil være stigende med de mange ældre borgere. Der er derfor behov for en kapacitetsudvidelse i 8541-området i de kommende år. Detail og erhvervHandelen i 8541-området har ligesom flere andre lokalsamfund været præget af den vigende udvikling af mindre detailbutikker. Dette er desværre en uundgåelig samfundsudvikling, hvor detailhandelen bliver koncentreret omkring kæde- og konceptbutikker som typisk er beliggende i større centre. Dette er naturligvis en tendens vi ikke kan stoppe, dog er det vigtigt at udnytte nogen af de faktorer, - og her tænkes primært på centertanken, som spiller meget ind i denne udvikling. Vi ønsker forsat og har gennem flere år arbejdet med at koncentrere vores handelscentre omkring et primært handelscenter ved Løgten Bytorv og et sekundært handelscenter ved Skødstrup Lægehus. Netop da de mindre detailhandlende har været igennem en svær periode, mener vi det er vigtigt, at disse centre forsat understøttes af alle mulige andre liberale erhverv som eks. ejendomsmæglere, sundshedsudbydere, revisorer, advokater, madsteder og dagligvarer. Vi mener vigtigheden af, at understøtte centertanken lokalt er med til at give et område som 8541 sin egen karakter og derfor vigtigt, så vi ikke blot bliver en forstad til Aarhus. 8541-området har en række lokale dagligvarebutikker i form af SuperBrugsen, Netto, Fakta og Dagli Brugsen, suppleret af et mindre antal specialbutikker som apotek, dametøjbutikker og radiobutik m.m. Der findes også en række mindre restaurationsudbydere, primært take away butikker som pizzarier og grillbar. Bygningsmassen i 8541-området er generelt nyt og af høj kvalitet. Desværre er mange af bygningerne specielt omkring Løgten Bytorv, gamle og nedslidte, hvilket giver en væsentligt ringere udtryk af området når man kører igennem byen, end rimeligt er. Derfor ønsker Skødstrup Fællesråd, at rammeplanen understøtter muligheden for at skabe en positiv udvikling i et sådant handelscenter. Dette kan ske ved en fortætning i bebyggelsen og tillade en ændret byggehøjde og højere bebyggelsesprocent. Som nævnt flere gange er vi i en fantastisk udvikling og vi ønsker at understøttet dette yderligere ved at skabe flere arbejdspladser i lokalområdet. I den sydlige del af 8541-området er der et større industriområde. I Skødstrup Fællesråds ønsker vi, at man kan videreudvikle dette område med flere virksomheder. Området er attraktivt placeret langs med Djurslands Motorvejen, men har brug for understøttelse til udviklingen, blandt andet gennem at sikre en større tilgængeligheden til området. Infrastrukturen er i det hele taget en vigtig del at forstærke løbende for det understøtter, at 8541-området også udvikler nye arbejdspladser. Det hele understøtter samlet, at 8541-området fortsat kan være et attraktivt område i Aarhus Kommune. |
Se også
Skødstrup Fællesråd på AarhusArkivet
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Aarhus Kommune. Fællesrådenes lokalsamfundsbeskrivelser. Udarbejdet første gang i forbindelse med Aarhus Byråds Kommuneplan 2017. pr. 1.1.2018. https://aarhus.viewer.dkplan.niras.dk/plan/2#/1624
- 8541.dk - https://8541.dk/faellesraad/