Marselisborg Gods: Forskelle mellem versioner
Kurt L (diskussion | bidrag) |
|||
Linje 31: | Linje 31: | ||
===Ejere af Marselisborg=== | ===Ejere af Marselisborg=== | ||
*(Ejerskab fra-til) | *(Ejerskab fra-til) | ||
*( | * (-1203) Biskop Peder Vognsen (død 11. april 1204) | ||
*(1203-1536) Aarhus Bispestol | |||
*(1536-1661) Kronen | *(1536-1661) Kronen | ||
*(1661-1673) Købmand [[Gabriel Marselis]] | *(1661-1673) Købmand [[Gabriel Marselis]] |
Versionen fra 16. jul. 2018, 13:40
Marselisborg Gods eller Marselisborg Herregård var et gods ved Aarhus der lå dér, hvor Marselisborg Gymnasium ligger i dag. Dens oprindelige navn var Havreballegaard. Herregårdens historie kan føres tilbage til 1200-tallet.
Lensgården Havreballegård
Havreballegård var lensgård, dvs. kongens eje, og i 1544 blev den gjort til ladegård (avlsgård) for Aarhusgård, der lå nord for Domkirken.
Lensmændene, der bestyrede herregården, har ikke nødvendigvis selv boet der – men det er muligt at Erik Grubbe gjorde det, da han blev lensmand i 1636.
Efter enevælden blev indført i 1660, blev lensvæsenet lagt om, og Havreballegård kom i privat eje. Den første ejer var nederlænderen Gabriel Marselis, hvis familie havde lånt kongen store summer til Danmarks krige. Som afbetaling af gælden overdrog Frederik III gårde med tilhørende jorder i Danmark til Marselis.
Baroniet Marselisborg
Marselis flyttede ikke selv til Danmark, men hans sønner overtog senere gårdene – Constantin Marselis overtog Havreballegård, men boede selv på Stadsgård (Constantinsborg). Da han blev dansk baron i 1684, fik Havreballegård navnet Marselisborg.
Constantin Marselis døde barnløs, og Marselisborg var herefter på skiftende hænder. Heller ikke mange af de nye ejere boede selv på gården; bygningerne blev ikke betragtet som standsmæssige nok.
- Læs mere om Marselis slægten
Fra privat til kommunal
Frederiksbjerg med sine 88 td. land var i slutningen af 1800-tallet ved at være udbygget, og Byrådet forhandlede ivrigt med godsejer og indenrigsminister Hans Peter Ingerslev om køb af Marselisborg Gods, der havde jorden og skovene syd for nutidens Ingerslevs Boulevard med skel til Frederiksbjerg. Det lykkedes, og ved et held underskrev Ingerslev den 18. april 1896 aftalen omfattende størstedelen af godset med forkøbsret på resten, hvorefter han døde to dage efter. Heldigvis stod kommunen ved hele aftalen og købte efterfølgende resten inkl. skovene for kr. 1.183.000[1] (ca. 82 mill. kroner i nutidsværdi).
Gårdens bortforpagtede agerjorde omfattede i pr. 1 maj 1879 500 tdr. land[1] (fraregnet den store skov) og ved kommunens køb i 1896 af ca. 400 tdr. land, men da kommunen konstant manglede mere plads og blev ved med at inddrage areal til den fortsatte byudvikling, bestod agerjorden i d. 1. maj 1900 af ca. 350 tdr. land[2] og d. 1. maj 1907 af kun 213 tdr. land.
Kommunen drev i nogle år Marselisborg videre som landbrug gennem flere forpagtere. Imidlertid hærgedes gården af flere små og store brande 1897, 1904, 1906, 1907 og 1909, hvoraf kun nogle af bygningerne blev genrejst. Da flere af de øvrige bygninger var i dårlig stand, virkede kommunen da heller ikke ked af at opsige landbruget i 1910, og i stedet udstykke jorden. Brandtomter blev nedbrudt i 1910, og i 1911 blev hovedbygningen og de øvrige avlsbygninger revet ned.
Marselisborg omfattede
Til Marselisborg hørte, foruden hovedgården, dens marker og skoven fra gården til Moesgård skov, en lang række ejendomme: Donbækhusene i Mindeparken, Humlehavehuset i Friheden, Louisenhøj på Strandvejen, Frederikshøj Kro, skovfogedstedet Frydenlund, Fiskerhuset ved Århus Å, Frederiksminde, skovridergården Louisenlund, Thors Mølle, Silistria Mølle og Hørhavegården.
Ejere af Marselisborg
- (Ejerskab fra-til)
- (-1203) Biskop Peder Vognsen (død 11. april 1204)
- (1203-1536) Aarhus Bispestol
- (1536-1661) Kronen
- (1661-1673) Købmand Gabriel Marselis
- (1673-1699) Baron Constantin Marselis (godset bliver baroni)
- (1699) Kronen (Christian V)
- (1699-1719) Generaladmiral Ulrik Christian Gyldenløve
- (1719-1770) Gehejmeråd greve Frederik Danneskiold-Samsøe
- (1770-1772) Kronen (Christian VII)
- (1772-1800) Baron Christian Rudolph Philip von Gersdorff
- (1800-1802) General Nicolaus Maximilian Gersdorff
- (1802-1805) Generalløjtnant Christian Carl Nicolai von Gersdorff
- (1805-1821) Baron Frederik Julius Christian Güldencrone
- (1821-1825) Kronen (Frederik VI)
- (1825-1833) Generalmajor baron Christian Alexander von Gersdorff
- (1833-1836) Oberst Harald Rothe og justitsråd Caspar Peter Rothe Ingerslev
- (1836-1864) Justitsråd Caspar Peter Rothe Ingerslev
- (1864-1896) Indenrigsminister Hans Peter Ingerslev
- (1896) Overgår til Århus Kommune
Se også
- Marselisborg Slot
- Artikel om Marselisborg Gods i Illustreret Tidende 1896
- Se sagsforløbet i forbindelse med købet i Aarhus Byråds journalsager i Aarhusarkivet
Litteratur og kilder
- Første version af artiklen er skrevet af Heidi Holst Madsen og overført fra Århus Leksikon
- Byens Historie 3, redaktion Ib Geil, Århus Byhistorisk Udvalg, 1998
- Bernhardt Jensen og Peder Jensen: Marselisborgskovene (1974), om Havreballegård/Marselisborg s. 27-44.
- Danske Herregårde. Dansk Center for herregårdsforskning
Noter