Hack Kampmann (1856-1920)

Hack Kampmann

Hack Kampmann (1856-1920), arkitekt. Ca. 1910.

Personlige detaljer

Navn Hack Kampmann

Nationalitet Dansk

Født 1856

Død 1920

Forældre Provst Christian P.G. Kampmann og Johanne M. Schmidt

Ægtefælle(r) Johanne f. Holm (1868-1920)

Erhverv Arkitekt

Hack Kampmanns toldkammerbygning på Aarhus Havn, opført 1895-97. Foto ca. 1904

Hack Kampmann (født den 6. september 1856 i Ebeltoft, død den 27. juni 1920 på Frederiksberg) var arkitekt, kongelig bygningsinspektør og professor. Han var søn af provst Christian P.G. Kampmann og Johanne M. Schmidt i Ebeltoft. Hack Kampmann boede i Aarhus fra 1892 til 1908.

Baggrundshistorie

Kampmann uddannede sig som ganske ung til murer, hvorefter han startede på arkitektuddannelsen på Kunstakademiets Arkitektskole, hvor han læste 1873-1878. Under sin uddannelse som arkitekt var Kampmann assistent for sine lærere Ferdinand Meldahl og Hans J. Holm. Der sugede Kampmann ikke kun viden til sig om arkitektur, men han fik også nogle år senere øjnene op for Hans J. Holms datter, Johanne. I 1884 blev den 28-årige Kampmann forlovet med den blot 16-årige Johanne, inden han drog ud på en længere udlandsrejse til Tyskland, Italien og Frankrig. Under rejsen forsømte Kampmann ikke sin forlovede hjemme i Danmark, men sendte mange kærlighedsbreve til hende. Efter to års adskillelse vendte Kampmann hjem til Johanne. I 1888 blev parret gift, og i løbet af årene blev familien forøget med fire børn, hvor to af dem senere fulgte i farens arkitektoniske fodspor.

I 1882 rejste han til Paris, hvor han videreuddannede sig ved Ècole des Beaux-arts. I løbet af 1880'erne rejse han i store dele af Europa og studerede arkitektur og kunst; Italien, Sverige, Tyskland, Frankrig, Grækenland (sammen med brygger Carl Jacobsen) og i 1894 foretog han en rejse til Holland.

I 1888 åbnede han sin egen tegnestue, samtidig med at han var undervisningsassistent for sin tidligere lærer og mentor Hans J. Holm på Kunstakademiet. Samme år giftede Kampmann sig med Johanne Holm (1868-1920).

Tiden i Aarhus

I 1892 blev Hack Kampmann udnævnt til kongelig bygningsinspektør i Nørrejylland og bosatte sig i Aarhus, bl.a. i Lille Rosenborg og Villa Kampen. Stillingen indebar at føre tilsyn med statens bygninger. Kampmann havde et nært forhold til Jylland, hvor han var født, og han opførte i sin karriere flere bygninger i landsdelen. Særligt kom Aarhus til at nyde godt af hans værker.

Da Kampmann kom til Aarhus, havde byen udviklet sig i et meget højt tempo over de seneste årtier. En udbygning af havnen og jernbanen, en voldsom befolkningstilvækst og initiativrige iværksættere havde gødet jorden for en by, der var i fremdrift. Kampmanns første store byggeprojekt i Aarhus var Toldboden (1897). Byen havde brug for et mere tidssvarende toldkammer til at kunne kontrollere og opkræve told. Kampmanns Toldbod skuffede ikke. Bygningen blev tre gange større end den forrige og blev opført i den nationalromantiske stil med symboler som hjerter, løver og hundehoveder. Hundehovederne blev lavet af billedhuggeren Karl Hansen Reistrup, der var Kampmanns faste arbejdspartner på flere projekter. De arbejdede blandt andet sammen under opførelsen af Aarhus Teater (1900) og en aarhusiansk filial af Statsbiblioteket (1902), der senere blev til Erhvervsarkivet.

Da der skulle laves en byplan for det sydlige Aarhus fra Banegraven til Marselisborgskovene, blev Kampmann sat på opgaven. Planerne udarbejdede han sammen med stadsingeniøren fra København, Georg Christian Charles Ambt (1847-1919), i 1898. På det tidspunkt var planen revolutionerende, da det ikke var almindeligt med en så gennemført byplanlægning i Danmark. Det er blandt andet byplanen, der er grunden til, at Aarhus i dag har en ringgade.

Foruden Holm og Meldahl påvirkede arkitekten J.D. Herholdt også Kampmann, hvilket kom til udtryk i Provinsarkivet i Viborg, der var hans store gennembrudsværk. Stilen førte han videre i førnævnte Aarhus Toldbod, som han skabte med udgangspunkt i Aarhus byvåben. Den ligger som en port til byen via havnen, som var skabt ud fra lige dele individualistisk frihed og inspiration fra historisk og traditionel arkitektur.

Det var en dobbelthed, Kampmann havde med sig fra sin uddannelse og sine lærerige rejser, og som alle dage prægede hans arkitektoniske idealer. Dertil kom en forkærlighed for detaljerigdom, der var gennemgående i den periode, han arbejdede i; det personlige præg i form af organiske og en nogen gange prangende udsmykning. Løsenet var ”originalitet og uensartethed.”

Det af Hack Kampmann tegnede Aarhus Teater på Bispetorvet med Teater Café og biografen Fotorama. Hammerschmidt Foto, 1924.

Med Kampmanns omfattende kendskab til og forståelse for historisk bygningskunst, heriblandt ikke mindst middelalderlig kirkearkitektur, var det en velkommen opgave at få teaterbygningen til at gå i dialog med Domkirken lige på den anden side af Bispetorvet.

Den ydre og indre udsmykning på teatret blev bekostet af Otto Mønsted og rummer et rigt og fantasifuldt brug af bl.a. symboler, der understreger bygningens særegne anvendelse og den højere mening med teaterkunsten. Aarhus Teater og direktør Benjamin Pedersen kunne slå dørene op for publikum i september 1900.

Statsbiblioteket var den første statslige kulturinstitution i provinsen, og Kampmann implementerede et gennemtænkt program i bygningen, der skulle understrege bibliotekets vigtighed. F.eks. den ovenbelyste læsesal, der er bygningens centrum og understreger væsentligheden af oplysning/viden.

Personlige historier

Kampmann blev født i en præstegård på Grønningen i Ebeltoft (Århus Stiftstidende, 30. september 2023, s. 10) og døde den 27. juni 1920 i sit hjem på Frederiksberg. I tiden efter dødsfaldet blev der udgivet flere nekrologer.

I Århus Stiftstidende blev det beskrevet, hvordan han havde haft et dårligt helbred i tiden op til sin død. Specifikt havde hans hjerte ikke været stærkt nok, hvilket havde fået ham til at søge kurbehandling på Finsens Institut. Han blev beskrevet som en af de bedste arkitekter i Danmark, der havde “en stor kunstnerisk evne i sin frugtbarhed og mangfoldighed.” (Århus Stiftstidende, 28. juni 1920, s. 1).

I en anden nekrolog blev han beskrevet som en “kunstnersjæl,” samt som en “myndig,” og “stilfærdig” person. Kampmann var derudover vellidt af de unge arkitekter, der arbejdede for ham (Århus Stiftstidende, 28. juni 1920, s. 1).

Personlighedsmæssigt blev Kampmann beskrevet som introvert. Han sagde ikke flere ord end højest nødvendigt (Johan Bender, Arkitekt Hack Kampmann, s. 14). Han blev både beskrevet som arrogant og mut, mens folk tæt på beskrev ham som munter (Johan Bender, Arkitekt Hack Kampmann, s. 552). Kampmann skulle føle sig tryg ved folk, før han åbnede op, og han gik på ingen måder op i den berømmelse, som den succesfulde arkitektkarriere medførte (Johan Bender, Arkitekt Hack Kampmann, s. 555-556).

Kampmanns vennekreds bestod af få, men nære venner. Det var blandt andet arkitekterne Axel Berg, Gotfred Tvede og Martin Borch, lægen Vilhelm Ryder, professor, skuespiller og teaterdirektør J.F.S. Dorph-Petersen, billedkunstner Erik Henningsen og arkitekt Martin Nyrop (Johan Bender, Arkitekt Hack Kampmann, s. 557-558).

Kampmann havde også flere hobbyer. Han besad for eksempel store evner inden for tegning og var derudover en dygtig akvarellist. (Johan Bender, Arkitekt Hack Kampmann, s. 14). Derudover holdt han af naturen, hvor han både lystfiskede, gik på jagt og vandrede (Johan Bender, Arkitekt Hack Kampmann, s. 553).

Kampmann blev allerede i sin levetid anerkendt for sit arbejde. Fire år efter sin afgang fra Kunstakademiets Arkitektskole i København vandt han Akademiets lille guldmedalje i 1882. Den vandt han for sit forslag til en badeanstalt i italiensk renæssancestil. I 1884 blev han endnu engang anerkendt for sit arbejde, da han vandt Akademiets store guldmedalje. Denne gang for sit forslag til et rådhus i København (Århus Stiftstidende, 28. juni 1920, s. 1). Det åbnede muligheden for, at han kunne rejse ud i verden i to år fra 1884-1886. Kampmann kom blandt andet til Tyskland, Italien og Frankrig (Johan Bender, Arkitekt Hack Kampmann, s. 17).

Inden han rejste afsted, så forlovede han sig med Johanne Holm, der var datter af hans arbejdsgiver arkitekt Hans J. Holm. Under rejsen forsømte Kampmann ikke Johanne derhjemme, men sendte mange kærlighedsbreve til hende (Johan Bender, Arkitekt Hack Kampmann, s. 18). Parret giftede sig i 1888 og fik siden fire børn, hvor to af børnene fulgte i Kampmanns fodspor og blev arkitekter (Johan Bender, Arkitekt Hack Kampmann, s. 22-23).

Selvom Hack Kampmann ikke var bosat i Aarhus, da Landsudstillingen i byen løb af stablen i 1909, så havde han en stor påvirkning på begivenheden som formand for kunstudvalget og som medlem af Landsudstillingens udstillingsråd (Johan Bender, Arkitekt Hack Kampmann, s. 500).

Kampmanns Aarhusbyggerier og -planer

Nedenstående lister kan ikke anses for fuldstændige.

Liste over bygninger i Aarhus

År	Adresse	Navn	Noter
1895-1897	Hack Kampmanns Plads 1, Aarhus C	Aarhus Toldkammer/Toldboden	Kilde: Johan Bender, Arkitekt Hack Kampmann, s. 561
1897-1900	Teatergaden 1, Aarhus C	Aarhus Teater	Fortjenstmedalje i guld. Kilde: Thyge Klemann + Johan Bender, s. 562
1898		Bebyggelsesplan for Marselisborg jorder	Udarbejdet med Charles Ambt. Kilde: s. 561
1898-1902	Vester Allé 12, Aarhus C	Statsbiblioteket (nu retsbygning)
1899-1902	Kongevejen 100, Aarhus C	Marselisborg Slot
ca. 1900	Krathusvej 7, Risskov	Skovhuset	Villa
1901-1902	Strandvejen 104, Aarhus C	Villa Kampen
1902	Niels W. Gades Vej 7, Aarhus C	Villa	Kilde: Thyge Klemann
1902	Strandvejen 106, Aarhus	Villa Restalrig
1902-1905	Peter Sabroes Gade 20	Skt. Johannes Kirke
1903-1905	Kannikegade 16	Post- og Telegrafbygning
1904-1905	Hans Broges Gade 2	Handelshøjskole (nu advokatkontor)
1905	Kannikegade 4-6	Aarhuus Privatbank	Udvidelse
1905-1906	Skolegyde 1-3	Aarhus Katedralskole	Ny- og ombygning
1907-1920	Domkirkepladsen 2	Aarhus Domkirke	Restaurering
1908	Kannikegade 18	Kannikegaarden	Nyt tårn
1916	Kronhjortevej	Landsted for Christian Kampmann
1917	Høegh-Guldbergs Gade 8		Ombygning. Kilde: Thyge Klemann

Liste over bygninger uden for Aarhus

År	Adresse	Navn	Noter
1887-1888	Strandvejen 350, Vedbæk	Villa Miramare	Kilde: Johan Bender, s. 560
1888-1890	Bispensgade, Hjørring	Centralsygehuset i Hjørring	Kilde: s. 560
1889-1891	Viborg	Provinsarkivet i Viborg	Kilde: s. 560-561
1889-1891	Haslevvej 390, Ringsted	Sneslev Kirke	Restaurering
1890-1896	Valby	Glyptotek (første)	Om- og tilbygning
1891	Hjørring	Teknisk Skole	Kilde: s. 561
1891-1893	Stege	Stege Præstegård	Kilde: s. 561
1894	Hjørring	Sparekasse	Kilde: s. 561
1894-1897	Randers	Helligåndshuset	Istandsættelse
1895	Thisted	Thisted Kirke	Restaurering
1897-1898	Nørresundby	Nørresundby Kirke	Tilbygning
1898	Skive	Skive Gamle Kirke	Restaurering
1898-1899	Rønde	Kalø Jagthus
1899-1910	Aalborg	Budolfi Kirke	Restaurering og tilbygning
1904-1906	Ry	Herregården Rye Nørskov
1904-1907	Aalborg	Aalborg Kloster	Restaurering
1905-1906	Viborg	Kreditforeningen (nu Nykredit)	Sammen med Valdemar Schmidt
1907-1908	Skagen	Skagen Toldkammer
1908-1910	Aalborg	Post- og telegrafbygning
1909-1910	Hjørring	Amtmandsbolig
1910	Viborg	Toldkammer
1910	Hornslet	Ting- og Arresthus
1911-1913	Horsens	Horsens Toldkammer
1911-1912	Gl. Rye	Sankt Sørens Kirke	Nyt tårn
1915	Frederiksberg	Politi- og brandstation
1916-1919	København	Statsprøveanstalten
1918-1924	København	Politigården	Samarbejde med flere arkitekter
1919-1920	Aalborg	Aalborghus Slot	Ombygning
1920	Silkeborg	Silkeborg Toldkammer
Indviet 1921	Ebeltoft	Toldkammer og Amtsstue	Nu Glasmuseet

Se også

• Hack Kampmann og Charles Ambts byplan

Galleri

Skt. Johannes Kirke, bygget af Kampmann 1902-5	Hack Kampmanns Post- og Telegrafbygning i Kannikegade, (1903-05)	Aarhus Katedralskole, også kaldet Latinskolen. Bygningen set fra Havnepladsen mod hjørnet af Havnegade, Skolegyde og Skolebakken blev bygget af Hack Kampmann i 1906
Marselisborg Slot, opført 1899-1902. Postkort fra 1902	Statsbiblioteket på Bispetoften ved Vester Allé, nu tilhørende Retten i Aarhus. Opført af Kampmann 1898-1902. Foto: 1902	Aarhus Teater, opført 1900. Hammerschmidt Foto, 1924

Hack Kampmann i AarhusArkivet

Søg billeder og kilder på AarhusArkivet Hack Kampmann

Litteratur og kilder

• Hack Kampmann: Domkirken i Aarhus, Akademisk Architektforening, 1908

• Hack Kampmann, ved Kay Fisker: Arkitekten, Professor Hack Kampmanns Rejsebreve og Skitser, 1946

• Johan Bender: Marselisborg Slot, 2012

• Hack Kampmann og Chr. Ambt: Forslag til bebyggelsesplan for en del af Marselisborg grund, 1898

• Ivan Kilpatrick: Hack Kampmann i Århus, Arkitekskolen i Aarhus, 1993

• Emanuel Sejr: Statsbiblioteket : forhistorie og tilblivelse : med en karakteristik af arkitekten Hack Kampmann, 1963

• Emanuel Sejr: Århus Teater gennem 50 år, 1950

• Jubilæumsudstilling. Udgivet i anledning af Aarhus Teaters 90 års fødselsdag som en hyldest til Hack Kampmann, 2000

• Albert Bayer: Aarhus Theater, 1925

• Vinnie Nørskov m.fl.: Antikken i Århus, 2008

• Kampmann i Weilbachs Kunstnerleksikon

• Kampmann i Dansk Biografisk Leksikon via Runeberg.org

• Kampmann på wikipedia

• Podcast om Hack Kampmann - afsnit i serien Arkitekternes Aarhus