9.515
redigeringer
Aarhus Idrætspark: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
m
ingen redigeringsopsummering
m (→Skovens Arena) |
mNo edit summary |
||
| (8 mellemliggende versioner af 5 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 7: | Linje 7: | ||
|align=right | |align=right | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil:Aarhus Idraetspark 1920 stadsingenioerens kontor.jpg|350px|thumb|right|Aarhus Idrætspark set fra Stadion Allé | [[Fil:Aarhus Idraetspark 1920 stadsingenioerens kontor.jpg|350px|thumb|right|Aarhus Idrætspark set fra Stadion Allé. Foto: Stadsingeniørens Kontor, ca. 1938.]] | ||
'''Aarhus Idrætspark''' er et sportsanlæg, der i 1920 blev indviet nær det areal af [[Havreballe Skov]], som blev kaldt [[Friheden]]. Aarhus Idrætspark, nu navngivet ''Ceres Park & Arena'', kaldes også blot for Aarhus Stadion. Gennem årene har idrætsparken dannet rammerne om mange sportslige og kulturelle | '''Aarhus Idrætspark''' er et sportsanlæg, der i 1920 blev indviet nær det areal af [[Havreballe Skov]], som blev kaldt [[Friheden]]. Aarhus Idrætspark, nu navngivet ''Ceres Park & Arena'', kaldes også blot for Aarhus Stadion. Gennem årene har idrætsparken dannet rammerne om mange sportslige og kulturelle oplevelser i Aarhus. Idrætsparken blev indviet under overværelse af byens spidser samt Kong Christian X og Dronning Alexandrine i 1920. | ||
=== Ide og finansiering === | I 2019 annonceredes det at Aarhus ville få sig et nyt fodboldstadion. De gamle stadionhaller og hovedbygningen ville bestå, men det i 1999-00 opførte stadion ville blive nedrevet. Efter planen står det nye stadion klar i 2026. | ||
=== Ide og finansiering til byens første store idrætspark === | |||
Aarhus havde før idrætsparkens indvielse længe haft behov for moderne idrætsfaciliteter til især atletikken. I 1914 opstod ideen om en fælles sportsplads i byen inspireret af stadionbyggerierne i København og resten af norden. Det viste sig imidlertid vanskeligt, at enes om placering såvel som økonomi og omfang af byggeriet, hvorfor projektet for en stund stod helt stille. | Aarhus havde før idrætsparkens indvielse længe haft behov for moderne idrætsfaciliteter til især atletikken. I 1914 opstod ideen om en fælles sportsplads i byen inspireret af stadionbyggerierne i København og resten af norden. Det viste sig imidlertid vanskeligt, at enes om placering såvel som økonomi og omfang af byggeriet, hvorfor projektet for en stund stod helt stille. | ||
Da direktøren for [[Århus Oliefabrik]] [[Martin Frederik Lausen|Frederik Lausen]] i 1916 blev valgt som formand for [[AGF, Aarhus Gymnastikforening|Aarhus Gymnastik Forening]], blev projektet imidlertid genoptaget med ny energi. Man enedes om placeringen ved Marselisborgskovene på området kaldet Friheden, projekteringen blev lagt i hænderne på ingeniør [[T. Engquist]] og arkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)|Axel Høeg-Hansen]]. Nu arbejdede man målrettet hen i mod en realisering af de arkitektoniske og sportslige planer i en omfattende helhedsplan, der også omfattede anlæggelsen af [[Stadion Allé]]. | Da direktøren for [[Århus Oliefabrik]] [[Martin Frederik Lausen|Frederik Lausen]] i 1916 blev valgt som formand for [[AGF, Aarhus Gymnastikforening|Aarhus Gymnastik Forening]], blev projektet imidlertid genoptaget med ny energi. Man enedes om placeringen ved Marselisborgskovene på området kaldet Friheden, projekteringen blev lagt i hænderne på ingeniør [[T. Engquist]] og arkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)|Axel Høeg-Hansen]]. Nu arbejdede man målrettet hen i mod en realisering af de arkitektoniske og sportslige planer i en omfattende helhedsplan, der også omfattede anlæggelsen af [[Stadion Allé]]. | ||
[[Fil:Vesttribunen Stadsingenioerens kontor.jpg|350px|thumb|right|Vesttribunen, også kendt som Ebeltoft Tribunen, på Aarhus Stadion.<br> Foto: Stadsingeniørens kontor, ca. 1925-35.]] | |||
Byggeriet af den samlede idrætspark blev godkendt af [[Aarhus Byråd]] den 16. maj 1918. Arealet var en gave fra byen, staten leverede genbrugte buer fra Københavns Hovedbanegård til at indgå i byggeprojektet, kommunen bidrog med 280.000 kr., mens de resterende 380.000 kr. måtte indsamles hos private. Det var ikke mindst Fr. Lausens indsats, der gjorde indsamlingen til en succes, ligesom Fr. Lausen også selv bidrog med en betragtelig sum. | |||
=== Bygningen og faciliteter === | |||
Stadionets opførelse var en omfattende proces, der involverede flere udviklingsfaser og planændringer. I begyndelsen blev der udarbejdet flere udkast til stadionets udformning, som blev offentliggjort i Aarhus Stiftstidende. | |||
[[Fil:Aarhus Stiftstidende "Det Jydske Stadion" 1916.jpg|350px|thumb|right|"Det Jydske Stadion" bragt i Aarhus Stiftstidende den 10. oktober 1916]] | |||
Den første plan for det kommende stadion fra 1916 inkluderede en væddeløbsbane til galop og travløb, formet som en sløjfe, der tillod forskellige former for sportsbegivenheder. Planen omfattede også baner til cricket, hockey og fodbold. Stadionet skulle fungere som centrum for jysk idræt og sportsentusiasme, som ville rumme løbebaner, kraft- og springbaner samt totalisatorbygning. | |||
[[Fil: | Indendørs faciliteter blev også planlagt og inkluderede en gymnastiksal, tennishal, festsal, bade- og omklædningsrum, samt lokaler til atletik og fægtning. Dertil var der også sovesale til sportshold, der kom langvejsfra for at deltage i arrangementer på stadion. | ||
[[Fil:Det Jydske Stadion Aarhus Stiftstidende 1917.jpg|350px|thumb|right|"Det Jydske Stadion" bragt i Aarhus Stiftstidende den 26. juni 1917 med følgende tekst: "Skitseret Fremstilling af Aarhus By med det planlagte Stadion og de allerede eksisterende Idrætspladser. Banerne A-D er Idrætspladser, E og F Tennisbaner."]] | |||
I året efter, 1917, efter offentliggørelsen af disse planer, blev der præsenteret nye tegninger af ”Det Jydske Stadion”. Dette medførte nogle bekymringer i idrætsklubberne, da centraliseringen af øvelsesbanerne på stadion ville gøre det svært for unge at træne efter arbejde eller skole, især når vejret ikke tillod det. Øvelsesbanerne lå nemlig rundt omkring i Aarhus, hvilket gjorde det belejligt for sportsudøverne. | |||
[[Fil:Det Jydske Stadion Aarhus Stiftstidende1918.jpg|350px|thumb|right|"Det Jydske Stadion" bragt i Aarhus Stiftstidende den 19. maj 1918]] | |||
Trods bekymringer blev Stadion-sagen endelig accepteret af [[Aarhus Byråd]] i 1918 og byggeriet for Stadionet kunne nu begynde. Stadionet blev beskrevet som en imponerende to-etagers bygning, der indeholdt opvisningsbaner til de forskellige sportsgrene, såsom fodbold, løb, spring og stafetløb. Bygningen blev flankeret af tilskuerpladser og indeholdt også en tennishal, gymnastiksal, bade- og omklædningsrum samt kontorfaciliter. | |||
I Stiftstidende forudsagde man, stadionet ville blive en af de smukkeste idrætsparker i verden og har siden spillet en central rolle i at fremme idræt og sportsentusiasme i Aarhus. Arkitekten bag, [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)|Axel Høeg-Hansen]], blev ligeledes bedt om at stille op til OL i 1928 med tegningerne over Aarhus Stadion. | |||
Arkitektonisk rejste stadionbygningen sig som en monumental og moderne bygning med klare referencer til den klassicistiske tradition. Grundplanen kom således til at udgøre en streng symmetri med den åbne gård som hovedindgang og midterakse og to store haller på hver sin side. Facaden blev holdt i røde farver med hvide detaljer. Via midterpartiet, igennem de fire klassiske og hvide søjler, trådte man ind i selve søjlehallen, hvorfra der var adgang til de to buehaller, kontorerne og samlingsstederne. Søjlehallen fremstod som en åben forgård, en klassisk åben atriumgård i antik stil, hvor der i midten var placeret et regnbassin. | Arkitektonisk rejste stadionbygningen sig som en monumental og moderne bygning med klare referencer til den klassicistiske tradition. Grundplanen kom således til at udgøre en streng symmetri med den åbne gård som hovedindgang og midterakse og to store haller på hver sin side. Facaden blev holdt i røde farver med hvide detaljer. Via midterpartiet, igennem de fire klassiske og hvide søjler, trådte man ind i selve søjlehallen, hvorfra der var adgang til de to buehaller, kontorerne og samlingsstederne. Søjlehallen fremstod som en åben forgård, en klassisk åben atriumgård i antik stil, hvor der i midten var placeret et regnbassin. | ||
| Linje 28: | Linje 40: | ||
* [[Århuspigen eller Vågnende Kvinde]] af [[Kai Nielsen (1882-1924)]]. Statuen er i dag opstillet i [[Rådhusparken]]. | * [[Århuspigen eller Vågnende Kvinde]] af [[Kai Nielsen (1882-1924)]]. Statuen er i dag opstillet i [[Rådhusparken]]. | ||
* [[Uffe hin Spage]] af [[Johannes Clausen Bjerg (1886-1955)]]. Statuen er i dag opstillet i [[Vennelystparken]]. | * [[Uffe hin Spage]] af [[Johannes Clausen Bjerg (1886-1955)]]. Statuen er i dag opstillet i [[Vennelystparken]]. | ||
* [[ | * [[Diskoskaster]] af [[Jean René Gauguin (1881-1961)]]. Statuen er i dag opstillet på [[Riisvangen Stadion]]. | ||
* [[Manden]] af [[Svend Rathsack (1885-1941)]]. Statuen er i dag opstillet i Vennelystparken. | * [[Manden]] af [[Svend Rathsack (1885-1941)]]. Statuen er i dag opstillet i Vennelystparken. | ||
* [[Svømmepigen]] af Svend Rathsack (1885-1941). Statuen er i dag opstillet foran [[Aarhus Svømmestadion]] på [[Ingerslevs Boulevard]]. | * [[Svømmepigen]] af Svend Rathsack (1885-1941). Statuen er i dag opstillet foran [[Aarhus Svømmestadion]] på [[Ingerslevs Boulevard]]. | ||
| Linje 67: | Linje 79: | ||
=== Skovens Arena === | === Skovens Arena === | ||
I 2019 annonceredes det at byen skulle have et nyt fodboldstadion som erstatning for det forældede og nedslidte Aarhus Stadion der blev opført i slutningen af 1990'erne. | I 2019 annonceredes det, at byen skulle have et nyt fodboldstadion som erstatning for det forældede og nedslidte Aarhus Stadion, der blev opført i slutningen af 1990'erne. Projektet, der også skulle omfavne det omkringliggende landskab, blev navngivet [[Kongelunden]]. | ||
Aarhus Kommune skulle være bygherre på det nye Aarhus Stadion, mens selve stadionbyggeriet blev finansieret af to donationer på samlet 500 millioner kroner fra [[Salling Fondene]] og [[Lind Invest]]. Derudover stod AGF klar til at skyde op til 150 millioner kroner ind i projektet. | |||
Det nye Aarhus Stadion | Det nye Aarhus Stadion var inspireret af sine omgivelser og klubhistorie og havde en ambition om at blive en ny katalysator for AGF’s fans og for byen, forstærke klubbens identitet samt blive et nyt vartegn for det nationale og internationale fodboldmiljø. | ||
’Skovens Arena’ | ’Skovens Arena’ var tegnet af [[Zaha Hadid Architects]] i samarbejde med Sweco og Sweco Architects samt Tredje Natur ApS. Som integreret rådgiver har Sweco sikret den vigtige lokale forankring, udviklet selve designet af stadion og haft ansvaret for alle ingeniørdiscipliner. | ||
Skovens Arena er inspireret af skoven og de store, gamle stammer, der omkranser byens stadion i Kongelunden. | Skovens Arena er inspireret af skoven og de store, gamle stammer, der omkranser byens stadion i Kongelunden. | ||
| Linje 346: | Linje 358: | ||
*2001 | *2001 | ||
Første etape af stadions renovering er et nyt atletikanlæg, der indvies den 7. juli. Antallet af løbebaner og sprinterbaner er udvidet fra seks til otte, så anlægget lever op til internationale standarder. Indvielsen af de nye tribuner finder sted i forbindelse med en kamp mellem AGF og Brøndby den | Første etape af stadions renovering er et nyt atletikanlæg, der indvies den 7. juli. Antallet af løbebaner og sprinterbaner er udvidet fra seks til otte, så anlægget lever op til internationale standarder. Indvielsen af de nye tribuner finder sted i forbindelse med en kamp mellem AGF og Brøndby den 28. oktober. Det nye tribunanlæg består af en hovedtribune langs stadionbygningen og en krans af tribuner øst, vest og syd om stadion. Tribunerne er i to dæk med åbninger i siderne ud mod den omliggende skov og gennemsigtig overdækning, så man undgår slagskygger. Der er også kommet en ny publikumsindgang og nye toiletter. Det nye lysanlæg leverer 1.200 lux mod det tidligere på 500 lux. | ||
Det besluttes at udlicitere Aarhus Idrætspark pr. 1. januar 2005. Indtil skal Idrætsparken drives af Fonden Aarhus Idrætspark med en bestyrelse bestående af seks erhvervsfolk. | Det besluttes at udlicitere Aarhus Idrætspark pr. 1. januar 2005. Indtil skal Idrætsparken drives af Fonden Aarhus Idrætspark med en bestyrelse bestående af seks erhvervsfolk. | ||
| Linje 439: | Linje 451: | ||
Den 12. september kan man opleve en koncert med 1.600 skolebørn i tennishallen. Først synger alle en række fædrelandssange akkompagneret af et blæserorkester. Dernæst synger børnene fra skolerne nord for åen og syd for hver for sig for til sidst at slutte med et par fælles sange. Efter den sidste kraftfulde sang, ”Vaj højt, vaj stolt og frit vores flag” takker fabrikant Wied de forsamlede skolekor og deres sanglærere for at slutte af med at udbringe et leve for det kommende aarhusianske universitet, som besvares med tre hurra’er af børnene og publikum. | Den 12. september kan man opleve en koncert med 1.600 skolebørn i tennishallen. Først synger alle en række fædrelandssange akkompagneret af et blæserorkester. Dernæst synger børnene fra skolerne nord for åen og syd for hver for sig for til sidst at slutte med et par fælles sange. Efter den sidste kraftfulde sang, ”Vaj højt, vaj stolt og frit vores flag” takker fabrikant Wied de forsamlede skolekor og deres sanglærere for at slutte af med at udbringe et leve for det kommende aarhusianske universitet, som besvares med tre hurra’er af børnene og publikum. | ||
[[Jean René Gauguin (1881-1961)|Jean René Gauguins]] statue [[Nævefægteren]] (også kaldet bokseren) opstilles i søjlehallen. | |||
*1927 | *1927 | ||
