Aarhus Idrætspark: Forskelle mellem versioner

|align=right

}}</div>

Da direktøren for [[Århus Oliefabrik]] [[Martin Frederik Lausen|Frederik Lausen]] i 1916 blev valgt som formand for [[AGF, Aarhus Gymnastikforening|Aarhus Gymnastik Forening]], blev projektet imidlertid genoptaget med ny energi. Man enedes om placeringen ved Marselisborgskovene på området kaldet Friheden, projekteringen blev lagt i hænderne på ingeniør [[T. Engquist]] og arkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)|Axel Høeg-Hansen]]. Nu arbejdede man målrettet hen i mod en realisering af de arkitektoniske og sportslige planer i en omfattende helhedsplan, der også omfattede anlæggelsen af [[Stadion Allé]].

Byggeriet af den samlede idrætspark blev godkendt af [[Aarhus Byråd]] den 16. maj 1918. Arealet var en gave fra byen, staten leverede genbrugte buer fra Københavns Hovedbanegård til at indgå i byggeprojektet, kommunen bidrog med 280.000 kr., mens de resterende 380.000 kr. måtte indsamles hos private. Det var ikke mindst Fr. Lausens indsats, der gjorde indsamlingen til en succes, ligesom Fr. Lausen også selv bidrog med en betragtelig sum.

Arkitektonisk rejste stadionbygningen sig som en monumental og moderne bygning med klare referencer til den klassicistiske tradition. Grundplanen kom således til at udgøre en streng symmetri med den åbne gård som hovedindgang og midterakse og to store haller på hver sin side. Facaden blev holdt i røde farver med hvide detaljer. Via midterpartiet, igennem de fire klassiske og hvide søjler, trådte man ind i selve søjlehallen, hvorfra der var adgang til de to buehaller, kontorerne og samlingsstederne. Søjlehallen fremstod som en åben forgård, en klassisk åben atriumgård i antik stil, hvor der i midten var placeret et regnbassin.  

* [[Århuspigen eller Vågnende Kvinde]] af [[Kai Nielsen (1882-1924)]]. Statuen er i dag opstillet i [[Rådhusparken]].

* [[Uffe hin Spage]] af [[Johannes Clausen Bjerg (1886-1955)]]. Statuen er i dag opstillet i [[Vennelystparken]].

* [[Manden]] af [[Svend Rathsack (1885-1941)]]. Statuen er i dag opstillet i Vennelystparken.

* [[Svømmepigen]] af Svend Rathsack (1885-1941). Statuen er i dag opstillet foran [[Aarhus Svømmestadion]] på [[Ingerslevs Boulevard]].

Udover ovennævnte statuer blev følgende statuer også opstillet ved stadion, hvor de stadig er at finde i dag:

På bagsiden af stadionbygningen opførtes en tribune til tilskuere, hvorfra der var udsigt til fodboldbanen og den omkransende løbebane. Det samlede projekt omfattede også baner for fri idræt, tre tennisbaner samt en gymnastikplads.  

=== Besættelse og brand ===

Under besættelsen beslaglagde den tyske besættelsesmagt begge stadionhaller til eget brug. I 1943 nedbrændte den ene af hallerne under en sabotageaktion.

Fire unge mennesker blev 26. maj dømt for sabotagen. Det drejede sig om lærlingene Hans Petersen og Willi Clausen, skoleelev Svend Rye Jensen samt ungarbejder Harry Ib Brønnum Jensen. De fire fik straffe fra  otte år og fire måneder i dansk fængselsanstalt til et år og seks måneder.  

=== Renovering og udvidelse ===

Aarhus Idrætspark har siden indvielsen i 1920 gennemgået flere omfattende renoveringer og udvidelser; alle udført i harmoni med Høeg-Hansens oprindelige rød-hvide klassicistiske stil.  I 1971 etablerede man et moderne atletikanlæg, der var Nordeuropas første med kunststof på alle baner. Og i 1972-73 begyndte man politisk at overveje opførelsen af en moderne og mere tidsvarende hal til afvikling af idrætsarrangementer og musikalske oplevelser. Der skulle dog gå en lang tid, før principbeslutningen om en sådan fra 1980 kunne føres ud i livet. I mellemtiden byggede man i 1991 et nyt Team Danmark Center ved stadion. I 1997 kunne det københavnske arkitektfirma BBP Arkitekterne kåres som vindere af den arkitektkonkurrence, som kommunen havde udskrevet med henblik på opførelsen af den nye hal. En omfattende ombygning af stadion indgik også i planerne. Og i 1993-2001 fandt opførelsen af hallen, færdiggørelsen af et nyt atletikanlæg og selve stadionprojektet sted.  

Med det omfattende projekt fik idrætsanlægget en hal med et glasbetrukket indgangsparti og en tilskuerkapacitet på 5000, samt en ny stadiontribune delt i to dæk med åbninger ud mod den omgivende skov, en gennemsigtig overdækning og med siddepladser til 16.500 tilskuere - en kapacitet der umiddelbart efter blev udvidet til 22.000 siddepladser. Hermed fik Århus det største stadion uden for hovedstadsområdet. Projektet var budgetteret til 250 mio. kr., men man kunne efterfølgende konstatere en overskridelse af dette med 48 mio. kr.

[[Fil:2019-10-20_Aarhus_Stadion_AGF-SIF_3-4.jpg|350px|thumb|right|AGF spiller lokalopgør mod Silkeborg IF på et udsolgt Ceres Park. <br>Foto: Phillip Fangel, 20-10-2019.]]

=== Brugere af Idrætsparken ===

Det er dagligt hjemsted for blandt andre atletikklubberne [[Aarhus Idrætsforening af 1900|Århus 1900]] og [[AGF]], håndboldklubberne [[Aarhus United]], [[Århus Håndbold]] og AGF. volleyballklubben ASV, Team Aarhus Floorball og badmintonklubben Højbjerg. Samt en række organisationer som Team Danmark, Eliteidræt Aarhus, og Idrætssamvirket. Endeligt benyttes komplekset til et væld af store kulturelle og sportslige arrangementer.  

===Bygningerne===

*2001

Det besluttes at udlicitere Aarhus Idrætspark pr. 1. januar 2005. Indtil skal Idrætsparken drives af Fonden Aarhus Idrætspark med en bestyrelse bestående af seks erhvervsfolk.  

Den 12. september kan man opleve en koncert med 1.600 skolebørn i tennishallen. Først synger alle en række fædrelandssange akkompagneret af et blæserorkester. Dernæst synger børnene fra skolerne nord for åen og syd for hver for sig for til sidst at slutte med et par fælles sange. Efter den sidste kraftfulde sang, ”Vaj højt, vaj stolt og frit vores flag” takker fabrikant Wied de forsamlede skolekor og deres sanglærere for at slutte af med at udbringe et leve for det kommende aarhusianske universitet, som besvares med tre hurra’er af børnene og publikum.  

*1927

To stadionkoncerter med Thomas Helmig og Rammstein må aflyses på grund af coronakrisen.

== Aarhus Idrætspark på Aarhusarkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=81618}}

[[Kategori: Det 20. århundrede]]