11.873
redigeringer
Jægergården: Forskelle mellem versioner
→Den anden Jægergård
| (3 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist) | |||
| Linje 8: | Linje 8: | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil:Jaegergaard hoejkantkort historisk atlas .JPG|350px|thumb|right|Jægergården beliggende centralt på kortet. Kilde: Højkantkort, 1840-1899. Historiskatlas.dk]] | [[Fil:Jaegergaard hoejkantkort historisk atlas .JPG|350px|thumb|right|Jægergården beliggende centralt på kortet. Kilde: Højkantkort, 1840-1899. Historiskatlas.dk]] | ||
'''Jægergården''' var oprindeligt et markhus under [[Marselisborg Gods]]. Den blev efter nybygning i 1724 kaldt ''Marselisborg Jægergaard''. Navnet bæres dog fortsat videre i dag, idet Aarhus kommune i 2001 valgte at give sin administrationsbygning på Værkmestergade navnet ''[[Jægergården (kommunal administrationsbygning)|Jægergården]]''. Selvom | '''Jægergården''' var oprindeligt et markhus under [[Marselisborg Gods]]. Den blev efter nybygning i 1724 kaldt ''Marselisborg Jægergaard''. Navnet bæres dog fortsat videre i dag, idet Aarhus kommune i 2001 valgte at give sin administrationsbygning på Værkmestergade navnet ''[[Jægergården (kommunal administrationsbygning)|Jægergården]]''. Selvom den kommunale bygning var ny, var administration på Jægergården det dog ikke. Helt tilbage til den oprindelige "Jægergård" har der været administrative kræfter forbundet til stedet. | ||
Jægergården har ligeledes givet navn til gaden [[Jægergårdsgade]], der ligger i området hvor den oprindelige gård var placeret. | |||
=== Aarhus under Jægergårdens opførelse === | === Aarhus under Jægergårdens opførelse === | ||
| Linje 15: | Linje 17: | ||
Nuværende [[Marselisborg Allé]] var oprindelig en marksti der forbandt Jægergården med herregården og den gamle jægergård tjente bl.a. som bolig for skovridere, samt aftægtsbolig for enker og pensionerede forvaltere. | Nuværende [[Marselisborg Allé]] var oprindelig en marksti der forbandt Jægergården med herregården og den gamle jægergård tjente bl.a. som bolig for skovridere, samt aftægtsbolig for enker og pensionerede forvaltere. | ||
I midten af 1800-tallet var befolkningstallet i Aarhus fortsat forholdsvis lavt, og de knap 8.000 indbyggere boede bag plankeværk og byens syv byporte. I syd, ud mod Jægergården, var portene ved [[Dynkarken]] (v/nuværende [[Aarhus Politigård|politigård]]) og [[Frederiksport]] (Ved [[Frederiksgade]]s udmunding ved [[Sønder Allé]]). Selvom byen her kridtede sit skel op imellem land og by, gik byens bebyggelse endnu ikke helt ud til portene. Byen var fortsat centreret omkring domkirke kvarteret, mens området syd for åen fortsat var primært gartnerjord og jordlodder. | I midten af 1800-tallet var befolkningstallet i Aarhus fortsat forholdsvis lavt, og de knap 8.000 indbyggere boede bag plankeværk og byens syv [[Byporte|byporte]]. I syd, ud mod Jægergården, var portene ved [[Dynkarken]] (v/nuværende [[Aarhus Politigård|politigård]]) og [[Frederiksport]] (Ved [[Frederiksgade]]s udmunding ved [[Sønder Allé]]). Selvom byen her kridtede sit skel op imellem land og by, gik byens bebyggelse endnu ikke helt ud til portene. Byen var fortsat centreret omkring domkirke kvarteret, mens området syd for åen fortsat var primært gartnerjord og jordlodder. | ||
Udenfor byen var der nogle få indfaldsveje til Aarhus, hvoraf Hads Herredsvejen (beliggende på nuværende [[Spanien]], [[Strandvejen]] og [[Oddervej]] ) gik forholdsvis tæt forbi Jægergården. | Udenfor byen var der nogle få indfaldsveje til Aarhus, hvoraf Hads Herredsvejen (beliggende på nuværende [[Spanien]], [[Strandvejen]] og [[Oddervej]] ) gik forholdsvis tæt forbi Jægergården. | ||
| Linje 57: | Linje 59: | ||
Da Rosenørn fratrådte i 1843, solgte godsejer Ingerslev Jægergården og de tilhørende 26 tønder land til købmand [[Anders Malling]]. Da Graah flyttede fra Jægergården og ind i byen i 1845, flyttede Malling selv ud på gården. Efter et par år måtte han dog indse, at det heller ikke var noget for ham at bo ’så langt uden for byen’, og også han flyttede tilbage. I 1851 solgte han Jægergården igen. | Da Rosenørn fratrådte i 1843, solgte godsejer Ingerslev Jægergården og de tilhørende 26 tønder land til købmand [[Anders Malling]]. Da Graah flyttede fra Jægergården og ind i byen i 1845, flyttede Malling selv ud på gården. Efter et par år måtte han dog indse, at det heller ikke var noget for ham at bo ’så langt uden for byen’, og også han flyttede tilbage. I 1851 solgte han Jægergården igen. | ||
Denne gang var det kammerjunker [[Wichfeldt]] fra Lolland, der overtog gården, han fik dog, ligesom sin forgængere, kort tid som ejer af Jægergården. I 1857 opkøbte Mads Pagh Bruun Jægergården, og dermed fulgte nye tider. | Denne gang var det kammerjunker [[Wichfeldt]] fra Lolland, der overtog gården, han fik dog, ligesom sin forgængere, kort tid som ejer af Jægergården. I 1857 opkøbte [[Mads Pagh Bruun (1809-1884)|Mads Pagh Bruun]] Jægergården, og dermed fulgte nye tider. | ||
Under M.P. Bruun blomstrede Jægergården op på ny, men denne opblomstring fostrede samtidig dens endeligt. [[Mette Marie Dalgas]] - barnebarn af [[Enrico Mylius Dalgas]] – har senere skildret livet på Jægergården som farverigt og skønt. | Under M.P. Bruun blomstrede Jægergården op på ny, men denne opblomstring fostrede samtidig dens endeligt. [[Mette Marie Dalgas]] - barnebarn af [[Enrico Mylius Dalgas]] – har senere skildret livet på Jægergården som farverigt og skønt. | ||