Jægergården: Forskelle mellem versioner

'''Jægergården''' var oprindeligt et markhus under [[Marselisborg Gods]]. Den blev efter nybygning i 1724 kaldt ''Marselisborg Jægergaard''. Navnet bæres dog fortsat videre i dag, idet Aarhus kommune i 2001 valgte at give sin administrationsbygning på Værkmestergade navnet ''[[Jægergården (kommunal administrationsbygning)|Jægergården]]''. Selvom den kommunale bygning var ny, var administration på Jægergården det dog ikke. Helt tilbage til den oprindelige "Jægergård" har der været administrative kræfter forbundet til stedet.  

Jægergården har ligeledes givet navn til gaden [[Jægergårdsgade]], der ligger i området hvor den oprindelige gård var placeret.

=== Aarhus under Jægergårdens opførelse ===

[[Fil:Aarhus set fra syd, ca. 1865, Andreas Fritz.jpg|right|thumb|350px|Udsigt mod Aarhus fra [[Wallensteins Skanse]] (det nuværende [[Skanseparken]]) ca. år 1865. [[Hads Herreds Vej]]en løber ind mod Aarhus (nuværende [[Spanien]]) med [[Prins Ferdinands Ridehus]]. Øst for vejen ses kalkværket, overfor her ses [[Jægergårdsgade|Jægergaardsvejen]] mod vest. Jægergården er den lille hvide bygning, der ses til venstre i billedet.]]

I midten af 1800-tallet var befolkningstallet i Aarhus fortsat forholdsvis lavt, og de knap 8.000 indbyggere boede bag plankeværk og byens syv [[Byporte|byporte]]. I syd, ud mod Jægergården, var portene ved [[Dynkarken]] (v/nuværende [[Aarhus Politigård|politigård]]) og [[Frederiksport]] (Ved [[Frederiksgade]]s udmunding ved [[Sønder Allé]]). Selvom byen her kridtede sit skel op imellem land og by, gik byens bebyggelse endnu ikke helt ud til portene. Byen var fortsat centreret omkring domkirke kvarteret, mens området syd for åen fortsat var primært gartnerjord og jordlodder.

=== Vekslende ejerskab ===

Jægergården blev opført som et markhus til [[Marselisborg Gods]] - opkaldt efter [[Constantin Marselis (1647-1699)]].  

Efter Danneskiold-Samsøe, overdrog Christian VI Marselisborg Gods til den første Gersdorff – [[Christian Rudolph Philip von Gersdorff]]- hvorefter flere Gersdorff’er fulgte. Efter Napoleons krigene gik den daværende ejer stiftamtmand Güldencrone fallit, og Marselisborg blev opkøbt af endnu en Gersdorff. Denne gik også fallit, og Marselisborg blev købt af Aarhus-sagfører og politiker [[Caspar Peter Rothe Ingerslev (1800-1864)|Casper P.R. Ingerslev]] i 1833. Gården blev senere overgivet til dennes søn, senere indenrigsminister [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)|H.P. Ingerslev]] – På dette tidspunkt var Jægergården dog solgt fra godset.

=== Jægergården og skovriderne ===

=== Jægergården som traktørsted ===

=== Den anden Jægergård ===

1831 udbrød koleraepidemi, og Jægergården blev bestemt til isolationslokaler, såfremt Aarhus skulle blive ramt. Epidemien gik dog Aarhus forbi, men beredskabet bestod fortsat, og først i 1837 blev der indbudt til auktion på koleralazarettets inventarer for Jægergården.

 

Rosenørn måtte på grund af øjensygdom fratræde embedet og dermed fraflytte Jægergården i 1843, han blev herefter afløst af [[Jens Andreas Graah (1787-1873)]]. Hvor Rosenørn havde været festlig og vellidt, var Graah langt mere stivbenet og arrogant. Han vandt derfor i sin tid hverken anerkendelse eller autoritet.

Denne gang var det kammerjunker [[Wichfeldt]] fra Lolland, der overtog gården, han fik dog, ligesom sin forgængere, kort tid som ejer af Jægergården. I 1857 opkøbte [[Mads Pagh Bruun (1809-1884)|Mads Pagh Bruun]] Jægergården, og dermed fulgte nye tider.

Under M.P. Bruun blomstrede Jægergården op på ny, men denne opblomstring fostrede samtidig dens endeligt. [[Mette Marie Dalgas]] - barnebarn af [[Enrico Mylius Dalgas]] – har senere skildret livet på Jægergården som farverigt og skønt.

=== Jernbanens indtog... ===

I 1862 kom Den jyske jernbane til Aarhus, og dette fik stor betydning for eftertiden i Aarhus. Da jernbanen skulle udvides mod syd begyndte der at opstå røre i andedammen. Flere højtstående i hovedstaden så det provinsielle Aarhus som en stor konkurrent og talte derfor for, at jernbaneudvidelsen skulle gå fra [[Brabrand]]. Således skulle Aarhus blot blive et sidespor i stedet for en direkte konkurrent. Imod det forslag rejste der sig enorme protester, og de betydningsfulde mænd i Aarhus gik sammen for at sikre jernbaneudvidelsen. Blandt andre gik godsejer Ingerslev og [[M.P. Bruun]] på Jægergården sammen for at sikre, at deres repræsentant [[Johannes Magnus Mørk (1827-1889)|J.M. Mørk]] fik en plads og en stemme i Folketinget. Mørk sikrede med denne hjælp, at jernbaneudvidelsen kom til at gå fra Aarhus.  

Først i 1867 blev den daglige drift af jernbanen overtaget af staten, men frem til da besad M.P. Bruun en vigtig plads i bestyrelsen som aktionærernes valgte repræsentant.

Året efter jernbaneanlæggets anlæg i 1862 blev det britiske banekompagni anlagt og dette var i en årrække byens største industrielle arbejdsplads. I begyndelsen var arbejdet ikke særlig omfattende, men med jernbaneudvidelsen på ca. 750 km. i 1880erne var der pludselig nok at gøre.

I 1880 blev de Danske Statsbaner(DSB) oprettet, og jernbaneværkstedet i Aarhus blev herunder gjort til hovedværksted for Jylland og Fyn. I den forbindelse skiftede det navn til ''[[Centralværkstedet]]''. Dette krævede yderlige udvidelser, og under disse var Jægergården efterhånden ved at blive klemt inde.

Under sin levetid havde M.P. Bruun allerede frasolgt områder til denne udvidelse, og kort tid efter hans død i 1884 solgte hans enke Jægergården til DSB.

 

=== ...og Jægergårdens udgang ===

 

== Litteratur og kilder ==

* Første version af artiklen er skrevet af Kenn Tarbensen og overført fra Århus Leksikon

* ''Kurt Lundskov'' (red): Jægergården - fra landsted til byhus. Artikel af Kenn Tarbensen. 2001. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D23400596 Bestil materiale]

* ''Kurt Lundskov'': Den nye Jægergaard. Artikel i Personalebladet Mag'et. Nr.4. 1999