Sankt Markus Sogn: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
m (Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ===")
 
(24 mellemliggende versioner af 6 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Skt Markus Kirke 15-04-2019 01.jpg|350px|right|thumb|Skt. Markus Kirke. Foto: Kio Jørgensen, Aarhus Stadsarkiv, 2019]]
<div class="tright">{{#display_map:
'''Sankt Markus Sogn''' ligger i midtbyen i Aarhus. Sognet hører til [[Aarhus købstad-Hasle Provsti]] og [[Aarhus Stift]].  
|polygons=56.17072 10.198115
:56.170682 10.197941
:56.170643 10.197788
:56.170625 10.197716
:56.170608 10.197646
:56.170559 10.197478
:56.17051 10.197308
:56.170348 10.196732
:56.170208 10.196258
:56.169936 10.195414
:56.169906 10.195295
:56.169439 10.194051
:56.169186 10.193419
:56.169057 10.193122
:56.168753 10.192438
:56.168439 10.191783
:56.168099 10.19113
:56.167869 10.190705
:56.167721 10.190418
:56.167461 10.190948
:56.167288 10.190648
:56.167013 10.190209
:56.166734 10.189783
:56.166649 10.189656
:56.166355 10.189245
:56.166037 10.188834
:56.165896 10.188672
:56.165771 10.188507
:56.165431 10.188098
:56.165277 10.187928
:56.165052 10.187685
:56.164744 10.187353
:56.164467 10.187052
:56.164425 10.187006
:56.164215 10.186769
:56.163909 10.186453
:56.16357 10.186097
:56.163235 10.185726
:56.162898 10.185368
:56.162871 10.185372
:56.162827 10.185492
:56.162744 10.185738
:56.16256 10.186278
:56.162504 10.186458
:56.162377 10.186812
:56.162252 10.187084
:56.162091 10.187403
:56.161928 10.187693
:56.161745 10.187967
:56.161548 10.188231
:56.161321 10.188522
:56.161176 10.188689
:56.161158 10.188706
:56.161123 10.188739
:56.161103 10.188759
:56.160995 10.188866
:56.160967 10.188889
:56.160918 10.188932
:56.160824 10.189016
:56.160578 10.189226
:56.160288 10.189431
:56.160036 10.189585
:56.159912 10.189661
:56.159548 10.189822
:56.159292 10.189912
:56.159237 10.189934
:56.159176 10.189945
:56.159132 10.189942
:56.158925 10.190002
:56.158842 10.190051
:56.158819 10.190049
:56.1589 10.189789
:56.15899 10.189546
:56.15912 10.18912
:56.158944 10.188933
:56.158737 10.188708
:56.158013 10.188337
:56.157625 10.188296
:56.157336 10.188301
:56.157157 10.188303
:56.157158 10.188154
:56.157161 10.187549
:56.156985 10.18754
:56.156994 10.186836
:56.156683 10.186629
:56.156645 10.186621
:56.156609 10.186634
:56.156582 10.186659
:56.156547 10.18671
:56.156527 10.186785
:56.156522 10.186878
:56.156531 10.187064
:56.15654 10.187221
:56.156586 10.187708
:56.156622 10.187939
:56.156655 10.188153
:56.156723 10.188587
:56.156754 10.188794
:56.156803 10.189079
:56.156819 10.189155
:56.15689 10.189606
:56.156895 10.189641
:56.157027 10.1905
:56.15704 10.190541
:56.157067 10.190781
:56.157172 10.191317
:56.157256 10.191798
:56.157369 10.192502
:56.157437 10.192864
:56.157509 10.193214
:56.157546 10.193196
:56.157597 10.193037
:56.157732 10.193511
56.157687 10.193709
:56.15767 10.193856
:56.157667 10.194185
:56.157677 10.194488
:56.157682 10.194642
:56.157707 10.19486
:56.157732 10.19501
:56.157726 10.195211
:56.158211 10.197939
:56.158267 10.198256
:56.158434 10.199164
:56.158564 10.199469
:56.160045 10.200156
:56.160154 10.200412
:56.160318 10.200567
:56.160521 10.201022
:56.160626 10.201235
:56.160666 10.20136
:56.160681 10.201573
:56.160708 10.201597
:56.16072 10.201715
:56.160738 10.201965
:56.160732 10.202055
:56.160774 10.202329
:56.160834 10.20276
:56.160917 10.203436
:56.160958 10.20375
:56.161093 10.203696
:56.161307 10.203591
:56.161369 10.203568
:56.161593 10.203467
:56.161742 10.203404
:56.162123 10.203157
:56.162186 10.203098
:56.162706 10.202698
:56.162827 10.202592
:56.163972 10.201426
:56.164235 10.201257
:56.164756 10.200729
:56.164968 10.200328
:56.165027 10.200266
:56.165018 10.200224
:56.165522 10.199645
:56.165546 10.199615
:56.165924 10.199143
:56.166434 10.198524
:56.166649 10.198288
:56.166708 10.198244
:56.167027 10.197877
:56.167421 10.197979
:56.167987 10.198102
:56.168021 10.198113
:56.168053 10.198124
:56.168437 10.19821
:56.169001 10.198334
:56.169074 10.198354
:56.169545 10.19846
:56.170152 10.198588
:56.17032 10.198633
:56.170452 10.198751
:56.170497 10.198886
:56.170891 10.198893
:56.17072 10.198115
~Sankt Markus Sogn~ ~ ~0.23
|height=200
|width=378
|align=right
}}</div>
'''Sankt Markus Sogn''' er er sogn beliggende i [[Aarhus Domprovsti]] ([[Aarhus Stift]]).


Sankt Markus Sogn er afgrænset af [[Vestre Ringgade]], [[Eugen Warmings Vej]], [[Silkeborgvej]], [[Vesterbrogade]], [[Teglværksgade]], [[Thunøgade]], [[Ny Munkegade]] og [[Langelandsgade]]. I sognet findes både [[Botanisk Have]], købstadsmuseet [[Den Gamle By]] og bebyggelsen [[Vestervang]].  
Sognet er afgrænset af [[Vestre Ringgade]], [[Eugen Warmings Vej]], [[Silkeborgvej]], [[Vesterbrogade]], [[Teglværksgade]], [[Thunøgade]], [[Ny Munkegade]] og [[Langelandsgade]]. Sognet var i 2022 hjemsted for 8.915 indbyggere, hvoraf 6.339 var registrerede medlemmer af folkekirken. I sognet ligger [[Skt. Markus Kirke]], der blev indviet den 27. oktober 1935.


Sankt Markus Sogn havde 6.339 folkekirkemedlemmer og 8.916 indbyggere i 2022 .
Sogneområdet omfatter blandt andet:
* [[Botanisk Have]]
* [[Den Gamle By]], købstadsmuseum
* Højhuset [[Prismet]]
* Bebyggelsen [[Vestervang]]
* Dele af [[Øgadekvarteret]]
* Dele af [[Aarhus Universitet]] inkl. den tidl. [[Langelandsgades Kaserne]]
* [[Samsøgades Skole]]
* [[Aarhus Brandstation]]


I Sognet ligger [[Skt. Markus Kirke]], der blev indviet den 27. oktober 1935.
=== Sognets historie ===


===Sognet blev dannet===
==== Sognet blev dannet ====
Sankt Markus opstod som selvstændigt sogn i 1935. Det skete i forbindelse med indvielsen af kirken den 27. oktober 1935. [[Vor Frue Sogn]], som Sankt Markus Sogn hidtil havde været en del af, havde vokset sig meget stort. I 1935 hørte 10.000 indbyggere under Vor Frue Sogn, og man fandt derfor, at det ville være en god idé at dele sognet i to. Sankt Markus Sogn blev således udskilt fra Vor Frue Sogn, mens noget af den nordligste del blev udskilt fra Sankt Johannes Sogn. Begge disse sogn lå i Aarhus købstad og hørte til Hasle Herred i [[Aarhus Amt]]. I 1970 blev de en del af [[Aarhus Kommune]].  
Sankt Markus opstod som selvstændigt sogn i 1935. Det skete i forbindelse med indvielsen af [[Skt. Markus Kirke]] den 27. oktober 1935. [[Vor Frue Sogn]], som Sankt Markus Sogn hidtil havde været en del af, havde vokset sig meget stort. I 1935 hørte 10.000 indbyggere under Vor Frue Sogn, og man fandt derfor, at det ville være en god idé at dele sognet i to. Sankt Markus Sogn blev således udskilt fra Vor Frue Sogn, mens noget af den nordligste del blev udskilt fra Sankt Johannes Sogn. Sognene lå alle i Aarhus købstad og hørte til Hasle Herred i [[Aarhus Amt]]. I 1970 blev de en del af [[Aarhus Kommune]].


I [[Aarhus Stiftstidende]] kunne man den 14. oktober 1935 læse om udpegningen af menighedsrådet i det nye Sankt Markus Sogn. Avisen beskrev, at valgbestyrelsen havde indkaldt til møde, men at man ville forsøge at løse sagen "ad fredelig Vej uden at sætte et større Afstemningsapparat i Gang".
I [[Aarhus Stiftstidende]] kunne man den 14. oktober 1935 læse om udpegningen af menighedsrådet i det nye Sankt Markus Sogn. Avisen beskrev, at valgbestyrelsen havde indkaldt til møde, men at man ville forsøge at løse sagen "ad fredelig Vej uden at sætte et større Afstemningsapparat i Gang".


===Sognet var et af de største i Aarhus===
==== Sognet var et af de største i Aarhus ====
Sankt Markus Sogn var ved dets oprettelse i 1935 et af de sogne i Aarhus, der havde flest indbyggere. Sognet strakte sig dog på dette tidspunkt også nord og vest for Vestre Ringgade og inkluderede hele det område, der i dag er [[Møllevang Sogn]]. I 1945 havde Sankt Markus Sogn 16.802 indbyggere, hvilket kun var overgået [[Aarhus Domsogn]] og [[Sankt Lukas Sogn]], som havde henholdsvis 17.829 og 20.883 indbyggere.  
Sankt Markus Sogn var ved dets oprettelse i 1935 et af de sogne i Aarhus, der havde flest indbyggere. Sognet strakte sig dog på dette tidspunkt også nord og vest for Vestre Ringgade og inkluderede hele det område, der i dag er [[Møllevang Sogn]]. I 1945 havde Sankt Markus Sogn 16.802 indbyggere, hvilket kun var overgået [[Aarhus Domsogn]] og [[Sankt Lukas Sogn]], som havde henholdsvis 17.829 og 20.883 indbyggere.  


I 1955 var sognet det største i Aarhus. Her boede der 23.918 personer i sognet, og selvom Sankt Lukas Sogn var det næststørste, havde det kun 20.863 indbyggere. I Aarhus Domsogn var der til gengæld kun 15.771 indbyggere i 1955. En forklaring herpå kan være, at Sankt Markus Sogn var præget af arbejderboliger og tæt etagebyggeri. Området skød frem i forbindelse med en forstørret efterspørgsel på boliger efter at industrialiseringen havde resulteret i en massiv befolkningstilvækst i Aarhus. Rent geografisk var sognet ikke det største i forhold til de omkringliggende, men befolkningstætheden var større.  
I 1955 var sognet det største i Aarhus. Her boede der 23.918 personer i sognet, og selvom Sankt Lukas Sogn var det næststørste, havde det kun 20.863 indbyggere. I Aarhus Domsogn var der til gengæld kun 15.771 indbyggere i 1955. En forklaring på det Sankt Markus høje indbyggertal kan være, at sognet var præget af arbejderboliger og tæt etagebyggeri. Området skød frem i forbindelse med en forstørret efterspørgsel på boliger, efter at industrialiseringen havde resulteret i en massiv befolkningstilvækst i Aarhus. Rent geografisk var sognet ikke det største i forhold til de omkringliggende, men befolkningstætheden var større.  


I 1959 oprettede man [[Møllevang Sogn]], som blev udskilt var den nordlige og vestlige del af Sankt Markus Sogn. Det store sogn blev nu halveret, og i 1970 havde sognet kun 9.296 indbyggere. Dette tal er faldet en smule frem til i dag, hvor flere sogne såsom [[Christians Sogn]], [[Sankt Johannes Sogn]] og [[Gellerup Sogn]] er større.  
I 1959 oprettede man [[Møllevang Sogn]], som blev udskilt var den nordlige og vestlige del af Sankt Markus Sogn. Det store sogn blev nu halveret, og i 1970 havde sognet kun 9.296 indbyggere. Dette tal er faldet en smule frem til i dag, hvor flere sogne, blandt andet [[Christians Sogn]], [[Sankt Johannes Sogn]] og [[Gellerup Sogn]], er større.  


Den 2. juni 1959 kunne i Aarhus Stiftstidende læse, at indvielsen af [[Møllevangskirken]] ville finde sted den 21. juni samme år. Et bykvarter på godt 11.000 indbyggere ville i følge avisen indvie deres kirke, hvorved de samtidig ville danne et nyt sogn i Aarhus, nemlig Møllevang Sogn.  
Den 2. juni 1959 kunne man i Aarhus Stiftstidende læse, at indvielsen af [[Møllevangskirken]] ville finde sted den 21. juni samme år. Et bykvarter på godt 11.000 indbyggere ville i følge avisen indvie deres kirke, hvorved de samtidig ville danne et nyt sogn i Aarhus, nemlig Møllevang Sogn.  


I oktober 1959 kunne Aarhus Stiftstidende berette, at der "I anledning af, at Sct. Markus Sogn nu med den nye Møllevangskirke er blevet delt i to kirkesogne, Markus Sogn og Møllevangs Sogn" afholdtes et ekstraordinært menighedsrådsvalg tirsdag den 6. oktober. Avisen tilføjede: "Vælgerne i Sct. Markus Sogn skal stemme i Markuskirkens menighedshus og vælgerne i Møllevangs Sogn skal stemme i krypten i Møllevangskirken".
I oktober 1959 kunne Aarhus Stiftstidende berette: "I anledning af, at Sct. Markus Sogn nu med den nye Møllevangskirke er blevet delt i to kirkesogne, Markus Sogn og Møllevang Sogn, afholdes et ekstraordinært menighedsrådsvalg tirsdag den 6. oktober". Avisen tilføjede: "Vælgerne i Sct. Markus Sogn skal stemme i Markuskirkens menighedshus og vælgerne i Møllevangs Sogn skal stemme i krypten i Møllevangskirken".


===Befolkningsudvikling i Sankt Markus Sogn===
=== Sognets byområder, kendetegn og vartegn ===
 
Sankt Markus Sogn centrerer sig om det store grønne område ved Botanisk Have, Den Gamle By og Vestervang. Sydvest for dette grønne og rekreative område findes et mindre trekantet område mellem [[Viborgvej]] og [[Silkeborgvej]] med byejendomme i flere etager hvor især Prismet skiller sig ud med sin store glasprofil og markante højde. Øst for Den Gamle by følger en del af Øgadekvarteret inklusive den nyopførte del Æbeløgadekvarteret, der ligger nord for [[Vesterbro Torv]]. Ved bunden af [[Langelandsgade]] ligger den store boligkarré [[Teglgården]] fra 1927. Lige nord for Teglgården ligger sognets kirke, Skt. Markus Kirke, og nord for denne ligger [[Klostervangen]] der ligesom Vestervang består af større grålige boligblokke der bidrager til et overvældende massivt indtryk af den samlede bebyggelse, som står i skærende kontrast til den resterende del af Øgadekvarteret.
 
Nord for Vestervang ligger den idylliske gade [[Poul Martin Møllers Vej]] hvorpå der opført en lang række af nydeligt opførte gule rækkehuse - oprindeligt tiltænkt som husvildeboliger. Et lille villakvarter med finere boliger, hvoraf nogle er dobbeltvillaer præger området på hver side af Paludan-Müllers Vej lige syd for den gamle artillerikaserne. ved [[Chr. Molbechs Vej]] ligger et hævet grønt område der blev benyttet som [[Højdebeholderen på Chr. Molbechs Vej|højdebeholder]] for [[Vandforsyningen i Aarhus|Aarhus Vandforsyning]].
 
Flere enkeltstående boligblokke langs Vestre Ringgade danner en murlignende bebyggelsesstruktur og skaber dermed grænsen mellem den indre by "inden for Ringgaden" og den resterende del af Aarhus.
 
==== Botanisk Have ====
 
I 1873 anlagde et nystiftet haveselskab, der senere fik navnet [[Det Jydske Haveselskab]], en planteskole, hvortil der var knyttet en prøvedyrkning af frugtsorter, på et areal udlejet af [[Aarhus Kommune]]. Arealet var på 8 tdr. land og var en del af Møllehavens Toft, hvor også [[Vesterbro Mølle]] lå. Driften gik dårligt, og kommunen måtte i 1911 overtage arealet. Kommunen besluttede, at der på arealet skulle anlægges en park, og i 1913 vedtog man, at der skulle anlægges en botanisk have.
 
Læs mere her: ''[[Botanisk Have]]''
 
==== Den Gamle By ====
 
Den Gamle By er Danmarks eneste købstadmuseum, der med genskabte gader og huse med både værksteder, butikker og boliger viser museet, hvordan livsbetingelserne og livsformerne udviklede sig i de danske købsteder fra begyndelsen af 1600-tallet og frem til industrialiseringens gennembrud i slutningen af 1800-tallet. I nyere tid har museet udvidet til også at omfatte et 1974-kvarter. Den Gamle By ligger lige syd for Botanisk Have ud til [[Viborgvej]], og i dette hjørne blev også den første bygning, den gamle borgmestergård, genopført i 1914.
 
Læs mere her: ''[[Den Gamle By]]''
 
==== Vestervang ====
 
Vestervang er navnet på en aarhusiansk vej, boligområde og en boligforening. Vestervang er særligt kendt for de store grå modernistiske boligblokke der dominerer området nord for Botanisk Have. De første boligblokke blev opført i slutningen af 1960´erne, mens der fulgte nogle mellemliggende blokke til i 1980'erne, hvori der også lå et lokalcenter.
 
Læs mere her: ''[[Vestervang]]''
 
=== Befolkningsudvikling i Sankt Markus Sogn ===
{| class="wikitable"
{| class="wikitable"
|-
|-
Linje 33: Linje 248:
| 1955 || 23.918
| 1955 || 23.918
|-
|-
| 1970 || 9.296
| 1970 || 9.296  
|-
|-
| 1980 || 7.388
| 1980 || 7.388
Linje 41: Linje 256:
| 2000 || 8.298
| 2000 || 8.298
|-
|-
|2002|| 8406
| 2002 || 8.406
|-
| 2007 || 8.146
|-
| 2010 || 8.365
|-
| 2015 || 8.873
|-
| 2020 || 8.965
|-
| 2022 || 8.915
|}
|}


==Sankt Markus Sogn på AarhusArkivet ==
=== Se også ===
* [[Sogne i Aarhus Kommune]]
 
== Sankt Markus Sogn på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Sankt+Markus+Sogn Sankt Markus Sogn]}}
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Sankt+Markus+Sogn Sankt Markus Sogn]}}


== Kilder ==
== Litteratur og kilder ==
* [https://digdag.dk/ DigDag.dk]
* [https://digdag.dk/ DigDag.dk]
* Statistisk Årbog for Århus 2003, Udgivet af Århus Kommunes Statistiske kontor, 2003. Findes på Aarhus Stadsarkivs læsesal.  
* Statistisk Årbog for Århus 2003.
* Sogn.dk, Fakta om sognet: https://sogn.dk/sanktmarkus-aarhus/fakta-om-sognet
* Sogn.dk. Sankt Markus Sogn. Fakta om sognet. https://sogn.dk/sanktmarkus-aarhus/fakta-om-sognet.
* Danmarks Statistik (https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/befolkning/befolkningstal). Tabel af "Folketal 1. januar efter sogn og tid". 8116 Sankt Markus Sogn (Aarhus Kommune).
* Aarhus Stiftstidende, d. 14. oktober 1935  
* Aarhus Stiftstidende, d. 14. oktober 1935  
* Aarhus Stiftstidende, d. 2. juni 1959
* Aarhus Stiftstidende, d. 2. juni 1959
* Aarhus Stiftstidende d. 1. oktober 1959
* Aarhus Stiftstidende d. 1. oktober 1959


[[Kategori:Sogne]]
[[Kategori:Sogne, herreder & provstier]]

Nuværende version fra 4. jan. 2024, 09:35

Indlæser kort...

Sankt Markus Sogn er er sogn beliggende i Aarhus Domprovsti (Aarhus Stift).

Sognet er afgrænset af Vestre Ringgade, Eugen Warmings Vej, Silkeborgvej, Vesterbrogade, Teglværksgade, Thunøgade, Ny Munkegade og Langelandsgade. Sognet var i 2022 hjemsted for 8.915 indbyggere, hvoraf 6.339 var registrerede medlemmer af folkekirken. I sognet ligger Skt. Markus Kirke, der blev indviet den 27. oktober 1935.

Sogneområdet omfatter blandt andet:

Sognets historie

Sognet blev dannet

Sankt Markus opstod som selvstændigt sogn i 1935. Det skete i forbindelse med indvielsen af Skt. Markus Kirke den 27. oktober 1935. Vor Frue Sogn, som Sankt Markus Sogn hidtil havde været en del af, havde vokset sig meget stort. I 1935 hørte 10.000 indbyggere under Vor Frue Sogn, og man fandt derfor, at det ville være en god idé at dele sognet i to. Sankt Markus Sogn blev således udskilt fra Vor Frue Sogn, mens noget af den nordligste del blev udskilt fra Sankt Johannes Sogn. Sognene lå alle i Aarhus købstad og hørte til Hasle Herred i Aarhus Amt. I 1970 blev de en del af Aarhus Kommune.

I Aarhus Stiftstidende kunne man den 14. oktober 1935 læse om udpegningen af menighedsrådet i det nye Sankt Markus Sogn. Avisen beskrev, at valgbestyrelsen havde indkaldt til møde, men at man ville forsøge at løse sagen "ad fredelig Vej uden at sætte et større Afstemningsapparat i Gang".

Sognet var et af de største i Aarhus

Sankt Markus Sogn var ved dets oprettelse i 1935 et af de sogne i Aarhus, der havde flest indbyggere. Sognet strakte sig dog på dette tidspunkt også nord og vest for Vestre Ringgade og inkluderede hele det område, der i dag er Møllevang Sogn. I 1945 havde Sankt Markus Sogn 16.802 indbyggere, hvilket kun var overgået Aarhus Domsogn og Sankt Lukas Sogn, som havde henholdsvis 17.829 og 20.883 indbyggere.

I 1955 var sognet det største i Aarhus. Her boede der 23.918 personer i sognet, og selvom Sankt Lukas Sogn var det næststørste, havde det kun 20.863 indbyggere. I Aarhus Domsogn var der til gengæld kun 15.771 indbyggere i 1955. En forklaring på det Sankt Markus høje indbyggertal kan være, at sognet var præget af arbejderboliger og tæt etagebyggeri. Området skød frem i forbindelse med en forstørret efterspørgsel på boliger, efter at industrialiseringen havde resulteret i en massiv befolkningstilvækst i Aarhus. Rent geografisk var sognet ikke det største i forhold til de omkringliggende, men befolkningstætheden var større.

I 1959 oprettede man Møllevang Sogn, som blev udskilt var den nordlige og vestlige del af Sankt Markus Sogn. Det store sogn blev nu halveret, og i 1970 havde sognet kun 9.296 indbyggere. Dette tal er faldet en smule frem til i dag, hvor flere sogne, blandt andet Christians Sogn, Sankt Johannes Sogn og Gellerup Sogn, er større.

Den 2. juni 1959 kunne man i Aarhus Stiftstidende læse, at indvielsen af Møllevangskirken ville finde sted den 21. juni samme år. Et bykvarter på godt 11.000 indbyggere ville i følge avisen indvie deres kirke, hvorved de samtidig ville danne et nyt sogn i Aarhus, nemlig Møllevang Sogn.

I oktober 1959 kunne Aarhus Stiftstidende berette: "I anledning af, at Sct. Markus Sogn nu med den nye Møllevangskirke er blevet delt i to kirkesogne, Markus Sogn og Møllevang Sogn, afholdes et ekstraordinært menighedsrådsvalg tirsdag den 6. oktober". Avisen tilføjede: "Vælgerne i Sct. Markus Sogn skal stemme i Markuskirkens menighedshus og vælgerne i Møllevangs Sogn skal stemme i krypten i Møllevangskirken".

Sognets byområder, kendetegn og vartegn

Sankt Markus Sogn centrerer sig om det store grønne område ved Botanisk Have, Den Gamle By og Vestervang. Sydvest for dette grønne og rekreative område findes et mindre trekantet område mellem Viborgvej og Silkeborgvej med byejendomme i flere etager hvor især Prismet skiller sig ud med sin store glasprofil og markante højde. Øst for Den Gamle by følger en del af Øgadekvarteret inklusive den nyopførte del Æbeløgadekvarteret, der ligger nord for Vesterbro Torv. Ved bunden af Langelandsgade ligger den store boligkarré Teglgården fra 1927. Lige nord for Teglgården ligger sognets kirke, Skt. Markus Kirke, og nord for denne ligger Klostervangen der ligesom Vestervang består af større grålige boligblokke der bidrager til et overvældende massivt indtryk af den samlede bebyggelse, som står i skærende kontrast til den resterende del af Øgadekvarteret.

Nord for Vestervang ligger den idylliske gade Poul Martin Møllers Vej hvorpå der opført en lang række af nydeligt opførte gule rækkehuse - oprindeligt tiltænkt som husvildeboliger. Et lille villakvarter med finere boliger, hvoraf nogle er dobbeltvillaer præger området på hver side af Paludan-Müllers Vej lige syd for den gamle artillerikaserne. ved Chr. Molbechs Vej ligger et hævet grønt område der blev benyttet som højdebeholder for Aarhus Vandforsyning.

Flere enkeltstående boligblokke langs Vestre Ringgade danner en murlignende bebyggelsesstruktur og skaber dermed grænsen mellem den indre by "inden for Ringgaden" og den resterende del af Aarhus.

Botanisk Have

I 1873 anlagde et nystiftet haveselskab, der senere fik navnet Det Jydske Haveselskab, en planteskole, hvortil der var knyttet en prøvedyrkning af frugtsorter, på et areal udlejet af Aarhus Kommune. Arealet var på 8 tdr. land og var en del af Møllehavens Toft, hvor også Vesterbro Mølle lå. Driften gik dårligt, og kommunen måtte i 1911 overtage arealet. Kommunen besluttede, at der på arealet skulle anlægges en park, og i 1913 vedtog man, at der skulle anlægges en botanisk have.

Læs mere her: Botanisk Have

Den Gamle By

Den Gamle By er Danmarks eneste købstadmuseum, der med genskabte gader og huse med både værksteder, butikker og boliger viser museet, hvordan livsbetingelserne og livsformerne udviklede sig i de danske købsteder fra begyndelsen af 1600-tallet og frem til industrialiseringens gennembrud i slutningen af 1800-tallet. I nyere tid har museet udvidet til også at omfatte et 1974-kvarter. Den Gamle By ligger lige syd for Botanisk Have ud til Viborgvej, og i dette hjørne blev også den første bygning, den gamle borgmestergård, genopført i 1914.

Læs mere her: Den Gamle By

Vestervang

Vestervang er navnet på en aarhusiansk vej, boligområde og en boligforening. Vestervang er særligt kendt for de store grå modernistiske boligblokke der dominerer området nord for Botanisk Have. De første boligblokke blev opført i slutningen af 1960´erne, mens der fulgte nogle mellemliggende blokke til i 1980'erne, hvori der også lå et lokalcenter.

Læs mere her: Vestervang

Befolkningsudvikling i Sankt Markus Sogn

År Befolkning
1945 16.802
1955 23.918
1970 9.296
1980 7.388
1990 7.983
2000 8.298
2002 8.406
2007 8.146
2010 8.365
2015 8.873
2020 8.965
2022 8.915

Se også

Sankt Markus Sogn på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Sankt Markus Sogn

Litteratur og kilder

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Sankt_Markus_Sogn&oldid=89698"